Kronik

Lav en skat på formuer over 7,5 millioner – det kan da ikke være så svært

Ulighed rammer underklassen hårdest, men kan blive farlig for overklassen på længere sigt. Alligevel har mange politikere travlt med forslag om helt at droppe formueskat og arveafgifter. De burde gøre det modsatte
Kronikørerne har konkrete bud på, hvordan man kan modvirke den stigende ulighed. Arkivfoto.

Kronikørerne har konkrete bud på, hvordan man kan modvirke den stigende ulighed. Arkivfoto.

Tor Birk Trads

Debat
7. januar 2019

Uligheden er stor. Mellem afrikanske lande og Danmark. Mellem byerne i Danmark og ude på landet. Mellem Vestegnen og Nordsjælland.

Direktører i Danmark, der tjener 20-40 gange mere end en faglært metalarbejder, er en del af Danmark anno 2019. Nærmest amerikansk ulighed.

Efterhånden er der en udbredt konsensus blandt samfundsforskere om, at uligheden er et presserende problem – såvel på globalt plan som i Danmark. Internationale institutioner som OECD og IMF samt hjemlige Det Økonomiske Råd har alle skrevet rapporter om den voksende ulighed.

I Danmark er uligheden taget til efter finanskrisen. På en måde så underklassen har oplevet stagnation eller forringelser i det seneste årti, mens overklassen gradvist er kommet sig efter krisen og har indkomst- og formuefremgang.

Robin Hood-politik droppet

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling har et mål om at reducere økonomisk ulighed mellem lande og inden for lande. Nedbrydningen i delmål er interessant for danske politikere. Eksempelvis det første:

»Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en indkomststigning for de nederste 40 procent af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet«.

Så er det jo interessant at vide, hvordan det skal ske i Danmark? Vores vurdering er, at det de facto de seneste ti år er gået den gale vej. Vi har fået flere fattige i Danmark, og tendensen er desværre fortsat opadgående.

Socialdemokratiet havde midt i det danske kriseforløb tanker om en særlig skat på store indkomster, hvilket konkret skulle dreje sig om årlige indkomster over en million kroner. Den såkaldte Robin Hood-politik blev imidlertid hurtigt opgivet, da Socialdemokratiet skulle danne regering med de Radikale og SF.

Uligheden i indkomster er stor, men uligheden i formuer er meget større. Derfor er det nærliggende at lægge skat på formuer frem for på indkomster.

Det er simpelt hen en mere direkte vej til at reducere uligheden, men mange politikere går den anden vej med forslag om helt at droppe formueskat og arveafgifter. Disse skatter er i forvejen minimale – de udgør mindre end én procent af de samlede offentlige indtægter ifølge Danmarks Statistik.

De mange mod de få

Mange ulighedsforskere, heriblandt den verdensberømte franske økonom Thomas Piketty, er fortalere for at beskatte formuer og arv.

Hvorfor er emnet et så stort tabu for danske politikere, når det er en effektiv vej til mindre ulighed?

Der er brug for en debat om det fornuftige i at beskatte store formuer for at finansiere velfærden og finansiere skattelettelser i bunden, f.eks. ved en kraftig forhøjelse af bundgrænsen for at betale indkomstskat. Det vil kunne mærkes for de laveste indkomster og vil reducere tilskyndelsen til sort arbejde på kanten af det etablerede arbejdsmarked.

Det er ikke vores tanke at lægge ekstra skat på almindelige borgere, som typisk har en forholdsvis beskeden formue. Af taktiske grunde vil det være bedst at starte med de rigtig store formuer og med en lav sats, som optrappes gradvist over en årrække.

Konkret kunne en formuegrænse svarende til 7,5 mio. kroner være et passende udgangspunkt. Det vil skabe bred opbakning efter temaet ’de mange mod de få’ – efter forbilledet i den internationale bevægelse Occupy Wall Street, som kæmper imod den ene procent ultrarige.

Afløser boligskat

Vi er nødt til at præcisere, hvad der skal forstås ved formuen. Den nye skattekilde på den enkelte husstand findes ved summen af alle aktiver minus summen af alle passiver. I nettoformuen indgår såvel fysiske som finansielle aktiver og passiver.

Det betyder, at der skal ske en række omlægninger i den nuværende skat for at undgå dobbeltbeskatning. Eksempelvis afløses skat på fast ejendom gradvist af den nye skat af nettoformuer (hvor værdien af ejerboligen minus lånene i ejendommen indgår), ligesom aktiebeholdninger beskattes ud fra deres markedsværdi frem for deres afkast.

Desuden inddrages store formuer på bankbøger, friværdier på biler og lignende med det samme. Det er nyt, men retfærdigt.

Eksempel: En lejer med en million på bankbogen er mere formuende end en ejer af en ejerbolig til en værdi af tre millioner og med et lån på 2,5 millioner kroner. Ejendomsbeskatningen efter de nuværende regler er den samme uanset om ejeren i dette tilfælde har en gæld på 2,5 millioner kroner eller er gældfri.

Det er faktisk et paradoks, når friværdien er langt større for den gældfrie boligejer. Fremtidige stigninger i ejendomspriserne er i dag skattefrie for indehaverne af ejerboliger, men vil efter nettoformueskatten blive medregnet øjeblikkeligt og løbende.

Ud over værdien af boliger og indestående på bankbøger er pensioner en væsentlig formuepost. Her er løsningerne mere komplicerede og kan påvirke opsparingsadfærden.

Pensioner kan afhængig af løsningsmodellen inddrages umiddelbart i nettoformuen til beskatning eller holdes ude, indtil de frigives. Vi kender til tilsvarende ordninger i dag, eksempelvis med fradrag i skat for opsparing og med skat ved udbetaling – eller omvendt afhængigt af pensionsformen.

Stort set alle væsentlige formueposter er registreret i dagens Danmark, så en opgørelse af den enkelte husstands nettoformue vil i det digitale samfund være let og kan gennemføres for små omkostninger.

Der er dog et vist problem af ukendt omfang, når det gælder formuer, der ikke er registreret for tiden.

Her foreslår vi en årlig, frivillig angivelse fra den enkelte borger på ’tro og love’. Har borgeren ikke oplyst korrekt og retvisende, må resten betegnes som illegal formue på linje med skattesnyd og hvidvask med mulighed for straf og eventuel konfiskering i alvorlige tilfælde. Udfordringen er dog næppe større end de problemer, vi har i forhold til uretfærdighed og fejl i det nuværende skattesystem.

Det er vel ikke så svært

Skattesatsen på nettoformuen vil bestemme størrelsen af statens nye skatteindtægter. Ifølge de seneste tal (for 2016) i statistikbanken i Danmarks Statistik har de ti procent største indkomster målt pr. familie en nettoformue på 6,9 millioner kroner – og nettoformuen er derfor langt større på toppen.

Da vi ikke har offentligt tilgængelige og mere præcise data for de allerstørste formuer i intervallet fra 90 procent til 100 procent, vil vi blot angive et regneeksempel.

Hvis formuerne over nettoformuegrænsen – på grund af den store skævhed i formuefordelingen, især for de superrige – ligger i omegnen af 3.000 milliarder kroner, så vil hver procent i skat give i størrelsesordenen 30 milliarder kroner, groft sagt svarende til tre procent af de samlede offentlige indtægter.

Så lidt afhængig af den nye skattebases faktiske størrelse og det ønskede skatteprovenu kan dette justeres (både grænsen for formueskat og satsen), ligesom progressionen over de kommende år bør fastsættes bindende af politikerne.

Det er vel ikke så svært.

Lad os få den vigtige debat om ulighed og skat på store formuer. Ulighed rammer underklassen hårdest, men kan blive farlig for overklassen på længere sigt. De Gule Veste i Frankrig er bare et aktuelt eksempel ud af en lang række i Europa efter finanskrisen.

Den europæiske magtelite – med Tyskland ved roret og Danmark i slipstrømmen – provokerer befolkningerne med ulighedens politik ved hjælp af deres austerity, der betyder sociale nedskæringer over for de befolkningsgrupper, der i forvejen lider mest.

Forsætter den politik, vil de gamle partier fortsat tabe til populistiske, ultrahøjreorienterede partier. En udfordring for demokratiet, der betyder, at kun den stærke mand er tilbage – og så er løbet kørt.

Solvej Hune og Kim Paulsen, hhv. seniorkonsulent, cand.phil. og økonom, forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Gælder det ikke især om at få SKAT til at fungere bare nogenlunde, og forhindre at formuer bliver gemt i skattely?
Forslagene lyder udmærkede, men hvis det er umuligt at inddrive skat, er vi ligevidt.

David Zennaro, Jan Fritsbøger, Michael Waterstradt, Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Benny Larsen, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Erik Fuglsang, Thomas Tanghus, Ib Christensen, Leif Andersen, Runa Lystlund, Michael Friis, Werner Gass, Elisabeth Andersen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Berith Skovbo, Anders Graae, Ole Schwander, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Hans Larsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Johansen

Den grundlæggende tanke er helt rigtig. Indlægget er et rigtig godt udgangspunkt for den videre debat om en helt nødvendig kursændring. Vi må og skal finde en bredt accepteret løsning på den uligheds skabende indretning vi pt. er udstyret med.

David Zennaro, Jan Nielsen, Jan Fritsbøger, Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Niels Bent Johansen, Werner Gass, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Du har helt ret Eva. Fundamentet skal naturligvis være i orden før der bygges videre. Det går alvorligt talt ikke for godt. Det halter udover udbytteskat, skattely, momssvindel og senest afgifter for motorkøretøjer, ja fortsæt selv listen. Det eneste der tilsynelandende fungerer er kildeskatten.

David Zennaro, Krister Meyersahm, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Anders Nielsen, Erik Fuglsang, Werner Gass, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Problemet er ikke ulighed. Ulighed, som i Danmark i øvrigt er ekstremt lille i forhold til de fleste andre lande.

Problemet er den absolutte fattigdom, hvor en underklasse af offentligt forsørgede er kørt fast og hvor den sociale arv gør at deres efterkommere ligeledes havner i fattigdom.

Får vi disse ud på arbejdsmarkedet og dermed ud af den absolutte fattigdom ved at gøre de rigeste danskere en lillebitte smule mindre velhavende?

Christian Larsen, Jens Winther, Erik Fuglsang og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Næste bliver beskatning af ufødte.

Det er alene udtryk for magtudøvelse, når lovgiver gør indhug i formuer. Formue er skabt af allerede beskattet indkomst og skal derfor være udenfor statens rækkevidde. Formue er desuden beskyttet af Grundloven mod indgreb.

Christian Larsen, Frank Hansen, Niels K. Nielsen, Michael Boe, Erik Fuglsang og Berith Skovbo anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Igen et forslag der gør det attraktivt at snyde sig til en formue lavere end 7.5 mill. Ikke nogen god ide. Som også er nævnt så nytter det ikke noget at lave skat på en formue. Det gør bare at driftige folk flytter væk fra Danmark og det ønsker vi ikke, der for uden er formue beskatning = beskatning af noget der allereder ER betalt skat af. Igen. ikke noget god ide.

Niels K. Nielsen, Erik Fuglsang og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Man kan diskutere, hvor niveauerne for forskellige skattesatser skal ligge. Og man kan også diskutere, hvad skattesatsen skal være for indtægter ved arbejdsfrie indkomster.

Desuden kan man diskutere, om alle betaler den skat, der svarer til deres udnyttelse og tekniske nedslidning af den offentlige infrastruktur, som samfundet stiller til rådighed for alle.

Men som den aktuelle situation er i samfundene, så er der altså borgere, der skaffer sig større og større formuer og højere levestandard, medens andre i samfundet blot bliver fattigere og fattigere.

Der findes desuden borgere, der har et fuldtidsjob eller flere deltidsjobs, der tilsammen udgør fuldtidsjobs, og som end ikke kan leve ganske primitivt på deres indkomst. Og så er der også dem med de store formuer, der gerne betaler store omkostninger for at føre penge udenom normal skattebetaling.

Og den med de social-kulturelle familiemønstre, som har været fremme her. Hvor man ligefrem "arver" forældrenes arbejdsløshed, den giver jeg ikke meget for, For uanset hvor det stilles op, så er der simpelt hen ikke rimeligt betalte jobs til alle dem, der gerne vil arbejde og bidrage til samfundet. Derfor må man finde en løsning, der fordeler de skabte værdier på en rimelig måde.

Søren Andersen, Jan Nielsen, Jan Fritsbøger, Michael Waterstradt, Egon Stich, Rolf Andersen, Elisabeth Andersen, Jes Houmøller Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Flemming Berger, Mogens Holme, Lars Jørgensen, Jens Kofoed, Werner Gass, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Michael Andresen - de der ikke er ude på arbejdsmarkedet nu, kan simpelthen ikke arbejde. De er syge, handicappede, misbrugere (eller de har en alder som gør dem uattraktive for arbejdsgiverne) . Det kan ikke lade sig gøre at få dem ud på arbejdsmarkedet, men vi kan sørge for at de har så rimeligt et liv, at de har mulighed for at lade deres børn opleve næsten samme barndom som middelklassens børn. Det vil sige, at man ikke lader dem leve i så absolut en fattigdom, at de fuldstændig mister håbet - ved at føle sig som en del af samfundet fra man er barn, giver man også barnet modet til at gøre det bedre.

Lad være at gøre uligheden til et problem de nederste i samfundet skal fjerne. De har ingen mulighed for det. Ved at pålægge dem ansvaret flyttes intet. De stærkeste af børnene opvokset i bunden bliver enten gode nyttige borgere eller stærke mennesker, der hader samfundet virkelig meget, og så kan de gøre alle meget skade.
Hjælp de nederste i samfundet og vi vil få meget igen.

Få så politikerne til at droppe besparelserne på skattevæsenet for at forkæle deres vælgere. Få Skat til at fungere, så vi som samfund i det mindste får de penge ind, som er bestemt i den nuværende lovgivning.

David Zennaro, Søren Andersen, Jan Nielsen, Vibeke Hansen, Jan Fritsbøger, Jes Houmøller Andersen, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Benny Larsen, Anders Reinholdt, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Thomas Tanghus, Lars Jørgensen, Leif Andersen, Werner Gass, Trond Meiring, Elisabeth Andersen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Viggo Okholm, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Den procent af befolkningen, der tjener mest, lægger næsten 100 milliarder i skat og skaber virksomheder og arbejdspladser. Desuden vil det blive helt urimeligt vanskeligt at administrere. Meget bedre at fokusere på virksomhedsskatter samt de kæmpe ‘overskud’ fra multinationale virksomheder, der ryger ud af landet.

Jens Winther, Michael Friis og Berith Skovbo anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I forlængelse af Helene Kristensens kommentar om arbejdsløse:

Det er et ønske fra højrefløjen, Socialdemokratiet og de Radikale politikere, at der hele tiden skal være et såkaldt "arbejdsudbud". For på den måde holdes lønnen nede.

At de syge overhovedet bliver indrulleret i arbejdsstyrken, skyldes hovedsageligt reformen af førtidspension og fleksjob, som den daværende Thorning-regering stod for, med daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i spidsen.

Nu er det at få førtidspension eller fleksjob blevet som at vinde i lotto - efter først at have været udsat for torturlignende 'aktiveringstilbud', der i mange tilfælde involverer såkaldt "sengepraktik".

Og sådan skal det fortsætte efter valget, uanset hvem der indtager statsminister-taburetten.

David Zennaro, Jan Nielsen, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Ib Christensen, Elisabeth Andersen, Tue Romanow, Gert Romme, Steen K Petersen og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvad venter vi på?

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Ib Christensen, Niels Bent Johansen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

I forlængelse af min egen kommentar. De allermest velhavende må jo, ud over de 100 milliarder i skat, bidrage voldsomt til statskassen gennem vores høje afgifter. Hver gang de køber en Porche, så går der vel en million i kassen? Desuden bidrager deres store huse vel også med en god slat penge via beskatning af fast ejendom?

Frank Hansen, Michael Boe, Jens Winther og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Endnu et kommentarspor, som fylder sig med personlige tanker og holdninger.
Opgørelsen af arvemassen på tidspunktet for arven er i bund og grund abitrær og vilkårlig. At erstatte med afgift på arveretten med en nedsat eller fjernet boligskat er stort set det samme som at sige at Danmark ikke heller er en suveræn stat med ejendomsretten over den danske jord.
Jeg vil gerne tilslutte mig forhøjet skat/afgift på arv, men de grundlæggende dele i vores økonomi burde have alt større fokus.
For eksempel billige lån til boliger gennem pengeskabelse med gebyrer i forretningsbankerne eller forskellige selskabsbeskatninger i EU/verden som sikrer overførsler til skattely - legalt eller illegalt, eller hvidvaskning af kontanter.
Giv magten over pengene tilbage til Nationalbankerne, så vil rigtig mange problemer omkring penge løse sig selv.

Jan Nielsen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Lars Jørgensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

1) "Fremtidige stigninger i ejendomspriserne er i dag skattefrie for indehaverne af ejerboliger"
Ja, men tab er heller ikke fradragsberettiget

2) "Stort set alle væsentlige formueposter er registreret i dagens Danmark, så en opgørelse af den enkelte husstands nettoformue vil i det digitale samfund være let og kan gennemføres for små omkostninger."
Der er mange eksempler, der viser at ikke er så let.

3) "Her foreslår vi en årlig, frivillig angivelse fra den enkelte borger på ’tro og love’. Har borgeren ikke oplyst korrekt og retvisende, må resten betegnes som illegal formue på linje med skattesnyd og hvidvask med mulighed for straf og eventuel konfiskering i alvorlige tilfælde. Udfordringen er dog næppe større end de problemer, vi har i forhold til uretfærdighed og fejl i det nuværende skattesystem."
Der er noget Tyskland i 30erne over dette.
Skal vi have endnu en smykkesag?

Danmark er et land hvor løn og skat er højt. Det er godt og ondt. Men det er svært for alle, der ikke er top kvalificeret.

Efter udbytteskattesagen, Britta Hansen sagen og ejendomskattesagen m.fl. tænker jeg, at mindre stat dermed mindre administration er vejen frem.

Leif Andersen

Ole Schwander
07. januar, 2019 - 14:14
Den procent af befolkningen lægger næsten 100 mia i skat, siger du, andre siger 10% betaler 34% af alle skatter. Imidlertid er det svært at finde dokumentation for disse påstande.

Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Hvorfor vil skatteministeren heller ikke slutte sig til Frankrig, Storbritanien, Italien, Spanien og Østrig som nu ikke længere gider mere benspænd i EU og går solo med at beskatte omsætningen hos multinationale on-line virksomheder, der i gennemsnit slipper med 9% i skat mod 23% for alle virksomheder i EU.

David Zennaro, Michael Friis, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er brug for et helt andet syn på produktion og innovation - vi kan ikke blive ved med at tro, at vir arbejder for en belønning, som om vi skal leve op til de mest primitive ideer om 'motivation' igennem 'betingning. Det handler om at gøre noget for at gøre netop det, der gøres: producere mad for at producere mad, eksperimentere for at blive klogere og finde svar, hvor foreløbige de end måtte være, innovere for at lette og betrygge tilværelsen for så mange som muligt, ideelt set alle. At tro, at man kan skabe værdi på anden måde og ud fra andre mål, er og har altid været naivt, men grundet de teknologiske forhold igennem tiden nødvendigt. I dag kan vi, uanset hvor i verden vi befinder os, få præcise svar på de praktiske spørgsmål om alskens forhold fra vejrlig til mængden af tilgængelige mineraler. Vi kan i modsætning til tider rent faktisk forudskikke og prioritere, sålænge en mere og mere dekadent og megaloman overklasse ikke tror, at den ejer retten til alverdens herlighed ved at ride på ryggen af de 99% andre.

Jan Nielsen, Jan Fritsbøger, Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Frygtelig, uegnet, socialistisk overskrift/metode!

Når man skal stemme om det, er det let for en flertal at blive enige om at beskatte et mindretal hårdere. Men det er ikke dermed automatisk demokratisk (parlamentarisk demokratisk) og retfærdigt.

"Det er nyt, men retfærdigt". Nej, det er ikke nyt at stjæle fra de rige. Jeg har selv en vis forståelse for den manøvre under nogen omstændigheder. Men er det det vi skal i et af verdens mest lige lande, hvor det der her i artiklen kaldes fattige har det bedre end fattige i stort set alle andre lande.. Måske er det det vi skal. Tage fra de mennesker der har været dygtige og arbejdsomme og under ordnede forhold uden snyd, korruption og nepotisme samlet formue sammen af beskattede midler... (spar mig for tvangstankerne om de alle er svindlere, hvidvaskere og banditter i habitter - vi hører det hele tiden her). Når de rige er her og forbruger her, så vælter pengene ned i skattekassen. De kan bo og forbruge andre steder! Så er der intet, der går i skattekassen fra dem der rejser.

Det er en forretning der ikke er en forretning!

God ide Solvej og Kim. Bare tag godt fat! Så skal I bare se hvordan formuerne stryger ud af landet.

Michael Friis, Erik Fuglsang og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Det er efter min opfattelse fair og rimeligt, at vi her i Danmark beskatter indkomst (herunder også arv, som jo for modtageren er en indkomst - og formueafkast) for at finansiere samfundsmæssige opgaver (herunder at forsøger mennesker, der ikke selv kan forsørge sig).

Det er ikke rimeligt at beskatte formue i sig selv - udover beskatningen af formueafkastet (indtægten der hidrører fra besiddelse af formuen).

@Leif Andersen,

Der er en særdeles god grund til at Danmark ikke kan støtte et forslag om at beskatte omsætningen af firmaer på de markeder, hvor de sælger deres varer eller tjenesteydelser. Hvis det princip blev gennemførte, så ville det ramme firmaer som Novo Nordisk og Mærsk, som for 99 procents vedkommende har deres omsætning i udlandet, men som under det nuværende system beskattes i Danmark. Det ville simpelthen være at skyde os selv i foden.

Jan Fritsbøger

for ikke så længe siden var der en artikel som skulle argumentere for lettelse af topskatten som slog på det uretfærdige i at de rigeste 10% betalte hele 40% af alle skatter,
man "glemte" bare at nævne at de samme 10% får 80% af alle indtægtet, og dermed betaler langt mindre pr tjent krone sammenlignet med vi andre som ud af kun 20% af alle indtægter betale 60% af alle skatter,
og så er der jo også lige det faktum at de rige ikke tjener deres penge ved eget arbejde, næh nej de investerer deres penge, og får dermed lidt af værdien af andres arbejde,
når et AS. eller et privat firma har overskud så skyldes det jo at de ansattes løn er mindre, end den værdi de skaber ved deres arbejde, så når formuer beskattes er det jo bare en del af disse penge som bliver brugt til samfundets service til hele befolkningen, og man kan dermed sige at formueskat kompenserer en smule for den urimelighed at man som lønmodtager overforsørger virksomhedens ejere, faktisk er lønarbejde direkte sammenligneligt med gamle dages herremand / bonde relation, dengang var det bønderne som dyrkede herremandens marker, og herremanden som derefter kunne sælge afgrøden uden at arbejde selv,
jeg forstår slet ikke den holdning at man som ansat skal være taknemmelig over at have et job, er vel snarere arbejdsgiver som burde være taknemmelig for at nogen gider forsørge ham.
michael boe når samfundet beskatter de rige kalder du det tyveri, og du postulerer at man bliver rig af at arbejde hårdt, være klog og dygtig, men sådan er det jo ikke, forskellene på rig og fattig er helt andre, det man bliver rig af er snarere at være ambitiøs, grådig og sandsynligvis skruppelløs, man lider i hvert fald af en ide om at man har ret til et liv i vild overflod, og har sandsynligvis af sine forældre lært hvordan man opnår dette.
din sang om "de mennesker der har været dygtige og arbejdsomme og under ordnede forhold uden snyd, korruption og nepotisme samlet formue sammen" er vist nærmest en myte, i hvert fald iblandt de virkelig rige, for alle virkelig rige er jo blevet rige af først og fremmest andres arbejde ( deres ansatte ) og dette kan du da godt benægte men det er stadig sådan det er.
husk penge yngler IKKE dine penge kan ikke arbejde for dig det kan kun andre mennesker.

Steffen Gliese, Mogens Holme, Michael Waterstradt, Jan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er ikke de ansatte som skaber merværdien for ejeren. Hvis en person har udviklet et program, skrevet en bog eller indsunget en sang, så er det ejeren, som har skabt værdien. Så kan det godt være at den ikke kan realiseres uden at andre, fx lastvognschauffører, bringer bogen til markedet, men deres værdi skal udregnes efter substitutionsprincippet. Hvad vil en anden være villig til at udføre arbejdet for?

Steffen Gliese

Det er grundlæggende en forkert måde at se virkeligheden på, Frank Hansen. Markedet bygger alene på at give dem, der i forvejen har penge, flere penge OG retten til at bestemme, hvad markedet overhovedet skal tilbyde.
Derfor er der ikke så mange små, smarte el-biler, som flertallet kunne have fordel af, i omløb, som der er kæmpestore benzindrevne personbiler, der ikke lader pansrede mandskabsvogne meget efter i både pris og materialeforbrug. Det er både dumt, uhensigtsmæssigt og misbrug af mere og mere sparsomme ressourcer. Og sådan er det overalt.
Du forsøger at bruge et eksempel fra de kreative brancher; men her er problemet åbenlyst: det er kunstneren, der tjener mindst på sit produkt.

Mogens Holme, Michael Waterstradt, Jan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Merværdi er jo i øvrigt et noget kunstigt begreb. Der er værdi.

Jan Weber Fritsbøger,

Hvilken artikel refererer du til? Med de tal du oplyser, så kan jeg fortælle dig at "de rige" har en effektiv skatteprocent på 6.7%, hvis jeg sætter "de andres" til 40%. Tror du måske du har misforstået noget? Herefter kommer så de næste skatter når det rige svin køber en Porsche og betaler moms og vægtafgift, samt betaler store ejendomsskatter.

Du skriver: "og så er der jo også lige det faktum at de rige ikke tjener deres penge ved eget arbejde" og blabla videre de rige udbytter de andre... Du skulle næsten have lov til at køre dit helt eget "Venezuela" i sænk. Det er tungt, at man i et af verdens mest succesrige lande skal trækkes med den slags fejltænkning. Der er et succesrigt forretningsforhold som BEGGE skal være taknemmelige for. Arbejdstageren har ikke skabt jobmuligheden (ellers kan han/hun bare se at komme i gang med at "udbytte"), men på den anden side har investor/risikotager gevinst af forholdet, hvis det lykkes. Er sidstnævnte dygtig og arbejder hårdt er chancen for gevinst større og risikoen for ruin mindre. Du vil aldrig fatte det. Jeg fornemmer et langt livs march under de røde bannere og dyrkende hadet mod dem der skaber meget mere end du nogen sinde har gjort.

Steffen Gliese,
Er det ikke mere i planøkonomien at "sælger" bestemmer hvad der skal tilbydes? Og vi ved det går ganske rent ad helvede til. Hvad tror du begrebet "customer focus" betyder - det begreb, som alle vi der styrter rundt på gangene i virksomhederne skråler ad hinanden.. Du sidder på din triste u-foretagsomme røv og venter på at planøknomien bestemmer, at din drømmebil skal koste det du kan/vil betale. Men ude i virkeligheden, hvor vi heldigvis ikke har planøkonomi, er teknologien ikke der, hvor det produkt kan tilbydes dig, til den pris du vil betale. Jeg kan fortælle dig hvordan virkeligheden er. Det er forbrugerne der har magten. Der er masser af "grådige rige" der ønsker at betjene.

@Leo Nygaard, værdistigningen på fast ejendom skal efter min opfattelse rimeligvis beskattes - ligesom man allerede i dag beskatter det løbende afkast.

Hvis man ejer udlejningsejendomme beskattes man allerede i dag af såvel det løbende afkast som af (realiserede) kapitalgevinster. Så her er vi i mål. Hvad angår ejerboliger beskattes det løbende afkast i princippet i form af ejendomsværdiskatten. Men kapitalgevinster (fortjeneste ved salg) beskattes ikke. Generelt vil SKAT gerne beskatte efter lagerprincippet (for at få fremskyndet provenuet), men der realistisk set en umulighed op fast ejendom, fordi man ikke med rimelig sikkerhed kan lave en årlig værdifastsættelse, der kan danne baggrund for en lagerbeskatning. Efter min opfattelse burde man indføre en beskatning efter samme principper som på udlejningsejendomme, dvs, beskatning af realiserede gevinster, men selvfølgelig med fradrag for afholdte vedligeholdes- og forbedringsomkostninger, som ved udlejningsejendomme. Politikerne har imidlertid allergi overfor beskatning af kapitalgevinster på egen bolig.

Hvad angår beskatning af arv har jeg det grundlæggende synspunkt, at windfall gains (gevinster, der kommer dryssende ned fra himlen uden egen indsats) bær beskattes hårdere end indkomster, der er et resultat af egen indsats - uanset om sådan indtægt kommer i form af lønindkomst, løbende kapitalafkast eller kapitalgevinst (værdistigning på aktiver). Blandt windfall gains finder man lotterigevinster og arv. Sondringen mellem "generationsskifte" og "almindelig arv" er falsk. Der er ingen forskel. Heller ikke på om arven falder i form af børsnoterede aktier, hovedaktionæraktier eller andre aktiver Sæt kryds i kalenderen: du har nu mødt en borgerligt liberal liberalist, som går ind for beskatning af arv...

Jeg mener at læse mellem linjerne, at den arv, vi generelt overlader til vores børn og børnebørn er negativ - at beskatte overdragelse af et passiv giver ikke rigtig nogen mening!

Krister Meyersahm

Jens Winther.

Når jeg anskuer fænomenet, arvebeskatning, kommer jeg frem til et andet resultat end det du hylder.

Overfører man formue fra en person til en anden, f.eks. ved arv, skabes der ingen ny indkomst. Det er at sidestille med, at man overfører et beløb fra en bankkonto til en anden - det skaber heller ikke ny, ikke allerede, beskattet indkomst. Formuebeskatning af enhver art, er derfor intet andet end ekspropriation.

Desuden er formue- og arveskat i erhvervsmæssig sammenhæng, direkte kontraproduktiv. Samfundet får meget mere ud af, at værdierne bliver i virksomhederne hvor de vil yngle og skabe større beskatningsgrundlag, når de udbetales i form af udbytte eller løn til ansatte.

@Krister Meyersahm, for modtageren af arv har arven præcis samme effekt som en lotterigevinst. Modtageren oplever en formuestigning. Hvis man ejer børsnoterede aktier, hvis kurs pludselig fordobles, bliver man beskattet af denne gevinst.

Jeg er enig i, at formuebeskatning (formueskat) er konfiskation - det har jeg selv skrevet. Men arveskat er ikke formueskat. Arveskat er beskatning af en udefra kommende formuetilvækst hos modtageren.

Al beskatning er forvridende - bortset fra "kopskat" (at hver skatteborger årligt beskattes med et fast kronebeløb). Men vi ønsker, at samfundet varetager nogle opgaver - de skal finansieres. Og jeg kender ikke nogen, der argumenterer for retfærdigheden i kopskat. Arveskat er mindre forvridende end mange andre skatter.

Steffen Gliese

Hvis konkurrence fungerede, havde vi slet ikke problemet med disse enorme formuer.

Krister Meyersahm

Jens Winther.

Du fremhæver at; " arveskat er beskatning af en udefra kommende formuetilvækst hos modtageren". Det er ganske rigtigt og det er sådan det fungerer. Men da der ikke er tale om overførsel af ubeskattede midler men derimod om, efter skat opsparede midler, er det urimeligt og uretfærdigt at beskatte yderligere. Man kan sammenligne situationen med et ægtepar, hvor hver især har opsparede midler i banken - disse midler kan man flytte rundt mellem ægtefællerne, uden skattemæssige konsekvenser.

Formueskat, topskat og andre særskatter, som kun pålignes en specifik gruppe borgere, er udtryk for den politiske viljes overgreb på forsvarsløse borgere. Vil man, at de rige skal bidrage med mere til statskassen bør man i stedet fjerne alle "universelle" tilskud til de højere indkomstgrupper, så som, folkepension, tilskud til privatskole m.m, m.m.

@Meyersahm, sammenligningen med ægtefæller er irrelevant - for der er (som udgangspunkt) formuefællesskab mellem ægtefæller, ligesom de er sambeskattede. Ingen at disse forhold gælder mellem afdøde og arvinger.

Ligeledes er det irrelevant, at der ved arv er tale om betaling med beskattede midler. Når man betaler sin frisør, sker betalingen også med beskattede midler. Uanset det er frisøren naturligvis indkomstskattepligtig af betalingen.

Steffen Gliese

Michael Boe, i så fald må man spilde enorme ressourcer på at prøve sig frem, før man kommer overens med det, forbrugeren ønsker sig.

Steffen Gliese,
Ja, der spildes enorme ressorcer på at prøve sig frem til produkter, som forbrugerne vil have. Der findes bare ikke en mere effektiv måde, end netop de grådige ejere/investorer, som risikerer deres penge i jagten på profit. Prøv at se om du synes planøkonomerne gjorde det bedre i Sovjetunionen!? Hvordan mon det kan være at forbrugerne i Sovjeunionen satte så høj pris på vestens produkter? Hvorfor mon ingen gad købe Ruslands produkter på verdensmarkedet (til russernes store overraskelse) da der blev markedsøkonomi? Og kan du se, at det handler om at være dygtig og arbejde hårdt? Tager du fejl, så gider ingen købe dine produkter, og du går ned med din virksomhed = O hjælp. De (stakkels udbyttede) arbejdstagere mister deres job og Lønmodtagernes Garantifond hjælper så, så de ikke får direkte tab. Det er jo synd for den slags :-)

(jeg er selv lønmodtager)

@Leo Nygaard, det er naturligvis for en arving mere besværligt at udrede arveskatten, hvis det arvede aktiv ikke lige netop er kontanter. Hvis man arver fx et sommerhus, som man gerne vil beholde - ja, så må man skaffe kontanterne til arveafgiften på én eller anden måde. Fx ved at belåne huset. Hvis man arver en bondegård, en virksomhed eller aktier i et selskab, må man også skaffe midlerne til at betale arveafgiften på én eller anden måde. Men det ændrer jo ikke på, at man er blevet bedre stillet - har haft en formuetilvækst - også efter betaling af arveafgiften. Ingen bliver jo beskattet af mere end arvens værdi.

Hvis man ejer børsnoterede aktier, og kursen stiger, bliver man beskattet af kursgevinsten - også selv om den er urealiseret. Det er fsv præcis det samme.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan et generationsskifte kan føre til konkurs i det generationsskiftede selskab. Hvis arvingen ikke har penge kontant til at betale arveafgiften er der flere muligheder: 1) arvingen kan belåne aktierne i det arvede selskab (værdien er der jo, og der skal kun lånes til arveafgiften på værdien - det vil faktisk være en ret lav belåningsgrad), 2) arvingen kan sælge selskabet og 3) arvingen kan udlodde pengene til arveskatten fra selskabet. Det er jo kun i alternativ 3 man kan tale om risikoen for, at selskabet kan blive konkurstruet, fordi det ikke kan holde til en så voldsom udlodning (i det tilfælde vil det faktisk være ulovligt selskabsretligt, at gennemføre udlodningen!).

Jeg har altså meget svært ved at have ondt af arvinger, der skal betale arveafgift - og muligheden for at frasige sig arv foreligger jo også, hvis man synes, at det er så slemt at skulle betale arveafgift..

For børn, børnebørn mv. er arveafgiften pt. 15% (for arv udover en lille bundfradrag). Et barn, der arver en virksomhed/et selskab, der er 100 mDKK værd, skal betale en arveafgift på knap 15 mDKK.

Arvingen har behov for at låne skaldede 15 mDKK i banken (mod pant i aktierne) - det skulle nok være muligt, det er jo en ufatteligt lav belåningsgrad. Og arvingen er med ét slag blevet 85 mDKK rigere. Arvingen hæfter godt nok for lånet på den 15 mDKK i banken, men hvis virksomheden har så stor følelsesmæssig betydning, at man ikke ønsker den solgt, så kan det vel ikke være noget stort problem at hæfte for det beløb (så er man i hvert fald ikke egnet til at være virksomhedsejer!).

Alternativt kan arvingen sælge virksomheden/aktierne - også i det tilfælde er arvingen blevet 85 mDKK rigere.

Den tredje mulig er, at arvingen fra selskabet udlodder til at betale arveafgiften på de 15 mDKK. Der vil så skulle udloddes ca 25 mDKK fra selskabet, fordi der jo skal betales udbytteskat. Det kan godt være, at det er en for stor likviditetsbelastning for selskabet. Men det er faktisk også tåbeligt at gå den vej, for i det tilfælde er arvingen kun blevet 75 mDKK rigere. (Selskabet taber 25 mDKK i værdi, når beløbet udloddes).

Og som du kan se, er det reelle problem ikke arveafgiften, men udbytteskatten! Og i modsætning til arveafgiften på skaldede 15% er udbytteskatten på 42% (udover de første 50 tDKK, som beskattes lavere) urimeligt høj (også i international sammenhæng), hvilket i den grad er skadeligt og forvridende.

@Leo Nygaard, hvis ejeren hænger på fallittens rand må der jo være en hel del lån i ejendommen. Og man arver jo både aktiver og passiver (gæld), så i det tilfælde er arven nok af særdeles beskeden størrelse. I værdien af den fædrene gård fragår gælden - hvis gården er belånt op over skorsten bliver der altså ikke nogen arveafgift at betale!

Fx værdi af gården 30 mDKK, lån 28 mDKK. Arvens værdi 2 mDKK, arveafgift 260 tDKK.