Kommentar

Det er heldigt, jeg også er deprimeret – og ikke bare ordblind

Mit handicap var ikke en gyldig grund til at få et fjerde eksamensforsøg, men det var den middelsvære depression, jeg lige havde fået konstateret. Ordblindhed bør give dispensationsmuligheder på uddannelserne
Ordblindhed beskrives på Københavns Universitets hjemmeside blandt andet som »vanskeligheder ved at holde sætninger i hovedet, mens du skriver dem ned. Vanskeligheder ved at formulere komplicerede sammenhænge skriftligt«. Det på trods oplever den ordblinde studerende Julie Kirkemann Riisby, at hun skal leve op til de samme krav som hendes ikke-ordblinde medstuderende. 

Ordblindhed beskrives på Københavns Universitets hjemmeside blandt andet som »vanskeligheder ved at holde sætninger i hovedet, mens du skriver dem ned. Vanskeligheder ved at formulere komplicerede sammenhænge skriftligt«. Det på trods oplever den ordblinde studerende Julie Kirkemann Riisby, at hun skal leve op til de samme krav som hendes ikke-ordblinde medstuderende. 

Ole Steen

9. januar 2019

Jeg sidder hos studievejlederen med fugtige håndflader, knuder i maven og koldsved. Jeg er dumpet anden gang til en eksamen.

Jeg er hos studievejlederen for at spørge til mine muligheder, hvis jeg er så uheldig at dumpe en tredje gang. Vejlederen fortæller mig, at jeg enten bliver smidt ud eller kan søge om et fjerde forsøg.

Jeg fortæller, at jeg er ordblind og spørger, om det kan bruges som grund i en dispensationsansøgning. Hun svarer, at hvis jeg har en computer med ordblindeprogrammer på, er det ikke en gyldig grund, men et dødsfald i familien eller sygdom kan bruges. Jeg kigger op på hende og siger:

»Så er det heldigt, at jeg lige er gået ned med stress og har fået konstateret en middelsvær depression.«

Det skete for mig i september 2016, fordi man mener, at en såkaldt it-rygsæk ligestiller ordblinde med alle andre på uddannelserne. Det mener jeg ikke, at en it-rygsæk gør.

En it-rygsæk er et hjælpemiddel, som ordblinde kan søge gennem SPS (Specialpædagogisk Støtte, red.).

I it-rygsækken er der typisk et program, som kan læse digitale tekster højt samt et program, som kommer med ordforslag for at hjælpe med stavningen. Man kan også diktere tekster ind på computeren. Uden disse hjælpemidler ville det for mange ordblinde være umuligt at gennemføre en uddannelse, men det er kun hjælpemidler, ikke mirakelmidler.

Bare fordi jeg har en computer, der kan læse op med en syntetisk stemme, og et program, der kan gætte, hvad det er, jeg prøver at stave, kan jeg ikke studere lige så effektivt som mine studiekammerater.

Jeg er formand i DU-Dysleksi Ungdom, hvorigennem jeg snakker med mange andre unge med dysleksi.

De fleste nøjes med en kortere uddannelse end den, de drømmer om, fordi de ikke mener, de kan blive til andet. Fordi de er ordblinde. Andre har været nødt til at droppe deres drømmestudium, fordi de er gået ned med stress – fordi man i vores præstationssamfund ikke kan tillade, at de unge bruger længere tid på at uddanne sig.

Belastet hukommelse

På Københavns Universitets hjemmeside står der, at ordblindhed blandt andet er »vanskeligheder ved at holde sætninger i hovedet, mens du skriver dem ned. Vanskeligheder ved at formulere komplicerede sammenhænge skriftligt«. For at afhjælpe dette gives et ordforslagsprogram, så stavningen lettes.

Men ifølge en undersøgelse fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, tyder det på, at ordforslagsprogrammer overbelaster arbejdshukommelsen.

Ordblinde har i forvejen svært ved at holde sætninger i hovedet, samtidig er et af hjælpemidlerne med til at belaste selv samme arbejdshukommelse. I stedet for at bruge ordforslagsprogrammet kan tekster dikteres.

Det fungerer dog ikke med nye fagord, som er svære at udtale, da programmet så ikke forstår, hvad den ordblinde prøver at skrive.

Ordblinde kan ikke afkode korrekt, da de ikke kan tilgå det fonologiske center i hjernen. Det betyder, at ordblinde ikke kan sætte den rigtige lyd på bogstaverne og dermed udtale ord korrekt.

Jeg mener ikke, at der skal tages specielle hensyn til ordblinde i hverdagen, men jeg synes heller ikke, man kan sige, at ordblinde er fuldt kompenseret, fordi de har fået nogle it-programmer stillet til rådighed.

Grund til dispensation

Jeg læser til dyrlæge på Københavns Universitet. Inden jeg blev syg, brugte jeg omkring 70 timer om ugen på at studere.

Gennem mit frivillige arbejde har jeg nu lært nogle alternative studiestrategier ved at snakke med andre unge ordblinde og arrangere kurser i foreningen.

Jeg studerer nu ved hjælp af et program, som optager forelæsningerne. Dette er helt centralt for min læring, da jeg ellers bruger alt for meget energi på at stave, samtidig med at jeg lytter og lærer. Størstedelen af min stavning ligger i min hukommelse.

Til forelæsninger skal min hukommelse bruges til nyt stof og ikke til stavning. Så når jeg kommer hjem fra en forelæsning med min optagelse, sætter jeg mig ned og laver en tegning eller to, hvorigennem det nye stof er beskrevet.

På den måde undgår jeg at skrive undervejs i forelæsningen og spilde energi.

Ordblinde kan og skal kunne tage en uddannelse, men vi kan ikke ligestilles med vores studiekammerater, bare fordi vi har nogle it-programmer til rådighed. Vores arbejdshukommelse bliver ikke bedre af en computer, og vores fonologiske vanskeligheder forsvinder ikke.

Derfor synes jeg, at ordblindhed skal være en gyldig grund til dispensation i form af ekstra forsøg til eksaminerne og længere tid til at gennemføre studiet, for vi har altså nogle udfordringer, som vores medstuderende ikke har.

Julie Kirkemann Riisby, dyrlægestuderende og formand i DU - Dysleksi Ungdom

En elev, der er alvorligt bagud, er godt selv klar over det. Men lige nu tror en masse ordblinde børn, at det skyldes dumhed – og ikke indlæringsvanskeligheder, man kan få hjælp til
Læs også
Regeringen vil skære ned på ordblindeundervisningen, hvilket betyder, at der fra 2015-2018 vil være 36 procent mindre til undervisning af ordblinde på VUC.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

At studere - og efterfølgende forske - er også at udvikle personlige strategier, så det kan lade sig gøre at tilegne sig svært fagligt stof. Hvad den enkelte, der på den ene eller anden måde er hæmmet i sin stoftilegnelse, kan bidrage med, må derfor være særdeles velkomment i didaktisk og pædagogisk forskning og praksis.

Steffen Gliese

Det er jo også et vældig godt eksempel på, at man tror, at man bare kan lave regler for alting. Det kan - heldigvis - ikke, man er nødt til at tage behørige hensyn ud fra den konkrete situation. Det er jo løsningen af problemet, der er vigtig, ikke nogle vilkår, der bygger på hypotetiske cases.

Du kan overveje om du vil optages på et af de universiteter i Danmark, hvor man kan søge (og få) dispensation, såfremt argumenterne er i orden.

Dysleksien påvirker forskelligt, lige som alle mulige andre dysfunktioner gør og derfor bør både test af dysleksiere og dispensation muligheder begrundes.

Jeg forstår overhovedet ikke tankegangen bag alle universiteternes rigide regler. Det er som om, at man forsøger at opstiller fælder for folk istedet for at hjælpe dem med at bestå. Antallet af eksamensforsøg etc. har intet med den studerendes faglighed at gøre. Men en hel masse med social stabilitet, angst- og stresstolerence at gøre. Og hvad mundtlige eksamener angår, evnen til at opføre teaterforestillinger. Der er utallige grunde til at mennesker ikke kan gå til eksamen, men meget få muligheder for at afmelde eller få nye forsøg.
Det er utåleligt og tjener intet formål!

Steffen Gliese

Nej, nu er jeg altså træt af at høre på den bagtalelse af mundtlig eksamen! Vi taler immervæk om voksne mennesker, der er ved at uddanne sig til autoriteter på deres felt, så selvfølgelig skal de kunne fremlægge og forsvare de påstande, deres opgaver fremfører. Men det bør man ikke skulle hvert semester - det skal være som afslutning på et modul, der rask væk løber over flere semestre. Sådan var det, og det var meget bedre.

Haha Steffen Gliese. Jeg er oprører og anarkist. Og jeg vil rive elfenbenstårnet ned om ørerne på dig. Ud med det gamle stivnede pis! 3:)

Steffen Gliese

Torben Skov, universiteterne skal ikke hjælpe folk til at bestå, de skal sikre, at folk er virkeligt indsigtsfulde i det fag, de har besluttet sig til at arbejde for at bevare og stadigt forbedre. Universitetet er sidemandsoplæring, og når man har forstået det tilstrækkelig godt til at bestride faget på egen hånd, kan man bestå sine eksaminer og dermed øjeblikkeligt være på højde med dem, man bliver eksamineret af.