Læserbrev

Mine lærerkolleger og jeg kan bryde den negative sociale arv, hvis vi får nok tid til det

Elever i folkeskolen kan bryde den sociale arv, når de møder fagligt kompetente, engagerede og dygtige lærere. Forudsætningen er, at lærerne har tid til at bruge deres kompetencer
30. januar 2019

Anton er et af de børn i folkeskolen, som trækker hættetrøjen langt ned over hovedet og kigger tomt ud i luften med et fraværende, træt og trist blik. Ofte beholder han jakken på. Han deltager aldrig aktivt i timerne, og de andre elever tager ikke notits af ham.

Nogle gange sover han hen over bordet. Ja, der er ingen tvivl om, at hans hverdag er præget af manglende overskud både fagligt og socialt. Et manglende overskud, som også præger hans hjem.

Problemet er også, at han ikke så tit kommer i skole – i hvert fald aldrig til tiden.

I ens lærerliv er der ofte elever, man aldrig glemmer, fordi de kommer ind under huden på en, fordi deres liv og skæbne berører en. Sådan var Anton. Han var elev i min klasse, og min opgave var i princippet udelukkende at lære ham mit fags begreber, udvide hans ordforråd og give indblik i den verden, faget repræsenterede.

Men nogle gange peger pilen bare på dig. Det er kun dig, der kan løfte en elev – og det blev mig, fordi vores relation kunne bære det. Det blev mig, som kunne sørge for, at han kom i skole hver dag – og til tiden. Ofte var det bøvlet, for han var selvfølgelig også ligesom alle andre teenagere, men det lykkedes.

Når jeg møder ham i dag, smiler han altid, han giver mig en krammer og fortæller om alle de oplevelser, han har på sin uddannelse og i sit liv. Han stråler og har ikke længere hættetrøje og jakke på, men derimod farvestrålende og smart tøj.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har haft betydning for ham, og at mit fag altid vil være noget positivt for ham. Det er ikke sikkert, at han nogensinde fik udvidet sit ordforråd, men jeg fik vækket en nysgerrighed og åbnet en ny verden for ham. En ny verden, som betød, at han nu kan se flere muligheder, end han kunne, da han lå hen over bordet og havde givet op.

Min historie er ikke noget særligt.

Alle mine kolleger i folkeskolen kan fortælle lignende historier om Emma, Søren eller Najma. Jeg mener derfor, at elever i folkeskolen kan bryde den sociale arv, fordi de møder fagligt kompetente, engagerede og dygtige lærere. Forudsætningen er, at lærerne har tid til at bruge deres kompetencer.

Det har vi ikke i dag.

Katrine Vinther Nielsen er folkeskolelærer

Moderne Ideer, podcasten om samfundets største udfordringer, er tilbage med en ny sæson. Første gæst er mønsterbryder og ph.d Agi Csonka, der hele sit liv har levet med følelsen af, at venner og kollegaer fra veluddannede familie lige så godt kunne komme fra en anden planet
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Christian Mondrup
  • Anne Eriksen
  • Anders Skot-Hansen
Runa Lystlund, Christian Mondrup, Anne Eriksen og Anders Skot-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

en af de største bidragsydere til fastholdelse af den sociale arv er lektierne, så det handler vel om at sørge for, at alle har lavet dem i skolen, hvor der er professionel hjælp at hente.

Søren Jensen

Børn har brug for voksne i deres liv, som bekymrer sig om dem, vil dem, støtter dem, er der for dem når de har brug for det. Børn bruger halvdelen af deres vågne timer i skolen og vi skylder ganske enkelt vore børne at give dem lærere som har tid dem. Lærere som ikke er stressede, men har overskud til at tage sig ordentlig af vore børn. Der er principielt to ting der kan gå galt i et barns liv. Ting der ikke burde ske, men som sker og ting som burde ske, men som ikke sker. At mangle en eller flere voksne omsorgspersoner hører til den sidste gruppe. Når vi ikke giver skolelærerne tid til at tage sig ordentlig af vore børn, er omsorgsvigt by proxy. Det kan, særligt for de børn, som ikke har ret mange andre, føre til barnlig lidelse og det kan føre til dysfunktionelle voksne.
Vi bliver nød til at tage det her opgør ved næste folketingsvalg, det er tydeligt at de siddende stresser befolkningen på alle plan. De gamle, børnene, de unge, forældrene, skolelærerne, pædagogerne, sygeplejersken, håndværkerne, akademikerne os alle sammen. Vi bliver syge af stress, psykisksyge, hjertekarsygedomme, sukkersyge, infektionssygdomme. Når organismen er stresset i længere tid, får man kunstig elverede stresshormoner. Der er ikke tid til rekonvalens og genopbygning, man bliver langsomt men sikkert nedbrudt før tid. Man bliver kombattant, snakker dårligere til hinanden, hader hinanden mere, er dummere overfor hinanden. For hvad, for konkurrencestatensskyld? Slut nu. Vi fortjener alle sammen det gode liv. Vi skriver 2019, vi har aldrig været rigere, vi har aldrig vidst mere. Lad os organiserer os, så vi får et godt liv alle sammen!

Estermarie Mandelquist, Caroline Frejlev, Anne Eriksen og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Kære Søren Bro: så enkelt er det selvfølgelig ikke.
Den sociale arv handler slet ikke om lektier, nok snarere om nysgerrighed og en skole med lærere, der vil give en hånd med for at eleverne kan blive til nogen og ikke kun til noget.

Søren Kristensen

Her er et rigtigt konservativt synspunkt og naturen har det jo med at være ret så konservativ: Den sociale arv forvaltes primært i hjemmene, på godt og ondt, derfor er den meget svær at bryde. Hvis man alligevel vil arbejde i den retning er det snarere forældrene man skal ind og påvirke, og det er der vist ikke den store politiske opbakning til. Heldigvis, vil mange sikkert sige. Så vi må nok lære at acceptere, at de sociale klasser og grupperinger i det store og hele reproducerer sig selv. Omvendt skal vi selvfølgelig heller ikke lægge hindringer i vejen, for de få børn der har evnerne og lysten til at blive positive mønsterbrydere. Det er bare uklogt at kaste alt for mange penge og forhåbninger i den retning. Langt de fleste børn spejler sig, før eller siden, i deres forældres skæbne.

@Ole Kresten Finnemann Juhl, ja, det er mere komplekst end som så, men her er tale om en kendt forskel, du kan vel ikke afvise, at forældre med uddannelser, er bedre rustet til at hjælpe børnene med lektier, og i de fleste tilfælde også mere motiverede for det?