Klumme

Japans nationalister følger Trumps eksempel

Japans premierminister, Shinzo Abe, drømmer om at omskrive landets forfatning, så det igen bliver muligt for landet at deltage i militære eventyr. Samtidig skrives historien om Japans deltagelse i Anden Verdenskrig nu om i skolebøgerne
Japan har meldt sig ud af Den Internationale Hvalfangst-kommission (IWC) og genoptaget kommerciel hvalfangst. Premierminister Shinzo Abes regering hævder, at hvalkød er en vigtig del af japansk kultur. Beslutningen er inspireret af Trump-princippet America First – i dette tilfælde hedder det Japan First, skriver Ian Buruma.

Japan har meldt sig ud af Den Internationale Hvalfangst-kommission (IWC) og genoptaget kommerciel hvalfangst. Premierminister Shinzo Abes regering hævder, at hvalkød er en vigtig del af japansk kultur. Beslutningen er inspireret af Trump-princippet America First – i dette tilfælde hedder det Japan First, skriver Ian Buruma.

Piroschka Van De Wouw

15. januar 2019

Japan har meldt sig ud af Den Internationale Hvalfangst-kommission (IWC) og genoptaget kommerciel hvalfangst. Premierminister Shinzo Abes regering hævder, at hvalkød er en vigtig del af japansk kultur.

Beslutningen er en gave til de nationalister, som ikke tåler, at internationale organisationer skal bestemme, hvad Japan må og ikke må. Ifølge dagbladet Asahi Shimbun er beslutningen inspireret af Trump-princippet America First – blot er det her Japan First.

Shinzo Abe, der selv er stålsat nationalist, har et kompliceret forhold til USA. Han gør, hvad han kan for at bevare et tæt forhold til USA, men kræver samtidig forrang for Japan. Hans drøm er at omskrive Japans efterkrigsforfatning, der blev diktereret af amerikanere, så den bliver mere »patriotisk« og potentielt mere autoritær.

Japan nødvendigvis være en trofast amerikansk allieret. Tyskland, Italien og de øvrige besejrede magter fra Anden Verdenskrig har NATO og EU, men Japan har kun den gensidige sikkerheds- og samarbejdsaftale med USA fra 1960 som beskyttelse imod fjendtlige magter, og det stadig stærkere og mere selvbevidste Kina forfærder japanerne.

Derfor var Shinzo Abe den første udenlandske statsleder efter Theresa May, der i 2016 ilede til USA for at lykønske Trump med valgsejren.

Amerikansk indblanding

Japan har haft store fordele af at være under amerikansk beskyttelse og af en efterkrigsforfatning, som ikke blot er pacifistisk, men også sikrer en mere demokratisk orden, end Japan nogensinde tidligere har kendt. Det konstitutionelle forbud mod deltagelse i militæreventyr betød, at Japan kunne koncentrere sig om at genopbygge sig selv som stærk industrination.

Men demokratiet, som amerikanerne er så stolte af at have installeret efter 1945, er også blevet stækket af amerikansk indblanding. Ligesom Italien var Japan en frontlinje i Den Kolde Krig.

Og som Italiens kristendemokrater nød Japans konservative Liberaldemokratiske Parti i årtier godt af store amerikanske pengetilskud, der skulle bidrage til at holde venstrefløjspartier fra magten. Med det resultat, at Japan de facto blev en etpartistat.

For Japans konservative nationalister som Shinzo Abe har denne realitet ført til skizofreni: På den ene side var de taknemmelige over USA’s rundhåndethed og militærbeskyttelse. Men samtidig bød det dem imod at skulle underkaste sig en liberal forfatning.

Japans højrefløj ville elske at omstøde den efterkrigsorden, USA etablerede med støtte fra japanske liberale. Abes revisionistiske projekt omfatter ikke blot afskaffelse af den pacifistiske artikel 9, der forbyder Japan at bruge våbenmagt, men også spørgsmål som uddannelse, nødretsbeføjelser og kejserens rolle.

Lydighed over for staten

Skal artikel 9 revideres, behøver den nuværende koalitionsregering støtte fra to tredjedele af det japanske parlament og flertal ved en folkeafstemning. Efter sin jordskredssejr i 2017 har Abe det fornødne parlamentariske flertal. Om han vil kunne vinde en folkeafstemning er tvivlsomt, men han har svoret at gøre forsøget.

Hvad angår uddannelse, har han allerede vundet vigtige sejre. »Patriotisme« og »moralsk dannelse« er nu officielle mål i det nationale pensum.

Det indebærer, at lydighed over for staten snarere end individuelle rettigheder og tankefrihed bliver indpodet fra en tidlig alder. Og det betyder, at historien om Japans krigsdeltagelse, i det omfang den berøres i undervisningen, vil blive fortalt som et heroisk epos, som ungdommen bør føle stolthed over.

Trods fejl og ulovlige interventioner i andre lande repræsenterede USA før en positiv kraft for japanerne.

Det amerikanske ideal om åbenhed og demokrati var beundringsværdigt. Men som i Vesteuropa havde afhængigheden af amerikansk militærbeskyttelse en mindre positiv side. Japan blev en vasalstat, der uvægerligt måtte gøre, som amerikanerne ønskede. USA’s dominans svækkede den politiske ansvarsbevidsthed.

I Trumps tidsalder er USA ikke en pålidelig støtte. Desværre er USA også ophørt med at være en model for frihed og åbenhed og er i stedet blevet et eksempel på snæver nationalisme, fremmedhad og isolationisme.

Japanske nationalister har ikke brug for tilskyndelse udefra for at følge samme model, men vælger de at gøre det, er det ikke Trump, som vil stå i vejen for det. De vil efterligne det værste – og kaste det bedste væk af det, USA engang kunne tilbyde.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Fiskere jager delfiner i Taiji i det vestlige Japan.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Tommy Clausen
  • Christian Skoubye
  • Gert Romme
Kim Folke Knudsen, Tommy Clausen, Christian Skoubye og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Og hvad kommer der så til at stå i de reviderede skolebøger?
At massakrer, voldtægt og tortur var en vigtig del af den japanske kultur?

/O

Kim Folke Knudsen, Dennis Tomsen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Marie Jensen, Erik Jakobsen og Michael Gudnæs anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Uret skrues tilbage til tiden før den 6. August 1945 kl 08,15.

Rettens spir det alt er brækket vers 1:

1

Rettens spir det alt er brækket,
kærlighed er blevet kold,
al retfærdighed er svækket,
uskyld lider last og vold,
løgn er ført i sandheds dragt,
sandhed er i støvet lagt,
uret klæder dommens sæde,
stene må derover græde.

Bølgeskvulpet fra Donald Trumps valg som USA´s Præsident mærkes på hele Jordkloden. Den nationalistiske Japanske Premierminister Shinzo Abe ved at han kan smede nu, hvor USA er involveret i en handelskrig med Kina. Men ingen glemmer de japanske grusomheder mod kineserne i 1930´erne og under den 2. Verdenskrig og den japanske hærs forfærdelige krigsforbrydelser i Pacific fra 1941-1945.

Erik Pedersen

Problemet er jo, at historien altid er til forhandling. Hvornår begynder kineserne eksempelvis at drøfte forbrydelserne under kulturrevolutionen - de ligger jo tættere på end de japanske forbrydelser? Måske er det historisk enestående i virkeligheden, at Tyskland og Japan efter 2. verdenskrig så entydigt valgte at skamme sig over, hvad de havde gjort. Det kan ikke have været let at beslutte sig for, men de blev jo rige af det!

Henrik L Nielsen

Det er nu ikke helt rigtigt det overskriften siger.
Japanerne, ikke kun under Abe, havde den kurs længe før Trump alt efter hvem det havde regeringsmagten.

Trump har muligvis forstærket denne kurs, men den var sat længe før ham.