Kommentar

Sæt fuld skrue på udvikling af moderne atomkraft og syntetisk kød

Hvis verden havde tilvalgt atomkraft i 1980’erne i stedet for at lukke ned for den, ville klimaforandringerne ikke have det omfang, vi nu ser. Klimakrisen er for alvorlig til, at vi har råd til at have ideologiske filtre
5. januar 2019

Hvis vi skal have bare en rimelig sandsynlighed for at undgå katastrofale klimaforandringer, skal hele verdens CO2-udslip reduceres kraftigt nu for derefter at halveres i 2030 og gå i nul i 2050. Det viser den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC. Der er ikke noget lige nu, der tyder på, at de mål bliver nået.

Heller ikke Danmarks klimapolitik lever op til IPCC’s minimumkrav. Vores regering planlægger en mere gradvis og forsinket reduktion, hvilket er problematisk, da det er afgørende, hvor meget CO2 vi lukker ud, inden vi bliver CO2-neutrale. Hvis vi som et af verdens rigeste lande ikke kan leve op til IPCC’s minimale krav, ja, så ser det skidt ud.

Så vi må handle langt hurtigere. Vi må sætte os nogle mere ambitiøse klimamål og dermed være den rollemodel, som resten af verden har brug for. Jeg vil mene, at det er realistisk, at Danmark bliver CO2-neutral senest i 2035 og derefter CO2-negativ. Altså, en samlet negativ udledning efter 2035.

Invester i lagring

Vi må handle på mange fronter. Vi må accelerere udbygningen af sol og vind, elektrificere vores transportsektor og omstille landbruget til en CO2-neutral produktion. Vi må gøre alt det, vi gør nu, bare hurtigere.

Derudover må vi investere kraftigt i udvikling og implementering af CO2-lagring. Norge har arbejdet med CO2-lagring i 22 år og sammen med andre forsknings- og pilotprojekter rundt omkring i verden høstet vigtig erfaring, som vi kan bygge videre på.

Undersøgelser fra De Nationale Geologiske Undersøgelser, GEUS, viser, at der i den danske undergrund er god plads til en sikker lagring af al den CO2, som vi kan få fat i, og teknologien til at opsamle CO2 enten fra røggasser eller direkte fra luften er enten udviklet eller godt på vej.

Hvis vi for eksempel kombinerer vores biobrændselsanlæg med CO2-lagring, får vi et anlæg med samlet negativ CO2-emission – altså en CO2-støvsuger.

Ifølge IPCC bliver det afgørende, at verden implementerer CO2-lagring på global skala. Størrelsesordnerne er enorme. Det, vi har brug for, er en slags omvendt olieindustri, der opfanger, transporterer og deponerer mange milliarder tons CO2. Den teknologi skal udvikles og testes, og her kan vi spille en vigtig rolle.

Syntetisk kød

Oven i alt dette må vi også skrue kraftigt op for forskning og udvikling af grønne løsninger. Her er der ud over CO2-lagring to områder, som er særligt interessante. For det første kan udviklingen af syntetisk kød (og mælk) spille en vigtig rolle. Hvis det lykkes at producere rigtigt kød uden stordrift af klimaskadelige dyr, så vil vi som vikingerne i Valhalla kunne spise grisen igen og igen uden at slå den ihjel – og samtidig plante skov på de enorme arealer, der nu bruges til dyreproduktion.

Det vil betyde nul metan fra køerne og CO2-optag via skovene. Vi kan selvfølgelig også vælge at blive vegetarer, men jeg tror ikke, at vi kan nå at omvende hele verden til den løsning hurtigt nok – og hvis det kan lade sig gøre at producere syntetisk kød billigt, ja, så er det problem jo løst.

Forsk i atomkraft

Det andet forskningsområde, som er særligt interessant, er moderne atomkraft. I Danmark findes firmaet Seaborg, der udvikler en thorium-reaktor med et design, der umuliggør en kernenedsmeltning, og hvor affaldsproblematikken er voldsomt forbedret.

Det er et faktum, at hvis verden havde tilvalgt atomkraft i forrige århundrede i stedet for at lukke ned for den, så ville klimaforandringerne ikke have det omfang, som vi nu ser.

Hvis Danmark havde tilvalgt atomkraft i 1980’erne i stedet for at forbyde den, så ville vi have undgået emission af flere hundrede millioner tons CO2. Set i bagklogskabens klare lys er det klart, at det var en fejl at fravælge atomkraften.

Den fejl må vi ikke gentage, og derfor må vi støtte forskningen, om ikke andet fordi resten af verden sandsynligvis vil få brug for den teknologi, ikke mindst til at dække det ekstra (og sandsynligvis meget store) energibehov til CO2-indfangning og -lagring. Den model, som Danmark har valgt, hvor vi bruger biobrændsel som stabiliserende energikilde, er hverken bæredygtig eller globalt implementerbar – der er ikke skov nok i verden. Vi har brug for flere virkemidler, og atomkraft er et af dem.

Udfordringerne med klimaforandringerne er for alvorlige til, at vi har råd til at have ideologiske filtre.

Vi har brug for alle de teknologier, vi overhovedet kan få fat i, og de skal udvikles og implementeres meget, meget hurtigt.

Vi hører tit, at »Danmark har den grønne førertrøje på«, men der er ikke meget lederskab i at dumpe lidt mindre end de andre. Som et af verdens rigeste og mest velorganiserede lande er det simpelthen vores pligt at gå foran i kampen for klimaet – alt andet vil være skammeligt og dumt.

Jesper Møller Grimstrup, ph.d. og forsker i teoretisk fysik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkenberg
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben Skov
  • Thorkil Søe
Jens Falkenberg, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov og Thorkil Søe anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da det glade vanvid, hvis vi - styret af irrationelle fordomme - undlader at støtte op om dette projekt!

Peter Beck-Lauritzen, Peter Fenger Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Det er sandt - Irrationelle fordomme leder aldrig til noget godt.
Men der findes så mange gode rationelle grunde til at afholde sig fra a-kraft, at det store spørgsmål må være hvordan det dog lykkes fortalerne, at overse disse, i deres forblændede (dybt irrationelle) fascination af a-kraft.

Det vil nemlig være langt dyrere, tage meget længere tid og alligevel ende med løsninger, der på de fleste væsentlige parametre er vedvarende energi-kilder underlegen - at erstatte den nuværende fossile energi-produktion med a-kraft i betydelige mængder.

A-kraft kan være en udmærket løsning enkelte steder med høj koncentration af energikrævende industri eller beboelse.
Men den eneste grund til at a-kraft fortsat diskuteres som bredere global løsning, er vores ufattelige langsommelighed med udvikling og udbredelse af vedvarende kilder og integrerede lagringssystemer.

Lars Hybel, Ole Frank, Henrik Rasmussen, Peter Beck-Lauritzen, Britta Hansen, Olaf Tehrani, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Hans Larsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Med moderne a-kraft menes forskellige former for Thorium-reaktorer, hvor den mest lovende teknologi ser ud til at benytte smeltet salt til køling.
Thorium-reaktorer er stadig på forsøgsstadiet og det er usikkert om det vil være muligt at udvikle en reaktor, der kan drives kommercielt inden for nærmeste fremtid.

Ole Frank, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Jan Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vis mig et sted, hvor det er lykkedes at rydde op efter et havareret eller udtjent AKraftværk. Hvorfor skabe nye problemer for de næste mange generationer i forsøget på at løse den udfordring, vi selv har skabt ? Kloden ville i fremtiden være oversået med øer af no-go zones, de ikke kan anvende og den ville komme til at ligne en fodbold med mæslinger i tusinder af år.

Hvad er den videnskabelige forklaring på, at kød er så stor en del af den menneskabte CO2 udledning ? Hvor stammer det kulstof fra, som koen bøvser og prutter ?

Peter Beck-Lauritzen, Britta Hansen, Trond Meiring, Hans Larsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Thorium reaktor er hvad en stor forbruger af energi som jeg drømmer om, men det koncept der kræves for dette skal lykkes, er en stærk stat, virksomheder der er i besiddelse af den nødvendige viden og økonomiske formåen, hvilket afskærer dele af verdens borger for deltage i ræset efter hurtige giga mega bits, og så det der med hvad vi skal spise, og her skal der ikke skrives om drabet på samleveren men, der skal 7 kilo plante protein til et kilo animalsk protein ok og så er der ikke medregnet de ressourcer der skal til at frembringe disse kilo, vand, foder, brændstof, transport, o.s.v. hvis vi vil, kan vi ernære det dobbelte af det antal af individer der lever på planeten hvis vi ernære ved at spise plante kost, jamen jeg kan ikke lide det der plante føde! hele konceptet i vores hjerner skal laves om, så kødet forsvinder fra vores måde at tænke ernæring, men jeg vil gerne gnave i en griseskulder, det er et opgør med vanerne der skal til og hvis du er så vild med animalsk føde så spis dig selv, og så var der det der med befolkningstilvæksten, kan vi ikke snart enes om at den må stoppe, mennesket må tage ansvar. hvem skal bestemme? husk at du er født død og du har et liv at gøre godt med, så fortsat god dag.

Michael Frommelt

Meget positivt. Men du har glemt at tilføje, at alt imens der burde sættes "fuld skrue på udvikling af moderne atomkraft", så burde man også satse på de teknologier, der er til rådighed nu og gå straks i gang med at udbygge dem. Klimaet og miljøet vil ikke vente.

Torben K L Jensen

FN´s seneste klimarapport fortæller at det haster og at der er 10-12 år før vi når "Tipping Point" eller der hvor udviklingen bliver irreversibel - Det tager mindst ti år fra det første spadestik til anlægget kan koblet på nettet. Det er for sent og vildledende i det hele taget bare at tænke på noget der er dyrere end vindkraft,så stop fantasierne,kom med realiserbare som feks. om Ørsted kan bygge alle de vindmølleparker der kan gøre Danmark 100 % fri af fossil energi inden 2030 uden anden statsfinansiering end nettet på land.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Trond Meiring, Steffen Gliese, Torben Skov og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Kære Samuel Grønlund
Du påstår en masse, men dokumenter intet - altså varm luft :-)

Her er lidt tal fra statens egne skuffer:
Den danske vind-energiproduktion svarer til 47 % af danskernes elforbrug og 8 % af energiforbruget. Men 49 % af vores elforbrug bliver dækket ved import, hvor vindstrøm udgør kun 7 %.
Det hjemlige forbrug af dansk-produceret strøm udgør 57.895 TJ. Vinden heri udgør 47 % svarende til 27.210 TJ.
Importen udgør 54.785 TJ; vinden udgør 7 % af dette, svarende til 3.835 TJ.

I alt forbruger vi således 31.045 TJ vindenergi, svarende til 28 % af vores elforbrug og 5 % af vores energiforbrug. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/pub2017dk.pdf v

Hvor mon resten kommer fra? Rigtig gættet: primært kul og gas. Så skal alle køre el bil, ja så skal vi finde en anden måde at producere strøm på. Det eneste alternativ er A-kraft.

Luna Zamokaite, Kasper T. Mortensen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Menneskene må indrette sig efter klodens temperaturstigninger og -fald i takt med, at den indfinder sig. Så længe, der er fossile brændstoffer at brænde af, så vil det ske!

Kloden skal nok bestå: sandsynligvis med stærkt reduceret befolkningsmasse, men overbefolkning, sult og heraf afledte katastrofale levevilkår har hidtil været alvorlige dommedagsprofetier, så lad dem prøve noget nyt, de kommende mange generationer.

Samuel Grønlund

Kære Michael Frommelt,
Jeg er ikke din lærer. Det jeg skriver er korrekt og kan let bekræftes ved søgning i offentligt tilgængelige kilder. Søg på Thorium-reactor eller molten salt-reactor og du vil finde det hele.

Hvis du ønsker kan vi godt kalde det du skriver for vel-dokumenterer - jvf den fine link - men til gengæld er det helt irrelevante tal og ubrugelige konklusioner i forhold til emnet - så det kvalificerer dårligt nok som varm luft ;-)
Hvis alle skal køre el-bil og vi ikke længere skal brænde ting af i vores energiproduktion, må vi sætte nogle flere vindmøller og solceller op - længere er den ikke!

Steffen Gliese, Henrik Rasmussen, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

På kort sigt må skovrejsning absolut være at foretrække. Hvis vi vil, kan danmarks skovareal øges med flere hundrede procent på ganske få år. Det vil købe mere tid til omstilling af samfundet. Der bygges alt for lidt med træ.
Det har information skrevet om for nyligt.
Og så må vi sørge for at feje og rive skovbunden pænt, så der ikke går ild i visionerne ;o)

Klaus Lundahl Engelholt, Jens Falkenberg, Ole Frank, Peter Beck-Lauritzen, Jan Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Hvad er den videnskabelige forklaring på, at kød er så stor en del af den menneskabte CO2 udledning ? Hvor stammer det kulstof fra, som koen bøvser og prutter ?"

Gode spørgsmål, som det lader til at få mennesker helt har forstået. Jeg skal her forklare så simpelt så muligt, så det er meget simplificeret og i ultra runde tal:

Forklaringen finder man i biologien, kemien og i fysikken. Det kaldes fotosyntese og respiration, og det har vi sikkert lært engang, men for at genopfriske:

Planter (og plankton mm.) kan selv skabe det materiale organismen er bygget op af. De optager CO2 fra luften, og vand gennem deres rødder, og så kombineres de to til sukker via "fotosyntese", hvor planten samtidig binder energi fra Solens lys. Fotosyntesen sætter vand og CO2 sammen til sukker, og samtidig frigiver processen ilt. Sukkeret bliver i planten sat sammen til længe kæder af sukker kaldet Cellulose. Ultra simplificeret!

Mennesker, andre dyr, mange bakterier, svampe mm. får energi ved at fordøje sukker fra planter. Vi kan ikke binde energi fra solen, så derfor bruger vi den i sukkeret fra planterne. Processen hedder Respiration. Vi indånder ilt, som forbrænder sukker, og danner CO2 og vand. Mange dyr, såsom mennesker, kan ikke fordøje cellulose, men kun sukker fra planterne. Det er derfor vi mennesker desværre ikke kan leve af at spise græs.

En ko har derimod et specielt fordøjelsessystem, og i maven på den lever der mikroorganismer, som kan omdanne cellulosen fra planter til sukker. Ret smart! Nogle af disse mikroorganismer producerer dog også ret meget metan (prut), og metan er en meget potent drivhusgas. Drivhus effekten af et ton metan svarer til 25 tons CO2.

Som man kan se udskiller planter ilt og dyr CO2 (+prut), og i de levende organismer frigives energi når de omdannes. Det hele hænger sammen i et kredsløb.

Samtidig er der det man i biologien kalder fødekæden. Den siger at kun ca. 10% af det græs en ko spiser bliver til ko. Resten, 90%, bliver forbrændt og ryger ud som CO2 (eller metan). Hvis vi spiser koen, så brænder vi de sidste 10% sukker af, og udleder det som CO2 og prut.

Hvis man har en hektar jord, kan man også plante f.eks. hvede, som indeholder meget sukker og lidt cellulose. Hveden optager CO2. Dvs. at vi stort set kan omdanne det sukker hveden består af til energi. Derved frigør vi al den CO2, som er bundet i sukkeret, men vi springer koen over, og pga. fødekæden får vi dermed ti gange så meget energi til rådighed.

Man kunne også plante, den hektar jord man havde, til med skov. Planterne i en skov optager meget mere CO2 fordi de vokser meget mere i højden end hvede og græs. Hvis man planter skov, kan man til gengæld ikke spise træerne, og det kan køerne heller ikke. Det er derfor man fælder skov, for at kunne plante græs til køerne, så vi kan spise dem.

Måske kan man fornemme at det ikke er så smart, men lad os prøve at se på tallene:

10 kg hvede kan vi spise, eller via koen lave om til et kg kød. Den CO2 hveden optager, er meget lavere end skov, og hvad enten vi spiser hveden eller koen, så havner den selvsamme CO2 tilbage i atmosfæren. Hvis vi spiser koen, har den brugt 90% af den energi vi spiser koen, for selv at få. Derudover udleder koens mave samtidig metan, som er en 25 gange stærkere drivhusgas end CO2. På plussiden finder nogen mennesker de røde bøffer.

Det ville være godt, hvis vi bare kunne plante græs til køerne, hvede til os selv og skov som kunne guffe CO2, men vi er ved at have opbrugt den jord som kan opdyrkes, og derfor fælder vi skov. Der skal fældes 10 gange så meget skov, hvis vi vil spise kød, som hvis vi spiser planter. Der nogen som taler om at spise insekter, men hvis vi skulle opdrætte dem i global målestok, er de også dyr, så de udleder også CO2, og de skal leve af et eller andet, så de indgår også som et led i en fødekæde.

Til gengæld er de rige på protein, men det er en anden historie.

Kent Bajer, Peter Beck-Lauritzen, Britta Hansen, Samuel Grønlund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Det syntetiske kød vil formentlig bestå af f.eks. stamceller. Disse dyrkes på en overflade som bla. består af sukker fra planter. På den måde er de stadig et led i en fødekæde. Alting tyder kraftigt på at vi kommer til at få alvorlige problemer med fødevaresikkerheden i dette århundrede. Dermed vil mad blive dyrt, og flere end i dag vil ikke have råd til at spise kød, hverken fra køer eller laboratorier.

Det syntetiske kød vil også stadig dampe størstedelen af sukkeret af som CO2, og kun en lille del vil blive til "kød". Bare det at dyrke planterne som skal levere sukkeret bruger energi, og i dag er brug af energi lig med dannelse af CO2. Jeg kan næsten høre nogen tænke, at DK er langt foran med vindmøller, men hvor er de elektriske mejetærskere?

Ift. Thorium, så oplevede jeg Tjernobyl sammen med en gruppe fysikere, så jeg var længe ekstremt skeptisk overfor atomkraft, og Fukushima gjorde ikke tingene bedre, men sådan nogle "pettitesser", og vi nok nødt til at acceptere for at købe os tid. En thorium reaktor er langt mere gennemtænkt, end de reaktorer man har nu. De er baseret på en tidlig prototype af atomkraft, som alle kastede sig over, uden at lytte til de fysikere som påpegede at man snildt kunne lave noget smartere.

Dog er det en sandhed med modifikationer at sige at nogen form for atomkraft er ufarlig, og det gælder også for thorium reaktorer og breeder reaktorer. Samtidig er de ikke bæredygtige i længden. Verdens samlede reserver af uran og thorium er stadig ydderst begrænsede.

Til at købe os tid, helt klart. Især, hvis vi kan finde på en smart luftkanon til at skyde affaldet ud i rummet, for selvom en thorium reaktor producerer mindre affald, så laver den stadig noget man ikke har lyst til at leve i nærheden af.

Jan Nielsen, Trond Meiring, Arne Thomsen, Klaus Vink Slott og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Fint og overbevisende indlæg, Grimstrup, tak for det!
Negativ CO2 udledning, som du så klart redegør for ,mener jeg DK kan og bør gå forrest med og vise verden, at der er en vej udenom smalhals og påtvunget vegetarisme eller insektmad.
Grønland kunne blive et rummeligt deponi område i takt med dens afisning og polarhavets farbarhed. Olietankere kan ombygges til at fragte tøris, Mærsk kan ombygge deres olietanker dertil og indkassere CO2 kvoter i dette scenarie- i øjeblikket dog blot 2 -300 kr pr ton, men ved en tonnage på 250.000 tons bliver det også til penge! På Island har de netop bevist, at de udvikler kalksten i undergrunden ved CO2 nedpumpning der. Alternativt kan man bruge bio CO2 til grundstof ved fremstilling af biobrændsel eller plastik via grøn elektricitet og hydrogen fra vand hydrolyse. Eller hvis en ny istid truer engang; lukke den ud i atmosfæren igen forudsat den ikke er omdannet i basisk undergrund.

Der er faktisk masser af spændende forretninger og jobs i at frelse kloden for klimaundergangen, så se at komme i gang istedet for at hænge med mulen - Gode nytår vil jeg nu ønske :)

Nils Lauritzen

Er det ikke ved at være på tide med en artikelserie, der behandler, hvordan vi administrerer en verden på uafvendelig vej mod katastrofen ?
Nu har vi først haft en lang debat om, hvordan vi får skeptikerne til at erkende de naturvidenskabelige fakta. Dernæst har vi gennem nogle år haft en debat om, hvilke tiltag der kunne have været gennemført, så katastrofale klimaændringer kunne have været undgået, hvis de var implementeret i tide.
Nu er det for sent og vi bør forholde os til, hvordan vi undgår det rene ragnarok på vej mod afslutningen.

Morten Balling, Arne Thomsen, Trond Meiring og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Ask Løvschall-Jensen

Tak for et godt indlæg! Jeg er lidt ked af at der går diskussion i kommentarer om vind vs atomkraft. Jeg syntes netop indlægget fastslår helt i tråd med IPCCs rapport at der skal satses kraftigt på sol og vind med udvidelse på 1000% af kapaciteten i 2010. Men vindmøller producerer jo kun strøm når vinden den blæser og der findes endnu ingen lagringsteknologier der kan lagre energi på de skalaer det vil kræve at køre på den vind og sol. Teslas batteri i Australien der kan lagre 100MWh og levere op til ca 100MW i en time kostede 100millioner dollars. Med andre ord vil det koste 200millioner dollars eller ca 1.2 milliarder kroner at lagre blot en times vindmøllestræm fre Horns rev 3 der leverer 200MW. Skal man kunne lagre danmarks samlede elforbrug i bare nogle få timer bliver prisen helt uoverkommelig selv med de forventede fald i pris langt ud i fremtiden.
Så det vi bør snakke om er hvad der skal producere strøm når vinden ikke blæser. Idag er det fra kul, gas og biomasse. Alle partier virker til at ville fortsætte mod mere biomasse som idag primært er fra skove fra østlandene og Rusland. Det betyder øget skovfældning i stedet for nyplantning som vi har brug for for at optage co2. Derudover er Danmarks forbrug af biomasse allerede det dobbelte per indbygger af hvad der er tilgængeligt per verdensborger og altså ikke bæredygtigt.
Det vi konsekvent vælger at overse i debatten herhjemme er at IPCC i samme scenarier viser st atomkraft også skal udbygges drastisk med niveauer op til 500% udbygning fra 2010 niveau for at vi kan holde os til 1,5 graders stigningen. Det gør atomkraft til en af de største enkeltstående kilder til co2 fri energi på verdensplan og at vælge at se bort fra den uden en debat er skødesløst. Atomkraft er idag noget helt andet en det var da værkerne blev bygget for 40-50 år siden. Men vigtigere endnu så er den såkaldte 4. generation af værker rykket meget tættere på. Det er værker der er fundamentalt anderledes end de oprindelige værker. Det er blandt andet værker der ikke kan nedsmelte og som kan brænde dele af det eksisterende atomaffald af. Jeg frygter at den kolde krigstids feygt for atomkrig stadig spøger og sætter os ude af stand til at vurdere energikilde atomkraft fordomsfrit og jeg frygter at vores iver efter at få udbredt 'vedvarende' kilder i stedet for ressource og klimamæssige bæredygtige kilder forhindrer os i at bremse den globale opvarmning og derfor håber jeg inderligt at alle vil forsøge at kigge på alle kilder uden fordomme.

Niels Jakobs, Morten Balling og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Der er jo det vi forsøger.
Men fortalerne for a-kraft har vanskeligt ved at acceptere den saglige fordomsfri konklusion, der tydeligt viser at det hverken vil være realistisk i forhold til den tilgængelige tidshorisont for udvikling og udbredelse, eller omkostnings-effektivt sammenlignet med vedvarende kilder og integrerede lagersystemer, at erstatte den nuværende fossile energiproduktion med a-kraft.

Fortsat diskussion om A-kraft i nogen videre global udstrækning, må derfor opfattes som vildledning, der hæmmer hvis ikke direkte modarbejder udvikling og udbredelse af vedvarende kilder.

Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Morten Balling og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

For lidt over et års tid siden blev jeg også mødt med Thorium argumentet, af en meget opbragt Asocial Alliance tilhænger der havde set lyset.
Efter et par søgninger på nettet fandt jeg frem til reaktor typen i dag, udelukkende er et projekt i Indien og Kina. Alle de andre atommagter har forsket i metoden og opgivet. Altså, USA, Japan, Tyskland og Frankrig har alle konkluderet, den ikke virker.

Endvidere er det værd at have fokus på, hvad prisen på atomkraft er i dag; i England regner de med, el prisen fra deres nyeste et af slagsen, ender i nærheden af 3 gange prisen på havvind. Altså, du kan få tre gange så meget havvind, i forhold til atomkraft.

Så er det det store spørgsmål om, hvad gør vi, når vinden ikke blæser? Først og fremmest, så er det altid lokalt vinden ikke blæser. Det handler altså om, hvor møllerne står og hvor mange der er. Parret med, hvordan er muligheden for at flytte den producerede strøm, i fohold til, hvad er forbruget?

Det hele ender altså med forbruget. Hvilke for den eftertænksomme ikke er så overraskende. For hele øvelsen med vores alle sammens klima, er jo vi skal forholde os til vores forbrug. Måske vi skal finde ud af, ikke at bruge en ressource, når den ikke er tilstede.

Jeg ser Thorium vækkelsesbevægelsen, som endnu et forsøg på, at slippe uden om at skulle forholde os til virkeligheden; vi skal ligge vores livstil om.

Kent Bajer, Steffen Gliese, Henrik Rasmussen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Thomas Christensen, Kim Houmøller, Jens Kofoed, Britta Hansen, Niels Østergård og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

I er begge inde på noget centralt. Det er en god idé at kombinere vind, sol og nyere reaktortyper, men der er ingen af delene, som hver for sig kan erstatte olie, kul og gas. Heller ikke kombineret.

Der er også et meget væsentligt problem med at sprede plutonium ud over hele Verden, i modsætning til i dag, hvor den er koncentreret nogle få steder, hvor den er relativt godt kontrolleret. Vi har ikke lyst til at plutonium havner på forkerte hænder.

Torben - Nielsen

Den debat der kører nu om mere, nyere atomkraft, minder meget om den tilsvarende debat, der kørte tilbage i tredserne, dengang var der tale om at indføre fusionsenergi.

Der blev talt meget om at man ville udskifte de eksisterende fissionenergi baserede kraftværker med avancerede fusionskraftværker.

Man manglede bare liiiige de sidste nødvendige teknologier.

Men med det tempo, som den teknologiske udvikling havde på dette tidspunkt, regnede man med, at det ikke ville tage mere end et årti eller to, før de sidste problemer var løst.

Det er nu mere end halvtreds år siden og vi har stadigvæk ingen brugbar fusionsenergi.

I dag regner de mere optimistiske at vi først har fusionsenergi om mere end halvtreds år, og de mere pessimistiske regner med at vi først har fusionsenergi om mere end hundrede år.

Også selv om det vil kunne løse en stor del af klodens energibehov.

Derfor vil jeg være lidt forsigtig med basere fremtidens energiproduktion på forventede fremtidige udviklinger.

Altså, vi skal have eksempler på den teknik, vi skal have rullet ud i den nærmeste fremtid, vi kan ikke satse på, at nogen finder de vise sten engang ude i fremtiden.

Steffen Gliese, Trond Meiring og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Arne Thomsen

Hvis man bruger de klassiske reaktortyper, og omstiller en stor del af Verdens elproduktion til atomkraft, så løber vi meget hurtigt tør for uran. Så vidt jeg husker, fra sidste gang jeg prøvede at regne det ud har vi til 10-20 år. Hæng mig ikke op på tallet, for det er fra hukommelsen, men det bygger bla. på væksten i det globale energiforbrug.

Ergo er atomkraft kun en løsning, hvis man kan få de nye reaktyper til at fungere. Det kræver at man bygger en masse nye værker. Det er jeg en smule skeptisk overfor at vi kan nå, samtidig med at vi skal lave el-transport, el-landbrug mm. Det er mange udfordringer samtidig.

Derudover er der fødevareproblemet, som slet ikke får fokus nok. Hvis folk først begynder at sulte for alvor, og det ligner et spørgsmål om 10-30 år, så bliver det virkeligt svært at få dem til ret meget andet end at slås, ødelægge alting og spise hinanden. Det har historien nogle ret fæle eksempler på.

@ Morten Balling
Netop derfor må vi her og nu bruge ALLE midler - incl. atomkraft - og tillige bredt orienteret motivation - for at beskytte klimaet - nu, hvor tiden er ved at løbe ud.

Peter Beck-Lauritzen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Jeppe Willads Petersen

@Peder Bahne: Tag et kig over på Barsebäck. Her afsluttes oprydningsarbejdet i løbet af dette år. Herefter river man bygningen ned og grunden forventes at være ryddet i løbet af 2020. Det radioaktive materiale skal deponeres i undergrunden nær Uppsala. Hele dekommisioneringen er finansieret af elpriserne fra Barsebäcks aktive periode, på trods af at det kun fik lov til at være aktivt i under halvdelen af den forventede levetid.
Du kan stadig nå at få et kig på sagen, hvis du kan samle 9 andre. Barsebäck arrangerer gratis rundvisninger: https://www.uniper.energy/barseback/en/contact-us/visit-us

Hvad angår dyrenes udledning er den vigtigste faktor rigtigt nok bøvser og prutter, som udleder gassen metan (CH_4). Her kommer både kulstoffet og brinten fra den føde dyrene indtager (nøjagtig ligesom hos os).

https://da.wikipedia.org/wiki/Thorium?wprov=sfla1Nuclear physicist Victor J. Stenger, for one, first learned of it in 2012: ( altså Thorium fission)

It came as a surprise to me to learn recently that such an alternative has been available to us since World War II, but not pursued because it lacked weapons applications.
Altså Bahne m.fl.: Plutonium er IKKE noget som fremkommer fra Thorium energi produktion!