Den ældste og mest simple grund til at straffe forbrydelser er hævn.
»Liv for liv, øje for øje, tand for tand«, som der står i 2. Mosebog.
Gengældelsesprincippet, der er endnu ældre end Biblen, fastslår, at straffen skal svare til forbrydelsen. Det princip anses trods alt for at være primitivt i vore dage. Det er nok de færreste danskere, der mener, at offentligt ansatte bødler burde uddele knytnæveslag til dømte for simpel vold.
Men hævnmotivet har fået en renæssance i retspolitikken og spiller en stadig større rolle i retssystemet. I dag bruger man bare eufemismen ’retsfølelse’ i stedet for.
En passende hævn
De seneste ugers udmeldinger fra regeringen er illustrative. Torsdag i sidste uge kom det frem, at straffen for personfarlig kriminalitet på få år er blevet markant længere.
»Det handler om retsfølelsen, det handler om ofrene, de skal ikke føle, at de kan møde deres gerningsmand på gaden dagen efter,« lød argumentet fra »en svært godt tilfreds« justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), i P1 Morgen.
Tirsdag i denne uge meldte regeringen ud, at de vil begrænse brugen af samfundstjeneste for voldsdømte. At samfundstjeneste benyttes mere »afspejler efter regeringens opfattelse ikke en tilstrækkelig hensyntagen til offeret eller til befolkningens generelle retsfølelse«, lyder begrundelsen i lovforslaget.
Tager man udgangspunkt i retsfølelsen, er argumentet grundlæggende, at folk vil miste respekten for retssystemet, hvis en forbrydelse ikke bliver hævnet på passende vis. Staten skal slå så tilpas hårdt ned på den dømte, at det hindrer folk i at gribe til selvtægt på grund af en oplevelse af manglende konsekvens.
Det er et legitimt hensyn at lade veje ind i retsplejen. Men når hævntørsten får lov at være styrende for retsplejen, får vi et mere utrygt samfund.
Hævn over tryghed
Det ved regeringen godt. I 2015 foretog Justitsministeriets forskningskontor en grundig gennemgang af de eksisterende forskningsresultater vedrørende effekten af at straffe. Hovedkonklusionen er, at mere indgribende straffe – i forhold til de mindre indgribende straffe – ikke har nogen overbevisende præventiv effekt, og i nogle tilfælde øger risikoen for ny kriminalitet.
For eksempel bliver risikoen for at blive dømt for ny kriminalitet mindsket med omkring 15 procent, når der idømmes samfundstjeneste i stedet for ubetinget frihedsstraf. Det viser en undersøgelse Justitsministeriet selv har lavet i 2014.
Når regeringen med Søren Pape Poulsen i spidsen nu vil begrænse brugen af samfundstjeneste, lader de altså lysten til hævn få forrang for en effektiv bekæmpelse af kriminalitet. De vægter hævn over øget tryghed.
Vilkårlige overgreb
Den såkaldte retsfølelse er endnu mere farlig, når den ikke alene får forrang i strafudmålingen, men også får lov at herske, når man håndterer sigtede. Så kan den nemlig føre til fængsling af mennesker, der senere viser sig at være uskyldige.
I Danmark må man varetægtsfængsle, når det vil stride med befolkningens retsfølelse, hvis den sigtede forbliver på fri fod under efterforskningen – såkaldt retshåndhævelsesarrest. Den bestemmelse strider mod to fundamentale retsprincipper, nemlig at ingen må straffes uden dom, og at enhver mistænkt skal betragtes som uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
Danmark varetægtsfængsler langt mere end mange af de lande, vi ellers sammenligner os med. Dermed stiger risikoen for, at uskyldige borgere bliver frihedsberøvet. Og det er ikke bare en teoretisk risiko. En undersøgelse viser, at 12 procent af varetægtsfængslede bliver fuldstændig frifundet ved retten, eller at anklagemyndigheden frafalder eller opgiver tiltalen.
Det er nemt at forstå, at man kan blive krænket over forbrydelser og derfor kan ønske, at der skal slås hårdere ned på forbrydere. Det er sværere at forstå, at hvis det ønske får forrang i retsplejen, vil det sandsynligvis føre til mere kriminalitet og flere vilkårlige overgreb på uskyldige fra statsmagten.
Jo mere vi tillader, at hævntørsten bliver institutionaliseret, desto større er risikoen for, at den fornuftige danske retsstat bliver en parentes i historien.
Jeg erindrer mig Lawrence Kohlberg's levels of morality og konstaterer, at vi har en justitsminister, og et folketingsflertal, der er på level one, den med punishment and obedience, som ifølge Kohlberg gælder for helt små børn. Der er vel også tale om, med reverens til dagens Intermetzo, et overskueligt mål af intelligens.
Præcis overskrift og sørgeligt sand pointe! Og imellem de to ligger uviljen mod oplysning sørgeligt klart udstillet...
Jeg kan ikke bevise det. Men det er min oplevelse, at der bag den slags stramninger ligger spindoktorers uudtalte forventninger til øget kriminalitet, som så kan bruges til kampagner for yderligere stramninger. Tilsvarende dynamikker ligger, ligeledes ubevisligt, bag fremmedfjendtlige segmenters (ingen nævnt, ingen glemt) evigt gentagne "udlændingestramninger"
Susanne Schmidt
Retsfølelse er ikke nødvendigvis lig med hævntørst, men sådan som ordet bruges i justitsministerens argumentation for stramninger, er det ganske rigtigt, som der står nede i artiklen, en eufemisme for hævntørst.
Det er forståeligt, hvis ofre for kriminalitet føler trang til hævn, men de ville vel, hvis de kunne vælge, have foretrukket ikke at blive udsat for kriminaliteten, og hvis man skal prioritere forebyggelsen af kriminalitet højest, taler det imod stramninger. Den reelle tryghed vil være størst, når kriminaliteten er mindst, ikke når straffene er hårdest. Og helt galt er det naturligvis, når retsfølelsen bruges som argument for at fængsle folk, før deres skyld er bevist, og så oven i købet, som Pape gjorde det, erklære, at det skal føles som en straf.
Meget sandsynligt er retorikken (også?) udtryk for førvalgspanik - men vil/tør en anden regering rulle stramningerne tilbage efter valget?
Kan man ikke også se det stigende ønske om hårdere straffe, som en liberalistisk tro på det frie individ, der helt frit vælger, hvordan han eller hun vil leve. Jeg oplever en stigende individualisering i vores samfund, når vi kigger på de løsninger vi møder problemerne med: Det er den enkelte voldsmands egen skyld. Det er den enkelte, der ikke vil integreres. Det er den enkelte, der ikke vil leve sundt. Og set i det lys giver det mening med hårdere straffe, for så behøver samfundet - vi andre - ikke at føle os medansvarlige i udviklingen af eksempelvis kriminalitet.
Valg stresser politikere i en valgkamp til udprægede symptomer på PTSD - foreslår psykologhjælp så de ikke laver lortelove der ikke virker.
Kære politikere.
Politikere kan ikke være fremmedfjendske og samtidig fornuftige.
Burkaforbud fylder et halvt år: 21-årige Meryem har fået sin første bøde for at bære niqab
“22 kvinder er blevet sigtet for at dække ansigtet til. I onsdags blev det 21-årige Meryams tur.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/burkaforbud-fylder-et-ha...
Smykkeloven, maskeringsforbuddet, håndtryk for at kunne få statsborgerskab, indfører dobbeltstraf i særlige zoner, Dansk Folkeparti sår tvivl om, hvorvidt Danmark skal følge domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som mener, at Grundloven kun gælder for danskere.
Snart kommer kravet vel fra Søren Pape Poulsen, Inger Støjberg, Martin Henriksen eller Pernille Vermund efter valget, om muslimer skal have påsyet halvmåne på overtøjet, så befolkningen kan tage deres forholdsregler, når ghetto børn færdes uden for deres indhegning og kun kan straffes på lige fod med de ‘rigtige danskere’.
Eller muligvis Mette fredriksen selv kan fremsætter forslaget.
Giv os i dag vor daglige dosis opbyggelig tale fra 'Kristeligheden'
Det skulle undre mig såre, om ikke justitsminister Søren Pape Poulsen abonnerer på den selv *-*
Flere i fængsel i længere tid end før = nye fængsler.
Spørgsmålet er, hvornår der bliver stillet forslag om at de skal privatiseres?
Det går jo så godt med det i USA..
Det er som om at de domsmænd og nævninge, som vi har installeret i retterne for at tage sig af retsfølelsen, ikke er nok. De sidder ellers med al den viden om sagerne, som vi andre, herunder politikerne ikke har.
Konservative politikene vil have mere fokus på den politiske retsfølelse, den som kan tale til folk, som har hørt om sagerne i Ekstra Bladet, og kan krænke dem. Og som vi læste om forleden her i Information, så er det i højere grad den højreorienterede del af ( i) os, som bliver krænkede....
Dobbelt straf for alle i zoner - Bor du i et område hvor der foregår massiv skatte spekulation og anden økonomisk habitbandit forbrydelser, så dobbelt op med straffen! Dobbelt op på fartbøder på veje med massive fart overtrædelser. osv
Ligesom volds kriminalitet i visse områder.
Lighed for hævnen for forkert selskab.
Det eneste sted vi ikke skal pille i den såkaldte "retsfølelse" er åbenbart når både Thomas Borgen, Finanstilsyn m.fl. kan stå frem og sige de ikke har gjort noget ulovligt!
Retsfølelse.....hmmm....
Jeg vil her altså gerne tilføje, at ja, hævnfølelsen var der også i gamle dage, i antikken, også blandt jøderne. Men det citat fra Mosebøgerne som den her artikel indleder med er korrekt; det er konklusionen så ikke. Fordi jøderne, de lærde blandt dem, udviklede, med tiden, en helt anden retspraksis, så det der egentligt skete var at hvis en mand f.eks. var skyld i at en anden mand mistede sit øje, ja så skulle den første mand betale en sum penge, stor eller lille, til den anden mand og hans familie :) Sådan var jødernes retspraksis i mange tusinde år.
De de kristne så fik fat i det gamle testamente, så tog de, hvad der stod deri alt alt for bogstaveligt!
Det var derfor man i middelalderen hængte folk for stort set alting, huggede hånden af personer, der stjal - fordi man ikke havde indsigt i jødedommens moralske kompas og etiske retspraksis!
Den såkaldte retsfølelse er, præcis som det fremgår af artiklen, en eufemisme for hævn. Forbrydere skal ikke blot frihedsberøves, de skal, så langt det overhovedet er muligt, underlægges nogle omstændigheder, der som minimum er ubehagelige og helst gør ondt. For det tilfredsstiller det omgivende samfunds sans for retfærdighed.
Den primitive logik er fuldstændig identisk med den logik, der ligger bag tortur og statsautoriserede henrettelser - rendyrket barbari, der på ingen måde står tilbage for selv den værste forbryders gerninger.
Men det er måske det vi er? En flok barbarer?
@René Arestrup
02. februar, 2019 - 15:44
Overskriften har helt sikkert noget for sig, og det kan synes primitivt, at samfundet og ofrene ønsker hævn for på den måde at genoprette en (primitiv?) form for retfærdighed. Så langt er vi enige, tror jeg.
I dit forøvrigt velformulerede indlæg, kommer du ikke ind på, hvad alternativet til straf og hævn er.
Det kunne være interessant at høre, hvad du mener, at der skal ske med forbrydere.
Du er vel enig i, at samfundet har et helt legitimt behov for at vise sin (stærke) misbilligelse over for forbrydelser eller hvad ?
Retsfølelsen er en bekvem guddom af dyrke. Den bruges som begrundelse for stramninger, uden det er dokumenteret, at den er blevet krænket. Det handler mere om de enkelte politikeres egne agendaer og 'mavefornemmelser'.
Det krænker min retsfølelse at 12 procent af varetægtsfængslede bliver fuldstændig frifundet ved retten, mens antallet af varetægtsfængslede stiger. Men det er åbenbart ikke salgbart politisk i øjeblikket, at støtte det synspunkt
@Erik Fuglsang
Det korte svar er frihedsberøvelse - som i sig selv er et temmelig radikalt indgreb i et menneskes liv.
Du har helt ret i, at samfundet nødvendigvis må sanktionere forbrydelser, først og fremmest for at beskytte retsstaten mod selvtægt. Men naturligvis også for at beskytte samfundet mod asociale og voldelige individer.
Problemet i den standende debat er imidlertid, at nogle (...) synes at mene, at frihedsberøvelse ikke er straf nok, men at forbrydere, under afsoning, skal udsættes for allehånde fornedrende, ydmygende og umenneskelige vilkår. Som en slags tillægsstraf. Eller hævn, om du vil.
Nu er det imidlertid sådan, at de fleste forbrydere, på et eller andet tidspunkt, bliver lukket ud igen, hvorefter de forventes at fungere som lovlydige samfundsborgere, på lige fod med alle os andre, og alene af den grund er det næppe særlig hensigtsmæssigt eller konstruktivt, at civilisere disse mennesker med uciviliserede metoder.
Der findes talrige, beskæmmende eksempler på hævn-motiverede fængselsessystemer rundt omkring i verden, blandt andet i USA, hvor hævn er en alment accepteret og integreret del af det amerikanske straffesystem. De kummerlige fængsels-forhold skal tilsyneladende tjene som en form for lise for ofrene for forbrydelserne.
Desuden bliver det ofte hævdet - og ikke mindst i USA - at straf i sig selv virker præventivt, altså at udsigten til at blive spærret inde i en uciviliseret galeanstalt vil afholde mennesker fra at begå forbrydelser. Det er der absolut intet videnskabeligt belæg for.
Tværtimod er der meget, der tyder på, at det virker lige omvendt al den stund at recidiv-procenten (tilbagefald/gentagen kriminalitet) er højere i USA end i fx Danmark.
Sat på spidsen kan man spørge: Hvis man behandler mennesker som dyr, hvad kommer der så ud i den anden ende?
Men vi kan selvfølgelig også vælge den ultimative løsning. Injektionen. Job done. Problem solved!
René Arestrup
03. februar, 2019 - 13:31
Mange tak for et velovervejet svar, som jeg kun kan tilslutte mig.
Der kommer næppe noget som helst godt ud af de hævn-motiverede fængselsessystemer rundt omkring i verden, som du helt rigtigt pointerer. Og ja, selvfølgelig skal der også arbejdes intenst med resocialisering for de indsatte, så recidiv-procenten kan komme så langt ned som muligt.
Det er i alles interesse - selv i ofrenes.