Læserbrev

Regeringens og DF's argumenter for Udrejsecenter Lindholm holder ikke

En ø, som i praksis på ingen måde vil have den ønskede isolerende effekt. Men som til gengæld koster væsentligt mere end at lade de udvisningsdømte blive på Kærshovedgård
23. januar 2019

Nu er der gået noget tid, siden finansloven blev fremlagt og senere godkendt. Og der er siden kommet mange sandheder frem i lyset om de forhold, som de udvisningsdømte reelt vil få på Udrejsecenter Lindholm.

Til at begynde med var Lindholm ifølge regeringen og Dansk Folkeparti en øde ø, der var langt fra befolkningen, hvor man ville have styr på de udvisningsdømte, og hvor færgen skulle sejle så sjældent som muligt.

Men nu ved vi, at det ikke er en øde ø. Det er en ø placeret i centrum af en kommune, der lever af turisme og har mange sejlende turister. Beboerne på Lindholm vil komme tættere på lokalbefolkningen, end de er på Kærshovedgård. De vil ikke være isolerede på Lindholm, da de ikke må frihedsberøves. Færgen vil i stedet få flere daglige afgange, fordi det ellers vil blive betragtet som netop frihedsberøvelse. Selv dem, der ikke har råd til at tage færgen, vil have mulighed for at tage med, fordi de vil få statsstøttet økonomisk hjælp til det.

Så er der udsagnet om, at man vil have mere styr på beboerne på Lindholm end på Kærshovedgård. Men man vil ikke få spor mere styr på dem ved at give dem en ny adresse. Der er allerede personlig kontrol af alle, der bor på Kærshovedgård, så Kriminalforsorgen, der står for centeret, på alle tidspunkter af døgnet ved, hvem der opholder sig der, og hvem der ikke gør.

Det vil sige, at mange af de argumenter, som er lagt frem af regeringen og Dansk Folkeparti for at lave et udrejsecenter på Lindholm, ikke holder i virkeligheden.

Giver dette anledning til at gentænke ideen om at vælge en ø? En ø, som i praksis på ingen måde vil have den ønskede isolerende effekt. Men som til gengæld koster væsentligt mere end at lade de udvisningsdømte blive på Kærshovedgård. Så kunne man lade de afviste enlige asylansøgere flytte ind i nogle af de mange andre statsejede ejendomme, der alligevel står tomme. Det kunne være Helsingør Hospital, Middelfarts politigård, Gigtsanatoriet i Gråsten, Haderslev Sygehus eller måske Give Sygehus?

Kan regeringen og Dansk Folkeparti stadig med ærlighed i stemmen sige, at Lindholm er den optimale placering for denne gruppe?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Tommy Clausen
Per Klüver og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Clausen

Tak for et mega godt indlæg, det er fuldstændigt tåbligt at øen Lindholm, skal være rammen om et nyt
udrejse center. En ø der har tjent Kongeriget Danmark i årtiende, med avanceret virusforskning, og expoteret vacciner til andre lande, Det vil koste en formu bare at rense øn op. Hvor for skal borgerne være underlagt syge politiker, i Vordingborgs kommune, vi der lever af turisme med det smukke Sydsjælland og Møn.
Hvis denne tåblighed bliver til noget , vil vi grattis køre de udviste til Christiansborg hver dag med bus....

"Kan regeringen og Dansk Folkeparti stadig med ærlighed i stemmen sige, at Lindholm er den optimale placering for denne gruppe?" - er det spørgsmål læserbrevet munder ud i.
Og det er vel også et spørgsmål til de øvrige partier - ikke mindst socialdemokraterne ;-)

Jørgen Tryggestad

En interessant artikel om Danmarks behandling av flygtninge og asylsøgere i "The Nation", USA's ældste og mest læste politiske ugemagasin.

‘Social Death’ in Denmark

The European country is isolating and excluding asylum seekers until they disappear from society completely.

By Nicholas Mirzoeff JANUARY 20, 2019

https://www.thenation.com/article/denmark-refugees-asylum-europe/

The Nation is the oldest continuously published weekly magazine in the United States, and the most widely read weekly journal of progressive political and cultural news, opinion, and analysis.

Jørgen Tryggestad

PS.. Et lille klip fra denne artikel:

...."But while something is clearly rotten in the state of Denmark, it’s far from an exception in Western politics. What’s happening in this former bastion of liberalism is the normalizing of white hostility to immigration. Denmark is building on Australian and Israeli tactics to form a new strategy: to disappear the refugee from society."