Klumme

Hvem Dronningen mente

Politianmeldelse mod statsministeren foreløbig ubesvaret
» … nogle, som er en vigtig del af vort samfund, [der] tager for let på deres ansvar og svigter deres forpligtelser. Er det noget vi genkender fra den seneste tid?« Sådan spurgte Dronningen i sin nytårstale. Kunne »nogle« indbefatte statsministeren, spørger Georg Metz.

» … nogle, som er en vigtig del af vort samfund, [der] tager for let på deres ansvar og svigter deres forpligtelser. Er det noget vi genkender fra den seneste tid?« Sådan spurgte Dronningen i sin nytårstale. Kunne »nogle« indbefatte statsministeren, spørger Georg Metz.

Mads Nissen

18. januar 2019

Spekulationerne har været mange: hvem Dronningen egentlig hentydede til i nytårstalens omtalte opsang til:

» … nogle, som er en vigtig del af vort samfund, [der] tager for let på deres ansvar og svigter deres forpligtelser. Er det noget vi genkender fra den seneste tid?«

Således spurgte Dronningen. Men hvem var nogle? Var nogle Britta? Eller Danske Bank? Eller skattesvindlerne? Eller hentydede Dronningen til det mere betændte og graverende end en sølle offentligt ansat køkkenbordssvindler (endnu ikke dømt) eller anløbne danske bankfolk?

Eller havde Dronningen i virkeligheden sin egen statsminister i tankerne? Såfremt Dronningen havde dét i sin nervøst leverede tale, er det vel ikke så underligt.

Der var jo noget med et gratis sommerhus. Det var noget med at forveksle privatliv og statsministerjob i en sag om fru Løkkes arbejde på en pæn københavnsk skole.

Denne højst specielle adfærd var i sig selv næppe ansvarspådragende, men vidnede om begrænset dømmekraft, når Løkke således optrådte som bisiddende privatægtemand iført sikkerhedsfolk og den autoritet, der nu engang følger med embedet.

Men så var der noget med nogle kvotefiskere samt flere andres bidrag til Løkke-Fonden, hvor bidragyderne så vidt man kan skønne, fik fordele af donationerne og hurtig adgang til hhv. oppositionsleder og statsminister.

Der er hele tiden noget med Løkke Rasmussen. Dette noget rammer også bidragyderne, som kan have forsøgt bestikkelse. Ifald donationerne og sommerhuset retligt kan eller bør dømmes som bestikkelse.

Småfesne fordele

Tilbage i tiden ligger flere kedsommeligt ensartede sager, der hver gang handler om småfesne fordele-forhold, der i sidste ende ikke var til fordel for Løkke Rasmussens renommé, som nær havde kostet ham livet politisk, og hvor man ikke behøver være i tvivl om, hvad han selv og Venstre havde fået ud af den slags historier i Socialdemokratiet.

Det gamle arbejderparti har ofte været beskyldt for pamperi. Nærmest en selvfølge, sådan er socialdemokrater. At der sjældent for ikke at sige næsten aldrig var kød på den flæskesteg, som pamperne blev beskyldt for hhv. at sidde på eller gnave af, er en anden sag. 

Mistanken om urent trav hang ved. Pamperi blev synonymt med S, skønt skiftende socialdemokratiske ledere altid har været ømme om hæderligheden og holdt de tvivlsomme nede. Anderledes med Løkke, hvor det tilsyneladende er en – overvejende partianerkendt – livsform at strække bukseelastikken til moralens blonde.

For et år siden anmeldte advokat cand.jur. tidligere embedsmand Morten Sebber statsministeren til politiet for bestikkelse. Ifølge Sebber, formuleret i en nylig rykker stilet til politiet, justitsministeren og Dronningen, har politiet ikke gjort noget ved sagen.

I sin tid reagerede daværende minister Søren Pind heftigt på anmeldelsen og udskammede offentligt Morten Sebber, hvilket kan undre, eftersom en politianmeldelse er, hvad den er; i bedste fald efter behørig behandling kan den føre til afvisning af sagen og dermed den anmeldtes renselse. Pind var i vredens time fhv. justitsminister og burde vel have haft så megen tillid til systemet, at han turde imødese en politianmeldelse mod sin chef, som han på forhånd fandt pletfri.

Umiddelbart og for en alt andet end sensationssøgende retsopfattelse synes man jo, akkurat som cand.jur. M. Sebber, at det forekommer besynderligt, hvis en ledende politiker, der har – eller med udsigt til at få – betydelig indflydelse eksempelvis på fiskekvoter, ikke optræder tilbageholdende, især når en given forbindelse med klare økonomiske interesser i fiskeriets fordeling forærer den pågældende politiker et sommerhusophold i et eftertragtet ferieområde.

Om en sådan gestus er bestikkelse eller ej, om Løkke-fonden er skalkeskjul for korruption eller uskyldsren altruisme, skal ikke afgøres i pressen, ved bodegaens folkedomstol eller her.

En politianmeldelse med efterfølgende sagsbehandling kan derimod klarlægge, hvad der er tale om: Er Løkke korrupt eller letsindig eller den pure personificerede uskyld?

Hvornår tager politiet fat på anmeldelsen, hvad er herefter rettens mening?

Personlighedsspaltning

En statsminister er statsminister døgnet rundt. Privatpersonen kan ikke ophæve funktionen. Denne kunstige problemstilling er i øvrigt underordnet i forhold til anmeldelsen, hvor retten næppe skelner, som statsministeren ynder.

Men måske også dette er tvivlsomt. Måske Løkke har ret: at hans erklærede personlighedsspaltning rent faktisk er mulig. Det lyder vanvittigt, men vi har ikke nogen retlig afgørelse, eftersom ingen dansk statschef før Løkke og siden Systemskiftet i 1901 har lanceret en sådan påstand om embedets iboende tvetydighed.

Et tilfælde, men forud for Grundloven, stammer fra 1700-tallets sidste del, da livlægen Struensee sammenrodede privatliv og gehejmestatsministerværdigheden og selv valgte, hvad han foretrak at være hvornår, det i dén grad at han helt privat besvangrede rigets dronning og som kvittering for indsatsen fik sit hoved hugget af.

Hertil rækker Løkke Rasmussens sager næppe – må man gå ud fra. Men at det kan være påkrævet at få undersøgt, i hvilket omfang de mange ikke dementerede tilfælde, statsministeren har fumlet sig rundt i, om de tangerer eller er, eller ikke er bestikkelse og/eller korruption, har ikke alene jurist Sebber krav på at vide, det har også vælgerne: krav om afklaring på ret og vrang.

Som sagt er det muligt, at det hele er fis i en balje vand, og al mistanke alle beskyldninger mod Løkke er urimelige. Men lad det dog blive undersøgt og få så politiets og rettens ord for, hvad der er op og ned i moral, dansk politik og jura.

Først da får vi at vide, hvem Dronningen kan have sigtet til, så den majestætiske bebrejdelse i givet fald ikke alene hænger på Britta.

Søren Espersen har følt sig krænket efter statsministerens nytårstale. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Malan Helge
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Hans Larsen
  • Hanne Pedersen
  • Torben Skov
  • Samuel Grønlund
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tommy Clausen
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Trond Meiring
  • Frede Jørgensen
  • Torben K L Jensen
Thomas Tanghus, Malan Helge, Eva Schwanenflügel, Kurt Svennevig Christensen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Hanne Pedersen, Torben Skov, Samuel Grønlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Poul Anker Sørensen, Trond Meiring, Frede Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Samuel Grønlund

Herligt at Metz har genfundet ambitionen om afklaring mellem ret og vrang.
Så kan man jo håbe at på den rettes mod emner med reel betydning i stedet for gamle damers forvirrede tanker om nært og fjernt.
Seriøst - who cares ?

Kurt Svennevig Christensen

Hvis kvote kongerne serverer torsk for statsministeren, og gud og hver mand der kan betale gildet, vil jeg foreslå at John Anker inviterer Georg Metz til at holde talen i Thyborøn i år.