Klumme

I modsætning til Svend Brinkmann har jeg valgt at gå sidelæns ind i det nye år

Lars Løkke vil have os til at gå forlæns. Svend Brinkmann vil have os til at gå baglæns. Ingen af delene virker helt rigtigt, så foreløbig er jeg gået tvivlende og sidelæns ind i det nye år
Lars Løkke vil have os til at gå forlæns. Svend Brinkmann vil have os til at gå baglæns. Ingen af delene virker helt rigtigt, så foreløbig er jeg gået tvivlende og sidelæns ind i det nye år

Søren Bidstrup

8. januar 2019

Vi skal gå baglæns ind i det nye år, siger psykologiprofessor Svend Brinkmann i sin nytårstale på DR2, som er blevet set og delt et utal af gange. Det er et kækt svar til Lars Løkke Rasmussen, som engang i en nytårstale sagde, at vi skal gå forlæns ind i fremtiden.

Brinkmanns kritik er velkendt: Han mener, at tiden er præget af konkurrencens logik, hvor den, der står stille, sakker bagud, fordi det ser ud, som om alle andre bevæger sig forlæns. Derfor skal vi ikke følge statsministeren. Vi skal i stedet gå baglæns.

Det lyder umiddelbart fornuftigt, og de uudtalte Kierkegaard-referencer gør, at man foranlediges til at tro, at det rent faktisk er det. Sådan havde jeg det, da jeg så talen.

Jeg kan godt lide Brinkmann, han rammer noget i tiden. Han er talerøret for en følelse, som mange har i disse år: De er trætte af at konkurrere og bevæge sig fremad. De vil gerne stoppe lidt op.

Geare op eller ned?

Ved Informations seneste overenskomstaftale i efteråret kom der pludselig en angstprovokerende meddelelse fra tillidskvinden. Jeg skulle tage stilling til noget, som måske umiddelbart ikke virker så vigtigt, men som alligevel har en vis symbolværdi: Vi medarbejdere kunne selv vælge, om vi ville have to ekstra årlige fridage eller lidt mere i løn hver måned. Vi kunne også sælge endnu flere fridage for penge, hvis vi ønskede det.

Jeg er vild med valgfrihed og glad for, at man kan lave individuelle løsninger alt efter, hvor man er i livet. Men det tvang mig også til at tage stilling til, om jeg grundlæggende er til Brinkmann eller Løkke.

Det er to poler, og det er, som om man enten tilhører det ene eller det andet hold. Jeg havde reelt muligheden for enten at geare op eller ned, og det satte tanker i gang. Hvorfor stormer man rundt i hverdagen? Hvorfor arbejder man 37 timer om ugen? Er penge og karriere virkelig så vigtigt?

Jeg kom i tanke om en gammel paragraf i overenskomsten, som siger, at jeg også har ret til at gå ned på 80 procent arbejdstid – og selvfølgelig tilsvarende løn. På den måde kunne man stå endnu mere af ræset og have bedre tid til at være sammen med børnene, mens de stadig er små. Jeg kunne gå kl. 15 hver dag eller holde fri hver fredag. Og med de ekstra fridage fra overenskomsten kunne jeg tage flere forlængede weekender til Sverige, hvor vi har en ødegård. Besnærende.

På den anden side: Jeg har sådan set en masse opsparet orlov, som jeg bare kunne tage, hvis jeg virkelig ville have mere fri. Og stort set hvert år i april har jeg en masse restferie, som jeg skal have brændt af. Årsagen er formentlig, at jeg grundlæggende er glad for mit arbejde, blandt andet fordi jeg har stor indflydelse på det, jeg laver, og derfor som regel synes, at det giver god mening. Hvis jeg havde et job, jeg var træt af, ville jeg være mere lokket af Brinkmanns baglænsgang.

Skal man svinge sig helt op på det høje c, kan man tilføje, at arbejdet på et oplysningsprojekt som Information er vigtigt. Og hvad betyder mit egoistiske behov for at holde fri og slappe af i den sammenhæng? Det var vel for fanden ikke derfor, Børge Outze startede bladet i sin tid.

Vil du det her, Villesen? Eller vil du hellere sidde oppe i Sverige og kigge ind i brændeovnen?

Desuden – og formentlig vigtigere – havde jeg overtræk på kontoen, den dag, jeg skulle beslutte mig. Så jeg valgte den midterste løsning, hvor jeg får en lille lønstigning og beholder mit nuværende antal fridage. Jeg har hverken gearet op eller ned, men ladet stå til med en beskeden lønstigning, der sikkert nogenlunde svarer til den generelle prisudvikling. Og jeg arbejder selvfølgelig stadig fuld tid.

Tøvende sidelæns

Jeg valgte hverken at gå forlæns eller baglæns ind i det nye år. Jeg gider ikke at være en del af statsministerens og regeringens vækstiver. Og hvor godt jeg end kan lide Svend Brinkmann, så gider jeg altså heller ikke at gå baglæns sammen med ham, hvis Brinkmann da ellers går baglæns. Når man bliver professor som 35-årig, kan der dårligt være tid til den slags.

I mangel af bedre alternativer har jeg derfor valgt at gå sidelæns ind i det nye år. Tvivlende, tøvende, sidelæns. Jeg valgte den midterste løsning. Hverken eller. Status quo. Mon ikke mange har det på samme måde? Jeg tror i hvert fald, at det kan blive udmærket.

 
Svend Brinkmanns nytårstale

Fik du ikke set Svend Brinkmanns nytårstale i Deadline – eller har du lyst til at gense den – så er den her.

Posted by Deadline - DR on Wednesday, January 2, 2019

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Estrup
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Ulla Nielsen
  • ulrik mortensen
  • Torben K L Jensen
  • Steen Sommer
  • Frede Jørgensen
Eva Schwanenflügel, Christian Estrup, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Ulla Nielsen, ulrik mortensen, Torben K L Jensen, Steen Sommer og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Utroligt at der kan komme så megen polemik ud af det. Men der er ikke mere saft i citronen - og det ved SB -
Menneskeheden ligger som den ligger i spekulanternes griske ragen til sig. Måske 5-10 % er de af det samlede antal
Det er da indlysende at eftertænksomhed ikke er godt for vækst filosofien og spekulanterne bag.
Men at Niels Krause Kjær faar SB til en nytaars-tale - tja saa er der vel haab endnu for at fornuften faar en genrejsning - hvis ellers maskinerne giver mennesken-heden lov - i en eller anden langsigtet vækstfilosofi - end den flertallet bliver bedøvet med fornuværende

Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Reelt betyder det kun noget for dem, der ikke som os udlever vores lidenskabelighed i arbejdet. Reelt arbejder vi altid og aldrig.

Torben K L Jensen

Jeg vil da gerne betale en krone mere for dit fine arbejde - Villesen.

Tommy Clausen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Der er en helt klar hovedpointe i Brinkmanns nytårstale, som gør det hele mindre forudsigeligt end man tror ud fra Villesens kommentar til talen: det er opfordringen til at udvise samfundssind og mod og være medmenneskelig i sine økonomisk set "unyttige"" aktiviteter. Der efter bliver Brinkmann, som han selv siger, meget konkret og kommer med en opfordring til at lukke Sjælsmark, da det ikke er et sted for børn. En psykologfaglig baseret stor og vigtig pointe i talen.Den leveres derfor til allersidst. Mht at "gå baglæns ind i fremtiden": Villesen mangler her, hvis referatet af talen skal være dækkende og en loyal gengivelse af Brinkmanns pointer - og det bør det jo være selv i summarisk form -, at referere , hvad Beinkmann mener med dette.Det handler ikke kun om den enkeltes eventuelle behov for at sætte farten ned, men også om samfundets evne til at se sine landvindinger, som fx. menneskerettighedernes betydning og værdien af den nordiske skolehistorie og tradition.
Tak for linket til talen, som gør det nemt selv at høre, hvad der menes og opfordres til i talen. Ingen børn på Sjælsmark er det vigtigste budskab.

Ib Gram-Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, Olaf Tehrani, ingemaje lange, Randi Christiansen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg tror, jeg tar en pause og tænker mig om - og så får jeg stress, når jeg ser, hvor idiotisk fællesejet administreres og hvilket kæmpe ran af det, som foregår. Med simpelt flertal i folketinget kan det besluttes, at sælge folkets ejendom til privatkapitalisering. Og det arbejdes der så ihærdigt på vel vidende, at når kuppet først er gennemført, er efterfølgende tilbagetagning vanskeligere at gennemføre end det indledende kup.

Eva Schwanenflügel, Johanna Haas, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, jørgen djørup, Ejvind Larsen, Benny Larsen og Agnethe Larsen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Kristian Villesen. Jeg tror egentlig, du gjorde lige præcis det, den gode psykologiprofessor har tænkt sig, at du skulle gøre. Du reflekterer over dit livs værdier, laver en velovervejet afvejning af pro et contra, og da du er så priviligeret at have et arbejde, som af dig selv opleves meningsfuldt - og som i samfundsmæssig sammenhæng ikke bare er meningsfuldt; men i disse kleptokratiske tider absolut er nødvendigt, så kunne du vælge pengene (eller måske rettere at fortsætte med at lave det meningsfulde i uændret omfang). At du så oven i købet udfører dit arbejde på bedste vis, gør at vi som læsere kan være glade for den beslutning, du tog.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Johanna Haas, Steffen Gliese og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Hvordan får du 80% arbejdstid til at passe med at gå kl. 15 hver dag og holde fri hver fredag. Du må møde tidligt have lange dage på 8,4 timer + pauser ialt 9 timer (man, tirs, ons, tors) og så en kort fredag (3,4 timer).
For de fleste mennesker er 80% arbejdstid = 4 dage x 7,4 timer.

Kristian Villesen

Tak for de søde kommentarer! Henning: der står “eller”, ikke “og”. Altså: jeg kunne enten gå kl 15 hver dag eller have fri hver fredag. Bh Kristian

Eva Schwanenflügel

Som jeg (også) hører Brinkmanns nytårstale, er det jo pointen at vi ikke bare kan "fremmadrette" (hadeudtryk) alting, for så glemmer vi hvad vi har lært, og bliver ved med at gentage vores fejl.

Fejl der med 'Ondskabens banalitet' * fører til holocaust, fordi vi 'bare følger ordre' og lukker øjnene for andres lidelse. Fejl der fører til massedød i naturen og klimakatastrofe, fordi vi stadig danser om Guldkalven.

Så ja, luk Sjælsmark Udrejsecenter for evigt.
Forlang anstændighed af politikerne.
Og husk fejlene for at tage ved lære af dem.

*"Ondskabens banalitet" er et udtryk opfundet af den jødiske forfatter og holocaust-overlever Hannah Arendt, da hun skrev om rettergangen mod nazisten Adolf Eichmann.