Kronik

Indfør rationering på klimabelastende varer

Vi er i klimakrig for at få vores samfund i balance med vores ressourcegrundlag. Derfor må vi acceptere nogle begrænsninger af vores egoistiske forbrug. Hvis du vil spise mere kød end din tildelte ration, må du købe kødrationer af vegetarer
Vi er i klimakrig for at få vores samfund i balance med vores ressourcegrundlag. Derfor må vi acceptere nogle begrænsninger af vores egoistiske forbrug. Hvis du vil spise mere kød end din tildelte ration, må du købe kødrationer af vegetarer

Jesse Jacob

31. januar 2019

Mennesker, der føler ansvar, har det svært. De kan ikke bare smide batterier i skraldespanden. De kan ikke bare lade gamle, sure mænd dø i ensomhed. De kan ikke bare spise en bøf eller køre i bil, uden at ansvaret for fællesskabet, klimaet og naturen følger dem som en skygge.

Jeg ved det, for sådan var jeg også selv engang. Men jeg er mildest talt blevet træt af at være til grin for mine egne penge.

Et morads af gråtoner

Jeg kan huske, præcis hvornår nedbrydningen af min ansvarsfølelse begyndte.

Det var i foråret 1992, hvor en medstuderende tørt konstaterede, at han lod vandet løbe, når han børstede tænder, og han mente, at jeg burde gøre det samme.

Argumentet var, at jo større vandforbrug vi, borgerne, havde, jo hurtigere ville problemet med landbrugets gødning og forgiftning af grundvandet blive synligt. Og jo hurtigere ville det være nødvendigt at lave regler, som faktisk beskyttede grundvandet.

Mit vandspareri reddede ikke grundvandet, men forlængede tværtimod landbrugets forurening af en af de fineste fælles ressourcer, Danmark har – vores rene og rigelige grundvand.

I min ungdom var noget af det ondeste, man kunne gøre, at lade vandet løbe, mens man børstede tænder. Jeg kommer fra svinebaronernes Mors og har selv oplevet, at min families vandværk blev lukket på grund af overløb fra en gylletank.

Men jeg kunne ikke dengang, og endnu mindre i dag, afvise min medstuderendes ræsonnement. Han åbnede en faldlem til det morads af gråtoner og absurditeter, som klima- og miljødebatten synes at bestå af.

Hvis jeg undlader at køre i bil, bliver der så efterladt mere olie i undergrunden? Hvis jeg ikke bruger gift i haven, bliver det så hurtigere forbudt i butikken? Hvad får jeg ud af at tage kortere og koldere bade andet end, at den kødfulde klimaminister og hans kumpaner kan fortsætte med at gasse sig i jacuzzien?

Slug storhedsvanviddet

Ja, ja, jeg ved godt, at nogle nu tænker: Det er for sort. Det kan ikke passe. Hvis bare alle købte økologisk, ikke fløj og ikke smed batterier i skraldespanden – så ville vores handlinger kunne redde verden.

Men det er jo absurd. Jeg er med på, at mine handlinger er vigtige for mig, og dine handlinger er vigtige for dig – man skal trods alt kunne se sig selv i spejlet. Men tanken om, at ens egne handlinger forandrer klimaet, er en psykologisk narresut.

Jeg synes, at man skal købe sig en bøf og sammen med den sluge sit galopperende storhedsvanvid.

Hvis det ikke hjælper, skal man tage til Beijing og sætte sig på McDonalds sammen med en milliard kinesere og sige til sig selv: ’Hvis bare alle gjorde som jeg – så ville vi forandre verden’. Fat det. I det relevante perspektiv er dine handlinger ligegyldige for mig, og mine handlinger ligegyldige for dig.

Pointen er desillusionerende. Hvis man med sine gode handlinger ikke forbedrer sin omverden, men måske endda styrker en syg kapitalismes mulighed for at udnytte de fælles ressourcer længere og mere, så er fem og syv jo lige.

Men pointen er også frisættende. Du holder (desværre) kun en otte-milliardnedel af klimaansvaret i dine hænder.

Skat på ansvarlighed

Det, der provokerer mig, er, hvor uhæmmet organisationer og politikere alligevel tørrer ansvaret for klodens fremtid af på de borgere, der har mest samfundssind.

Det er en usund symbiose, hvor Dronning Margrete og Poul Nyrup Rasmussen kigger ind i kameraet og spørger: Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Og de ansvarlige borgere responderer ved at lide afsavn (mindre kød, kolde bade), betale mere (økologi), øget tidsforbrug (frivilligt arbejde, cykling, havearbejde uden gift) og ikke mindst med dårlig samvittighed, som driver både personer og familier til randen af vanvid.

At pålægge denne gruppe følsomme borgere dette ansvar og denne opgave er en beskatning. En beskatning som – ad omveje, men dybest set – finansierer et forbrug og en indtjening hos den gruppe borgere og virksomheder, der er mest ligeglade, og som føler mindst ansvarlighed. Det er jo helt galt.

Det er tid til at opbygge sammenhængskraft og ikke nasse på den sammenhængskraft, der måtte være tilbage. De samfundsansvarlige borgere skal have ordentlige arbejdsforhold og ikke brandbeskattes af deres gode hjerte. Man kan ikke og skal ikke redde kloden ved køledisken klokken fem minutter i lukketid. Man redder ikke grundvandet mandag morgen, mens grøden brænder på.

Man tager krævende og modige beslutninger på sine børns vegne, når man tager sit pæneste tøj på og mødes med andre i kirken, på rådhuset, i folketinget. Det er de beslutninger, man træffer i oplyst fællesskab, som skal være et bolværk mod den laveste fællesnævner. Et bolværk i køledisken. Et bolværk mod det grænsesøgende marked. Et bolværk mod det forfald, som et folk oplever, når det skider i egen rede.

Klimaafgift ikke svaret

Et eksempel: kød.

Når man som Alternativet samler mange klimavegetarer, veganere osv., så kan man som parti måske få den tanke, at hvis bare alle spiste lige så lidt (okse-)kød som os, så ville klimaet få det bedre. I det lys virker en afgift på oksekød som en god idé – den rammer ikke de fanebærende vegetarer, og hjælper de tungnemme til at træffe det rigtige valg.

Man skal ikke sparke til nogen, der ligger ned (altså Alternativet), men tankegangen bag dette forslag misforstår problemstillingen og løsningen. I første omgang, fordi kødafgiften – og alle afgifter i øvrigt – helt oplagt rammer de dårligst stillede hårdest. Men i denne sammenhæng mere, fordi forslaget tager udgangspunkt i, at vi som individer kan og skal redde kloden i køledisken.

Indfør rationering

Men hvad er alternativet? Hvis vi forudsætter, at de mange forskningsrapporter har ret – at oksekød er en alvorlig belastning af klimaet – og vi forestiller os, at vi faktisk ønsker at gøre noget, hvordan kan man så arbejde med problemstillingen på en måde, hvor man belønner og støtter de borgere, der ønsker at gå forrest?

Først skal vi anerkende, at vi er i krig.

Vi er i krig for at få vores samfund i balance med vores ressourcegrundlag. Det er ikke en blodig krig, men krigstid har nogle andre normer end fredstid, og hvis vi skal acceptere nogle kategoriske begrænsninger af det, vi i dag kalder personlig frihed, er det nok nødvendigt at være i en form for krig.

Hvis vi anerkender, at vi er i klimakrig, så åbner det en mulighed for rationering. Hvor mærkeligt det end lyder, så rummer rationering en række muligheder. Ideen om, at alle har ret til en begrænset ration af en begrænset ressource, giver mulighed for at sælge sin ration.

Det betyder, at alle klimavegetarer ikke bare skal kæmpe det bedste, de har lært, mens alle andre dybest set er ligeglade og dukker sig, mens de håber, at problemet går over af sig selv.

Hvis du vil spise mere kød end din begrænsede ration, så må du købe kødrationer af vegetarer. Hvis du vil flyve mere, så køb rationer af dem, der ikke flyver. Hvis du vil bruge gift, så køb rationer at dem, der luger i deres ansigts sved. Hvis du vil købe nyt, så køb rationer af dem, der køber genbrug. Hvis du vil køre bil, så køb rationer af dem, der cykler.

De, der føler ansvar, er blevet pryglet til at handle ansvarligt i årtier. Og på trods af at det sandsynligvis er effektløst og i værste fald bidrager med et alibi til det sorte samfund, så kan man ofte (ikke mindst i dette dagblad) opleve, at det at prygle sig selv og sine omgivelser både privat og offentligt er blevet den højeste moralske standard.

Det må være rimeligt, at vi stopper hykleriet, så det ikke kun er dem med mest samfundssind, der bidrager. En lille beskatning på egoisme og ligegyldighed må være på sin plads. Hvabehar?

Mikael K. Truelsen, iværksætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Vivi Rindom
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
  • ingemaje lange
  • Morten Lind
  • Niels-Simon Larsen
  • Rasmus Grouleff
  • Alvin Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Britta Hansen
  • Anne Schøtt
  • Sabine Behrmann
  • Jørgen Wassmann
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
Lillian Larsen, Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, ingemaje lange, Morten Lind, Niels-Simon Larsen, Rasmus Grouleff, Alvin Jensen, Poul Anker Sørensen, Britta Hansen, Anne Schøtt, Sabine Behrmann, Jørgen Wassmann, Ervin Lazar og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael K Truelsen tager fejl. At have holdninger kan omstyrte imperier, hvis de bliver tilstrækkeligt udbredt.
At gøre det lidet man kan, er det der gør menneskelivet udholdelig. At have mål, gerne større end en selv giver din tilværelse retning og mening.
At være foregangsmand, at finde løsninger og metoder, der kan finde anvendelse i den fremtid vi går i møde, kan være den redningsbåd, der sikre os mod totalt kaos og undergang i en mere ugunstig tidsalder, som vi selvforskyldt går i møde.
Så, for at blive i det gode, stærke billedsprog: Når først stierne er trampet, er det betydeligt lettere for andre at følge efter.

Clara Fischer Stephansen, Søren Fosberg, Vivi Bech, Flemming Berger, Morten Lind, Eva Carstensen, Britta Hansen, lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Om liste Å og ønsket om at de skal fremstå som pauseklovner.
Ja, der kan være et par ting i liste Å's politik, der kan få en gammel mand til at ryste på hovedet, men de har endnu ikke været i stand til at overgå de ansvarlige partier med deres vildsvinehegn, centralisering af alverdens ting, salg af Dong og andet godt, radbrækkende skoleforlig, listen af de ansvarliges uansvarlige klovnerier står i kø.
Liste Å er for mig garantien for handling på klimaområdet. Hvis de skuffer, finder jeg andre at stemme på.

Clara Fischer Stephansen, Søren Fosberg, Klaus Lundahl Engelholt, Morten Lind, Alvin Jensen, Anders J, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Nørgaard, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Fin ide!
Ingen grund til kun at læse kronikken som et Alternativt suk & forslag, håber jeg. Især ikke efter at ha' set DF-regeringens reaktion på borgerforslaget om en klimalov. Her er der virkelig grund til at sukke!

Søren Fosberg, Lillian Larsen, Frederik Groth Nordstrøm, Pia Nielsen, Flemming Berger, Morten Lind, Alvin Jensen, Mogens Holme, Kurt Svennevig Christensen, Lars Løfgren, Dana Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Schøtt, Sabine Behrmann, Helle Nyberg, Kurt Nielsen, Minna Rasmussen, Ehm Hjorth Miltersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Søren Bro

Du har fat på, hvordan det skal fungere: "Så må den vestlige veganer eller vegetar også skulle købe sig lov til en bustur af en fattig afrikansk bonde med minimalt co2-aftryk."

Netop sådan! Der er brug for en helt anden og meget mere ligelig fordeling af rigdommen i verden. Så jeg er villig til at købe min busturration fra én, der slet ikke har adgang til en bus!

Peter Knap, ingemaje lange, Morten Lind og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Rationering i en markedsøkonomi!?

Må man anbefale skribenten at undersøge, hvilken eklatant fiasko klimakvotesystemet er, førend man skulle begive sig ad samme vej med et langt mere omfattende og komplekst rationeringssystem.

Frank Hansen, Søren Fosberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Det var filosofien der styrede kvotepolitikken før gennemførelsen af FKA kvote systemet i 2006. Efter et stort pres mod dem fra Fogh regeringen og dens fiskeriforvaltning, accepterede de små i fiskeriet, fordi de i det mindste også fik lidt ud af det. Vi, det vil sige samfundet, mistede dansk fiskeri og fik i stedet kvotekonger og al dets uvæsen.

I betragtning af det noget pinagtigt samfunds-uværdige Nemid-systems nødvendigheds virkelighed, så er jeg spændt på hvad der skal til for at holde styr på det der ? Svaret på hvilket af de fire kort der ikke 'hører med' i helheden er : flyrejsen ; der er tale om en ren luksus-vare uden ernærings eller produktions-relation.

Eva Carstensen

Peter Knap...Jo, nok må man sætte handling bag sine ord, agere miljøbevidst, hvis man ønsker forandring, men det er jo en dråbe i havet, så længe det enkelte individ, i frihed kan vælge, om det vil overforbruge eller lade være.
I et overforbrugende samfund, har jeg haft samme tanker som kronikøren nævner. Klimaproblemerne bliver hurtigere synligt for alle, hvis jeg også deltager i den fortsatte forbrugsfest. Egoisme og grådighed belønnes kulturelt, hvorimod ydmyghed og omsorg for naturens ressourcer, sætter dig bagerst i køen

Thomas Jensen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det her massehysteri har efterhånden udviklet sig til det rene flagellanteri i gåsegang mod det ultimative kollektive selvmord med udgangspunkt i en ikke videnskabelig, politisk håndfæstning. Skyldes det menneskets manglende erfaringer i det areligiøse liv ?

Vi har syndet, og nu må vi gøre bod på alle mulige måder, så vi kan opnå tilgivelse og frelse. Vi elsker det sådan - stadigvæk.

Hvis vi går tilbage til tiden før den lille istid, var det varmere end i dag, hvor temperaturen er steget 1.1 grad siden udgangen af den lille istid. Hvorfor ønsker i jer tilbage til det klima ?

mike twardale, Hans Aagaard og Eva Carstensen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Der er principielt kun en neutral faktor som ikke handler om smag eller behov: Hvor mange børn vi hver især sætter i verden.
Hvis vi rationerer retten til forplantning kan resten, forholdsvis let, klares med kendte markedsmekanismer, afgifter mv.

Samuel Grønlund

Og omvendt, hvis vi ikke rationerer retten til forplantning, vil det være absolut umuligt at opnå en nødvendig tilpasning og bæredygtig balance.

Rasmus Grouleff

Haha, jeg elsker, hvor stødt på manchetterne de fleste er blevet af dette lettere provokerende forslag :D <3

Niels-Simon Larsen

Prisen på ødelæggelse af miljøet og fremtiden skal være høj.

Søren Fosberg, Eva Carstensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kom nu an, folkens..
Dette manifest er ligeså gyldigt som regeringens asociale foretagender.
Det er en satirisk provokation.

Eva Carstensen

Peder Bahne
At noget sprogbrug i kronik og kommentarspor kan associere til det religiøse, kan jeg godt se. Men bagom det er en bekymring for fremtidige menneskeskabte klimaforandringer bla. videnskabeligt funderet i FNs nyligt udgivne klimarapport. Hvordan kan det fortsat betvivles? Er det ikke snarere funderet på tro, at mene at verdens ressourcer er uendelige og at vi kan fortsætte med at leve, som vi gør? Eller hvad er argumentet for det?
I fællesskab kan vi skabe en kultur med andre parametre for lykke og velfærd, hvor det at tage fremtidens klimaudfordringer alvorligt, ikke kun handler om afsavn. Det er ikke religiøsitet, helt praktisk at tage fat på at løse udfordringerne

Søren Fosberg, Torben K L Jensen, Klaus Lundahl Engelholt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hør nu her.
Dommedag er ikke lige rundt om hjørnet.
Men kommer tættere på.

Det vi skal er at begrænse olie og kuludvinding, satse på ny teknologi baseret på vedvarende energi - kun fantasien sætter grænser - og begrænse de ødelæggende landbrug med kødfabrikker, der destruerer skovarealerne.

Men det nytter intet at skabe skyld og skam blandt mennesker der næsten intet har, ved at pålægge dem forbrugsskatter.
Enhver med bare en smule sund fornuft kan jo se, at de fattigste næsten ikke belaster klimaet, for det har de simpelthen ikke råd til.

Michael Andresen

Fedt nok. Lad os åbne for et stort, sort marked for handel med rationeringsmærker...

Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Christina Hansen

Mikael Truelsens argumentation lyder mærkelig i mine øre: kun når andre opfører sig ansvarligt kan han selv opføre sig ansvarligt. Og han mener, at den eneste måde andre kan opføre sig ansvarligt på er gennem et afgiftssystem. Jeg tænker, at denne logik reducere mennesket til “homos economicus”. Men mange studier viser, at mennesket ikke opfører sig økonomisk ansvarligt. Personligt tror jeg ikke på, at det er økonomiske incitamenter, der kommer til at ændrer verden i en mere bæredygtig retning. I stedet ser jeg, at det som kommer til at ændre verden er mennesker med dyder. En potentiel transformerende dyd er f.ex. integritet; dvs. at personen vælger at gøre det rigtige - også når andre IKKE kigger på.

Eva Carstensen. Selvfølgelig kan man ind i mellem gribes af pessimisme, men uden handling sker der intet. Dette intet, som kronikøren også beskriver, mener han så, vil føre til kollektiv handling når katastrofen er over os.
Beklageligvis er det ikke givet, at vi da har råderum til at handle, voldsom varme, vand fra iskapperne, monster regn og orkaner, fødevaremangel.
Og så kan jeg oplyse, at klimaforandringerne er synlige for alle. Der er så temmelig mange, der vælger ikke at se dem.

Fin ide. Og om ikke andet så sender det stærke signaler ud om at det er vigtigt og vi ikke kan sidde med hænderne i skødet og vente på et teknologisk fix. Som de bilfrie søndage som desværre ikke holdt så længe.
Det er jo slet ikke utænkeligt at vi på et tidspunkt får knaphed på resourcer, også på fødevarer, når og ikke hvis klimakrisen - den økologiske krise - fortsætter. Jeg tror jeg vil beholde mine rationeringsmærker hvis det er økonomisk muligt at overleve uden at sælge ud af dem.

"Mikael Truelsens argumentation lyder mærkelig i mine øre: kun når andre opfører sig ansvarligt kan han selv opføre sig ansvarligt".
Pointen er at det er dumt at opføre sig ansvarligt på individ niveau sålænge det er åbenlyst at vi ikke fælles politisk tager problemet alvorligt og begynder at handle før det bliver så konkret og mærkbart for enhver - at det bliver en nødvendighed. Vi kan ikke løse problemet individuelt.

OK. Hvad er det værste scenarie - at vi når tippingpoint.( ikorthed det samme omtrent som når du som organisme får feber og ikke længere er i stand til at opretholde en kropstemperatur på omkring 37 C.) Økosystemer flukturerer omkring ligevægtstilstande. Forstyrres de - forrykkes ligevægtene og et nyt system indtræder ( der sker en bundvending). Det ønsker ingen af os. Hvorfor ikke vælge det bedst tænkelige scenarie og det får vi kun hvis vi sammen beslutter at gøre noget ved det nu.

Søren Fosberg, Vivi Bech og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Tanken med afgifter er nok en rigtig god ide.
Nu hvor stort set al betaling foregår elektronisk er det jo ligetil at knytte ethvert køb op på en CO-2 udledning.
Bananen, bøffen,togrejsen, flyrejsen osv.
Hver gang ens konto belastes trækkes et antal CO-2 point.
Når så man når et vist niveau afregnes ved kasse et.
Enkelt.
Afgifter virker.
Kig blot på bilstørrelsen i Danmark sammenlignet med nabolandene.
Vi har meget små biler i DK på grund af afgifterne.
Ulempen med en afgiftsstyret CO-2 adfærdsregulering er blot, at det er lavindkomstgrupperne der får det sværest.
Men det har enhedslisten og alternativet vel en løsning på ?
Dem med gode indtægter skal blot have en dobbelt så høj afgift.
Mon det holder i længden?

Eva Carstensen

Peter Knap...enig:), men jeg oplever nu også at kronikken primært opfordrer til at handle inden "katastrofen er over os" - og det i fællesskab: "Man tager krævende og modige beslutninger på sine børns vegne, når man tager sit pæneste tøj på og mødes med andre i kirken, på rådhuset, i folketinget. Det er de beslutninger, man træffer i oplyst fællesskab, som skal være et bolværk mod den laveste fællesnævner. " Så mød op til valgmøderne ved kommende valg!

Torben K L Jensen

Sortbørshandel - var resultatet i alle lande der rationerede. Mon ikke lille Lasse Lort kunne se en givtigt forretning i det ?

Søren Fosberg

Christina skriver: "Personligt tror jeg ikke på, at det er økonomiske incitamenter, der kommer til at ændrer verden i en mere bæredygtig retning."

Du overser at det netop er økonomiske incitamenter der er årsagen til at vi forurener. Hvorfor forurener vi?
Hvorfor sender man kulstof fra kraftværker op i atmosfæren i stedet for ned i undergrunden hvor den kom fra? Fordi det kan betale sig. Hvad ellers? At bruge naturen som losseplads er jo (stort set) gratis, ikke mindst for fossilindustrien.

Skatter og afgifter vender altid tilbage til samfundet på den ene eller anden facon. Spørgsmålet er kun hvordan. En afgift på co2 baseret på Carbon Fee and Dividend (CFD) princippet betyder at afgiften er indtægtsneutral og returnes i lige store portioner til den enkelte borger. De borgere der har betalt mindst i CO2 afgift (de med lav købekraft) vil få et netto overskud mens borgere som har betalt meget i afgift (de med høj købekraft) vil få et netto underskud. CFD vil altså vende den tunge ende OPAD og slå to fluer med et smæk, Dels stimulere markedet til udvikling af mindre eller ikke forurenende teknologier, dels modvirke den stigende ulighed som er en konsekvens af det nuværende markedssystem hvor producenter og kapitalejere scorer profitten mens byrden fordeles på fællesskabet. Resultat: uligheden vokser mens det fælles naturgrundlag undergraves.

Forurening af naturgrundlaget og økonomisk ulighed at to sider af samme sag.

Se iøvrigt Tragedy of the Commons: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Tragedy_of_the_commons

og f.eks.

https://citizensclimatelobby.org/carbon-fee-and-dividend/