Klumme

Når medier lyver

En af de mest hædrede journalister på et af Europas mest hæderkronede medier er blevet taget i omfattende fusk. Sagen er en tragedie i en tid, hvor mediebranchen er presset økonomisk, og mediernes troværdighed er under politisk angreb
3. december stod den 33-årige stjernereporter Claas Relotius på en scene i Berlin og modtog den tyske journalistpris for ’årets reportage’ for en velskrevet, detaljerig historie om en syrisk dreng, der troede, han havde startet borgerkrigen med en graffiti. Historien var løgn.

3. december stod den 33-årige stjernereporter Claas Relotius på en scene i Berlin og modtog den tyske journalistpris for ’årets reportage’ for en velskrevet, detaljerig historie om en syrisk dreng, der troede, han havde startet borgerkrigen med en graffiti. Historien var løgn.

Golejewski/Ritzau Scanpix

2. januar 2019

»Sagen, was ist« – ’Sig det, som det er,’ står der med skinnende metalbogstaver på marmorvæggen i det tyske nyhedsmagasin Der Spiegels reception i Hamburg. Grundlæggeren Rudolf Augsteins motto var citeret på forsiden af Der Spiegels julenummer – hvidt på rødt.

Forklaringen stod nedenunder:

»Hvordan vor reporter forfalskede sine historier, og hvordan han kom igennem med det.«

Over mere end tyve sider gøres der rede for, hvordan en ung, talentfuld reporter snød chefredaktøren, redaktører, redaktionssekretærer og alle andre på Tysklands største og mest respekterede magasin.

3. december stod den 33-årige stjernereporter Claas Relotius på en scene i Berlin og modtog den tyske journalistpris for ’årets reportage’ for en velskrevet, detaljerig historie om en syrisk dreng, der troede, han havde startet borgerkrigen med en graffiti. Historien var løgn. Nu er Relotius fyret, afsløret som løgner, og der er nedsat en komité, som i den kommende tid skal kulegrave hans samlede produktion. Fjorten af hans reportager fra USA, Syrien og Tyrkiet – flere af dem prisvindende – har vist sig at være helt eller delvist løgn.

Journalistik er et hårdt konkurrencefag. Relotius startede som sulten og ambitiøs freelancer på Der Spiegel og blev fastansat i 2017. Han var begavet og enormt talentfuld. Ligesom den unge, fremstormende reporter Jayson Blair på The New York Times, der i 2003 blev afsløret som en journalistisk svindler.

The New York Times valgte dengang – ligesom Spiegel nu – at bruge flere sider på at offentliggøre undersøgelsen, der fældede snyderen. I Danmark blev sportsjournalisten Michael Querishi fyret fra Ekstra Bladet for at opdigte kilder, og hans tidligere arbejdsgiver BT måtte trække 22 af hans artikler tilbage.

Fristelser

Tilliden til journalistikken er faldende, og Spiegel-sagen kommer på det værst tænkelige tidspunkt for den klassiske journalistik, der er under både økonomisk og politisk pres.

I USA kalder præsident Trump medierne ’folkets fjende’. I Danmark har politikere som Henrik Sass Larsen udtrykt mistillid til pressen. Spiegel-sagen vil blive misbrugt af de kræfter, der frygter uafhængig, kritisk journalistik.

Men den kalder også på en styrkelse af fagets grundlæggende etik. Ja, journalistik skal sælges, men ikke for enhver pris.

Risikoen for skæverter, detaljesjusk og inhabilitet hænger også sammen med et journalistisk marked, hvor kampen om at sælge sine historier til sultne redaktører er blevet hårdere i et voksende journalistisk prekariat af freelancere.

Det kan næppe ændres fundamentalt, men det kan forbedres med nultolerance over for ethvert brud på reglen om, at man »skal fortælle det, som det er«. Det bliver svært i en tid, hvor en større og større del af informations- og pengestrømmen udfolder sig på uredigerede og helt åbne sociale massemedier.

Journalistik handler om tillid. Brugernes tillid til mediet er altafgørende, og redaktørers tillid til medarbejderne er en central del af en redaktion, ligesom omhyggelig og kritisk redigering af indholdet er det. Kontrol er nødvendigt, men tillid er altafgørende – og selv det omfattende faktatjek, som finder sted på store og rige redaktioner som Der Spiegel og The New York Times, er ingen garanti mod den begavede og velskrivende løgner.

Sagen kalder på et serviceeftersyn af den journalistiske konkurrencekultur. Når reportage bedømmes på underholdningsværdi og dramaturgi, og nogle journalister får status som popstjerner, øges risikoen for at pynte på virkeligheden og ikke »sige tingene som de er«. Det understreger Der Spiegel også:

»Reportagen og dens fristelser bør undersøges nøje,« skriver chefredaktørerne og tilføjer:

»Vi vil også kigge nærmere på de utallige journalistpriser, der ansporer ambitionerne – dog ikke altid på en sund måde.«

Når den danske journaliststand fejrer sig selv på fredag med uddelingen af Cavlingprisen, bør vi i glæden over god journalistik efterfølgende også diskutere denne tankevækkende slutsætning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Godt at de bliver afsløret - Men er problemet ikke større med små daglige drejninger for en bestemt gruppe?
Fx. får "vi" små ting hængt på "historierne af DR's politiske journalister. Et eksempel her til morgen - Løkke Rasmussen er godt inde i sundhedsspørgsmål osv.... og vil derfor stå godt med sundhed som et emne i valgkampen osv.....
Hvorfor nævnes det ikke , at Løkke Rasmussen var "far" til Strukturreformen med nedlæggelse af mange lokale sygehuse, nedskæringer i sundhedsvæsnet, adskillelse af ansvar og økonomi osv.....
Med andre ord Løkke Rasmussen står i dag med hovedansvaret for vanskelighederne i sundhedsvæsnet - hvorfor fortæller DR's journalister ikke det - er de ikke inde i stoffet eller tør de ikke sige det i frygt for yderligere fyringer og nedskæringer i DR eller har DR kun blå lejesvende- Jeg ved ikke hvilken grund , der er værst.

Karsten Aaen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Høeg, Ebbe Overbye, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Niels Bønding, Ejvind Larsen, Jan Weber Fritsbøger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

der er vist ingen tvivl om at både dr og tv2 er præget af blå lejesvende, nok især på ledelsesniveau hvilket så får journalisterne til at frygte fyring hvis de træder ved siden af,
men det er jo ikke kun det manglende modspil til politikernes spin som udgør højredrejningen, det er også påfaldende hvor ofte visse politikere får taletid både i nyhedsudsendelser men også i høj grad i underholdning,
før i tiden var de kendisser som deltog i underholdning, folk fra branchen altså professionelle underholdere, i dag er det ofte politikere som deltager i quizzer og andre underholdnings-flader,

det lugter langt væk af markedsføring af de deltagende politikere, som så kan vise sympatiske sider og forbedre deres popularitet, og dette er jo til mest gavn for de politikere som er mindst populære hvilket ender med at gavne højrefløjen
da de jo stiller med de mest hadede som Støjberg, JBO, pind. pia og løkke selv mfl. den mulighed har man ikke på venstrefløjen da der ikke rigtig er nogen at hade, som jeg oplever det.

Karsten Aaen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Allan Filtenborg, Hans Larsen, Mogens Holme og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Var man ikke allerede dybt desillusioneret som følge af svig og svigt fra myndigheder og private i 2018, så kan man vist regne med at blive det i 2019.

Karsten Aaen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Først var jeg voldsomt overrasket - Relotius havde trods alt fået 100 dage til at lave en feature om Trumps USA....vilkår de fleste journalister ville give deres højre arm for.

Så snakkede jeg med en tysk bekendt, som kendte manden. Og så faldt brikkerne på plads: Platuglen har studeret Politikwissenschaften - og var, i udgangspunktet mer DJØFer end journalist. Så han kom altså fra et fag, hvor en "nødløgn" er en del af DNAet, til journalistikken, hvor langt de fleste hellere ville miste en finger end at lyve bevidst.

Steffen Gliese

Hvis der skal være sandhed og troværdighed, skal det laves på idealisme, ikke en borgerlig drøm om god løn. Til gengæld skal vilkårene være sikre og arbejdspladsen en tryg base, et oplevet fællesskab, man solidariserer sig med. Det samme gælder iøvrigt videnskab og kunst.

Steffen Gliese

Det er jo iøvrigt bemærkelsesværdigt, at hans genre jo var én, der altid har været fyldt med røverhistorier og anekdoter.