Kommentar

Mette Frederiksens tale markerede behovet for et tættere EU-samarbejde

Mette Frederiksen fremhævede i en tale forleden nødvendigheden af EU-samarbejdet. Det er glædeligt, selv om det socialdemokratiske engagement i kampen for bl.a. miljø og mere social retfærdighed i EU lader noget tilbage at ønske
Mette Frederiksen (S) talte mandag den 14. januar til Europakonferencen i Industriens Hus i København.

Mette Frederiksen (S) talte mandag den 14. januar til Europakonferencen i Industriens Hus i København.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

19. januar 2019

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, valgte forleden at sende nye positive signaler om EU-samarbejdet. Måske under indtryk af den skræmmende situation – både realpolitisk og folkeligt – vi alle følger spændt i Brexit-landet, der jo, når det forlader samarbejdet, efterlader Danmark som det land i EU, der er med i mindst samarbejde. Længst væk fra kernen så at sige.

Jeg ved, at andre ligesom jeg sad lidt på nåle, inden hun trådte op på scenen på Tænketank Europas store konference forleden. For rundt i hovedet snurrede mange af de seneste to års signaler fra socialdemokraterne i den modsatte retning:

»Hele det ønske om mere EU-integration for integrationens skyld deler jeg ikke.«

»Derfor giver det heller ikke længere mening at tale om, at Danmark skal være så tæt på kernen som muligt, sådan som det har været fast mål for ja-partierne i mange år.«

Danmark skal sikre, at EU ikke udvikler sig i retning af en social union, og »derfor er vi glade for det danske forbehold for en fælles asyl- og flygtningepolitik«. Eksemplerne er mange.

Men i stedet for al den skepsis valgte hun nu heldigvis at sætte fokus på politik, og hvad der bør kæmpes for i EU-samarbejdet. At bekæmpe grådighed og de multinationales skattecirkus.

»Vi har brug for et stærkere EU i kampen imod grådighed« og »mere EU«, når det gælder om at ramme dem, der vil unddrage sig at bidrage til fællesskabet.

Samtidig med markant tilslutning til digital skat i EU-sammenhæng, et ja til fælles minimumsbeskatning af virksomheder, var hun måske ligefrem positiv over for dansk deltagelse i bankunionen og på vej til at lægge op til en ny økonomisk politik i EU – væk fra de sidste års sparepolitik.

Alt sammen helt nødvendigt og den rigtige måde at begrunde behovet for tættere samarbejde på. Og, regner jeg med, for at ville være med til at skabe en mere social union.

Hun fik dermed lagt en linje, som jeg håber, hun vil fortsætte – uden at gå tilbage. Nemlig at vise, at de to valg i 2019 begge handler om, hvilken politisk udvikling vi ønsker. Og at vi i begge valg selvfølgelig deler os efter politiske anskuelser.

Alt det usagte

Men hvad med alt det andet? For der var også store vigtige mangler i statsministerkandidatens tale. Jeg vil nævne tre.

EU’s sociale søjle var helt fraværende i hendes indlæg, selv om den kan blive nøglen til indsatsen for et mere socialt EU. Det er, som om den enstemmige opbakning til den danske model på arbejdsmarkedet skygger for at lytte til problemerne i Syd- og Østeuropa samt for viljen til at arbejde aktivt for konkrete forbedringer for lønmodtagerne på europæisk niveau.

Tænk på den danske modstand imod klare fremskridt for lønmodtagerne som Work-life-direktivet, der sikrer minimumsregler for forældreorlov og stærke incitamenter til, at mænd tager barsel. Og på modstanden mod ideen om en fælles ramme for mindstelønninger i hvert enkelt EU-land. Det går ikke, når man går til kamp for mere retfærdighed.

Klima blev kun nævnt i en slags bisætning. Men klima og miljø burde være hovedsætningen. Det er simpelthen NU, der for alvor skal handles. De næste fem års indsats bestemmer i utroligt høj grad, om vi lykkes med omstillingen. Og samarbejdet i EU er det mest afgørende, vi overhovedet som danskere kan få fingrene ned i. Det er derfor klimaomstilling burde være krumtappen i alt det andet. En konkret samlet vision.

Hvis vi i dag skulle opfinde et europæiske politisk samarbejde, ville omstilling af EU til bæredygtighed efter min analyse udgøre den helt afgørende del. På samme måde som landbrugspolitik var det, da EU blev dannet.

Det er her slaget står om – samtidig med at vi sikrer os mod klimakatastrofen – at skaffe os politisk uafhængighed, job for fremtiden, modernisering af vores samfund og om at gennemføre en fælles ekspansiv økonomisk politik for at fremme omstillingen. Det ligner ikke en bisætning. Det er den store konkrete og samlende vision, som i det mindste burde forene centrum-venstre, og som hele samfundet har enormt brug for.

Og hvor blev flygtninge, migrations- og asylpolitikken af? Skal Danmark virkelig fortsat ligge i flyverskjul under forbeholdet og kun satse på EU-samarbejde i styrkelsen af nærområdeindsatsen og i styrkelsen af de ydre grænser, som det fremgår af socialdemokraternes papirer? Det går ikke.

Her må vi i stedet – forbehold eller ej – melde os ind i den fælles indsats hele vejen rundt. Migration- og flygtningeudfordringerne løses jo kun i fællesskab. Det kan blive fatalt at bilde vælgerne noget andet ind.

Mette Frederiksen leverede ikke en samlet europapolitisk platform og tog ikke fat om de sværeste ting, men markerede en ny vilje og viste, at der af politiske grunde er brug for et tættere EU-samarbejde på nye områder. Nu forventer vi samme tankegang anvendt på alle andre områder. De tre nævnte ville være et godt næste skridt.

Steen Gade er fhv. folketingsmedlem for SF og bestyrelsesformand i foreningen Nyt Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som eksempel ; " Migration- og flygtningeudfordringerne løses jo kun i fællesskab. Det kan blive fatalt at bilde vælgerne noget andet ind."
Vi kan da godt lave fælles politik og samtidig på visse felter køre vores egen linje uden at bryde det fælles.
Men hvis vi eksempelvis er med i en aftale om kvote fordeling af nytilkomne asylansøgere, kan vi ikke. Afhænger helt af beslutnings proceduren - kan vi stemme imod og holde os udenfor i en given sag, eller....?

Kim Folke Knudsen

Måske skulle Fru Frederiksen overveje, hvilken hest hun vil ride på med denne hendes nyvundne interesse for EU. Jeg er helt sikker på, at DF ikke ønsker sig et mere intenst EU samarbejde.

De leger med tanken om at igangsætte et dansk BREXIT og så håbe det bedste, at vi kan fiske alle de gode ting ud af EU samarbejdet og samtidig melde os ud af fællesskabet. Se til GB succesraten for det projekt vil det gavne den lille mand, som DF er fortaler for påstår partiet selv ??. Er Økonomisk usikkerhed og en uklar placering af Danmark i Verden vejen frem for Socialdemokraterne og DF ??. De fremstår jo i den borgerlige presse som det nye danske ægtepar, der skal forsvare og bevare Velfærdsstaten.

På trods af mange års indsats i dansk politik er det stadig ikke gået op for Steen Gade, at EU så langt fra er svaret på vore trængsler. Han ved det jo egentlig godt, men lader som om, at EU kunne være rammen om problemernes løsning. Det er EU ikke. Jeg behøver ikke at gentage, hvad EU er, det ved enhver, der har fulgt debatten, f.eks. Siden 1992, men der har bredt sig den idiotiske Forestilling, at vi da kunne lade som om. For dog at have et håb, vi kunne knytte vores forhåbningsløse håb til. For hvordan skulle en kul- og stålunion, hvor Tyskland og Frankrig skulle holde hinanden i skak, en Union der er vokset ud over sine naturlige grænser og i dag omfattet størstedelen af Europa, hvordan skulle en sådan Union, hvis egentlige formål er er en økonomisk liberalistisk frihandelszone og gradvist en politisk Union med militære ambitioner, hvordan skulle en sådan Union kunnne sikre "udkanterne" , Grækenland, Danmark, Litauen etc. Og menneskene Vilkår der kunne skabe en harmonisk udvikling. Impossibile! Det ved enhver, der kan tænke sig om. Trist at holdningen til Europa i dag er domineret af politiske opportunistiske og holdningsløse/manipulerende medier.

Flemming Berger, Ole Arne Sejersen, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar