Kronik

Hvis vi skal kunne leve i byen, skal der gøres plads til bynatur

Økonomiske incitamenter står i vejen for, at plads til natur i byen prioriteres. Men det er kortsigtet, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger. Vi er nødt til at sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance
I Carlsbergbyen har grønne områder og et stort antal træer måttet vige for ny, tæt bebyggelse. Men det er kortsigtet tænkning, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger og erhverv.

I Carlsbergbyen har grønne områder og et stort antal træer måttet vige for ny, tæt bebyggelse. Men det er kortsigtet tænkning, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger og erhverv.

Finn Frandsen

28. januar 2019

Vi oplever i dag en ulige kamp om pladsen i byen og en byudvikling med alvorlige konsekvenser. For der er stor risiko forbundet med at bygge så meget og så tæt. Både byens og borgernes sundhed er på spil.

Befolkningens voksende bekymring for klima og miljø kommer samtidig med, at antallet af os, der bor i byerne, er kraftigt stigende.

Vi bor tættere og tættere, og udkanten af byerne rykker stadig længere væk. Dermed også landskabet og naturen.

Det voldsomme pres på byerne er ikke set tilsvarende siden industrialiseringen, hvor voldene omkring København opgav at holde stand mod den hastigt voksende befolkning. Hovedstaden voksede ud over landskabet, der blev til nye arbejderkvarterer som Vesterbro og Nørrebro. Nu er vi der igen. Denne gang ser vi ikke mindst, hvordan de danske byers havnesider bliver lukket til med nye, tætte bykvarterer.

Region Hovedstaden anslår, at der vil bo 120.000 flere i København allerede om ti år, mens Boligøkonomisk Videncenter har fastslået, at byer som Aarhus og Aalborg kommer til at opleve en befolkningstilvækst frem mod år 2040 på helt op til 25 procent.

Vi skal bo meget tættere på hinanden, for ellers kan vi simpelthen ikke være her. Det er en tendens, ingen er i tvivl om, vil fortsætte.

Bebyggelsesprocenten, der angiver, hvor meget areal du må bebygge i forhold til grundens størrelse, er skruet op på 185 i flere nye bykvarterer. Til sammenligning er tallet for en almindelig parcelhusgrund i Danmark 25-30. I byerne skal der samtidig være plads til veje, parkering, fortove og cykelstier. Det siger sig selv, at der ikke bliver meget til overs til hverken grønne overflader eller gadetræer.

Samtidig oplever vi skader efter ophobning af regnvand, der ikke kan sive naturligt ned der, hvor det lander. Vi oplever, at vi må lede længe efter en solplet i byens rum. CO2-udledningen er kritisk. Vi rammes af sygdomme på grund af forurenet luft, og vi mærker stress og følgesygdomme ved for lidt motion og bevægelse i det fri.

Det er en bekymrende udvikling for os og for de nye generationer.

Bynatur er en del af løsningen

Vi skal ikke kun kunne bo i byen. Vi skal også̊ kunne leve i byen.

At give plads til mere bynatur er en del af løsningen på et sundt byliv i sunde byer. Ud over at anvende det grønne til rekreation og forskønnelse af byerne, så betyder bynatur, at det grønne også̊ bliver anvendt strategisk til at tilpasse byen til fremtidens vejr, til at styrke biodiversiteten, til at forbedre mikroklimaet, mindske luftforureningen og til at skabe de bedste rammer for et sundt og aktivt byliv.

Med en mere offensiv grøn byudvikling kunne vi på én gang håndtere regnvandet forsvarligt, forbedre mikroklimaet i byens rum, nedsætte CO2-udslippet og skabe offentlige grønne miljøer, der fremmer både byens sociale fællesskaber og motiverer borgerne til mere motion og bevægelse i det fri med øget sundhed til følge.

Alene det at have flere træer i byerne gør, at vi kommer problemer med golde byrum, hårde slagskygger og kastevinde til livs, fordi vi udnytter træernes nedkølende, vandsugende, let skyggende, luftrensende og lægivende egenskaber.

Effekterne af mere natur i byerne er store og mangeartede.

Eksempelvis bruger fire gange så mange borgere et grønt område dagligt, hvis det ligger inden for en afstand af 300 meter til hjemmet end, hvis det ligger 300-1000 meter væk.

En stor trækrone har større værdi end trækronerne på ti små nye træer både i forhold til biodiversitet og tilbageholdelse af CO2.

Værdien af et hus stiger med op til ti procent i gennemsnit for hver ekstra ti hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 meters gangafstand.

Alle tal peger dermed på, at når vi lader naturen gøre arbejdet og sikrer flere grønne kvadratmeter i byerne, da opnår vi sundere, smukkere, mere behagelige, attraktive og mere økonomisk bæredygtige byer.

Ulige kamp om pladsen

Men vi står over for et dilemma. Som det bliver konkluderet i bogen Sæt pris på naturen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, der udkom denne sommer:

»Når frie grønne arealer taber til andre typer af arealanvendelse, så er en af årsagerne, at grønne områder ikke på samme måde udgør en økonomisk værdi. Boliger og parkeringspladser handles på et marked, men det gør grønne områder ikke«.

Åbenlyse økonomiske incitamenter står i vejen for, at plads til natur i byen prioriteres. Men det er en kortsigtet tænkning, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger og erhverv.

De ’ubebyggede arealer’, vi inddrager til tæt byggeri, havde også̊ en grøn værdi og effekt, som vi mister uden at erstatte den.

Carlsbergbyen i København og godsbanearealet i Aarhus er aktuelle eksempler: Hvor hele Carlsbergbyen var præget af bryggerens interesse for botanik og eksotiske træer, så er Godsbanearealet i Aarhus præget af rå, selvgroet natur efter i årevis at have været i fred uden indgreb. Begge steder repræsenterer natur i byen – bynatur med egen værdi.

Men bynaturen er også̊ udfordret, fordi præmisserne for byggeri og for bynatur er så forskellige.

Hvor det byggede miljø hurtigt står klar til brug som svar på efterspørgslen og meget hurtigt leverer økonomisk gevinst, så er naturen i byen en sårbar størrelse, som vi endda må passe ekstra godt på de første år, og som ikke umiddelbart kan tilbyde indtjening. Eksempelvis varer det op til 20-40 år, før et træ bliver stort nok til, at vi kan gå under trækronen og sidde i skyggen af det.

Og desværre er træers levetid i stressede bymiljøer nu nede på cirka 40 år og stadig for nedadgående. Det bidrager også til, at udsigterne for bynaturen er ringe – hvis ikke vi giver plads til den.

Frederiksberg Kommune er begyndt at anvende træer strategisk i kampen mod skybrud. I Københavns Kommune har man udarbejdet en strategi for bynatur. Men hvad hjælper forsøget på at plante flere træer i byen, når man samtidig fælder stadigt flere af de eksisterende træer?

Alene i Carlsbergbyen har man allerede fældet 177 bevaringsværdige træer til fordel for byggeri – ud over alle de træer, som ikke var konstateret bevaringsværdige. Og ved havnefronten på Aarhus Ø efterspørger borgerne parker, og de spørger bekymret, om vi mon står med en ghetto om 40 år?

Kampen om pladsen synes tabt til det byggede miljø.

Behov for balance

Der er ingen tvivl om, at byen kræver boliger. Men der er heller ikke tvivl om, at hvis vi alle sammen vil have en by, som vi også̊ kan holde ud at være i om 20 år, er vi nødt til at sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance.

Det bliver en usund by, når vi bygger for tæt uden også̊ at prioritere grønne områder, der naturligt kan ruste os mod klimaforandringer og samtidig kan give os borgere et sundere byliv. Det bliver en usund by, når vi ikke prioriterer langsigtede løsninger og ser udfordringerne i en helhed.

Og tidsperspektivet er slående. Et træ kan leve i op til 200 år. Den gennemsnitlige levetid for mennesker er cirka 80 år. Levetiden af beton i nybyggeri er 50 år ifølge garantien.

En politiker bliver valgt for fire år ad gangen, mens vi, der oplever konsekvenserne og bekymrer os for klima og miljø, har brug for flere grønne kvadratmeter nu.

Susanne Reneé Grunkin er formand for Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Jens Wolff
  • Ejvind Larsen
Viggo Okholm, Jens Wolff og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Kortsigtet, asocial økonomisk tænkning er, hvad der kendetegner det privatkapitalistiske konkurrencesamfund.

Det er et helt grundlæggende paradigme, som skal omlægges. At privatkapitalisere på og konkurrere indbyrdes om naturressourcerne er ikke blot så dumt, at det gør ondt - men her træder bedøvelsesindustrien velviligt til, så man ikke rigtig mærker noget, før det er for sent, og 'har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå' - det er også legaliseret tyveri af fællesejet.

Det er vi faktisk nogen, der har prøvet at trænge igennem med siden miljøbevægelsens renæssance i 70'erne. Bedre sent end aldrig siger man - men det kan jo også blive for sent.

Eva Schwanenflügel, Jens Wolff, Rolf Andersen, Ejvind Larsen og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Man udbygger og fortætter København og andre store byer og så undrer man sig over, at det giver trængsel? Løsningen bliver så tiltag, der skal begrænse trængslen, den trængsel man i sit storhedsvanvid selv har ønsket. Det er da skørt.

Begræns i stedet de store byers ekspansionen og lad andre byer vokse. Opgaven er vel, at folk arbejder og bor i samme område og ikke farer rundt i den trafikale infrastruktur.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Annika Hermansen, Ejvind Larsen, Peder Bahne, Kim Houmøller, Søren Kristensen og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Søren Clausen

Jo tak, flere træer gerne, men der er også grund til at spise speltbrød til inden jorden går under. Luftforurening er et meget stort problem, men er trods alt gået i den rigtige retning og for en dels vedkommende er partikel og gas udledning halveret siden 70'erne. Når det kommer til boliger, 'der er til at holde ud at leve i', så skal lejligheder der bygges i dag leve op til anderledes højere krav for støj end de mange gamle karréer i København, og lige med co2 aftrykket må det da være en fordel, at flere bor i byerne med mindre behov for at skulle transportere sig langt hver dag og med bedre grundlag for at udvikle kollektiv transport. Før den digitale tidsalder og inden fitnesscentrene var katedraler, boede jeg klods op af fælleden, og løb tit lange ture derude, mens jeg undrede mig over hvor sjældent det var til at få øje på et eneste menneske. Også i dag er der formodentligt flere spidssnudede frøer derude, så hvis det overhovedet er muligt at rasle nogle penge sammen til nogle forbedringer, er jeg mere stemt for at menneskers levetid får lov til at nærme sig træernes ved en kraftig stramning af kravene for udledningen af støj og møg. Begge er stadigvæk store dræbere og ødelægger mange menneskers liv. Forresten er en ret stor andel af luftforureningen på trafikkerede veje og i bybaggrund fjerntransporteret, og en meget heraf menneskeskabt, men det er så en anden side af at mennesker er underlagt 'økonomiske incitamenter' og kortsigtet begær.

"Hvis vi skal kunne leve i byen, skal der gøres plads til bynatur

Så flyt dog ud på landet. Der kan du få al den natur du vil have.

Storbyer giver mening med offentlig transport. Det kræver blot, at beboerne er villige til at afskrive naturoplevelser til fordel for 24/7 underholdning i form af kulturservering og andre pædagogiske tilbud.

Klaus Brusgaard

Bynatur, hvor syntetisk skal det hele være? Hvad om vi først gjorde noget for at få lidt landnatur. DK udmærker sig ved ikke at have nogen natur tilbage. Det åbne land er marker, skovene er plantager og strandene plastret til med mini-paracelhuse. og det hele oversprøjtes i en lindstrøm med alskens gift. Når så dyrene alligevel insistere på at være tilstede skal de pløgges ned; Ulve, Vildsvin, Måger, Ræve, Bramgæs osv.

Jens Thaarup Nyberg

"Der er kun en ting at sige. Flyt på landet!"
Hvorfor, når der snildt kan bevares grønne, rekreative områder i forbindelse med bymæssig bebyggelse.

"Nils Bøjden
Er der bynatur på landet ?"

Der er al den bynatur du finder eller planter. Der er både flere huse i klynger (by) og flere træer i klynger (skov/natur) og sågar en å nu og da.