Kommentar

Mennesker har brug for systemer, Mette Frederiksen

Den socialdemokratiske leder kan i øjeblikket ses på diverse platforme og plakatsøjler med sloganet ’mennesker før systemer’. Den slags varm luft bringer os ikke videre i en splittet verden
24. januar 2019

Mette Frederiksen (S) kan i øjeblikket ses på forskellige platforme og plakatsøjler med sloganet ’mennesker før systemer’. Det lyder umiddelbart tilforladeligt, da det er let at behæfte systemer med uhyggeligheder, som indebærer undertrykkelse af mennesker og deres frie udfoldelse.

Systemer får let tillagt totalitære betydninger, som er forbundet med rigiditet og angstvækkende magtkoncentration. Det kommer til at virke, som om de undertrykkende sider allerede er der, før mennesket drages ind.

Styrker polarisering

Mette Frederiksen taler på en af partiets YouTube-videoer om »mennesker før systemer« og »ikke mere centralisering« og skærper på den måde polariteten mellem mennesket og systemet. En radikaliseret forståelse af denne polaritet fører hen til en del af de politiske oprør, vi ser rundt omkring. Fra de gule veste til den frihedssøgen, der er i diverse exitbevægelser, som vil ud af store systemfællesskaber.

Når vi oplever at være blevet glemt som mennesker, må vi gøre os synlige i opposition sammen med de andre, der aldrig tages med, før ’systemet’ bestemmer. Hvis bevægelserne mod systemet ses i perspektiv, bliver det klart, at det er den moralske dømmekraft hos mennesker, der er på spil, med molotovcocktails, mure og med udtalt disrespekt for andre og for andres synspunkter.

Bevægelsernes reaktioner, som skyldes polarisering mellem ’systemet’ og ’os’, skaber mere polarisering og angst. Grundlæggende er de potentielle rum, hvori forskelligheder kan undersøges, under angreb. I stedet skabes der kløfter – også i sproget.

Systemet, det er os

Der er, med Frederiksens slogan, et ’før’ og et ’efter’ systemet – og det er måske det, der kan virke forstyrrende for den reflekterende tanke, når vi nu alle omgiver os med systemer. Eller sagt på en anden måde: Vi er en integreret del af dem, og en levende del af indholdet i både samfunds- og organisatoriske systemer.

Det er indarbejdet som en del af vores civilisation, at vi kan organisere os, så vi indgår i en sammenhæng. I stemmeboksen, på talerstolen, på arbejde, i køen på jobcenteret. Det kan så være, at de systemer, vi er i, er dysfunktionelle, men mennesket og systemet er til stede i samtidighed.

Det forpligter dialogen mellem det ene og det andet. Hvis der ikke er udveksling og inklusion, i det mindste i tanken, er kategorierne ’menneske’ og ’system’ blevet uvitale, usammenhængende og fordømmende.

Lige så vel som jeg er et menneske, der udgør en del af systemet, udgør systemet mentalt noget af mig. Og den udveksling foregår hele tiden. Jeg kan eksempelvis blive en paragrafrytter, og det omgivende system kan stivne i ufleksibelt bureaukrati. Eller jeg kan smide med brosten, og systemet kan samtidig opføre sig totalitært.

Der er ikke noget ’før’ eller ’efter’. Vi er der i en sammenhængende forståelse, både jeg og konteksten, som jeg indgår i. Vi må opretholde en dialog. Stærke systemer og organisationer kan – optimalt – i samtidighed og i samtale med os medvirke til at få os til at fungere godt som mennesker.

Der er åbenlyst store problemer med mange dysfunktionelle systemer – fra finans til sundhed – som imidlertid ikke blot står over os, eller problematisk ’kom først’. Det handler om, at vi må etablere tillid og forpligtelse til at være en del af et mellemværende – også gennem politikere – mellem os og systemet.

Når Mette Frederiksens kliché om systemer har sænket sig, kan man blive mismodig. Det virker så nemt at opbygge modsætninger, angst og forsimplede polariteter og sammenhænge, som kan virke skræmmende. Derefter bliver der så formuleret en politik, som skal beskytte mod det fremmede og fjendske. Men i stedet skabes mere angst. Nuanceringer forsvinder.

Hvor bliver den sammenhængende refleksion af, som hæver sig over banaliteter og Frederiksens YouTube-klip på syv sekunder?

Mette Frederiksen er ingen Trump, som lever højt på angsten ved at skabe modsætninger. Men polariteterne findes også i bedste velgående i den danske politiske verden. Og det er helt ned i de små, sprogligt forførende udsagn. Det bringer os ikke videre i en ophedet, splittet verden.

Det er varm luft at sige, at systemer kommer før eller efter mennesker. Systemer er lavet af mennesker, fra sundhedssektor til banksektor, og det bør være en præmis, at dialogen hele tiden opretholdes i og med systemet. Hverken før eller efter, men netop hele tiden.

Torben Heinskou, psykiater

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Caspar Christiansen
  • Bjarne Jørgensen
Caspar Christiansen og Bjarne Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej, mennesker har brug for relationer, og i vores samfund har vi brug for, at fornuften, pragmatikken, situationen går forud for rigide regler. Det er det, vores - eller de skandinaviske - velfærdssamfund bygger på: praktiske, mindelige, konkrete løsninger på opgaverne, som de viser sig.

Martin Rønnow Klarlund, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, John Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- og det er det, mennesket før systemet betyder: ikke fravær af system, men at det udgør en ramme, der lader sig føje efter den bedste løsning på den konkrete opgave, der skal løses: Form må lade sig diktere af indhold.

Martin Rønnow Klarlund, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Torben K L Jensen, John Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er tydeligt at skibenten ikke har været i afklaringsforløb om enten fleksjob eller førtidspension. Elller f.eks. i jobkøen med jobcentret på nakken, hvor vigtigheden er at systemet skal fodres konstant mere end det at jobsøgere får et job.
Eller ældrechecken, hvor systemet og datoer i systemet ensidigt uafhængigt al fornuft dikterer udfaldet.
Eller måske bare hos lægen, hvor 1 besøg kun kan omhandle 1 dårligdom, endelig ikke mere end 1, for så skal der ny tid til.
Man undres.....

Bjørn Pedersen, Martin Rønnow Klarlund, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Torben Skov, Trond Meiring, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

’Mennesker før systemer’

Mette Fredriksen taler om nødvendighedens politik, men ikke om ‘afvikling’ af voers systemer.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Citat Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Citat Bjarne Corydon

Problemet er Mette Fredriksen mener systemet ‘ikke’ kan ændres, mennesker først må ‘formes’ i systemet af nødvendighedens politik.

Det er økonomi der i dag diktere politik, det burde naturligvis i den økonomiske blå klimakatastrofe skabende eksistentielle pseudo vækst situation verden er i, være politik der diktere økonomi.

15 årige svenske Greta Thunberg beskrev den politiske og økonomiske magtelite meget fint, den tale burde gentages på World Economic Forum i Davos.

“Until you start focusing on what needs to be done rather than what is politically possible, there is no hope.

We can’t solve a crisis without treating it as a crisis.

We need to keep the fossil fuels in the ground, and we need to focus on equity.

And if solutions within the system are so impossible to find, maybe we should change the system itself.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Trond Meiring, Carsten Svendsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo det, Philip B. Johnsen, der er hele den formelle årsag til forliset: at man sætter form før indhold; men det må kraftpetervælteme være indholdet, der afgør, hvordan rammerne skal indrettes.

Philip B. Johnsen

@Steffen Gliese
Jeg tror vi forstå hinanden, men lad mig præcisere lidt.

Det er magtelite i det etablerede system, der bære det ansvaret for status quo, det er ikke noget argument, at der ikke er et færdigt nyt system indhold, som forsvar for, at bevare et sygt system intakt.

Vi levede i stenalderen, hvis det var kravet for forandring.

På World Economic Forum i Davos høre man i disse dage, konstant ‘fest tale’ forsvaret for systemet, dette ‘systemet’, der har skabt mindre fattigdom globalt udryddet sult i store dele af verden og skabt enorm teknologisk fremgang.

Der er bare det ved ‘fest talen’ for ‘systemet’, at det er løgn.

Det er en ubekvem sandhed, ved systemforandring og ‘indholdet’ før ‘rammerne’, at en lang række presserende udfordringer, som verden kun kan løse i fællesskab, vigtige for indholdet og kommende rammerne, er muligvis blevet gjort uløselige, forårsaget af den politiske og økonomiske magtelite i Davos, ofret for deres grådige personlige illigitime tilranede kortsigtede økonomiske gevinster.

Det system vores folkevalgte politiske og den økonomiske magtelite repræsentere i Davos, er ekstremt eskalerende fattigdom skabende, alle der historisk er kommet ud af fattigdom, er kommet ud af denne fattigdom, på kortsigtede uholdbar klimakatastrofe skabende pseudo økonomi, hvilket betyder, at der intet er vundet, ‘alle’ er på vej tilbage i fattigdom.

Derfor 15 årige svenske Greta Thunberg citatet torsdag 17:05 om ulighed og bæredygtig omstilling, det bliver ikke uden væsentlige omkostninger, det har det nuværende system og magteliten politisk og økonomisk forpurret, ved grådighed og tidsspild.