Kommentar

Plastikgaflernes exit er et varsel om nye tider

EU-parlamentets beslutning i december om at forbyde engangsartikler af plastik markerer både afslutningen på en æra, hvor man kunne eksportere sig ud af affaldsproblemerne og begyndelsen på en ny, hvor unødvendigt forbrug af plastik bandlyses
EU-parlamentets beslutning i december om at forbyde engangsartikler af plastik markerer både afslutningen på en æra, hvor man kunne eksportere sig ud af affaldsproblemerne og begyndelsen på en ny, hvor unødvendigt forbrug af plastik bandlyses

Kristian Djurhuus

9. januar 2019

I de gode gamle dage kunne vi sende alt vores plastikaffald om på den anden side af jorden – helt ned til kineserne, og så forsvandt affaldsbunkerne i Europa og problemerne på magisk vis.

Men 2018 blev året, hvor kineserne sagde nej til denne groteske praksis. De gad ikke længere være europæernes skraldespand og aftage næsten 90 pct. af EU-landendes plastikaffald.

Og det er godt det samme, for selvom noget af affaldet blev genanvendt til f.eks. nye plastikposer, som blev sendt 7.000 km tilbage til bl.a. de danske supermarkeder, så endte en del af plastikken også i Yantze floden, der ud over at være Asiens længste flod, også er den største bidragsyder af plastik til verdenshavene.

Nu er Europa i pinligt bekneb for lagerplads og anlæg til at genanvende alt plastikaffaldet, som udgør ca. 7,5 mio. ton årligt og er stadigt stigende. Men hvor fa’en skal vi gøre af det?

I Ghana, hvor jeg var for nylig, laver man bare et bål på gaden. Men det går ikke længere at brænde skidtet af i forvoksede olietønder, som på vores breddegrader kaldes forbrændingsanlæg.

De voksende mængder af plastikaffald viser med al tydelighed, at vejen frem mod en holdbar ressourceøkonomi ikke kun går gennem mere genanvendelse, men også igennem reduktion af selve plastikforbruget.

Derfor rammer en beslutning fra december året fint ind og markerer samtidig også retningen for en ny tid. Jeg tænker på EU-Parlamentets forbud mod at sælge visse engangsartikler af plast for at begrænse brug-og-smid-væk-kulturen og beskytte vandmiljøet.

Skeptikere siger, at det er en dråbe i havet og kalder handlingen for symbolsk. Skeptikerne har ret i at være skeptiske, for når det gælder plastik og verdenshavene, florerer der en del fake news og populistiske tiltag.

Plastik i valgkampen

Det er de 10 største floder i Asien, Sydamerika og Afrika, der bidrager til plastikforurening i havene og problemerne for dyrelivet. Et velfungerende affaldsindsamlingssystem i disse områder ville være et af de mest effektfulde svar på problemerne med plast i havet.

Derfor er det også noget sludder, når vi f.eks. hører historier om, at plastikposer, vi køber i supermarkederne i Danmark, ender i plastiksuppen i Stillehavet, for stort set alle plastikposer af en vis kvalitet bliver indsamlet i Danmark.

Onde tunger vil måske sige, at EU, ligesom mange andre, udnytter de følelser af forargelse, det vækker, når vi tænker på havfuglene med plastik i maven eller skildpadder kvalt i plastikringe. Der er jo også EU-parlamentsvalg til foråret. Jordnære, folkelige tiltag, kan nok give EU lidt tiltrængt eksistensberettigelse …

Men når det så er sagt, er EU’s tiltag alligevel skelsættende og ganske enkelt godt. Dels fordi plastikbestik rent faktisk ender i havene, når vi af uransaglige årsager ofte smider engangsservice i naturen.

Dels fordi EU’s forbud for første gang sætter spørgsmålstegn ved nogle produkters berettigelse på markedet, hvis de understøtter en uholdbar brug-og-smid-væk-kultur.

I Coop har vi valgt at tage konsekvensen og gennemgå hele sortimentet af engangsbestik, tallerkener, kopper, sugerør med mere. Alene i Coop betyder det en udmelding af mere end 60 mio. stykker engangsplastikservice fra koncernens butikker i løbet af 2019. Så det flytter noget. Samtidig skal en hel branche til at genopfinde sig selv og tænke i nye bæredygtige baner.

Når man ser på 2018, kan man derfor med miljøbriller notere nogle vigtige sejre. En grotesk eksport af vores miljøproblemer til Kina er standset, og vi går en ny tid i møde, hvor der for alvor bliver taget livtag med absurde og miljøskadelige forbrugsmønstre og dets understøttende katalog af produkter.

Hvad mon vi kan drive det til i 2019?

Signe Frese er CSR-direktør i Coop

På Kedonganan Beach på Bali stod turister i januar 2014 og fotograferede solnedgangen, mens der lå skrald langs kysten.
Læs også
Hvis vi kun sætter ind på genanvendelse af plastik, vil det i yderste konsekvens betyde, at vi får endnu flere varer pakket ind i plastik – og det er jo det modsatte af det, vi ønsker.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Rasmussen
  • Erik Karlsen
  • Torben K L Jensen
  • Morten Lind
  • Maria Francisca Torrezão
Henrik Rasmussen, Erik Karlsen, Torben K L Jensen, Morten Lind og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Degnbol

"stort set alle plastikposer af en vis kvalitet bliver indsamlet i Danmark". Hvordan sker det?

Britta Hansen

En vis og ikke helt ubetydelig del af de omtalte plastikposer indsamles af frivillige i by og land. Dem der bukker sig og tager posen op, hopper i luften, for at fange én eller løber for at sætte en fod på en frit flyvende plastikpose, for alt efter dens tilstand enten at lægge den i en offentlig skraldespand eller tage den med hjem (nogle er næsten helt nye og fine), vaske den og genbruge den ca. 100 gange...

Og ja, det er et supervigtigt tiltag, at forbyde diverse plastikprodukter og tage dem fra bl.a. Coops hylder. Jeg er også glad for, at Signe Frese påtaler eksportproblematikken så tydeligt, da der stadig hersker stor uvidenhed her i landet (og sikkert også i andre vestlige lande) hvad der egentligt sker med alt det plastik, vi så penibelt sorterer ... Jeg har dog to indvendinger:

Kina har revideret sin import-politik igen i løbet af 2018. Det de fik tilsendt tidligere var tit de allermest snavsede og usorterede plastikpartier, som var meget svært at recycle (og muligvis derfor simpelthen blev smidt i Yangtze floden (blot mit eget gæt)) og derfor ubrugbart. Nu vil Kina godt modtage industrielt plastik igen - men så er der jo stadig vores alles daglige plastikaffald!

Det bliver så sendt til naboerne i stedet for:

"At the same time, shipments to other countries such as Malaysia, Vietnam and Turkey increased sharply. More than half of all EU exports of waste plastics now go to these three countries. China has dropped to fourth place among the most important destinations for European plastic waste."

https://www.euwid-recycling.com/news/business/single/Artikel/european-wa...

Nu begynder også disse asiatiske lande at begrænse importen.... Så er der stadig nogle europæiske lande ud over Tyrkiet, fx Polen, der overhældes med vores alles plastikaffald, uden at have tilstrækkelige anlæg til at forarbejde det. Det har længe været og stadig er et kæmpe gråt marked!

Derfor er det desto vigtigere, at Coop og andre supermarkedskæder endelig stopper plastikvanviddet i forbindelse med fx grønt og frugt - især i økosegmentet. Lasermærkning er afprøvet, anvendes i Sverige og Holland samt til dels i Tyskland, banderoler og lign. fungerer fint også der. Men i Danmark rammes man af en plastiklavine, så snart man træder ind i et supermarked. Desuden burde der hurtigst muligt indføres refill-stationer for nogle konstant genvendende produkter, som vaskemidler og lign. i hver by(del), i det mindste i større supermarkeder. Tiden til halvhjertede tiltag må være forbi - yderligere handling er en absolut nødvendighed!

Nu må vi se, hvor helhjertet det forbud bliver. Hvis de har tænkt sig at dispensere for brugen af plastikbestik for flyselskaber, institutioner osv, så får det jo ikke tilstrækkelig gennemslagskraft.

Den synes jeg lige skal skrives to gange Britta Hansen så er der flere der ser den :
'Desuden burde der hurtigst muligt indføres refill-stationer for nogle konstant genvendende produkter, som vaskemidler og lign. i hver by(del), i det mindste i større supermarkeder'.