Læserbrev

Kronik om barnemord lykkes ikke med at få os til at se mennesket bag ugerningen

En kronikør ønskede at skabe fokus på fænomenet barnedrab, men endte i stedet med at beskrive sin egen virkelighedsflugt med en god omgang selviscenesættelse og navlepilleri
8. januar 2019

Den 5. januar læste jeg et indlæg i Information, hvor overskriften fik det til at løbe mig iskoldt ned ad ryggen.

Denne overskrift, »Forsigtigt lagde jeg en snor om hendes hals og kyssede hendes lyse hår farvel«, var som taget ud af en kriminalroman om et mord på en lille pige. Dette var dog ingenlunde tilfældet, det var i stedet overskriften på en kronik skrevet af en far, der havde slået sin datter ihjel.

Den pågældende kronikør, der er uddannet pædagog, ønsker med sit indlæg, at der skabes fokus på fænomenet barnedrab, der i hans optik er et emne omgærdet af tabu samt stigmatisering og dæmonisering af gerningsmændene. 

Det, der vækker min nysgerrighed og gør, at jeg læser videre, er, at det virker som om, manden har fat i noget interessant og vigtigt her. Skribenten minder os om, at vi skal se mennesket bag disse – for os – så ufattelige drab på børn.

Desværre synes jeg ikke, at han lykkes med denne mission. I stedet maler han i min optik et noget rodet maleri af sin egen dysfunktionelle barndom, der, i hvert fald ifølge ham selv, er grunden til, at han tager livet af sin datter, da han skal skilles fra sin kone. 

Min umiddelbare tanke som læser af denne kronik er, at kronikøren mangler selvindsigt og refleksion over, hvordan udlægningen af hans gerning påvirker andre.

Han bruger ord, der pakker gerningen ind i lyserødt cellofan, især da han beskriver, at datterens sjæl fløj ud ad vinduet med fred. Umiddelbart tænker jeg, at den måde at beskrive drabet på er en slags virkelighedsflugt for manden, og at sådan en beskrivelse må være frygtelig at læse for de pårørende, og for andre der har mistet et barn på grund af drab.

Hvis meningen med kronikken var at sætte fokus på, eller få os læsere til at ’forstå’, hvorfor nogle mennesker gør sådanne frygtelige ting, så kan jeg kun sige, at det ikke lykkedes til fulde. I hvert fald ikke hos mig. Egentlig synes jeg, kronikken er overflødig, og jeg opfatter den mere som en omgang selviscenesættelse og navlepilleri fra en, der gerne vil i rampelyset, uanset hvad prisen og omkostningerne måtte være for andre.

Christina Vester, socialrådgiver

Den omtalte kronik har tidligere fremstået med rubrikken »Forsigtigt lagde jeg en snor om hendes hals og kyssede hendes lyse hår farvel«. Den er blevet ændret, fordi den var uhensigtsmæssig. Læs mere om begrundelsen her.

Jan Andersens kronik er ubehagelig læsning, men det er også et smerteligt indblik i, hvordan mennesker bliver i stand til at slå ihjel – og ikke mindst hvordan de lever med det efterfølgende
Læs også
Jan Andersen dræbte sit eget barn. Han havde en svær barndom i en dysfunktionel familie, hvor han selv endte på børnehjem, og da han og barnets mor gik fra hinanden, så han datteren i en rolle som sig selv – og dræbte hende.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Birgitte Johansen
  • Anne Eriksen
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Herdis Weins
  • Hans Aagaard
Birgitte Johansen, Anne Eriksen, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enig med indlægget her! For kronikken d. 5.1. fik også givet mig en følelse af kuldegysninger og dagens 'forsvar' i Information ryster mig endnu mere - vi SKAL tale om mord, drab og udvidede selvmord, men fagligt og ikke i poesi form!

Det er patetisk at romantisere et drab af den kaliber. Men at Information giver en drabsdømt mand lov til at beskrive hans synslinger og forestillinger således, lærer ingen af. Jo, vi har fået indsigt i et sygt sind og hans skriverier higer efter "mig-mig-mig-følelser" og en form for ansvarsfralæggelse ved en subjektiv 'analyse' af egen barndom. Tankevækkende at manden IKKE er dømt til forvaring eller skulle afsone i Herstedvester - men kalkulerende og bevidst om de grufulde handlinger han har begået.

Der sker barnemord i Danmark, men i alle 'sociale klasser' det er ikke alene ens barndom, eller habitus, der afgører om man vil vælge at begå overlagt mord på sit barn, med snor klar og vinduet åbent.

Jeg tror på resocialisering, hvis vedkommende reelt ønsker dette og kan - men det her er et klassisk eksempel på en mand der ikke har indlevelsesevne, mentaliseringsevne eller empati, heller ikke ift. datteren eller de efterladte. Det er mangel på respekt og fuldstændig bortkommet etiske overvejelser fra Information.

Held og lykke til morddømte Jan Andersen og hans salg af nylig udkommet digtsamling !!!

Torben Skov, Troels Brøgger, Anne Eriksen, Bjarne Frederiksen, Hans Houmøller, Susanne Riis, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jane Knudsen, jeg synes det er en meget, meget ukøn sarkasme at have overfor et menneske, der har forsøgt at blotte sig selv (og til den forventelige spot og spe).

Jeg forstår godt at man stejler over indlæggets poetiske eller æstetiske elementer. Men jeg synes det kræver en dybere overvejelse over, hvad poesi er og hvad det skal gøre/kunne. Er digtning et forsøg på at forskønne en det grimme? Skal digtning kun beskrive det smukke og det gode?

Jeg mener at digtningens styrke ligger i at beskrivet menneskets el. subjektets sandheder, som de opleves - omend det er af den dybeste afgrund eller den højeste ekstase. Jeg tænker her på eksempelvis Jonatan Littell's 'De Velvillige' (for de af os der som mig er for prol til at have læst den på sit originale fransk). Her beskrives menneskeudryddelse med en smuk og fuldstændigt himmelråbende forfærdelig poetisk evne.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad problemet med de æstetiske elementer er? Jeg forstår, at man stejler, hvis man iforvejen anser hans indlæg for løgne og selviscenesættelse - men det er de poetiske elementer bare ikke et udsagn om i sig selv.

Vi kan i sagens natur ikke tale fagligt om den subjektive oplevelse af noget så forfærdeligt som et barnemord. Det er at frarøve manden en stemme - samt en ret til et perspektiv - hvis man mener, at han ikke må udtrykke sin egen forståelse af handlingen i subjektiv form. Så har vi jo reelt afvist at høre på ham. Det er i øvrigt her at det poetiske element bliver relevant; poesien er den 'sandeste' måde hvorpå mennesket kan udtrykke sig selv subjektivt.

Ib Gram-Jensen

At emnet er omgærdet af tabu, stigmatisering og dæmonisering af gerningsmanden er i hvert fald blevet bekræftet af adskillige kommentarer. Det er også et af de mest ubehagelige emner, man kan forestille sig, men barnemord, inklusive mord på eget barn/egne børn forekommer, og derfor giver det også mening at få det belyst - også med udsagn fra gerningspersoner.

Og burde man ikke huske den gyldne regel om ikke at (fjern)diagnosticere eller dømme nogen på et utilstrækkeligt grundlag?

Barnemorderens kronik havde haft langt mere relevans, hvis den havde indeholdt forslag til, hvordan hans ugerning kunne have været undgået og hvis han samtidig havde advaret andre med de samme intentioner.
En dårlig barndom er aldrig en plausibel undskyldning for at handle voldeligt overfor andre; hverken børn eller voksne.
Mange har en dårlig opvækst men vælger at få det bedste ud af livet på trods.
Barnemorderens kronik indeholdt hverken anger eller selvreflektion men kun ansvarsforflygtigelse.
Så jeg er enig med kontra kronikør Christina Vester.

Troels Brøgger, Anne Eriksen, Hans Houmøller, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Der er jo åbenlyst temmelig vide grænser for tolerance og forståelse for drabsmanden og hans behov. Når de følelsesladede skribenter stigmatiserer og dæmoniserer denne stakkels gerningsmand, og kritiserer hans trang til at svøbe ugerningen i kunstneriske verber - har de et problem, for det har han i hvert fald ikke selv. Tværtimod, har han enhver ret til at manipulere med os, uden at blive sagt imod.

At den femårige, på 26. år bliver dræbt om og om igen, hver gang Far støttes i hans ret til, i fuld offentlighed uimodsagt at krænke det døde barn igen og igen, rager åbenbart de analysestærke intellektuelle, en høstblomst.

@ Jane Knudsen! Ved ikke om det kan opveje ringeagten i nogle af de kommentarer, du hidtil har fået, men jeg er enig med dig, og med Christina Vester.

Troels Brøgger, Anne Eriksen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Vi vil hellere høre på raske mennesker, der er blevet kureret. Vi vil hellere høre, hvor godt det er gået Jan Andersen siden løsladelsen. Vi vil ikke høre ham svælge i fortiden og føle anger ved at udtrykke sine sygelige tanker. Men jeg genkender reaktionsmønstret fra de øjeblikke af momentær hjælpeløshed, der kommer op til overfladen når traumerne hjemsøger ens tankemylder, og så siger man noget, der er helt ved siden af. Som om, det var en dæmon der lige talte, og man ikke selv var bevidst om det.

David Zennaro, Flemming Berger og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Anina Weber,
Det drejer sig ikke om ringeagt for nogen eller om at hævde nogens ret til at manipulere (hvordan kan vi egentlig vide, om det er kronikørens hensigt?) eller krænke offeret (hvordan kan vi være sikre på, at det er hans hensigt?), endsige at dræbe offeret igen (dér synes jeg faktisk, at din reaktion bliver hysterisk, hvis jeg må have lov at bemærke det), ejheller om at forsvare eller undskylde barnemord - hverken et enkelt tilfælde eller generelt.

Hvad jeg derimod vil fastholde er, at vi ikke har den viden, der skal til for at vurdere, hvad der foregik i gerningsmanden i gerningsøjeblikket - hvis det overhovedet lader sig gøre - eller for at udtale os mere eller mindre skråsikkert om, hvordan han er som person. Ejheller kan man efter min mening feje hans udsagn af bordet med det argument, at man hverken har ret til at ytre sig eller blive betragtet som et menneske, når man er skyldig i den forbrydelse, han har begået. Hans handling viser, at mennesker kan begå en sådan forbrydelse (hvad vi måske helst ikke vil se i øjnene), ikke at han ikke er et menneske. Vi bliver ikke klogere på sådanne forbrydelser, og hvordan man eventuelt kan forebygge dem, ved blot at fordømme, uanset hvor forfærdende handlingen ganske rigtigt er.

Birgitte Johansen, Flemming Berger og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

Når man læser den første artikel fra start, skrevet af Jan Andersen, ved man ikke at det er 26 år siden det foregik.
Ej heller, at han frygter at hans datter vil blive for glad for sin mors nye mand. At han har afsonet sin straf og lever et almindeligt liv med et arbejde som alle andre.

Derfor de mange reaktioner med genlyd i både presse og andre medier og en fornemmelse af været noget på afveje. På vejen dertil kom jeg til at læse om drabssager i Danmark. Det giver et andet indblik end det man oplever i medierne, ikke at jeg vil anbefale det.

David Zennaro

Hvis manden havde været reflekteret og i stand til at se tingene udefra, havde han sikkert ikke slået nogen ihjel.

Troels Brøgger

Jeg har ikke læst kroniken og vil heller ikke gøre det. Det kan aldrig blive andet end distancering når man sætter en morder til at skrive om sin ugerning!! Ingen kan jo i virkeligheden beskrive sig selv i sådan en situation. Vi får at vide hvad han føler NU, ikke hvad han følte for alle disse år siden, ingen kan klare at være i nærheden af sig selv i længere tid og mærke de følelser.
Jeg kan godt forstå han griber til poesi for at klare det. Så viseligt er menneskesindet indrettet at det vi ikke kan klare, det laver sindet et forsvar mod.
Dette forsvar er ikke relevant for mig at læse. Jeg tror ikke man bliver klogere af det. Havde han været min søn havde jeg hørt på ham, men for den store offentlighed har det ingen interesse, og man bliver IKKE klogere på hvad der får folk til at dræbe på den måde. Utroligt at Information hoppede på den! Og direkte jammerligt at læse forsvaret for at bringe kroniken. Nogen på Informeren har nok en trang til at spille revolutionære helte ved at opstille en vindmølle.

Ib Gram-Jensen

Troels Brøgger,
Lad mig blot som en sidste kommentar til denne diskussion bemærke, at hvis man ikke har læst kronikken, er det ret imponerende, at man kan have en mening både om den, forskellige kommentarer til den og redaktionens sandsynlige motiver til at offentliggøre den. Godt gået!

@ Ib Gram-Jensen
At du begår det samme, du bebrejder Troels Brøgger, er helt i orden, blot fordi du har læst kronikken? Det har jeg også, men min kommentar anser du, lige som Troels Brøggers, for uberettiget, omend i det mindste slap han for at blive kaldt 'hysterisk'. Når jeg læser dine kommentarer, finder jeg et foruroligende fravær af respekt for så mange (andre) medmenneskers ræsonnement, hvorimod gerningsmandens samme forventes beskyttet mod læsernes kommentarer, medmindre de afholder sig fra at fordømme ham. Ser du - det får mig virkelig til at tvivle på det bedste i mennesket, men selv dette får mig ikke at krænke dine kommentarer. Jeg respekterer din ret til din egen mening, med forventning om, at du respekterer min/andres!

Alle reaktioner på Jan Andersen er affødt af hans kronik, og hans kronik alene. Det er Jan Andersens kronik, der belyser det som 'foregik i gerningsmanden i gerningsøjeblikket' hvorved gerningsmanden selv inviterer til at fortolke hans sindstilstand og kommentere hans gerning. Er du utilfreds med kommentarerne, er det de forkerte du irettesætter. Ret hellere opmærksomhed mod forfatteren af kronikken, fordi det alene er hans egne udsagn, der er bestemmende for kommentarernes indhold, alt efter øjnene der læser.

Hvad de færreste tænker på er, at retten til at ytre sig pålægger ikke automatisk (læsere) pligten til at læse. Når de så, i tillid til at 'deres' avis holder sin sti ren, alligevel lokkes til at læse noget, de ellers ikke selv ville opsøge, bliver flere af deres forsvarsmekanismer (mod det uønskede) gennembrudt og reaktionerne kommer prompte, frit fra leveren. Når du efterfølgende anfægter andres ret til at "feje hans udsagn af bordet med det argument, at man hverken har ret til at ytre sig eller blive betragtet som et menneske, når man er skyldig i den forbrydelse, han har begået", anfægter du samtidigt deres ret til at føle, som de gør. At deres fordømmelse af gerningsmanden dækker muligvis over deres frygt for, at menneskelighed ikke automatisk værner mod at være i stand til at begå grusomheder, er en legitim frygt, det ikke nytter at tugte for. Det er selveste definitionen af menneskelighed, der er under angreb, som kronikken opfattes af mange, tror jeg.

Definitionen af menneskelighed er umådelig svær at indkredse, idet det lader til at selv historiens største tænkere kommer til kort, når menneskelighed skal defineres. Som om det er grusomhedens modstykke, der er selveste definitionen, så uden at fremhæve grusomheden, når man ikke langt i forsøget på at definere Det Gode Menneske... og her fører Jan Andersens kronik til nøjagtig det modsatte af hans hensigt med den - at blive forstået.

Med en tung bagage fra fortiden, forstår jeg udmærket Jan Andersen, og det er på selveste baggrund af denne indsigt, at jeg på det kraftigste fordømmer ham, og hans gerning! Som så mange ofre for grusom barndom, før og efter hans, stod også han foran valget mellem begå eller ikke begå ugerningen, og hvordan man end vender det og drejet - valgte han at begå den, selv om nogle kommentarer peger på utilregnelighed i gerningsøjeblikket. I så fald må kronikken være et levende bevis på, at denne utilregnelighed har nu varet i 26 år, og er det tilfældet, burde Jan Andersen have været idømt forvaring på ubestemt tid.

I øvrigt, af grunde så fyldestgørende beskrevet i Henrik Herløv Lunds kommentar (https://www.information.dk/node/658552#comment-1341849), vælger vi her i huset at afslutte vores abonnement. Denne tiltagende, linde strøm af redaktionel talen ned til, sensationer og 'pædagogiske' udfordringer gennem de sidste mange måneder, efterhånden er blevet til en belastning i et omfang, der ikke længere lader sig ignorere.

Ib Gram-Jensen

Anina Weber,
Du bliver ved med at pådutte mig synspunkter, jeg ikke har. Der er ikke tale om at stemple din kommentar som uberettiget, men om at være uenig med dig og argumentere for det. Hvad "hysterisk" angår, så går det kun på ét bestemt punkt, nemlig at du kalder det at dræbe offeret igen at argumentere mod angrebene på, at kronikken er blevet offentliggjort. I forhold til det synes jeg ærligt talt ikke, at min sprogbrug er overdrevet. At der er mange, hvis meninger om kronikken ligger på linje med din, er ikke et argument for, at man ikke kan eller må være uenig med dig og dem.

Det giver ingen mening at beskylde mig for at ville beskytte Jan Andersen mod kommentarer - folk kan jo under alle omstændigheder skrive, hvad de vil, uden at jeg kunne forhindre det, hvis jeg ville. Men samme ret har jeg vel også? Og jo, folk må føle, hvad de vil, og reagere, som de vil, men er deres kommentarer hævet over diskussion af den grund? Og har jeg ikke ret til at mene, at man ikke kan fratage Jan Andersen retten til at ytre sig eller blive betragtet som et menneske? - hvad han jo er, på trods af det, han har begået. Jeg har absolut ikke noget ønske om at "tugte nogen" for deres frygt for, at mennesker kan begå så forfærdelige ting som et barnemord, jeg anførte det blot som en mulig forklaring på de stærke og for fleres vedkommende hadefulde reaktioner. Det er ganske rigtigt ikke behageligt at se i øjnene, men det er en realitet, og det nytter i hvert fald ikke at feje realiteter ind under gulvtæppet, selv om det som her er forståeligt nok, at man har lyst til det.

Hvad endelig kommentaren til Troels Brøgger angår, mener jeg som sagt, at alle læsere af kronikken har ret til have og udtrykke deres mening om den, men noget andet er at udtale sig om en tekst, man efter eget udsagn ikke har læst (en anden kommentator i et andet kommentarspor gjorde det samme). Det er selvfølgelig ikke noget, man kan eller skal forbyde folk at gøre, men det er ikke seriøst.

Ib gram -Jensen
hvert år begås der barnemord i DK, som oftest er det faderen, der myrder. Nogle gange myrder han endvidere konen/partneren, der enten er brudt ud af forholdet eller på vej til det.
Bagefter kan man i medierne få drabsmandens forklaring på, hvorfor han myrdede - og den er næsten altid enslydende: - de kunne ikke bære tabet af familien/børnene. Allerede der bliver Jan Andersen forklaring, der ligger i forlængelse heraf , egentlig uinteressant.
Det kommer således ikke bag på nogen, at den slags sker - vel at mærke i stort set alle sociale miljøer og ofte i ellers velfungerende familier.
I betragtning af det enorme antal skilsmisser, der hvert år forekommer i Danmark, hvor folk faktisk lever udmærket videre med delebørn, papbørn, - mødre og fædre, så er det gevaldigt svært at føle nogen som helst forståelse for, at nogen reagerer så voldsomt på en skilsmisse. Og du må fandme meget pardom - men hvis ikke det er mageløs egoisme og narcisisme, at nægte sine børn Og nogle gange ekspartneren) retten til at leve videre, blot fordi man selv oplever skilsmissen som smertefuld, så ved jeg sgu ikke, hvad det er. Det er en mig-mig-mig - det handler om mig - reaktion.
Og det læser jeg faktisk også i Jan Andersens tekst - selv om den bliver krydret med en dårlig barndom - som hans datter på ingen ser ud til at skulle opleve. Jeg synes mildest talt den er usmagelig.

Ib Gram-Jensen

Herdis Weins,
Jeg er helt enig i, at Jan Andersens handling var totalt irrationel - hverken det eller det helt igennem forfærdelige ved den ændrer imidlertid ved, at sådanne handlinger desværre forekommer, og det hjælper i hvert fald ikke at erklære det for illegitimt, at en avis bringer en kronik skrevet af en gerningsmand.

Netop i betragtning af handlingens uhyrlighed forekommer det mig lidt for nemt at forklare det som ren og skær egoisme og narcissisme, når en mand som det for eksempel skete i et andet tilfælde myrder børn og ægtefælle og derefter begår selvmord. Min egen første reaktion var, om han da for fanden ikke kunne have nøjedes med selvmordet, hvad skulle det andet til for, når han alligevel ikke ville leve videre selv? - men hvor logisk den betragtning end er, er den også irrelevant, for naturligvis er det ikke på den måde, det fungerer i et menneskes hoved, når det gør noget så ekstremt.

Hvis man ikke bare skal konstatere, at den slags sker altså, og det er der ikke noget at gøre ved, må man vel først og fremmest spørge, hvorfor kæden i dén grad ryger af for nogle parter i en skilsmisse? Der er sikkert mange forklaringer, og det nok usikkert, om det i mange tilfælde er forudsigeligt, men måske kunne tilbud om psykologisk rådgivning og krisehjælp virke forebyggende i nogle tilfælde? Fordømmelse alene gør næppe nogen gavn.

Troels Brøgger

@Ib Gram Jensen
Tak for komplimenten! Du kan nok engang også lære at se på forhånd hvad der ikke er værd at beskæftige sig med.
Jeg vil forresten ikke fratage Jan Andersen hans ytringsfrihed, jeg kunne bare godt tænke mig at Information kunne klare at gennemskue at det ikke er noget folk kan se relevansen af at læse om.

Du skriver:"Der er sikkert mange forklaringer, og det nok usikkert, om det i mange tilfælde er forudsigeligt, men måske kunne tilbud om psykologisk rådgivning og krisehjælp virke forebyggende i nogle tilfælde? Fordømmelse alene gør næppe nogen gavn."

Krisehjælpen skulle have fundet sted inden mordet ikke ? Og fordømmelsen skal IKKE finde sted nu hvor morderen stiller sig ud i offentligheden ?

Når det er niveauet af forståelse,

Ib Gram-Jensen

Troels Brøgger
Jeg gider faktisk ikke forklare, hvad jeg mente med det, du citerer. Jeg tror, det er klart nok for de fleste. Og jeg vil fastholde, at man skal være meget selvsikker for at diskutere og bedømme indholdet af en tekst, man ikke har læst. Din skråsikkerhed fejler tilsyneladende heller ikke noget. Det er naturligvis din egen sag, hvad du vil læse eller ikke læse. Men din mening om en tekst, du ikke har læst, kan aldrig være kvalificeret.

Det mest rystende var, hvordan mordet kunne beskrives som noget nært klinisk. Jeg vægrer mig ved at gentage den linie, som Information nonchalant bemærker, er ændret, fordi den var 'uhensigtsmæssig'. En strangulering er en langsom og grusom aflivningsmetode; - havde manden også overvejet det? Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan det virkelig gik til: En lille pige som kæmper panisk desperat mod en overmagt. Og en far, som efter kys og forsigtighed kæmper kampen mod hendes dødsdesperation i sikker forvisning om at vinde. Skal det udpensles mere? Havde han dog bare brugt en økse .... Siden har Information haft travlt med at forsvare, at historien drejer sig om ytringsfrihed. Hvis det var motivationen, kunne man vel have bedt manden slette den linje. Det var ikke 'uhensigtsmæssigt', - det var dårlig dømmekraft.

Troels Brøgger

@Ib Gram Jensen
Det lyder da fint om du har ret eller ej skal jeg ikke kunne sige, men hvis du ikke gider debatten mere behøver jeg jo heller ikke bekymre mig om din dom over mig.