Læserbrev

Information burde være nysgerrig på, hvordan det private bidrager med lavere sygefravær

I debatten om offentligt sygefravær er det ikke nok at sammenligne den offentlige sektor med den private. Man må også være nysgerrig på velfærdens vegne
8. januar 2019

Informations Gry Inger Reiter rammer indledningsvist hovedet på sømmet i sin klumme den 4. januar.

For ja, velfærdssamfundets ansatte, eksempelvis SOSU-assistenterne i ældreplejen, har krævende job med krav til nærvær, relationer og høj faglighed. Deres arbejde fortjener anerkendelse.

Alligevel skyder debatredaktøren forbi i debatten om offentligt sygefravær. For naturligvis giver det flere steder mening at sammenligne den offentlige og den private sektor. Vi er enige om, at debatten ikke er ny. En kortlægning af rekrutteringsudfordringerne i bl.a. ældreplejen, som Sundheds- og Ældreministeriet præsenterede sidste år, viser også, at der er forskel på sygefraværet i sektorerne.

Men kalder det ikke på nysgerrighed på velfærdens vegne? Særligt i et aldrende samfund i en tid hvor det er svært at rekruttere ansatte til kernevelfærden. Og hvor der i sammenlignelige arbejdssituationer er forskelle mellem den offentlige sektor og private velfærdsleverandører. Det kan jo være, at sektorerne kan noget forskelligt.

I dag har ældre, der modtager hjemmehjælp, frit valg til selv at vælge. Skal hjælpen leveres af kommunen eller en privat virksomhed? Der er tale om samme ydelse, og i begge tilfælde er det kommunen, der visiterer den skattebetalte hjemmehjælp.

Men alligevel oplever de ældre, når de bliver spurgt i undersøgelser, at private leverandører er bedre til kontinuitet – til at være et ’kendt ansigt’ i dagligdagen. Et aspekt af arbejdet som er så vigtigt. Det giver arbejdsglæde.

Det kunne tænkes, at den privatansatte SOSU-assistent har kortere veje til egen ledelse, når gode ideer eller problemer opstår – og når arbejdsgange skal ændres. Derfor er det fremragende, når regeringens sammenhængsreform foreslår friinstitutionsforsøg med flere frihedsgrader til offentlig ledere og ansatte. Ikke for at pege fingre ad den enkelte, men for at sektorerne kan inspireres positivt af hinanden.

Informations debatredaktør har ret i, at der også er forskelle kommunerne imellem. Det bør også vække nysgerrighed og læring. På samme måde som samarbejdet mellem det offentlige og private også kan inspirere og løfte velfærden.

Vær nu lidt nysgerrig, Information.

Rasmus Larsen Lindblom, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

Innovationsminister Sophie Løhde (V) kalder forskellen på offentligt- og private ansattes sygefravær »uforklarlig«, men klummeskribenten tør nu godt skyde på et par forklaringer
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Korrekt, "det er ikke nok at sammenligne den offentlige sektor med den private", men det er da det de borgerlige og Dansk Erhverv gør hele tiden.

Hvad med selv at være lidt nysgerrig Rasmus Larsen Lindblom også gerne nuanceret.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Peter Knap anbefalede denne kommentar