Kronik

Giv medarbejderne mere tid til borgeren på jobcenteret, så får vi flere i job

Hvis landets jobcentre skal lykkes med at få flere i job, bliver kommunerne nødt til at give socialrådgiverne ordentlig tid til at hjælpe den enkelte borger. I Hjørring Kommune har man sparet millioner af kroner til overførselsindkomster på at gøre netop det
Hvis landets jobcentre skal lykkes med at få flere i job, bliver kommunerne nødt til at give socialrådgiverne ordentlig tid til at hjælpe den enkelte borger. I Hjørring Kommune har man sparet millioner af kroner til overførselsindkomster på at gøre netop det

Mia Mottelson

29. januar 2019

I dette folketingsår skal politikerne beslutte, hvordan beskæftigelseslovgivningen skal forenkles. Og det er tiltrængt. Med 30.000 siders lovgivning er det noget af en opgave at være socialrådgiver eller sagsbehandler på et jobcenter i dag.

Et bredt politisk flertal har allerede indgået den aftale, som Folketinget nu skal udmønte i lovgivning. Beskæftigelsespolitikken »skal væk fra stive og ulogiske proceskrav«, som det hedder i aftalegrundlaget.

Det skal være slut med skemaer og registreringer, der ikke giver mening. I stedet skal medarbejderne have mulighed for at tage udgangspunkt i den enkeltes behov.

Det er opløftende, at politikerne efter mange års snak om afbureaukratisering endelig for alvor tager fat i problemerne. Men det er ikke nok i sig selv. Hvis de ansatte på jobcentrene skal kunne hjælpe ledige mere, end de gør i dag, kræver det, at de får tid til at arbejde i dybden med det enkelte menneske.

Forandring tager tid

På jobcenteret i Hjørring er de gået fra at have en regelorienteret tilgang til i stedet at tage udgangspunkt i borgerens situation, ganske som et politisk flertal i Folketinget lægger op til. Men for at nå dertil har de samtidig investeret massivt i flere medarbejdere.

En effektiv beskæftigelsesindsats kræver – udover regelforenkling – et lavere antal sager for den enkelte socialrådgiver, end det mange steder er tilfældet i dag. Det er der mindst tre gode grunde til.

For det første giver det bedre løsninger for borgeren, når den enkelte socialrådgiver har færre sager. Det er ikke raketvidenskab, at det er svært for medarbejderne at tage hensyn til den enkelte borger, hvis de ikke har tid til at lytte til deres bekymringer og ønsker.

Alligevel er det i mange kommuner ikke ualmindeligt at møde ansatte, der har kontakt med op mod 100 borgere ad gangen. Til sammenligning har de 35-40 sager på kontanthjælpsområdet i Hjørring. Hvis man knap nok kan huske navnet på de borgere, man arbejder med, hvordan skal man så bevare overblikket over, hvad der hindrer dem i at komme i arbejde?

»Det er ikke nok med fire samtaler om året, hvis du har nogen, du skal have lavet en forandring på,« som en medarbejder på jobcentret i Hjørring fortalte os. Man kan måske godt flytte de ledige fra et tilbud til et andet. Men hvis man skal have folk med seriøse udfordringer i arbejde, kræver det tid.

I Hjørring er det gået op for både politikerne og ledelsen, at ting tager tid. Derfor har de taget konsekvensen og ansat flere, sænket antallet af sager og frigjort tid til arbejdet med borgerne.

Det kan mærkes på medarbejderne, som fortæller, at et lavere sagstal giver dem mulighed for at lave individuelle forløb, der passer til borgeren. De har tid til at undersøge ordentligt, hvad der forhindrer borgeren i at komme i arbejde, så de kan få taget hånd om problemerne. Hvad enten det er mangel på et kørekort, en dårlig ryg eller en svigtende selvtillid.

En ting er at få folk i arbejde, men noget helt andet at få dem til at blive der. Men når man tager fat om ondets rod og finder løsninger på de problemer, der holder folk uden for arbejdsmarkedet, så er der også bedre chancer for succes.

Arbejdsglæde

For det andet hjælper et lavere sagstal på arbejdsglæden. Socialrådgivere er grundlæggende motiveret af at hjælpe mennesker i svære situationer. De er drevet af at gøre en forskel. Men denne grundlæggende motivation bliver ofte kvalt i manglende tid, dokumentationskrav og regler, som ingen kan huske årsagen til.

Hvis man derimod giver dem tid og plads til at udøve deres faglighed ved at ansætte nogle flere kolleger, så vil det også øge arbejdsglæden, og dermed kreativiteten, til gavn for både borgerne og de ansatte.

For det tredje kan socialrådgivere – som alle andre – blive stressede, hvis de bliver udsat for en alt for stor arbejdsbyrde i forhold til den arbejdstid, der er til rådighed. Ifølge en undersøgelse, som COWI har foretaget for Dansk Socialrådgiverforening, oplever mere end hver tredje socialrådgiver på jobcentre, at de ofte eller hele tiden er stressede. Det er flere end dobbelt så mange som lønmodtagerne generelt.

Det er i sig selv ikke i orden, at nogen bliver stressede af at gå på arbejde, og derudover har det konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen, når medarbejderne bliver syge. Senest har Væksthuset i en rapport vist, at jobchancerne for kontanthjælpsmodtagere falder kraftigt, når de må skifte sagsbehandler. Også derfor er forbedringer af arbejdsmiljøet på jobcentrene en god investering.

Penge at spare

Der er altså gode grunde til at sænke sagstallet på jobcentrene. Men hvor skal pengene komme fra? Det vrimler ikke ligefrem med kommuner, som ikke ved, hvad de skal bruge pengene på.

Den gode nyhed fra Nordjylland er, at penge til flere medarbejdere er en investering, der giver afkast på den længere bane. Kommunen har fra 2015 til 2019 valgt at bruge 160 millioner kroner på beskæftigelsesområdet. De fleste på nye medarbejdere. Det lyder som meget. Men i 2019 forventer de ikke bare at have tjent pengene hjem. De regner med at spare det dobbelte – 320 millioner kroner – på overførselsindkomster til borgere, der er blevet selvforsørgende.

Og besparelserne er ikke bare en tilfældighed. Rasmus Ravn, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, har sammenlignet kommunen med seks andre nordjyske kommuner, og resultatet er klart: Hjørrings beskæftigelsesindsats har fået flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde sammenlignet med nabokommunerne.

Så kære lokalpolitikere, hvorfor vente med at ansætte flere socialrådgivere på kommunens jobcenter? Det giver en bedre og mere effektiv beskæftigelsesindsats. Det giver et bedre arbejdsmiljø. Og så kan det faktisk betale sig både menneskeligt og økonomisk.

Anton Bech Braüner, Simon Ørbæk og Ditte Brøndum, hhv. kandidater i statskundskab med speciale i beskæftigelsesindsatsen i Hjørring Kommune og næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

Foreningen Jobcenterets Ofre (FJO) under en tidligere demonstration foran jobcenteret på Lærkevej i nordvest-kvarteret i København Det seneste år har der været mange historier i pressen om, hvordan syge og socialt udsatte borgere på ressourceforløb forfølges af jobcentrene, selv om de kun har ringe udsigt til beskæftigelse.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Erik Karlsen
  • Gert Romme
Vivi Rindom, Erik Karlsen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Flere medarbejdere løser ikke det grundlæggende problem, nemlig elendig lovgivning.

Niki Dan Berthelsen, Anne Schøtt, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Ulla Søgaard, Espen Bøgh, Katrine Damm, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Johnny Werngreen, Carsten Mortensen, Claus Bødtcher-Hansen, Gert Romme, Peter Hansen, Anne Mette Jørgensen, Dennis Tomsen, Jan Jensen, Kurt Nielsen, Berith Skovbo, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Leo Nygaard, Lars Løfgren, Anders Reinholdt, Torben Skov, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Vibeke Døssing og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel, da har ret i, at en beskæftigelseslovgivning på 30.000 sider pr. definition er elendig. Men uanset det, er Jobcentrenes væsentligste opgave at hjælpe folk til at komme i arbejde. Artiklens indhold er interessant i den forbindelse.

Det er da noget du tror. Jens Winther. Som Eva skriver et andet sted, er virkeligheden en helt anden.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Dennis Tomsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Torben Skov, jeg opfatter det sådan, at du rejser tvivl om den ph.d. studerendes udtalelse "Hjørrings beskæftigelsesindsats har fået flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde sammenlignet med nabokommunerne". Har du en undersøgelse, der modbeviser den udtalelse - eller mistænker du en ph.d. studerende for uvidenskabelighed og fusk?

Ikke bare en elendig lovgivning, men en lovgivning, der bør fjernes helt. Nedlæg jobcentrene og overført personalet til noget fornuftigt.
Lad sundhedssektoren tage sig af de syge.
Lad socialforvaltningen tage sig af dem der søger personlig hjælp.
Lad arbejdsmarkedets parter tage sig af deres fælles sag.
Lad undervisningssektoren tage sig af omskoling og efteruddannelse.
Alle disse instanser er der allerede.
Stop med at blande det hele sammen og afskaf den tilhørende lovgivning.

De tre forfattere beskriver sagen klart. De drager bare den forkerte konklusion.
"Regelforenkling" ! Den største forenkling er afskaffelse.

Giv friheden tilbage til folket og forbedrer sundheden for alle parter - indfør Basisindkomst.

Anne Schøtt, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Vibeke Døssing, Anne Mette Jørgensen, Anker Nielsen, Kurt Nielsen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Det er ikke jobcenterets opgave at få den ledige i arbejde.

Som der står i formålsparagraffen, så er det jobcenterets opgave at understøtte og hjælpe den enkelte i sin jobsøgning.

Det er ikke jobcenterets opgave, at formidle arbejde, sådan som den gamle arbejdsformidlingen gjorde.

Da Furesø kommune, for nogle år siden, forsøgte sig med aktiv jobformidling, blev de banket på plads af folketinget, med den besked om, at sådan noget skal man overlade til en privat anden aktør.

Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Giv medarbejderne mere tid til borgeren på jobcenteret, så får vi flere i praktik.....

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Carl Chr Søndergård, Carsten Mortensen, Ib Christensen, Jesper Roulund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mens det bestemt er rigtigt, at jobcentret skal hjælpe folk til et arbejde, så er sagen jo den, at det stort set har afløst den sociale indsats, der vel ret beset er den opgave, der er kommunens - men med omstruktureringer bl.a. har ført til, at de, der aldrig burde have brug for kommunens hjælp, nu udsættes for en nidkær sagsbehandling, som de faktisk med en forsikringsordning havde betalt for at undgå. Mens på den anden side den, der har brug for den hjælp, det offentlige system kan tilbyde, nu i stedet modtager en hjælp, eller 'hjælp', der ikke har andet formål end hurtigst muligt at få ham ud ad døren igen og i arbejde, uden at der tages reelt fat om det egentlige problem.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Anne Mette Jørgensen, Ebbe Overbye, Rolf Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Det lyder jo godt. Socialrådgivere. I Danmarks største kommune er der, meget få.
Flere socialrådgivere ændrer ikke ved en elendig lovgivning. Mon disse mirakler er hos borgere, der har arbejdsløshed som det største problem?
Kom med lidt mere uddybning!

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Det lyder jo godt. Socialrådgivere. I Danmarks største kommune er der, meget få.
Flere socialrådgivere ændrer ikke ved en elendig lovgivning. Mon disse mirakler er hos borgere, der har arbejdsløshed som det største problem?
Kom med lidt mere uddybning!

Enten afskaf jobcentret eller gør det frivilligt, at bruge det!

Jobcentret er stort set kun en kontrolenhed i dag, de formidler sjældent et job, og ofte møder man bare op til en sludder for en sladder, så medarbejderen kan sætte et par kryds.

Det koster ufatteligt mange penge, at have det cirkus kørende, og her mener jeg, at man bør tage hensyn til individet og de forskelllige behov folk de har. Ikke alle har et behov for at møde op, og hvis man har behov for rådgivning om kurser osv. så kan man selv opsøge og booke et møde med f.eks. en ny job og rådgivningsinstans, i stedet for den kontrol og overvågningsinstants som jobcentret i praksis er i dag.

Behandel folk som selvstændige voksne menneske, og spar en masse skattekroner!

Når det er sagt, så er det klart, at der er stor forskel på folk på dagpenge og folk på kontanthjælp, men det ændre ikke i, at hele systemet er opstillet på falske præmisser hvor midlet om f.eks. kontrol og overvågning, mere bliver målet, end omvendt.

Lars Løfgren, Anne Schøtt, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anker Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Ebbe Overbye, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Realiteten er jo, at der i numerisk antal faktisk ikke er jobs til alle, der vil have et job. Og derfor er artiklens overskrift forkert.

Til gengæld er det samtidig helt urimeligt, hvis jobcentrene ikke har den fornødne tid til deres klienter.

Men helt grundlæggende er det den til enhver tid siddende regerings ansvar at sørge for, der er jobs til alle, der vil arbejde, - dette ansvar er ikke de arbejdsløses. Hvis en regering mislykkes med sine opgaver på dette område, må den kompensere de arbejdsløse.

Men regeringen har altid 2 muligheder:
1. At hjælpe iværksættere med at starte op, hvis de har en realistisk og bæredygtig idé til et firma.
2. Ansætte flere i den offentlige sektor - f.eks. som hjælpelærere eller i syge- ældreplejen.

Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, de overflødiggjorte kontornussere kan uddanne sig til sygeplejersker. Det vil være oplagt for socialrådgivererne. Eller ude på de store arbejdspladser til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.

Regering har siden 2000 alene holdt sig til deres faste politiske slagsord - "pengene fosser ud af statskassen", "der er flere på overførselsindkomst end i arbejde" osv., osv., vi kender dem til hudløshed, og desværre blev det ikke bedre med AFRs tåbelige økonomiske politik, som forværrede krisen i 2008.

Her kom alle stramningerne og beskyldninger mod de endnu flere ledige, som følge af krisen, - og det alt imens pengene fossede endnu hurtigere ud af statskassen i bankpakker til banker der havde spillet casino på pengemarkedet.

De mange ledige der få måneder inden krisen havde passet deres arbejde og betalt skat til samfundet, gav regeringen skylden for den dårlige økonomi, som de ikke selv ville tage skylden for med deres fantasiøkonomi efter AFR modellen - "minimal staten", en uigennemtænkt og usympatisk utopi!

Restriktionerne for at komme i arbejde, eller uddannelse af en eller anden form, spærrede CHF som arbejdsminister(2001-2009) godt og grundigt for, ud fra tesen om "der er arbejde til alle dem der vil arbejde" - og selvfølgelig helt i liberal ånd på markedsbetingelser, - lavere løn!

I 2011 fik Venstre ved LLR de radikale(MV) nedsat dagpengene og dagpengeperioden("Sådan er det jo(MV)"), for de radikale solgte simpelthen ud af deres sociale forståelse!

I Venstre har de klappet sig på lårene af de radikale, over de radikales udsalg af social forståelse!

Naturligvis har arbejdsgiverne forening presset på for den udvikling, men mærkelig nok er de ikke siden trådt i karakter og været meget medvirkende til at få alle i arbejde, - men i stedet langt mere været interesseret i billig arbejdskraft udefra, - der samtidig medførte udbetalinger fra statskassen til sociale formål i fremmede lande, - som der ganske vist sidste år eller forrige år blev sat en stopper for.

Tidligere havde man et fælles samfundsansvar for ledigheden i Danmark, - Staten, arbejdsgiverne og fagforeningerne, men det afskaffede VK og nu V regeringen i deres regeringsperioder, så det nærmest i dag kun er et fagforeningsanliggende for medlemmerne, og hvor staten kun træder til med kontanthjælp, en kontanthjælp på lavt et niveau som muligt, for som regeringen siger - "de bringer flere i arbejde" og fordi "det skal kunne betale sig at arbejde", - men desværre er arbejderne ikke så medvirkende til at tage dansk arbejdskraft, når der findes billigere uden for landets grænser.

Et formående Danmark med en stærk konkurrenceparameter blev skabt i tiden forinden og erkendt som vigtig for landets økonomi, - skolegang, uddannelse, videreuddannelse, universitetsuddannelse osv. osv., men alt kaster der liberale tankegang over bord ligesom arbejdsgiver gør det - alene for billigere arbejdskraft udefra, med de ulemper og omkostninger som deraf følger, men det tager regeringen sig af på deres vegne, for de tager blot pengene i statskassen hertil fra skatteborgerne.

Konkurrence udefra osv. påkalder de sig som årsag i deres selvfrikendelse af sig selv politisk og arbejdsgivermæssigt, - for det er markedet der bestemmer, - hvad skal v egentlig så med vore politikere når de ikke vil se virkeligheden i øjnene.

Med de forskelle der på jorden mellem I- og u-lande, og som altid vil blive udnyttet for den laveste pris på arbejdskraft, er konkurrencen en uendelig størrelse, som markedet altid vil udnytte til egen fortjeneste først og fremmest.

I dag har vi så også klimaet som vi gerne vil beskytte til de næste generationer, men trods alle de fine skåltaler er produktionen p verdensplan nu højeste gear, ligesom fortjenesterne, men altså også på bekostning af ethvert fornuftigt klimatiltag der kunne være til gavn for de næste generationer og deres overlevelse.

Trods dette så er den liberale politiske tale, også fra arbejdsgiverne, at markedet og konkurrence det vigtigste, - men det er falsk tom tale, for der er kun et valg tilbage i dag: "valget mellem økonomisk konkurrence om rigdom, eller konkurrence om overlevelse for de næste generationer"!

Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Vivi Rindom og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Er problemet ikke, at jobcentrene er indrettet på at skaffe arbejdsgivere arbejdskraft, mere end det drejer sig om at skaffe folk arbejde?

Syntes mine oplevelser tyder på netop det.

Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@
Jens Winther
29. januar, 2019 - 12:23:

"@Eva Schwanenflügel, da har ret i, at en beskæftigelseslovgivning på 30.000 sider pr. definition er elendig. Men uanset det, er Jobcentrenes væsentligste opgave at hjælpe folk til at komme i arbejde. Artiklens indhold er interessant i den forbindelse."

I princippet burde det være Jobcentrets fornemmeste formål at skaffe folk et arbejde. Men sådan er det ikke i virkeligheden. Desværre er mange i samme vildfarelse som du omkring Jobcentrenes virke, muligvis fordi I aldrig selv har været i kontakt med et Jobcenter, eller kender nogen der har..?

Men som Torben - Nielsen skriver, så er det overordnede formål at hjælpe ledige med selv at søge job, ikke at formidle arbejde.
Og nu taler vi udelukkende om de kontanthjælpsmodtagere, der er erklæret 'job-parate'.
Ikke om det store antal 'aktivitetsparate', der er defineret ved at have 'andre problemer end ledighed'.
Dette dækker over sociale, psykiske og fysiske problemer.

Her er en sand urskov af individuelle underkategorier, fx hjemløshed, misbrug, prostitution, og psykiske og somatiske tilstande.
Denne sidste kategori er altså uarbejdsdygtige, men bliver alligevel henvist til Jobcentret. (Og til en lavere ydelse som kontanthjælp og ressourceforløbsydelse, istedet for førtidspension).
Her hænger de fast i endeløse undersøgelser, der hele tiden bliver forældede, hvis de da overhovedet bliver anerkendt, selvom lægefaglige undersøgelser klart understreger, at det fortsatte fokus på at få pint bare en lille smule arbejdsdygtighed ud af dem forværrer deres tilstand.
De bliver sanktioneret i deres ydelser, hvis de ikke til punkt og prikke opfylder alle de krav der stilles til dem om rådighed og mødepligt, uanset om de fx modtager hjemmepleje eller ligger på sygehuset.

Når det er sagt, er der kæmpe forskel på hvordan forvaltningen fungerer i de enkelte kommuner, hvor især København fremstår som et skrækeksempel. Her kommer sanktionerne helt maskinelt fra en særlig K-afdeling, hvor det er umuligt at blive partshørt.

Idag er Jobcentrenes væsentligste opgave kontrol med de ledige, raske som syge.
Og visse kommuner går fuldstændig over gevind :

"På et møde med kommunens sagsbehandler får en borger fremvist 51 udprintede sider af egen facebookprofil to år tilbage i tiden. En ung mand får tjekket sit forbrug af Netflix, Viaplay og Playstation."

https://politiken.dk/indland/art6999921/V%C3%A6rsgo-her-er-51-udprintede...

Håber du har fået en lidt mere nuanceret forståelse af Jobcentrenes rolle..?
Og den elendige lovgivning.

Karsten Aaen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Steffen Gliese, Ib Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folk i det offentliges varetægt skal ikke risikere på nogen måde at miste indtægt eller blive udsat for eksperimenter, der potentielt gør dem syge. Det offentlige er borgerens værn.

Niels Duus Nielsen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Lov om Beskæftigelsesindsats:
§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,

2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse,

3) bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og

4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.

Jeg henviser til den indledende formåls-formulering, som præciserer, at loven retter sig mod et effektivt arbejdsmarked.
Ikke borgerne, men markedet.
Markedet er gud.

Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Steffen Giese.
Det off. VAR borgernes værn. eks. en afgørelse og uanset hvor mangelfuld den er kan ikke ankes eller genovervejes. Gælder samtlige styrelser. I samtlige styrelser er det jurister der afgør en sag og bærer præg af, at underskriveren ikke har sat sig ind i sagen.
Hvem sidder i de styrelser? Hvem og hvor mange er med til at afgøre en sag og med navn og titel?
Hvis alt kun kan betragtes ud fra jura ved vi jo alle hvor meget man kan tviste en lov. Styrelserne er ikke uafhængige og ikke en vagthund, men oprettet alene for at behage politikerne uanset farve.

Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Jeg mener, at der er flere ændringer, som skal til for at jobcentrene skal være effektive.

Den ledige har pligt til at melde sig på jobcenteret, hvis der skal ydes understøttelse.
Den samme pligt burde arbejdsgiveren have, hvis der efterspørges arbejdskraft.

I det øjeblik begge parter på arbejdsmarkedet, dem som søger beskæftigelse og dem som efterspørger arbejdskraft, begge er tilmeldt til det samme system, er der langt større muligheder for at finde et match.

Og hvis den ledige så ikke mener at det er tilstrækkeligt så kan man tilmelde sig et eller flere vikarbureauer.

Hele meningen med jobcenteret er at finde et match mellem arbejdsgiver og arbejdstager, men som det er nu, er denne funktion ikke mulig for jobcenteret.

Og så skal jobcenteret ikke være i kommunal regi, det skal ligge under staten, sådan som det også gjorde i gamle dage. Som det er nu, skal man tilmelde sig det lokale jobcenter, ligger jobcenteret under staten kan man tilmelde sig et jobcenter, som ikke nødvendigvis ligger i ens hjemkommune.
Hvilket jo har betydning, hvis man søger job lidt længere væk.

Og så burde det være sådan at når man er tilmeldt, så er man tilmeldt indtil man melder sig fra.
Ikke noget med at skulle logge sig på i tide og utide, for at give jobcenteret chancen for en sanktionsmulighed.

Ingen af alle disse sanktionsmuligheder, har nogensinde skaffet så meget, som en eneste, mere i arbejde, men det har kostet store summer, at opretholde systemet.

Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Lars Løfgren, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torben - Nielsen, dine ideer med, hvordan jobcentrene BURDE fungere flugter med mine.

Jeg har også været arbejdsløs dengang vi havde Arbejdsformidlingen, og den fungerede netop som du beskriver. Fokus var generelt på at finde et match, som du skriver; der var ingen grund til at skrive alenlange CVer, for hvis der var et ufaglært job til dig, blev du udkommanderet, hvad enten du havde lyst eller ej.

Det er selvfølgelig altid surt at blive udsat for tvang, men hvis man var syg, fik man sygedagpenge og fik lov at blive rask i fred, og hvis man ikke var, syg var aftalen jo, at man fik understøttelse indtil der kom et job, man kunne udkommanderes til. Så afskaf jobcentrene og genopret Arbejdsformidlingen.

Et af de bedste jobs, jeg har haft, trak jeg i en automat på Arbejdsformidlingen i Tøndergade. En arbejdsgiver ville ifølge automaten gerne forære mig nogle penge, mod at jeg forærede ham noget af min tid, og automaten formidlede et telefonnummer, jeg kunne ringe til, hvis jeg var interesseret. Det var jeg egentlig ikke, men jeg havde masser af tid og kunne godt bruge pengene, så jeg prøvede lykken og blev ansat. Helt uden pipfugle- og motivationskurser, helt uden nudging, helt uberørt af menneskehånd.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar