Klumme

Intermetzo: De fejrede fiaskoer

Eller kanoniseringen af lodret vrøvl om integration og Sverige
25. januar 2019

Ministre betoner som regel, hvad de selv og deres ministerier gør af godt og fremhæver egen indsats. Ministre praler. Det siger sig selv.

Siden den kreative Fogh Rasmussen – nu med vinløv i håret – øvede indflydelse på nyere danmarkshistorie, er det som bekendt gået ned ad bakke blandt andet i det før så respekterede danske skattevæsen. Lige det har ingen pralet af. Men den nuværende skatteminister fremhæver i overensstemmelse med grønspættebogen for politikere at det under ham nu endelig går fremad. Andre ministre, ikke mindst med udsigt til valg, peger på egen og regeringens velsignelsesrige gerninger.

Med integrationsministerens område forholder det sig imidlertid anderledes. Ministerens erklærede mål er det modsatte af integration af de personer, ministeriet ifølge sit vildledende navn så magtfuldt administrerer. Dette anskueliggøres dagligt i afvisningen af tilrejsende og udvisning på kanten af konventionerne af så mange fremmede som muligt; også folk inklusive børn, der har boet her i årevis og klarer sig.

Afviste, såkaldt tålte asylanter, hvad enten de kan returneres sikkert eller ej, skal ifølge ministeren kun være her under et såkaldt paradigmeskifts endnu mere utålelige forhold. Ministeren eneste formulerede succeskriterium er stramninger, hvis antal hun jævnligt forøger og fejrer med kage.

Stedsevarende fiasko

Grundkonceptet i ministerens politiske portefølje forvaltet i enighed med støttepartiet DF og med Socialdemokratiet er, at integrationen som sådan er og har været én lang og kostbar for ikke at sige landsskadelig fejltagelse. Ministeren har i realiteten erklæret sig som minister for en stedsevarende fiasko. Dette er ministerens virkelighedsopfattelse. I og for sig er det ikke rigtigt, at integrationen er en fiasko. Integrationen går sin egen jævne gang på den danske jord.

Procentsatsen af højt uddannede unge kvinder af anden etnisk oprindelse eksempelvis ville i en bedre verden give anledning til så mange lys i lagkagen, at mængden ville bekymre brandmyndighederne. Det går faktisk ret godt. Antallet af ikke-etniske danskere i uddannet beskæftigelse er ifølge sagkundskaben over middel; i forhold til forventningerne langt over påstande om det modsatte og endnu længere over det indtryk, ministeren rejser rundt med og aldrig selv fremhæver som noget godt og gunstigt.

De etniske bander er et problem, gu er de så, måske for tiden lige så uløseligt som at integrere Hells Angels og andre pæredanske motorcykelklubbers overvægtige, sociale og/eller kriminelle tilfælde i den borgerlige stammekultur.

Nogle tilflyttere og tilflygtede i fortid og nutid bevarer akkurat som den slags broder- og fællesskaber – og om end på andre præmisser – træk af deres oprindelsessteds tro og kultur. Moskeen er et udtryk for dette fænomen. Man kan mene, at synagogen i Krystalgade, såfremt man adopterer ministerens livssyn, er et stensat gammelt symbol på integrationens fiasko. Det har mange af samme støbning som ministeren ment i tidens løb.

De satans svenskere

Og nu kommer anden del af klummen:

En del danskere, ikke mindst repræsenteret af kommentatorfeltet i den borgerlige ende, har det generelt svært med svenskere. Måske ikke så underligt: Sverige er arvefjenden, der engang var ved at udslette Danmark og kun blev forhindret i entreprisen, fordi hollænderne ikke ville finde sig i, at én magt befæstede begge sider af Øresund.

Siden skal der ikke meget til, før danskere finder så det ene, så det andet at udsætte på broderfolket, som i (nogle) danskeres øjne er lattervækkende. Dertil kommer, at svenskerne ikke alene er humorforladt stive i betrækket og drikker for meget og er højrøvede og ikke tør tage en åben og bramfri debat om tingene, med det resultat, at afvigende meninger fra det politisk korrekte bliver undertrykt, og et parti som Sverigedemokraterna opstår og bliver stort og stærkt.

Ikke som i Danmark, hvor danskerne modent har taget debatten i tide, og intet bliver fejet under gulvtæppet, og Dansk Folkeparti derfor er blevet stort og stærkt og stærkere end Sverigedemokraterna og tælles så meget med, at andre må finde sig i når DF’s stemmer tælles først og med vægt. Danskerne foretrækker frem for svenskernes fedteri med tingene at få det hele ud i det åbne, så stuen ikke kun er for de stuerene.

Nu ser man igen, hvor udemokratiske svenskerne er, i og med at de har brugt måneder på at danne regering uden om Sverigedemokraterna, og nu har ordnet sagerne og således holder den ekstreme højrefløj væk fra indflydelse.

Svenskerne har til danskernes store forargelse (nogle danskere og nogles danskeres forargelse) med hiv og sving mingeleret det således at 17,6 procent svenske vælgeres foretrukne parti er sat ud af spillet i Riksdagen. At dette sådan set er i fuld overensstemmelse med rimelig parlamentarisk praksis, nemlig med en lommeregner at optælle mandaterne og finde ud af, hvem der er afgørende, og hvem man godhedsfuldt kan undvære, har nogen i Danmark åbenbart glemt – og helt glemt, at sådan håndterede man også det rædsomme Fremskridtspartiet i sin tid, dengang Glistrups opfindelse Pia Kjærsgaard var skattenægter og (endnu mere som Glistrup selv) højrøstet muslimofobisk.

Denne øvelse, som svenskerne nu klandres for i dansk kommentarvirksomhed, er altså ikke helt ukendt i Danmark, hvor man også tæller mandater før, under og efter valget, og eksempelvis, da Fogh Rasmussens første ministerium bygget solidt på DF, med betonfunderet flertal kreativt nedlagde stort set hele den hidtidige politiske rådskultur og regerede uden om venstrefløjen fra S og R og udefter. Men det er jo dansk og derfor skide demokratisk, hvad det samme ikke er på svensk fordi de er så satans svenske, og Stefan Löfven vil være statsminister for enhver pris.

Og det kender vi jo ikke til i Danmark.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Katrine Damm
  • Runa Lystlund
  • Torben Ethelfeld
  • Alvin Jensen
  • Malan Helge
  • Steffen Gliese
  • Ulla Nielsen
  • Anders Graae
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Olaf Tehrani
  • Tino Rozzo
  • Annemette Due
  • Samuel Grønlund
  • Anders Reinholdt
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Niels Duus Nielsen
  • Trond Meiring
  • Marianne Stockmarr
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Kurt Nielsen
  • Hanne Pedersen
  • Christian Mondrup
  • Frede Jørgensen
  • Lillian Larsen
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Erik Karlsen, Katrine Damm, Runa Lystlund, Torben Ethelfeld, Alvin Jensen, Malan Helge, Steffen Gliese, Ulla Nielsen, Anders Graae, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Olaf Tehrani, Tino Rozzo, Annemette Due, Samuel Grønlund, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Svennevig Christensen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Marianne Stockmarr, Gunilla Funder Brockdorff, Kurt Nielsen, Hanne Pedersen, Christian Mondrup, Frede Jørgensen, Lillian Larsen, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

Findes der noget bedre
end at læse Mets klumme
hver uge i Information!

Mogens Holme, Alvin Jensen, Malan Helge, Steffen Gliese, Anders Graae, Hans Larsen, Hanne Ribens, Johnny Werngreen, Kirsten Lindemark, Tino Rozzo, Bjarne Tingkær, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Marianne Stockmarr, Hanne Pedersen, Torben K L Jensen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der var ingen borgerlige, som var krænkede over at Vänsterpartiet også skulle holdes uden for indflydelse i Sverige..
Men uhadada, hvor er det strengt overfor Sverigedemokraterna !!

Frede Jørgensen, Mogens Holme, Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Kirsten Lindemark og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Georg Metz slås hver uge med CVA om at være "the best the man can get" men dette er Georg Metz når han er allerbedst: "Man kan mene, at synagogen i Krystalgade, såfremt man adopterer ministerens livssyn, er et stensat gammelt symbol på integrationens fiasko. Det har mange af samme støbning som ministeren ment i tidens løb." God weekend.

Frede Jørgensen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Hanne Ribens, Tino Rozzo og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis man synes Sverige er for politisk korrekt når f.eks den svenske pendent til DR "tager afstand" fra en politikers indlæg i en politisk valgdebat på kanalens vegne, er man en simpel og hyklerisk nationalist, der støtter Anders Fogh. Sikke dog en høj kvalitet og intellektuelt niveau fra det lønnede kommentariat.

Lars Bjørneboe

Det er velgørende at læse en kommentar hvor den svenske flygtninge og indvandrerpolitik for en gangs skyld ikke fremstilles som fejlslagen, men som noget der trods omkostningerne og bøvlet er rigtigt og værd at slås for, om det så tager måneder at få dannet en regering.
Tak til Metz for en fin klumme, der bidrager til at holde fast i de grundlæggende principper trods forsøg på at forvirre og udvande begreberne.

Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar