Kommentar

Hadforbrydelser er så amerikansk som ’apple pie’

Antallet af hadforbrydelser i USA er stigende. Man kan spore en ’Trump-effekt’. For at dæmme op for udviklingen bør vi fokusere mere på ofre end på gerningspersoner
3. januar 2019

Lyder navnene Elijah Coverdale, Kathy Finley eller Tywanza Sanders bekendte? Nok ikke. Flere kender sikker deres drabsmænd. Elijah og Kathy var blandt de 168 dræbte ved bombeattentatet i Oklahoma City i 1995, der stadig er det værste tilfælde af indenlandsk terrorisme i amerikansk historie, mens Tywanza Sanders var blandt de ni dødsofre for kirkeskyderiet i Charleston, South Carolina, i 2015.

Ved sådanne forbrydelser bliver gerningsmændene typisk humaniseret af den omfattende mediedækning, mens ofrene reduceres til tal i kolde, upersonlige statistikker.

I november kom FBI’s seneste statistikker for hadkriminalitet i Amerika. De viste en stigning på næsten 23 procent i antallet af hadforbrydelser mod religiøse grupper. Næsten 60 procent blev ofre for hadkriminalitet motiveret ud fra deres formodede etniske eller racemæssige identitet, 20 procent på grund af deres formodede religion, næsten 16 procent på grund af deres formodede seksualitet og to procent på grund af køn eller handicap.

Upålidelig statistik

Statistik giver ikke et pålideligt fingerpeg om problemets omfang, især ikke USA, hvor der ikke findes nationale datasæt, og selv FBI’s statistikker bygger på frivillige indberetninger fra politimyndigheder. Det formodes, at mange ofre ikke anmelder hadforbrydelser på grund af manglende tiltro til politiet. Det gælder især muslimer og afroamerikanere. Det er heller ikke givet, at politiet altid får kategoriseret hadforbrydelser korrekt eller indberetter dem – næsten én ud af fem politikredse kunne således overhovedet ikke melde om begåede hadforbrydelser i perioden 2009-2014.

Ifølge FBI’s tal var der i USA 8.493 ofre for hadkriminalitet i 2017. Næsten halvdelen af sagerne drejede sig om trusler, en tredjedel om simpel vold, en femtedel om grov vold. De fleste af disse mennesker er ikke andet end tal i statistikker for myndigheder og medier. Måske registreres deres navn, alder og etnicitet, men deres oplevelse af overgrebet og dets konsekvenser for dem ignoreres typisk.

I stedet hører vi ofte om formildende omstændigheder for gerningsmanden. Han »virkede helt normal«, var  »en god nabo«, eller måske ensom og kæmpede med psykiske problemer. Offeret derimod bliver ikke blot dehumaniseret af sin gerningsmand, men også af mediebeskrivelser, der reducerer ham eller hende til demografi: sort, handicappet, jøde, muslim, trans osv.

Egne stemmer

I en ny bog, American Hate: Survivors Speak Out, giver borgerretsadvokaten Arjun Singh Sethi nu stemmer til ofrene for hadforbrydelser. Bogen består af en samling af vidnesbyrd om personer, der blev ramt af hadforbrydelser lige før og lige efter det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Ved at lade mennesker berette om overgrebserfaringer med deres egne ord sætter bogen ansigt på hadkriminalitet som et vedvarende problem og eksponerer ikke mindst effekten af at have en amerikansk præsident, der udtaler sig med ringeagt om bestemte folkegrupper. Gennem personlige fortællinger påvises de skader, som påføres individer og folkegrupper ved mobning, chikane, eksklusion, diskrimination, stigmatisering og politibrutalitet.

Vi hører om Taylor Dumpson, en sort studenterrådsforkvinde, der fortæller om de racistiske overfusninger og intimideringer, hun blev mødt med efter sin valgsejr. Og om Alexandra Brodsky, et voldtægtsoffer, der oplever både antisemitisme og sexisme, når hun står frem og fortæller sin egen historie og vidner om den stigende sexchikane, som skolepiger oplever fra drenge, der henviser direkte til, at når præsidenten kan, så kan de også.

Hadforbrydelser er så amerikansk som æbletærte. Som Sethi bemærker i sit forord, blev USA bygget på hadforbrydelser, »men hadet i dag er blevet mere giftigt og udbredt« end i årtier.

Når Trump opmuntrer, styrker, fremelsker og legitimerer hadforbrydere, bør vi gøre noget lignende for deres ofre. Først ved at tildele dem central status i rapporteringer om og efterforskning af hadforbrydelser. Dernæst ved at humanisere dem i stedet for at reducere dem til statistik. Og for det tredje ved at give dem en platform, så de kan fortælle os om deres erfaringer med egne ord.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Per Klüver
Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Per Klüver anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Rapper advokater for criminal justice reform.

Meek Mill fortæller helt enkelt om USA og den institutionelle apartheid, som alle amerikanere kender, men ingen rigtig vil tale om, er den virkelighed alle lever med i USA, det er noget man skal være opdraget til, ikke at ville acceptere, det er lige så amerikansk som burger og cola.

In Meek Mill's fight for criminal justice reform
Link: https://youtu.be/fRm7cpDSKHI

Got my wall...
Link: http://www.progressive-charlestown.com/2018/09/trump-still-says-he-did-f...

Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar