Klumme

Jeremy Corbyn har sat sine egne drømme over det bedste for Storbritannien

Lederen af det britiske arbejderparti Jeremy Corbyn har reduceret en ekstraordinær krise i det britiske demokrati til en kamp for selv at blive premierminister
Lederen af det britiske arbejderparti Jeremy Corbyn har reduceret en ekstraordinær krise i det britiske demokrati til en kamp for selv at blive premierminister

Ben Stansall

19. januar 2019

Jeremy Corbyn, lederen af det britiske arbejderparti, rejste sig tirsdag aften op i Underhuset og holdt en flammende tale: »Det er et katastrofalt resultat for denne regering,« proklamerede han:

»Det er det største nederlag for en siddende regering i parlamentet i 100 år.« 

Og det var rigtigt: Den konservative premierminister Theresa May havde bragt den aftale om Brexit, som hun har brugt to år på at forhandle med Bruxelles og fået 27 europæiske regeringsledere til at signere, til afstemning i Underhuset. Hendes nederlag var endnu større, end iagttagere havde forventet, og tilhængere havde frygtet: 432 stemte imod, 202 stemte for. May havde afvist al dialog, sagde Corbyn, og hun havde kun været optaget af det konservative parti. Og onsdag aften krævede han så en mistillidsafstemning om premierministerens regering.

Resultatet af afstemningen var, at 325 stemte for, at May skulle blive siddende som premierminister, mens 306 stemte imod hende. Alle, som støttede May efter valget i 2017, stemte for hende, og alle, som var imod hende dengang, stemte imod. På trods af det kolossale nederlag tirsdag var intet i Mays mandat forandret onsdag.

Forskellen på de to resultater viser, hvorfor Corbyns store ord også var forkerte: Det er grundlæggende ikke Theresa May, som er problemet. Det er Brexit som problem, det britiske parlament ikke kan håndtere.

Men Corbyn brugte afstemningen, som om Brexit var et ordinært ideologisk spørgsmål, hvor De Konservative havde fremlagt konservativ politik, der var blevet stemt ned.  Sådan har Corbyns Labour håndteret Brexit. Partiets officielle politik er, at »det bedste resultat for landet vil være et hurtigt valg, som kan fjerne de konservative fra regeringsmagten«.

May har været fokuseret på sit eget parti, som er radikalt splittet mellem et erhvervsliv, som vil have adgang til det indre marked og hårde konservative, som vil ud af det hele. Men Corbyn har i endnu højere grad satset hele partiets brexit-tilgang på at tilføje de konservative et nederlag, så han selv kunne blive premierminister.

I modsætning til alle andre partiledere afviste han torsdag premierministerens invitation til at diskutere en ny aftale med det krav om udelukkelse af en hård Brexit, som han vidste, at hun ville blive nødt til at afslå: Og han har forbudt medlemmer af sit eget parti at forhandle med de konservative i parlamentet om andre aftaler.

Corbyn har som den eneste leder af de europæiske arbejderpartier gjort kampen mod de politiske klasser til et opgør inden for socialdemokratiet i stedet for et opgør imod det. Han har mobiliseret unge i en bevægelse for social retfærdighed, og han har fået over 40 procent af stemmerne på et venstreorienteret opgør med den brutale nyliberalisme, der har været politisk doktrin i Storbritannien siden 1980’erne.

Egen vinding

Men den progressive autoritet, han har opbygget, har han sat på spil, idet han har behandlet en ekstraordinær krise i det britiske folkestyre som en ordinær politisk konflikt. Pointen er ikke, at Corbyn skulle have levet op til de etablerede overklassers krav om ansvarlighed, som altid betyder, at man skal forsvare det bestående.

Pointen er, at en forudsætning for, at han kan gennemføre sine radikale forandringer er, at de folkevalgte kan levere politiske løsninger og har autoritet til at handle på vegne af borgerne i Storbritannien.

Parlamentarisk kunne han have afsøgt det flertal for en såkaldt norsk model, som angiveligt kan aktiveres i Underhuset. Demokratisk kunne han have foreslået eksperimenter som folkehøringer og nedsættelse af såkaldte deliberative fora, som kunne have bidraget til at skabe legitimitet omkring den politiske magtudøvelse, som i sidste instans er en forudsætning for alt det, han vil udrette. I stedet har han brugt to år på at obstruere sin modstander og reducere Brexit, som var et jordrystende mistillidsvotum til det britiske demokrati, til et nederlag for de konservative.

Marx’ indsigt var, at vejen til politisk frihed går gennem de økonomiske realiteter. Det betyder for Corbyn, at vejen til en realisering af hans egne løfter ikke er at gå uden om Brexit, men at bryde de gamle fronter og åbne parlamentariske veje gennem Brexit. Så kan han holde en flammetale om, hvordan man kan realisere et Storbritannien for de mange – ikke kun for at han selv kan vinde. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Hans Aagaard
  • Ejvind Larsen
  • Gert Romme
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
Runa Lystlund, Hans Aagaard, Ejvind Larsen, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Du tager helt og fuldstændigt fejl af Corbyn´s strategi - kære Rune. Han vil afværge at Storbritannien ryger ud med en "No Deal" - i det hele taget at blive brugt som en brik i Theresa May´s spil mod oppositionen i sit eget parti,så hvis du tænker dig om (som du plejer at gøre) forstår du at Jeremy Corbyn ved at stille hende stolen for at få sit forslag om en toldunion igennem og dermed løser problemet om "back-stop" mellem Irland og Nordirland - samtidig med at det er det eneste der kan godkendes af et flertal i House of Commons og samtidig bakkes op af EU. Problemet er ikke Corbyn men May´s plan om at tvinge parlamentet til at stemme for hendes egen plan - noget der er fuldstændigt urealistisk efter hendes historiske nederlag i tirsdag.

Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Erik Karlsen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Hans Larsen, Carsten Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

For mig at se, har Jeremy Corbyn med dette forsøgt at blive beboer af 10. Downing Street. Men han er jo ikke den første i denne sag, for EU-tilhængeren, Boris Johnson, var jo også hurtigt ovre på EU-modstandernes side, da han troede, at han kunne vippe Theresa May af posten.

Men Jeremy Corbyn har måske en mulighed for både at skabe en rimelig brexit samt en ny og rimelig regering. Men britterne er nu så selekterede, at ingen mere kan skabe en bare nogenlunde acceptabel brexit-løsning for alle.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeremy Corbyn er desværre ikke bare gammel ligesom mig, men i modsætning til mig både gammel og træt.

Han har ingen operationelle ideer og bør anstændigvis trække sig fra sin post. I modsætning til ham arbejder lederen af de konservative Theresa May faktisk helhjertet i nationens interesse. Det kan diskuteres af nogen med større politisk indsigt end jeg om hun gør det rigtige, men intentionen kan ikke betvivles.

Anne Eriksen, Claus Nielsen, Henning Kjær og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Det er muligt at Corbyn også går efter at få regeringsmagten, hvem gør ikke dét? Men i denne sag kan Corbyn meget vel tage dét som en bifangst. Han vil simpelthen og meget enkelt ikke vil tage ansvaret for den "no-deal" eller det valg han kan få ansvaret for. Han vil meget hellere at May udskriver det valg fordi hun har givet op, hvorfor skal Corbyn tage ansvaret for at de Konservatives fejlslutninger og nationalistiske højrefløj, hvorfor skal han dét? For at redde økonomien i UK? Hvorfor skulle han dét?

Der er nu de bedste muligheder for en økonomisk revolution i Storbritannien, det vil gøre ondt, ja men måske skal det gøre endog meget ondt, inden det bliver godt igen. Vi skal i hvert fald have nye politiske dagsorden med meget større fokus på miljøet, klimaet og økonomisk og social større lighed.

Og her tror jeg ubeskriveligt meget mere på Jeremy Corbyn end konservative og deres ledere.

Anders Graae, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Trond Meiring, Flemming Berger, Steen K Petersen, Mogens Holme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

I disse døgn er der fart på rygter om et valg i UK. Angiveligt skulle May og hendes samtalepartnere (Brexiters) være interesseret, og det undrer ikke. Konservative partimedlemmer er EU-modstandere, partiets vælgere er i de fleste tilfælde også, men det som forhindrer den hårde linje er den konservative venstrefløj (D. Grieve, A. Soubry, N. Boles osv.), eller de 20 medlemmer, som sammen med oppositionen stemte regeringen ned for en uges tid siden. Kunne man komme af med dem, så havde man sikkert et flertal med DUP. May vil hellere falde død om end at indgå i samtaler med Corbyn.

" Han vil simpelthen og meget enkelt ikke vil tage ansvaret for den "no-deal" eller det valg han kan få ansvaret for."

Men det kommer han til at få hvis han nægter at samarbejde med May.

I øjblikket lyder retorikken fra Corbyn: "Jeg vil hellere have en no-deal end at samarbejde med May hvor jeg ikke kan få lov til at sætte betingelser før vi går i gang med at forhandle"

Havde det nu været Corbyn, der havde forhandlet en aftale med resten af EU, hvordan ville reaktionen så være? Alle de konservative ville stemme imod, og May ville måske have krævet et mistillidsvotum. Som Jørgen Mathiasen skriver: May vil hellere falde død om end at indgå i samtaler med Corbyn.

Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis EU skal udvikle sig til en progressiv foregangsregion i verden, kræver det, at alliancen af reaktionære kræfter på kontinentet og de britiske øer bliver brudt.
Hvis UK igen skal tilbage til noget, der ligner et velfærdssamfund, kræver det brud de reaktionære liberalister i EU, anført af Merkel.
Når de hver især har udkæmpet den nødvendige lighedskamp med forhåbentlig stor succes, vil en genforening ikke alene være mulig, men uundgåelig.

Der var måske nok en del konservative politikere der skulle revses for at sätte deres egne ambitioner överst för turen kom til Corbyn.
Men bevares, det giver jo en glimrende demonstration af hvordan disse mennesker reagerer og forsöger at regere.

Runa Lystlund

Selv om jeg stemmer til venstre, huer J. Corbyn mig ikke. Han er endnu en leder uden ansvar.

GB's politikere opfører sig som en flok børnehavebørn, der ikke har været i stand til at samles om en så stor beslutning, som Berxit.

J. Corbyn syned at være en Brexit tilhænger, men tager ikke det ansvar, der påligger ham som partileder. Han tør ikke melde rent flag, fordi han er mere interesseret i egen magt, end landets ve og vel. Han skuffer.

Runa Lystlund

Alt imens de infantile politkere i GB mm. og Trump i USA kæmper for reduceret vestligt fællesskab, kører Rusland og især Kina derud ad. Her ser vi smart Putin, der sætter lus i skindpelsen og dumme vestlige politikerere, der tilbyder os borgere den "stærke mand" og tilbagekomst til kolonitiden, dengang en mand var en mand og kvinder kendte deres plads.

Hurra for idiotiet!

Nej Rune, det er ikke rigtigt - og desuden er det ikke det der er problemet. Problemet er at May ikke er demokratisk indstillet, men er rigtig "tory" med en dertil hørende nedladende indstilling til det britiske folk og dets sunde fornuft. Det er ikke Jeremy Corbin, men Theresa May, der for enhver pris vil bestemme (og være premiéreminister). Hun forstår åbenbart ikke hvad demokrati er, og vil ikke rette sig efter det når det går hende imod. På DR, den statskontrollerede TV-station i det lille kongerige Danmark, kunne man på hjemmesiden læse, at hun kom med en ny plan for Brexit, men det er ikke rigtigt. Hun kom med sin gamle plan, og håber tllsyneladende at hun kan presse parlamentet til at stemme mod katastrofen (no-brexit) - og vælge hendes plan for at undgå den. Det er da så forstokket og dumt, at man må håbe Jeremy Corbin kommer igennem med en form for nationalt kompromis omkring en fortsat told-union, såvel som andet i britisk interesse. Og dansk.

Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Brydegaard

Jeg er for så vidt enig i din analyse af den lidt besynderlige udmelding fra corbyn, men kun delvist enig i din kritik.

Hvad angår hans 'ultimative' krav for at stemme for en aftale så forstår jeg det sådan at han vil af med tidsfristen på de 24 mdr for told forhandling med EU. Den der kan udløse et backstop.

De 24 mdr er vel noget som May har fundet på og ikke et krav fra EU. Hvorfor det kunne se ud som om hun lyver når hun siger at hun ikke har mandatet til at ændre det.

Og da hun i forvejen er såret så virker det rimeligt at han går efter struben.

Problemet er - som du selv er inde på - at det kommer til at fremstå lidt kluntet og magtliderligt men jeg synes nu stadig at det er/var et godt forsøg.

" Det er ikke Jeremy Corbin, men Theresa May, der for enhver pris vil bestemme (og være premiéreminister). "

Og Corbyn vil være kalif i steder for kaliffen. Hele det britiske system er baseret på konceptet om ikke at samarbejde. Det er grundpillen i majoritetsdemokratiet i modsætning til det repræsentative demokrati hvor man er nødt til at forhandle.

Runa Lystlund

Nu siges det, at Corbyn overvejer at anbefale en ny folkeafstemning. Det lyder fornuftigt.

Hidtil har han bare råbt om kap med de højreorienterede.

Man kan ikke begribe, at de politiske partier ikke arbejder sammen om så vigtig en beslutning.

Mihail Larsen

"Det stærkeste ord i verden - er 'nej'"

Sådan sang Benny Holst i 1972 forud for afstemningen om Danmarks evt. optagelse i EU (EF). Og sådan har dele af venstrefløjen tænkt i de følgende 47 år. Men et 'nej' siger ikke, hvad der skal ske bagefter. 'Brexit means Brexit' (som Theresa har messed utallige gange), men enhver kan jo i dag se, at det er en tom tautologi. Et 'nej' er et 'nej' - men hvad så? Det kan alle de mange nej-sigere ikke blive enige om. I Storbritannien har vi et surrealistisk og grotesk eksempel, som bør mane andre nejsigere til eftertanke.

Midt i det glade vanvid, som i øjeblikket har grebet de barnagtige, britiske politikere, er det dog en trøst, at humoren ikke er gået her tabt:

https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/jan/22/brexit-sir-humphre...

"Man kan ikke begribe, at de politiske partier ikke arbejder sammen om så vigtig en beslutning."

I en parlamentarisk kultur hvor der er majoritetsrepræsentation er der ikke kutyme for forhandlinger.

Runa Lystlund

Niels Bøjden
Så er det på tide, at de ændrer deres skik. Deres fremtid bliver ikke styrket af en skyttegravskrig, der er direkte ødelæggende for landet og dets indbyggere. GB er ikke længere stormagt. De har bare ikke fattet det.

"Så er det på tide, at de ændrer deres skik."

Det kommer ikke til at ske. De har for få år siden har en folkeafstemning om de skulle overgå til repræsentativt demokrati. Det blev nedstemt med et stort flertal.

https://en.wikipedia.org/wiki/2011_United_Kingdom_Alternative_Vote_refer...

I Skotland har de lavet et andet valgsystem hvor de dels har enkeltmandskredse og dels har nogle fordelingsstemmer.