Klumme

Med hvilken ret slår Japan delfiner ihjel med metalkøller?

Delfiner er sociale og intelligente dyr, der som minimum burde have krav på samme hensyn som slagtedyr, men i Japan bliver de myrdet med uhørt brutalitet. Nu forsøger to ngo’er at sætte en stopper for det via Japans eget retssystem
Fiskere jager delfiner i Taiji i det vestlige Japan.

Fiskere jager delfiner i Taiji i det vestlige Japan.

Adrian Mylne

7. januar 2019

Når sæsonen for jagt på delfiner i den japanske by Taiji slutter til marts, ventes dødstallet for dræbte delfiner at nå op på 1.500, uanset global fordømmelse og stigende kritik fra Japans egne borgere.

Også ved Færøerne, Solomon-øerne, Grønland, Rusland, Indonesien, Peru og Canada jages og dræbes delfiner. Mest intens er jagten dog i Japan, hvis kommercielle fiskere ser delfinen som et skadedyr, fordi den æder af de værdifulde fiskebestande. Under jagten, som i Taiji foregår ved at drive delfinerne ind i en smal vig uden flugtveje, indfanges de smukkeste eksemplarer og sælges til marineparker, mens resten slagtes og sælges som kød på fiskemarkeder.

Det vurderes, at over en million hvaler, delfiner og marsvin er blevet dræbt i japanske farvande gennem de sidste 70 år. Ifølge nogle rapporter er det tal så højt, at bestandenes levedygtighed på længere sigt kan være truet.

Forsøg på at indføre et internationalt forbud mod delfinjagt er slået fejl. Og selv om Den Internationale Hvalkommission har vedtaget et stop for kommerciel hvalfangst, har der ikke kunnet opnås konsensus om også at lade dette omfatte mindre hvalarter som delfiner.

Videnskabeligt figenblad

Ej heller har beslutningen afholdt Japan fra fortsat at dræbe hvaler. Siden forbuddet trådte i kraft, har Japan udnyttet et smuthul, der tillader drab på hvaler »af videnskabelige grunde«. Så åbenlyst var bedraget, at Australien slæbte Japan for Den Internationale Domstol (ICJ) med påstand om, at den ’videnskabelige fangst’ ikke tjente noget videnskabeligt formål – og vandt sagen.

Men selv om dommen har skadet Japans ry, har den ikke hjulpet hvalerne, for Japan har blot indført et angiveligt strengere videnskabeligt fangstprogram. Under seneste japanske jagt i antarktisk farvand blev 333 vågehvaler dræbt, deriblandt 120 drægtige hunner.

Et yderligere problem er, at der ikke findes et globalt politi til at håndhæve afgørelser i international ret. Det er grunden til, at Action for Dolphins, en australsk ngo, og Life Investigation Agency, en japansk ngo, nu forsøger sig med en ny strategi: De vil rejse sagen i det japanske retssystem med anklagen om, at delfinjagten er uforenelig med Japans dyreetiske love.

Giver domstolen sagsøgerne medhold, kan det blive vanskeligt for den japanske regering at undslå sig for at håndhæve afgørelsen.

Der er god grund til at antage, at de japanske dommere vil gå med til at lægge Japans dyreetiske love til grund. Disse foreskriver bl.a., at pattedyr bør slagtes efter metoder, der sænker smerte og stress til et minimum. Den japanske lovgivning er på niveau med lovene i andre højtudviklede industrinationer, der påbyder slagteindustrien at bedøve dyr med boltpistoler eller gas, så de er bevidstløse, når de får halsen skåret over.

Død ved metalkølle

Bestræbelser på at mindske dyrs lidelser finder ikke sted under delfinjagten i Taiji. Hele processen med at drive delfinerne ind i vigen og slå dem ihjel kan tage timer, hvis ikke dage.

Så ud over smerten ved at blive dræbt, hvilket foregår ved at smadre dyrenes ryghvirvler med metalkøller, må delfinerne, en intelligent social dyreart, opleve vedholdende rædsel, når de hører lydene fra nedslagtningen af medlemmer af deres flok.

Hvorfor skulle Japans dyreetiske lovgivning ikke åbne op for at forbyde metoder, som ville være ulovlige at tage i brug over for køer eller grise?

De to ngo’er vil over for domstolen gøre gældende, at japansk lov fejlagtigt klassificerer delfiner som fisk i stedet for som pattedyr, der er omfattet af højere etiske hensyn. De to organisationer kan støtte sig til den moderne zoologiske definition og har således videnskabelig rygdækning.

Anerkendes delfiner som værdige til at nyde beskyttelse efter Japans dyreetiske love, vil hæslige scener som dem, der aktuelt udspiller sig Taiji, skulle ophøre. Det vil være et kæmpe fremskridt for delfiner i Japan, men vores omsorg for delfiner bør ikke stoppe der.

Disse intelligente dyr lever i sociale grupper med komplekse forhold. Hver en delfin har en legitim interesse i at leve. Og da vi ikke behøver at dræbe dem at hensyn til egen overlevelse, bør man overveje med hvilken ret, vi overhovedet kan dræbe dem.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Den konventionelle gris skal have bedre leveforhold, så afstanden til den økologiske gris bliver mindre. Både for forbrugeren, hvor kiloprisen gør en forskel, og for producenten, der overvejer at omlægge til økologi. Det er baggrunden for vores borgerforslag ’Bedre forhold for slagtegrise’, skriver Maja Baungaard Jensen, miljøkonsulent og hovedstiller af borgerforslaget ’Bedre forhold for slagtegrise’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Anne Eriksen
  • Olaf Tehrani
  • Trond Meiring
  • Dina Hald
  • Eva Schwanenflügel
  • Samuel Grønlund
  • Britta Hansen
  • Ole Frank
Frede Jørgensen, Anne Eriksen, Olaf Tehrani, Trond Meiring, Dina Hald, Eva Schwanenflügel, Samuel Grønlund, Britta Hansen og Ole Frank anbefalede denne artikel

Kommentarer

tja, prøv at besøge en dansk svine"producent". Svin er intelligente, nysgerrige og sociale dyr, med hvilken ret mishandler vi dem sådan, inden vi spiser dem? De er selvfølgelig ikke så nuttede som delfiner, så der kommer næppe retssager her i DK.

Bjørn Pedersen

Drabsmetoden bør være så nænsom så mulig. Alle de andre hensyn, at de er intelligente og sociale dyr, eller at turister har haft nogle varme og følelsesladede oplevelser med delfiner på en ferie engang, skal ignoreres.

Delfiner er ikke en truet art. Så længe de bliver spist og kødet ikke går til spilde, og man regulerer bestanden er der intet problem. Dem der mener at kun urbane vestlige idealer skal være "globale", skal nok blive stødt, men det er på tide at disse etnocentrikere lærer at andre kulturer ikke skal eller bør lægge sig på maven for "globale" (vestlige) forestillinger om såkaldt universelle (dyre)rettigheder.

Samuel Grønlund

Hvaler egner sig ikke til menneskeføde, grundet højt indhold af tungmetaller i kødet. De jagtes derfor primært for at begrænse indhug i kommercielle fiskebestande.
Det er ikke en praksis der kan forsvares meningsfyldt.

Jens Falkenberg, Jens Christensen og E Z anbefalede denne kommentar

Færingerne har - eller havde også denne (u)vane med små hvaler. Og i Korea samt visse egne af Kina spiser de hunde og katte, som restauranterne plager ihjel på ualmindelig grov måde, når gæsterne har gjort deres valg.

Bjørn Pedersen

@Samuel Grønlund
Jeg læste lige op på forbindelsen mellem delfiner og tungmetaller. I Japan har diverse anti-hvalfangst grupper udgivet rapporter, der siger at delfinkød på det japanske marked har op til 46 gange så meget tungmetaller som tilladt ifølge de japanske sundhedsmyndigheder.

I så skal kødet destrueres på forsvarlig vis. Hvis der er så mange delfiner, at de truer den regulære japanske fiskning, bør der dog stadig ryddes ud i delfinbefolkningen.

Og så må det da være en måde at reducere mængden af havforurening på.

Hvordan kan vi være sikre på, at Henrik Brøndum ikke er kannibal?

Henrik Brøndum, Flemming Berger, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

@Søren Brøndum:
"Jeg behøver ingen ret til at slå et dyr ihjel for at spise det. Jeg gør det bare."
Fedt mand. Magt er ret. Er det et princip, du også overfører til andre aspekter af din livsførelse?

Michael W Pedersen

Drabet på medskabningen, hvilken ret giver os lov til at fratage en anden skabning dets liv, fordi jeg kan, vane, ingen glæde ved bønner og salat, men det du er at søger en undskyldning for din handling visser bare at der må skabes en anden diskurs hvor drabet ikke indgår. Fortsat god dag

Torben - Nielsen

Med hvilken ret jager katten musen, fanger den og spiser den???

Katten jager mus helt instinktivt, fordi den er et rovdyr.

Mennesket jager også byttedyr i havet, fordi vi er et rovdyr.

Hvis en dansk lystfisker går ud for at fange til et par fileter, så medbringer han også en priest.
Det er en lille kølle til at aflive byttet med, hurtig og effektivt.

Japanerne har så bare større byttedyr og større køller, men samme teknik.

Hvornår må jeg ikke længere slå dyr ihjel, må jeg nu ikke længe klaske en myg eller en hveps???

Jeg har den samme ret til at slå dyrene ihjel som dyrene har til at slå mig ihjel.

Denne klumme er beregnet til at vække uberettiget afsky.

Når klummeskriveren skriver, at japanerne benytter uhørt brutalitet ved at aflive dyrene med køller, afslører klummeskriveren blot sin egen uvidenhed.

Mennesket har benyttet køller til at nedlægge byttedyr med, i al historisk tid.
Mon ikke mennesket har benyttet køller, fra før spyddet blev opfundet.

Torben - Nielsen
"Jeg har den samme ret til at slå dyrene ihjel som dyrene har til at slå mig ihjel."
Det lyder jo umiddelbart som et statement i fuld balance. Som talt fra det ene rovdyr til det andet. Fair, ret og rimeligt; men ærlig talt, har du nogensinde mødt et eneste dyr med våben – bortset altså fra et godt tandsæt og skarpe klør? Her er en opfordring til næste gang, der skal nakkes og ædes: lad køller, harpuner, knive, buer, pile, fælder, jagtfalke, rifler og geværer blive hjemme i hulen og lad os tales ved efterfølgende i civilisationen – måske.

Samuel Grønlund

Der er intet særskilt etisk problem i at dræbe dyr for at skaffe menneskeføde. Mennesket er evolutionært og biologisk tilpasset til at indtage animalsk protein, hvorfra vi får en række næringsstoffer der er helt nødvendige for normal fysiologisk funktion.
Problemet opstår grundet den ekstreme globale overbefolkning og fortsatte befolkningstilvækst, der presser fødekæderne og de naturlige systemer/balancer, langt udover bristepunktet.
Men brutal industriel udryddelse af allerede decimerede bestande af havrovdyr, for at begrænse deres indhug i kommercielle fiskebestande, kan ikke retfærdiggøres med menneskets næringsbehov.
Selv hvis man skulle finde indgrebet acceptabelt i et isoleret antropocentrisk perspektiv, må man væmmes ved den brutale barbariske metode der skaber så ufattelige lidelser for disse højt intelligente og sociale dyr.

@Samuel Grønlund du har ret i, at det ikke er et etisk problem at spise kød, men det etiske består alligevel i form af, hvordan man "producerer" og afliver dyr.

Samuel Grønlund

Det er præcis den pointe jeg prøver at formulere.
Dog med den tilføjelse at hvaljagt ikke primært har som formål at skaffe føde til mennesker, men at begrænse bestande af fiskespisende hvaler, der gør industrifiskeri mindre profitabel. Hvilket jeg finder helt uforsvarligt.

Søren Bro, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Det er også lidt af et paradoks at en haj siges at spise et andet dyr pr instinkt, og det er helt ok synes mange. Samtidig bryster mange mennesker sig både af det naturlige i at spise dyr, men også af at vi, i modsætningen til dyrene, har en mere veludviklet hjerne end dyrene, som sætter os i stand til at foretage moralske valg.

Enten eller?

Sandheden er nok nærmere at vi stadig er relativt primitive aber, hvis handlinger mestendels er styret af vores omgivelser, og at dyrene er langt mere bevidste end vi troede for få årtier siden.

Henrik Brøndum

@Olaf Tehrani

Så vidt jeg ved har jeg aldrig spist noget af et menneske, og har ingen intentioner om at gøre det. Man men ved jo aldrig om en eller anden finder på at gå Titus Andronicus i hælene.

Henrik Brøndum

@Tor Brandt

Ja indenfor lovens rammer, og ikke altid. Hvis jeg f.eks. er arbejdsgiver har jeg retten til at lede og fordele arbejdet, herunder udstede ordrer, fordi jeg udbetaler løn. I langt de fleste tilfælde er medarbejderne enige i hvad der skal gøres. Ledelsesretten har man kun brug for når man en sjælden gang ikke er enige. Ligesom retssikkerhed kun en nødvendigt overfor dem man ikke kan lide.