Nyheder skal hverken være humørbomber eller dyrke angsten

Vidste du, at børnene i Palæstina har fået sundere tænder? Eller at kvinder er godt på vej mod ligestilling i uddannelse? Vidste du, at nye busser i Pakistan skal køre på brun energi, altså kokasser, og at bananerne i Lidl fremover er Fairtrade? Vidste du, at en drone for første gang har leveret medicin helt ud til stillehavsøstaten Vanuatu, til en baby ved navn Joy Nowai?

Vidste du, at verden er fuld af gode nyheder, og slet ikke er så slem, som du tror?

Dejlige nyheder

Ja, det ved du, hvis du kører med bus og metro i Københavnsområdet. Her kan du på små skærme se »Verdens Bedste Nyheder«. Hver mandag udkommer en lille film, som skal vise os, at vores negative syn på verden er fordrejet, at »Verden er ikke så slem, som du tror«.

Verdens Bedste Nyheder er en non-profit organisation støttet af bl.a. Danida, EU og FN. De kalder sig et uafhængigt medie, der vil udbrede viden til danskerne om humanitære fremskridt.

Hvor dejligt, tænker man, når man sidder i bussen. Hvem bliver ikke glad for at høre en god nyhed? Er der ikke for meget elendighed, for mange døde, for mange trusler i alle former og farver? Er det ikke snart ren tortur at åbne sin avis?

Vi er mange, der ånder lettet op, når vi hører, at der også sker gode ting derude. Der er gode mennesker, som arbejder hårdt for andre. Og når de gør, så betaler det sig og giver resultat. Jo, det er rart at blive beroliget af den lille film, når man sidder i sin grå hverdag i et tog mellem Farum og Høje Taastrup.

Det er rart at blive glad. Spørgsmålet er bare, om man ikke burde blive det modsatte. Verdens Bedste Nyheder er et problematisk fænomen. Ikke i sig selv, men som en del af et større billede.

Nyhedsjunkies

Egen lykke er god, men andres ulykke er bedre, siger man.

I et overbeskyttet, tryghedsdyrkende samfund bliver angsten paradoksalt nok større. Bekræftelsen af at man selv er på sikker grund, bliver vigtig, når man lever fjernt fra udfordringer. Medierne dyrker kynisk angsten. Puster den op, som var den en stor ballon, vi alle sammen kunne klynge os til.

De små film i busserne er et udtryk for, at angstdyrkelsen for nogens vedkommende har nået et mæthedspunkt. Al den vold! Man er træt, som efter for meget porno. Når folk siger: »Jeg er nyhedsjunkie,« rødmer jeg altid. De kunne for mig at se lige så godt have indrømmet en seksuel perversion.

Verdens Bedste Nyheder er et velmenende forsøg på at balancere et mediebillede, som er blevet for ensidigt negativt. Mainstreamedierne ønsker ikke længere at informere sagligt, men vil underholde. Og angst sælger aviser. Angst er som en løbeild, som en virus. Det mærkes på salgstallene.

Verdens Bedste Nyheder er et forsøg på at modsvare den afstumpede spekulation i katastrofer og død og måske komme op med noget håbefuldt. Verden kan blive et godt sted, hvis vi tror på det, og måske putter nogle flere penge i velgørenhed. Det er ikke rigtigt, hvad de andre medier siger, at alt er ad helvedes til.

Sandheden er ikke pointen

Problemet med Verdens Bedste Nyheder er bare, at det er kunstigt. Det positive billede giver lige så lidt objektivt udtryk for verden som de medier, det kritiserer. Uanset om du lytter til de angstdyrkende mainstreammedier eller til Verdens Bedste Nyheder, så beskrives verden ikke, som den er.

Sandheden er slet ikke pointen. Nej, det handler om at tilfredsstille et behov hos publikum. Et behov for spænding eller det modsatte, beroligelse. Og mest af alt, et behov fra de udøvendes side om, at du bruger penge.

Også sympatiske Verdens Bedste Nyheder vil have folk til lommerne. Man har fundet ud af, at et vist mål af optimisme er nødvendigt for, at folk har lyst til at betale til de humanitære organisationer.

Prisen er, at medierne mister troværdighed. Relevante trusler tages ikke alvorligt. Respekten for medierne falder. En mand som Donald Trump vandt ved at spille på skepsis over for medierne. Hvad enten man kan lide det eller ej.

Medierne har undergravet deres egen troværdighed ved angstdyrkende journalistik. Men billeder af glade, sorte børn som ikke længere har problemer, fordi du gav dem 200 kr., kan ikke rette op på det, og er heller ikke sandheden.

Katrine Wiedemann er scene- og filminstruktør