Kommentar

Vi er godt i gang med at ødelægge den danske natur, og miljøministeren har ikke engang en plan

Danmark har et af verdens tungeste fodaftryk på naturen. Det tungeste aftryk i hele Europa. Efter 3,5 år ved magten har regeringen alligevel ikke fået en national biodiversitetsstrategi på plads
Debat
10. januar 2019

Danmarks indsats i forhold til at standse tilbagegangen af truede dyre- og plantearter lader meget tilbage at ønske. Det står lysende klart for mig, efter at jeg har deltaget FN’s biodiversitetstopmøde, COP 14.

Regeringen mangler i den grad en plan for, hvad vi skal gøre for de mange truede dyre- og plantearter her i landet. 2.262 arter er rødlistede, og blandt disse er 369 kritisk truet.

Miljø- og fødevareministerens fravær på topmødet sætter endnu en tyk streg under, at regeringen ikke tager naturkrisen alvorligt. I stedet for at deltage i de vigtige forhandlinger om biodiversitet brugte Jakob Ellemann-Jensen (V) tiden på at ophæve beskyttelsen af natur herhjemme.

Topmødets omdrejningspunkt var den såkaldte biodiversitetskrise, hvor vi ser ekstreme tab af arter i stor hast. Krisen går også under navnet ’den lydløse dræber’. I modsætning til klimakrisen kan biodiversitetskrisen nemlig ikke umiddelbart mærkes i vores hverdag, selv om dens konsekvenser i omfang og alvor faktisk er på højde med klimakrisens.

I slutningen af oktober udgav WWF rapporten Living Planet Report 2018. Den beskriver en dybt bekymrende udvikling for klodens biodiversitet.

Her skæres det ud i pap, at overforbrug, landbrug og andre menneskelige aktiviteter nu presser klodens arter og deres levesteder i så voldsom grad, at verdens natur og økosystemer er helt i knæ.

Minister uden plan

For Danmarks vedkommende slår rapporten fast, at vi har et af verdens tungeste fodaftryk på naturen. Det tungeste aftryk i hele Europa. Og vi er stort set også på højde med det storforbrugende USA og olierige stater som Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Danskerne tager nemlig mere end syv gange mere ud af naturen på et år, end naturen selv kan producere eller regenerere.

Ellemann-Jensen understregede ved sin tiltrædelsestale, at han først og fremmest var miljøets minister. Desværre afslører ministerens svar på de spørgsmål, jeg har stillet ham om planerne for vores biodiversitet, at regeringens indsats kan ligge på et uhyre lille sted.

Ministeren svarer eksempelvis, at regeringen trods tre et halvt år ved magten endnu ikke har fået den nationale biodiversitetsstrategi på plads. Dette på trods af, at vi i Danmark har underskrevet Biodiversitetskonventionen og forpligtet os til at vedtage en biodiversitetsstrategi allerede inden 2015.

Skiftende Venstre-ministre har altså siddet på hænderne siden 2015, og strategien kommer først engang i år. I regeringsgrundlaget har regeringen lovet at formulere »ambitiøse naturmål« for fremtiden. Mon ikke der når at blive udskrevet valg, før biodiversitetsstrategien og regeringens plan bliver til virkelighed? Det frygter jeg.

Vil malke skovene

Ellemann-Jensens svar viser også, at regeringen hænger hele sin indsats for naturen op på udlægning af urørt skov. Selv om det er store arealer, man har besluttet at stoppe skovdriften på, er det overhovedet ikke nok. Og problemet er desværre også, at skovene først lægges urørt om ti til 50 år.

Regeringen vil først skaffe finansieringen til planen ved at malke skovene for økonomisk værdi i rigtig mange år.

De ønsker nemlig at fælde skovenes ældste træer, der netop har den højeste naturværdi. De træer, som gennem deres ældning og senere forrådnelse skal danne levesteder for insekter og varieret vegetation, der er fødegrundlag for dyr og fugle.

Der går med andre ord rigtig mange år, før regeringens plan vil føre til en styrkelse af biodiversiteten i Danmark.

Danmark har traditionelt været en progressiv aktør i de internationale forhandlinger, men den danske miljø- og fødevareminister prioriterede som nævnt ikke at deltage i FN’s biodiversitetstopmøde.

På mødet kunne Ellemann-Jensen ellers også have hørt, at lande, som vi normalt føler os højt hævet over, er langt fremme med at registrere kvaliteten af deres naturområder.

På den måde kan de nemlig beskytte de områder, der allerede nu har høj biodiversitet. Samtidig kan de også sikre beskyttelse af de områder, der har potentiale for at udvikle høj biodiversitet. Her kan Danmark måske lære noget af lande som Hviderusland, Georgien og Sydsudan.

I slutningen af november kunne vi høre, at regeringen vil ophæve beskyttelsen på cirka 1.000 km mindre vandløb, så landbruget kan bruge dem som afvandingskanaler. Det er endnu et trist eksempel på, at regeringen og ministeren lader udviklingen gå den forkerte vej og i bund og grund ikke har forstået alvoren af den biodiversitetskrise, vi står overfor.

Øjvind Vilsholm, miljøordfører, Enhedslisten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Venstre-regeringen med Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, har fulgt indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet om, at der fortsat skal være intensiv og ureguleret jagt på de 3 globalt truede fuglearter, Fløjlsand, Havlit og Taffeland.

Disse 3 arter er på den officielle RØDLISTE (IUCN) over globalt truede arter. Der er international enighed om at en arts trusselsniveau skal fastlægges ud fra IUCN´s kriterier - også EU følger disse. Det samme gør den danske stat generelt; men tilsyneladende ikke når det gælder fugle og dyr der kan jages !

Den danske jagtlovgivning "Lov om Jagt og Vildtforvaltning" fastlægger ellers entydigt i sin formålsparagraf, at der skal tages særlige hensyn til sjældne og truede arter. Når truede arter reduceres i antal eller forsvinder, ja så skrumper biodiversiteten.

Jeg vil til sidst pointerer at Danmark har forpligtet sig til at leve op til FN´s Verdensmål, herunder sikring af jordens biologiske mangfoldighed, biodiversiteten.

Søs Jensen, Eva Schwanenflügel, Hilbert Larsen og Dina Hald anbefalede denne kommentar

At der tillades intensiv og ureguleret jagt på fløjlsand, havlit og taffeland , 3 globalt truede fuglearter, er dybt kritisabelt og viser en ganske uciviliseret tilgang til jagt på vilde dyr. I Danmark vokser antallet af jægere, og jægerne kræver stadig mere at skyde på.
Vildtforvaltningsrådet burde nedlægges og erstattes af et biodiversitetsråd med højt uddannede specialister – og her tænker jeg ikke på jægere, som på det nærmeste mener at have eneret på den danske fauna!! Vildtet er ikke sat i denne verden for at ”glæde” jægerne og deres morbide hobbysport, men for at berige os alle, som en levende og smuk del af den danske natur.

Søs Jensen, Eva Schwanenflügel og Hilbert Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

‘Den lydløse dræber’ kunne også hedde ‘Den behagelige dræber’, for det opleves som ganske behageligt, at man om sommeren ikke mere bliver stukket af insekter. Som dreng skulle man altid klaske sig på arme og ben. Det er da dejligt, at man ikke skal det mere - lige indtil frugt- og bærbuske ikke mere bliver bestøvet, og vi af den grund ikke kan få syltetøj på pandekagerne, men så er det for sent at tage den tomme ske over i den anden hånd. Det er nøjagtigt som med klimaforbrydelserne, de bliver først erkendt, når det er for sent at gøre noget ved dem.

Hvorfor ikke bruge udtrykket ‘Den kyniske’ dræber eller ‘Den idiotiske dræber’, for det passer bedre?