Klumme

Krænkelseskriteriet: Hvis bare man postulerer at være krænket, kommer man i medierne

De små postulerede krænkelser får masser af omtale, og både venstrefløjen og Dansk Folkeparti er krænkelsesparate. Krænkelseskriteriet er hermed indføjet som gældende nyhedskriterium
Dansk Folkeparti føler sig krænket efter statsministerens nytårstale. Næstformand Søren Espersen sagde til Berlingske: »Det er et indirekte angreb på os, og det bryder jeg mig ikke om. Han siger også et sted, at vi skal være ordentlige – underforstået, at jeg så nok er uordentlig. Det vil jeg ikke finde mig i at blive kaldt af landets statsminister.«

 

Dansk Folkeparti føler sig krænket efter statsministerens nytårstale. Næstformand Søren Espersen sagde til Berlingske: »Det er et indirekte angreb på os, og det bryder jeg mig ikke om. Han siger også et sted, at vi skal være ordentlige – underforstået, at jeg så nok er uordentlig. Det vil jeg ikke finde mig i at blive kaldt af landets statsminister.«

 

Claus Fisker

9. januar 2019

Man skal bare føle sig krænket, så kommer man i medierne. Det er nemlig ikke blot en sikker vinder at blive krænket – det sikrer også bred eksponering, hvis man bliver krænket over, at andre føler sig krænkede.

I de traditionelle nyhedskriterier er aktualitet vigtigt. Det kan dog frafaldes, hvis en årgammel episode falder ind i den medieskabte tidsånd.

En artikel i Kristeligt Dagblad lige før jul beskrev en episode for næsten to år siden, hvor afsyngelsen af fædrelandssangen Den danske sang er en ung blond pige under morgensangen på Copenhagen Business School havde affødt en protest.

Historien var ikke protesten, men lærerens beklagelse og udsagn om, at sangen næppe ville blive sunget igen på CBS, gik sin sejrsgang i alle medier.

Forargelsen over den påståede krænkelse var til at tage og føle på. I al sin latterlighed, blev det en symbolhistorie. Men symbol på hvad?

Krænkelseskultur

Krænkelseskulturen er ifølge Venstre-folketingskandidaten og journalisten Anna Libak den politiske venstrefløjs version af populisme. Hvis det er rigtigt, er der en politisk forklaring på forargelsen over de, der synes at bøje sig for de krænkede.

I omtalen af den næsten hundrede år gamle sang er skurken CBS-læreren, der gav efter for den ikkeblonde kvindelige studerendes protest. Og selvfølgelig havde samme lærer en marxistisk fortid, hvilket bloggeren Michael Jalving rutinemæssigt skrev i Jyllands Posten.

’Krænkelseskultur’ er blevet et skældsord – det er også nemt at skælde ud, når den antager mere bizarre udtryk som forargelsen over, at nogen klæder sig ud som indianer, afrikaner eller inder. I ikke så gamle dage var det en integreret del af hippiekulturen, nu er det krænkende.

Men Libaks tese om krænkelseskulturen som venstrefløjens version af populismen er i nytårsugen blevet godt og grundigt torpederet af Dansk Folkeparti. Partiets strateger har med vanlig effektivitet genopdaget, at hvis man postulerer at blive krænket, kommer man i medierne.

DF med tophuer

Den nye store krænker er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i sin nytårstale helt havde glemt sidste års nytårstale, hvor han talte meget om udlændingestramninger. I år talte han næsten positivt om mangfoldighed. Han nævnte slet ikke DF, og det er åbenbart dybt krænkende.

Næstformand Søren Espersen sagde til Berlingske:

»Det er stærkt generende, at statsministeren antyder – det er hele tiden kun antydningens kunst i forhold til os – at det er os, der ikke har noget udsyn ud over egne grænser og er os selv nok. Det er et indirekte angreb på os, og det bryder jeg mig ikke om. Han siger også et sted, at vi skal være ordentlige – underforstået, at jeg så nok er uordentlig. Det vil jeg ikke finde mig i at blive kaldt af landets statsminister.«

I Politiken satte Søren Espersen trumf på:

»Man vil skildre os som nogle hosekræmmere, der går ude på heden med vores tophuer og synger Mads Doss.«

Der blev jeg lidt krænket på St. Steensen Blichers vegne. Fårehyrden (ikke Hosekræmmeren) Mads er jo en ærlig 200 år gammel ærkedansk hedebonde. Måske en DF-kernevælger?

DF’s krænkelsesparathed er ikke ny. I tyve år har partiet været konstant krænket over statsminister Poul Nyrup Rasmussens udsagn om, at DF ikke er »stuerene«.

Men der er ingen ende på krænkelserne. Den seneste stod DR’s politiske redaktør, Christine Cordsen, for. Hun kom til at sige, at DF »som sådan dyrker en illusion om, at man kan rulle det hele tilbage, og man kan sende folk hjem, og vi kan få et samfund som i 50’erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet«.

Det var betegnelsen »grisefarvet«, der krænkede DF. Cordsen beklagede ordvalget.

Man må formode, at ordet nu næppe nogensinde bliver brugt i DR. Som den unge blonde pige aldrig mere bliver sunget på CBS, og vi ikke må tage indianerkostume på, læse Lille Sorte Sambo eller muntre os med Halfdan Rasmussens Negerpigen Sanne. Hende med krusse-dulle-håret.

De små postulerede krænkelser får masser af omtale. Krænkelseskriteriet er hermed indføjet som gældende nyhedskriterium.

Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
Læs også
Vi har skrevet spalte op og spalte ned om #MeToo på Dagbladet Information. Men fylder bevægelsen kun på redaktionsmøder, i kulturverdenen og blandt dem, der var overbeviste i forvejen? Eller har den ændret vores måde at omgås hinanden på? Jeg gik på jagt efter et svar i Nyhavn, på et advokatkontor, på en højskole og på mit gamle gymnasium
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Torben Skov
  • Steen Voigt
  • Benno Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Viggo Okholm
  • Kurt Nielsen
  • Hans Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Frede Jørgensen
  • Torben K L Jensen
  • Grethe Preisler
Michael Friis, Torben Skov, Steen Voigt, Benno Hansen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thi glæder sig , alle guds engle små: Når DF er krænket at borgerliges leder , nuværende statsminister, så har det forhåbentlig dette politiske nyhedskriterium, at DF ikke vil støtte Lars Løkkes nye kommende regering.

Frede Jørgensen

Nu er Cordsen også kommet på DF's liste over danske landsforrædere.

Johanna Haas, Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er altså rod i definitionerne.
"Krænkelseskultur" er et udtryk for, at der finder chikane, sexuelle overgreb eller lignende sted i bestemte grupperinger.
"Krænkelsesparathed" er derimod defineret af en redebonhed til at føle sig stødt på manchetterne af alt, der opfattes som et angreb på den individuelle eller gruppens identitet.

Johanna Haas, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Dengang jeg var lille, krænkede jeg de voksne, når jeg spiste kylling med fingrene og havde huller i sokkerne, men så levede vi gennem tresserne og fandt ud af, at meget andet var langt vigtigere og overmåde meget sjovere. Nu starter hele det sure show bare forfra. Jeg håber sgu vores børnebørn løfter arven og får det bedste ud af livet, som vi gjorde det - fuldt og helt.

Johanna Haas, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvordan kunne du krænke de voksne ved at spise kylling med fingrene? Fjerkræ skal da netop spises med fingrene, det er jo den halve fornøjelse.

Eva Schwanenflügel, Erik Jakobsen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar

I mit barndomshjem hed det : alt hvad der kan flyve, må man spise med fingrene. Så når der var fjerkræ på bordet, var der også ekstra mange papirservietter.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Erik Jakobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tak for en fin artikel, Lasse Jensen. Jeg synes dog, du slipper DF lidt for let af krogen, for der er ingen ende på partiets krænkelsesparathed på samfundets vegne, når det gælder "udlændinge". DF veksler mellem krænkelsespolitik, forargelsespolitik og triumferen. For helt erklæret bedriver partiet følelsespolitik og intet andet. Jeg har ikke som dig kunne se nogen pause i denne SF konstant. Det er en DF konstant. Uden det evindelige varmtluftsmasineri af følelser ville partiet kolapse.
Inger Støjberg (V) og zNaser Khader (K) mestrer også kunsten at fodre vælgernes krænkelses eller forargelsespotentiale overfor "udlændinge" gennem egen forargelse / krænkelse Men de har dog i det mindste partifæller, der fører en mere redelig politik end den evindelige følelsesmanipulation med potentielle vælgere som DF, Inger Støjberg Naser Khader praktiserer. Politik der udelukkende er baseret på følelser og manipulation med følelser er samfundsnedbrydende. Og udvisker grænsen mellem løgn og sandhed: både Inger Støjberg og Naser Khader har været ude i grimme løgnehistorier til offentligheden leveret med det eneste politiske formål at skabe forargelse hos vælgerne og dermed sikre egen karriere. På bekostning af Danmarks minoriteter. At hænge minoriteter ud er åbenbart den letteste og hurtigste vej til følelsesmæssig jack pot hos mange vælgere. Men hvor længe endnu? Er pendulet ikke lige så langsomt ved at svinge den anden vej? Og af mange grunde. En af dem er, at det presserende behov for at at komme den nødlidende klode til hjælp er vokset i betydning hos mange vælgere. Og også erkendelsen af, at Danmark heller ikke kan løse andre globale udfordringer på egen hånd - og da slet ikke ved at lukke os selv inde i et nationalt hvidt "fællesskab" og holde andre ude.

Finn Egelund, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Marie E. Rasmussen, morten rosendahl larsen, Carsten Wienholtz, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Johanna Haas.
Du er blevet snigløbet! din telefon er småborgerligt orienteret uden dit vidende :)

Eva Schwanenflügel

Politisk voksenmobning = udlændingebashing og kontanthjælps-prügelknaber.
Der faktisk går endnu hårdere ud over de børn, der tilfældigvis også rammes.

Marie E. Rasmussen, Anne Schøtt, Carsten Wienholtz og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

De værste er de der bliver krænket på andres vegene.
Specielt når disse andre ikke nævneværdigt føler sig krænkede,

Michael Friis

Det triste er at vores korrekthed og krænkelseskultur indskrænker normalbegrebet. Dette er desuden selvforstærkende. Du krænker så kan jeg også krænke. Du føler dug krænket, så kan jeg også føle mig krænket.
Jeg stemmer på mere gensidig accept og mere tolerance. Forskellighed kan være en styrke og ganske berigende. Ingen er perfekte. Heldigvis.
God weekend

Niels Jakobs, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Man kan aldrig forhindre at der krænkes; Specielt da folks tærskler er forskellige,

Herinde krænkes der hele tiden, Også af de der føler sig højt hæves over alle andre og har travlt med at pudse deres glorier.

Jehovas vidner krænkes, DF-vælgere krænkes, Lars Løkke krænkes, Støjberg krænkes. Enhedslisten krænkes, Mette Frederiksen krænkes , islamister krænkes og alle mulige andre nedrakkes for deres meninger og gerninger.

Folk indser bare ikke at de også deltager i nedgørelsen af anderledes tænkende.
De undskylder sig blot med at deres nedrakninger retfærdiggøres af de andres laden og gøren.