Kommentar

Nye ’selvfinansierede’ øer er ikke, hvad København har brug for

De nye øer i Københavns Havn er ikke nødvendigvis et gode for byen. For bag løftet om, at de er ’selvfinansierede’, gemmer der sig dyre grundpriser, der vil gøre øerne til et sted for de rigeste
København har ikke brug for nye øer med tårnhøje grundpriser.

København har ikke brug for nye øer med tårnhøje grundpriser.

Lars Laursen

Debat
23. januar 2019

En forelæser på arkitektskolen introducerede mig engang for den såkaldte pandatest. Hun hentydede til, da Danmark i 2014 fik lov at låne to pandaer af Kina. En umiddelbart imødekommende og ufarlig gestus fra en anden nation. Måske endda blot en positiv og venlig handling, men ikke udelukkende ifølge underviseren og store dele af den danske presse. For bag udvekslingen af de nuttede dyr lå tilsyneladende alskens diplomati, håb og forhåndsgodkendelser af økonomisk samarbejde.

Pandatesten bør udføres, når man tænker, at noget lyder for godt til kun at være godt. Det er ikke for godt til at være sandt (for det var jo sandt, at vi fik de to pandaer til låns), men for godt til udelukkende at være positivt.

Nu vil jeg bede dig om at udføre pandatesten på de nyplanlagte holme i Københavns Havn og det faktum, at de er selvfinansierede. ’Hvilken en af dem?’, vil den opmærksomme læser spørge, da der inden for de seneste måneder er blevet foreslået hele to øprojekter i København – både de ni kunstige holme ved Avedøre Holme og Lynetteholmen. Du vælger selv hvilket projekt. De er begge blevet præsenteret som selvfinansierede.

Hvis du tænker, at det vel kun kan være positivt, at projekterne er selvfinansierede – for så behøver man ikke at sætte penge af til dem politisk, og så tages der ikke penge fra andre vigtige poster som sygehuse, infrastruktur, børnehaver osv. – så forstår jeg det godt. Det lyder jo rigtig positivt, at øerne betaler for sig selv, skaber vækst, arbejdspladser, boliger (i Lynetteholmens tilfælde) og stormflodssikring.

Det lyder for godt til kun at være godt, og det er netop her, at pandatesten kommer ind i billedet.

Dyre priser

Når øerne skal være selvfinansierede, betales de af indtægter fra modtagelse af overskudsjord og grundsalget. Øer er dyre at anlægge, så for at kompensere for øernes omkostninger skrues grundpriserne op. De høje grundpriser nødvendiggør, at boligerne sælges tilsvarende dyrere.

Boligernes pris vil i forvejen være høj, idet kvadratmeterne er eksklusive med deres nærhed til vand og ja – de er på en ø. Boligerne bliver så dyre, at kun de med flest penge har råd til at bo og have virksomhed der. Dette gør det svært for mindre virksomheder og folk med alt under tårnhøje indkomster at bosætte sig der.

Man kunne tro, at kravet i Københavns Kommune om, at 25 procent af alt nybyggeri af boliger skal være alment ville sørge for social mangfoldighed – også i de nye byområder. Dette er der dog desværre ingen garanti for. Hvis grundpriserne bliver for dyre, har de almene boligselskaber nemlig ikke råd til at bygge på dem.

I de nye bykvarterer i København er det kun ti procent af den samlede boligmasse, som er almennyttige boliger. Dette skal ses i lyset af, at København har haft en tradition for at udvikle omkring 20 procent almennyttige boliger gennem de sidste 100 år. Vi kan altså ikke forlade os på, at reglen om 25 procent almennyttige boliger skal redde os fra social enfoldighed på de nye selvfinansierede øer.

Social mangfoldighed

Der er efterhånden en del eksempler i København på selvfinansieret byudvikling. Der skabes i mange tilfælde virkelig fine fysiske rammer med god arkitektur samt oplevelsesrige by- og gaderum. Men en by er ikke udelukkende de fysiske rammer. Det er også menneskene i rammerne. Man kunne endda påstå, at menneskene er det primære i en by, og rammerne er det sekundære.

Urbanitet handler altså også om social diversitet og sammenhængskraft mellem indbyggerne. Vi har derfor brug for at spørge: er selvfinansieret nødvendigvis velfinansieret?

Vil vi gerne investere i social mangfoldighed og i en by, hvor andre end de allerrigeste har råd til at bo og arbejde?

Danmark har en stolt tradition for at benytte andre typer af finansieringsmodeller inden for byudvikling og boligbebyggelse med f.eks. andelsbevægelsen. Lad os igen blive visionære på den sociale mangfoldigheds vegne.

Det kræver politisk mod i en tid, hvor der i den grad er efterspørgsel på hovedstadens attraktive grunde – eksisterende såvel som nyoprettede på vandet. Det kræver mod at sige nej og ikke lade sig lokke af de mange skattekroner og den internationale bevågenhed som et stort byudviklingsprojekt kan kaste af sig.

Caroline Richardt Beck er arkitekt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nils Lauritzen

Her på enfoldige Fyn møder man ind imellem det synspunkt, at København starter lige på den anden side af Storebælt og lidt må der jo være om snakken, siden man nu mener, at Sjælland skal udbygges i farvandet mod den store fjende i øst (Sverige - vores historisk suverænt farligste modstander i den retning). Er man løbet helt tør for byggeplads på den eksisterende hovedstadsø ?

John Poulsen, Torben Arendal, Per Klüver og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke hvordan andre har det med disse let fængende ord og beskrivelser, - men jeg har altid haft en særlig distance til dem, for de fortæller ikke rigtig noget om indholdet, og det konkrete heri!

Tag nu f.eks. "Uber", som jeg var én af de allerførste til at kritisere for at "male himlen lyseblå" med deres fortællinger om; "selv at bestemme sin arbejdstid, og hvor meget man ville tjene i fritiden, og hvor selvstændig man selv blev herre over sit eget liv osv., osv.".

Sidenhen kom så fortællingen om, at disse "kørende svende for Uber" var selvstændige vognmænd, nærmest på linje med taxavognmændene, - men altså helt uden de samme krav som lovgivningen stiller til taxakørsel og de chauffører der kører taxaerne.

Uber ønskede med disse udsagn at "iscenesætte debatten" om hvad Uber var for at beholde deres indtægtskilde, men den politisk virkelighed, om retten til taxakørsel og de krav der indgik heri, indhentede alligevel disse troende "kørende svende" for Uber, og det gjorde skattevæsenet altså også.

Der var "uheldigvis" mange der helt havde glemt at betale skat af deres indtægter ved kørsel for Uber, og så var der også det helt ulovlige aspekt - at det sket uden de krav som taxabranchen som politikerne havde sat, og som indeholdt krav om forsikring for passagerer, synkrav til bilen, uddannelse af chauffører i nødsituationer, herunder første hjælp.

Under retssagerne mod disse "kørende svende" for Uber, var Uber ikke økonomisk solidarisk med disse chauffører økonomisk på nogen måde, kun verbalt, - for som Uber hævdede, havde de jo ikke ansat én eneste af disse "kørende svende", de brugte jo blot Ubers app. og betalte Uber et gebyr herfor med en procentdel af det indtjente, og derfor ikke var ansvarlige for noget som helst, - hvilket var indeholdt i Ubers koncept!

- Det er helt det samme med "selvfinansierede" - en god historie uden konkret indhold, men med formålet at "iscenesætte" debatten så der helst ikke opstår spørgsmål til det konkrete indhold.

Som det rigtigt påpeges lyder det næsten for godt til at være sandt, for det koster intet på hverken statsligt eller kommunalt niveau, men som der også peges på er det spørgsmålet om byudviklingen og diversiteten af borgernes sociale sammensætning.

Vi vil gerne det grønne i disse år, men alligevel pendler mange - alt for mange dagligt, mellem omegnskommunerne og hovedstaden - begge veje, og ikke alle benytter offentlig transport af enten den ene eller anden grund, så miljømæssigt er det næppe en fordel, med færre almennyttige boliger og endnu flere ejerboliger, der skal betjenes med alt fra - mad, tøj, parkeringspladser, toiletpapir og spildevand. for der skal jo være medarbejdere til at betjene alle disse nye borgere i København og alle de nye øer, hvor ejerboligerne skal bygges, og den arbejdskraft skal så komme udenfor Københavnsområdet hvilket igen medfører mindre mere trafik og forurening, og andelen af almennyttige boliger til arbejdere i byen samtidig bliver færre.

Det siger næsten sig selv, at det ikke hænger sammen med noget miljørigtigt for fremtiden, men kun tilfredsstiller en samfundsmæssig skævvridning de indtjenings formål der ligger bagved.

Politisk vil det være vanvid at lade dette ske helt ugen omtanke, i en falsk glædesrus!

Trond Meiring, John Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Et skridt på vejen til en rigmandsghetto med blåsorte vælgere.

Niels Duus Nielsen

Netop, Lillian Larsen. I stedet for en gated community får de rige sig så nogle luksusøer med en vindebro, som de kan trække op, når pøbelen kommer med høtyvene!

:-)

Søren Kristensen

Der er noget eksotisk fremmed over disse runde ø-former, som man normalt kun kender fra varmere himmelstrøg - og Lalandia. I øvrigt kan jeg ikke få øje på det problem projektet vil løse, andet end at mange gerne vil bo i København. Men mange vil jo også gerne bo nord for København, langs Strandvejen. Hvorfor så ikke lægge dem der? Det var selvfølgelig et retorisk spørgsmål, for hvorfor skulle nogen dog ville ødelægge den fine udsigt op langs Øresund? Der er i det hele taget noget postulerende ved disse evindelige projekter, der vil pladre Københavns havnefront til med rigmandsboliger. Ikke, dermed være sagt at det var meget bedre om det blev alment boligbyggeri. Bare et forslag om at slappe lidt af og lade byen udvikle sig i et mere adstadig tempo. På den anden side, sådan har det jo heller aldrig været.

Bjarne Bisgaard Jensen

Skal København ligne Dubai med horder af underbetalte og undertrykte "servicemedarbejdere" for at øge bekvemmeligheden for dem "der kan og vil"?

Ole Rasmussen

Planerne for København som en by for københavnere mangler visioner for byens indbyggere, og tiden for den fortsatte salamiudvikling i planlægningen med stadig flere centralt placerede virksomheder spiller om 50 år ikke sammen med klima- og miljøudviklingen. Infrastrukturen i Hovedstaden er allerede i dag katastrofal, og planerne som fremsættes spiller ikke sammen, og er kortsigtede.

Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb anbefalede denne kommentar