Læserbrev

Simon Emil Ammitzbøll-Bille om 3F-kampagne: I 1992 voksede hundredtusinder af børn op med arbejdsløse forældre

Bagstræberisk ønsker 3F sig tilbage til det økonomiske morads i 1992, hvor fattigdommen var lige fordelt og spredte sig over hele landet. Hvor Danmark fattedes penge. Hvor generationer voksede op i arbejdsløshed med bristede illusioner og trang økonomi. Hvor levetiden var kortere og fremtiden uvis
28. januar 2019

Åh, bare vi kunne vende tilbage til 1992, det sorgløse år.

Dengang hvor rengøringsassistenter, direktører og fabriksarbejdere stod sammen skulder ved skulder, og hvor det kulminerede i national ekstase, da Danmark bankede tyskerne og blev europamestre i fodbold.

Det var dengang, hvor ligheden blomstrede.

Det var meget bedre i 1992. Det mener i hvert fald fagforbundet 3F, der i en ny kampagnevideo drømmer sig tilbage til fortiden. Men er det nu også rigtigt, at det var så godt i 1992? Nej.

Indrømmet, jeg vil da gerne fejre endnu et europamesterskab og nyde de varme og lyse sommeraftener. Men pakker vi romantikken væk, er der alt mulig grund til at håbe, at vi aldrig får en gentagelse af 1992.

Det er korrekt, at ligheden var stor. Det skyldtes ikke mindst de mere end 300.000 arbejdsløse danskere. Hele 11 procent af arbejdsstyrken stod uden arbejde. Det er ikke tider, jeg som økonomiminister drømmer mig tilbage til.

I dag er beskæftigelsen højere end nogensinde, og ledigheden er den laveste siden før finanskrisen.

I 1992 voksede hundredtusinder af børn op med arbejdsløse forældre, et liv med økonomisk smalhals og begrænsede muligheder.

I 2019 er det anderledes. Antallet af offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder er det laveste i 30 år. Det er i mine øjne et af de største socialpolitiske fremskridt de seneste mange år.

For takket være en række reformer har vi været i stand til at trække titusindvis af danskere ud af passiv forsørgelse og ind på det inkluderende arbejdsmarked, hvor de kan tjene deres egne penge og være gode forbilleder for deres børn.

Ironisk nok har store dele af venstrefløjen og fagbevægelsen været imod mange af de reformer, som har givet arbejde til titusindvis af 3F’s egne medlemmer.

Bagstræberisk ønsker 3F sig tilbage til det økonomiske morads i 1992, hvor fattigdommen var lige fordelt og spredte sig over hele landet. Hvor Danmark fattedes penge. Hvor generationer voksede op i arbejdsløshed med bristede illusioner og trang økonomi. Hvor levetiden var kortere og fremtiden uvis.

I dag er levestandarden for alle danskere forbedret i ufattelig grad sammenlignet med 1992. Dansk økonomi er bomstærk, danskernes levealder stiger og stiger, og fremtiden er lys.

Jeg foretrækker Danmark anno 2019.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er økonomi- og indenrigsminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Klap i, Emil; aldrig nogensinde før har indkomstfordelingen været mere skæv end nu, takket være dig og den politiske regering du deltager i. Øv, for dig.
Tag lige et 3 -uger kursus i fordelingspolitik, der imødegår social skævhed; selv Henry Ford havde en forståelse for social fordeling af værdier, - for så kunne han sælge flere biler!
Forsøg, Emil, at sælge flere "billetter" til dit parti, men glem ham "støbe-kugleren", han er bare "nederen", han kan slet ikke hjælpe dig. Såmænd!

Frede Jørgensen, Søren Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Anders Skot-Hansen, Josephine Kaldan, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Per Torbensen, Kim Houmøller, Søren Bro, Ib Gram-Jensen, Kirsten Lindemark, Thorbjørn Thiesen, Karsten Aaen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Liberal Alliance er privatskole frem for folkeskole, Liberal Alliance arbejder altid for de kortsigtede økonomiske gevinster til de udvalge få, en stærk dikteret kapitalisme, en genskabelse af DDR af de blå, en beskyttet af virksomheder som Facebook og Google, garanter for forbrugerisme, overvågning og kontrol.

Det bør nævnes, at fattigdom og børn der udelukkes fra fælleskab med andre børn, forårsaget af politisk skabt fattigdom, gør både voksne, børn, brune som hvide, psykisk syge og de mishandles af politikernes vedtagne lovgivning, udover den beviste umenneskelige fattiggørelse.

Rigtig mange voksne tager deres eget liv i jobafklaringsføorløb, der er ikke tale om hjælp til de ofte meget syge mennesker, det er alene tale om mishandling af syge mennesker.

Mange af sagerne vedrøre familier, hvor der er børn.

L53-2012 vedtaget af S-SF-R-V-K og LA.
https://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/L53/som_vedtaget.htm

“DET LIGGER DER DESVÆRRE også en økonomisk gevinst i for landets kommuner, idet en borger på ressourceforløbsydelse modtager en ydelse, som er langt under f.eks. en førtidspension.

Langt hovedparten af ressourceforløb ender med tilkendelse af førtidspension, hvilket de facto gør at ressourceforløb blot bliver at betragte som en pause i sagsbehandlingen af en førtidspension.”
Link: https://www.avisen.dk/blogger-fem-aar-efter-foertidsreform-flere-ting-bu...

“Trods selvmordstanker tog kommune Ivalos kontanthjælp.
En enhed i Københavns Kommune kan straffe borgere, der ikke møder op til jobcenteraktiviteter. Det var med til at skubbe Ivalo Kiviog ud over kanten, mener kæresten.”
Link: https://www.tv2lorry.dk/artikel/trods-psykisk-sygdom-og-selvmordstanker-...

Hvornår fortæller de folkevalgte politikere sandheden om deres ikke bæredygtige pseudo økonomi og de menneskelige omkostninger den har?
Hvor meget skal vandet stige?

Hvem lyver de folkevalgte politikere for?

Det er kun inde i hoved på Liberal Alliances, at der kan skabes samlet set global økonomisk vækst, der er ikke bæredygtig energi til formålet i den virkelige verden og der er intet der peger på, at det bliver muligt globalt, før det er meget for sent.

Mogens Holme, Birthe Lauridsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Tue Romanow, Josephine Kaldan, Lillian Larsen, Torben Kjeldsen, Janus Agerbo, Torben Jensen, Søren Bro, Ib Gram-Jensen, Kirsten Lindemark, Thorbjørn Thiesen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Aaen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Folketingspolitikere har med LA (forhåbentlig) nået et lavmål af uvidenhed og mangel på evne til at se sammenhænge.
Det vil kræve et mindre mirakel, hvis en bedre fremtid kan bygges på så pauvert grundlag.

Frede Jørgensen, Espen Bøgh, Søren Andersen, Mogens Holme, Torsten Jacobsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Tue Romanow, Josephine Kaldan, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Helene Kristensen, Janus Agerbo, Søren Bro, Kirsten Lindemark, Thorbjørn Thiesen, Peter Beck-Lauritzen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Morten Sørensen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Uanset om det er fregeringens fortjeneste eller, så er det vel - trods alt - indiskutabelt, at vi har en høj beskæftigelse pt. ??

Søren Knudsen, Bjørn Fagerberg og Morten Sørensen anbefalede denne kommentar
Morten Sørensen

@Erik Fuglsang: Det har du selvfølgelig ret i, men var der ikke generel krise dengang? Det var i øvrigt i slutningen af Schlüters regeringstid, og SÅ slemt synes jeg nu ikke, at vi havde det. Det er åbenbart, at Ammitzbøll mistolker 3Fs kampagne - at beskylde 3F for at ønske sig større arbejdsløshed er simpelthen for plat.

Poul Erik Pedersen, Søren Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Christel Gruner-Olesen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, David Zennaro, Steffen Gliese, Helene Kristensen, Per Torbensen, Kim Houmøller, Ib Gram-Jensen, Kirsten Lindemark, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Erik Fuglsang
Statistik er taknemmelig. Man kan læse lige det ud af tallene, som der er interesse for.
De lave ledighedstal kan have et utal af forklaringer og der er frit slag for, at landets folkevalgte bruger tallene til egen selvpromovering. Og det gør de så.

PS. I 90'erne var det muligt at tage 2 års uddannelse på dagpenge. I nutiden må dagpengemodtagerne kun søge jobs.

Søren Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Nille Torsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Tue Romanow, Jørgen Wentzlau, Lillian Larsen, Christian Mondrup, Steffen Gliese, Per Torbensen, Kim Houmøller, Kirsten Lindemark, Peter Beck-Lauritzen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Hvad ved Ammitzbøll- Bille om arbejde, en person der har soldt 3 mobiltelefoner i sit liv og sen været på overførels -indkomst. Hvad ved han om - 90 erne. Denne minister borde brøv at være på det Danske arbejdesmarket, så ville han blive klogere......måske....

Søren Andersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, David Zennaro, Lillian Larsen, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

I 1992 havde alle ledige et forsørgelsesgrundlag -
hvor mange er herefter faldet helt ud af systemet, efter de mange 'godhjertede' reformer?

Højrefløjens spin med tal/opgørelser er uinteressant!

Poul Erik Pedersen, Søren Andersen, Mogens Holme, Vivi Rindom, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Tue Romanow, David Zennaro, Marie Jensen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Søren Bro, Ib Gram-Jensen, Kirsten Lindemark, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Gad vide, hvad LA har sponsoreret Lykkefonden med, for at komme i Regeringen!
Jeg glæder mig til at høre fra dig, Emil?

Lillian Larsen, Helene Kristensen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Dengang dækkede arbejdsløshedsforsikringen 80% for de fleste. I dag er dækningen 40%. Denne lille usympatiske mand spreder løgn, som sin statsminister. Jeg beder til dette mentale misfoster af en politiker ender sine dage på en mødding!

Egon Stich, Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Jørgen Wentzlau, Marie Jensen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Tino Rozzo, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Lad mig citere Groucho Marx:

»He may look like an idiot and talk like an idiot, but don’t let that fool you. He really is an idiot.«

Claus Høeg, Søren Andersen, Mogens Holme, Jørn Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Nille Torsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Marie Jensen, Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Helene Kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lad mig citere Groucho Marx:

»He may look like an idiot and talk like an idiot, but don’t let that fool you. He really is an idiot.«

LA siger eet og gør noget andet.
Politikkens mærkesager er : Personligt ansvar, mindre stat og bureaukrati, mindre kontrol og formynderi, højere bundgrænse, osv . Tydelige liberale værdier, som åbenbart ikke gælder underklassen.
Partiet forkaster nemlig Basisindkomst og begrunder det med at "personer, som godt kan forsørge sig selv, vil finde borgerløn attraktivt." og ", hvis man kan klare sig selv, skal man ikke forsørges af det offentlige. " (kilde, svar brev fra SEAB)
Det kniber åbenbart med at leve op til egne mærkesager, når LA faktisk støtter det omfangsrige, tyranniske system og statens centralisme.

Nu er det aktuelt med snakken om pensionsalderen. Hvad siger LA til det, hvis de overhovedet vil forholde sig dertil, Simon Emil AB.
Nu må vi se videre i valgkampen, hvor emnerne nok skal dukke op.

Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Jeg håber virkelig ikke at LA kan forsætte med fremgang og jeg håber virkelig at Simon Emil AB ikke bliver genvalgt. Et er deres ideologi, men noget andet er, med forsigtighed, at de tiltrækker de 'uærlige'; De har fx mange vælgere fra finansverden og de hurtige 'forretningsmænd'. Deres vælgerprofil er Homo Economicus, det økonomiske menneske. Det økonomiske menneske er mest af alt optaget af egen økonomisk vinding, og det gør de til en sandhed, som de tror gælder alle mennesker. Typisk for en LA tilhænger. Det legitimere en bestemt frihedstænkning. Staten, dens love og regler og dens indragelse af skat er indgreb mod deres frihedsbegreb. De synes åbenbart, og de er mange, fx involverede den store EU svindel 100 vis af finansfolk, at så længe folk gør noget inden for lovens grænser eller måske endda på kanten af loven, er det helt ok og forventeligt. Når Simon fuldstændigt naivt, skal vi sige politikerdumt anvender en forkert målestok i forhold til årsager til større lighed i 92, ja så bliver det netop uærligt. Sjovt nok var understøttelsen og de sociale ydelser herunder folkepension, større relativt til tidens gennemsnitsløn. Men dem har de 'fantatiske' reformer' jo sænket og forkortet, og dermed øget uligheden. Tillykke. Han kunne have læst CEPOS, ja selv dem, egen fortælling om ulighed (link nederst) . Her nævnes bl.a at ulighed hæmmer vækst, ja det skriver de og at uligheden er blevet større i Danmark, også. For de 10 pct. med de laveste indkomster har der realt været et fald i indkomsten fra 2007-2013 ( og videre frem min tilføjelse) på trods af, at familier med negative indkomster ikke indgår i opgørelsen. De fattigste danskere er altså blevet fattigere siden krisen, mens de rigeste er blevet rigere. Gennemsnitsdanskeren har oplevet en real stigning i indkomsten fra 1985 til 2010, men indkomsten er ikke steget realt siden 2010. Det er svært at se ærligheden eller måske snare en anstændig brug af viden.
https://www.cepos.dk/system/tdf/media/documents/tank-og-taenk/ulighed_og...

Claus Høeg, Benta Victoria Gunnlögsson, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Morten Sørensen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Troels Brøgger, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele kernen i flexicurity er, at arbejdsløshed ikke er en katastrofe. Det gjaldt i 1992, før det første anslag blev begået af Nyrup-regeringen i efteråret 1993.

Frede Jørgensen, Anders Reinholdt, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Nille Torsen, Lars Løfgren, David Zennaro, Lillian Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Morten Sørensen og Lise Lotte Rahbek
Jeg husker ikke, hvor mange arbejdsløse der var i 1992 - det skyldes muligvis en form for fremskreden senilitet hos undertegnede !! Det overrasker mig dog, at der var så mange arbejdsløse i 1992, som Simon Emil Ammitzbøll oplyser, men jeg har omvendt ingen grund til at betvivle hans tal.
Afgørende for mig er, at vi i denne sag - som i alle andre sager - debatterer eksempelvis arbejdsløshedstal på et faktuelt korrekt grundlag. Hvordan vi så politisk fortolker tallene, er en anden sag.

Hvis nu arbejdsløshedsstatistikken pt. havde været meget højere, hvordan ville du, Lise Lotte, så have reageret ? Ville du have bebrejdet regeringen, at tallene var for sløje ? - og sagt, at regeringen sidder på deres hænder ?

Jeg har ikke set 3Fs kampagne, men jeg giver dig, Morten, ret i, at det forekommer barokt, hvis nogen beskylder 3F for at ønske sig større arbejdsløshed for deres medlemmer. Hvilken interesse skulle 3F have i det ? 3F arbejder for at skaffe så mange af deres af deres medlemmer som muligt arbejde på overenskomstmæssige vilkår. Alt andet virker absurd.

Lise Lotte Rahbek

Erik Fuglsang
Nej, jeg ville ikke bebrejde regeringen for arbejdsløshedsstatistikker. Det er jo ikke regeringen, som skaber jobs. Det er efterspørgslen, som gør det.

Anders Reinholdt, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Ak ja, Simon Emil udtaler sig som han har forstand til, og kun gud kan og vil måske tilgive han for det!

Der findes vel næppe en mere studentikos og uvidende om det danske arbejdsmarked en lige netop folk fra LA, og som samtidig har ladet sig forsørge økonomisk af samfundet undervejs i deres liv.

Efter sin uddannelse som student er Simon Emil eneste kontakt til arbejdsmarkedet er 6 mdr. job som telefonavissælger, hvilket ikke rangerer højere end flaskedreng i et supermarked, snarere lavere!

En slaskedreng arbejde vel normal 4 - 6 timer dagligt, mens det er langt mindre for en sølle telefonavissælger, for der er ikke meget fornuft i at forsøge at sælge aviser mellem 8 - 16 hvor folk er på arbejde, og først efter kl. 7 - 8 hvor aftensmaden er spist, børnene lagt, kan det betale sig at ringe og forsøge at sælge et avis abonnement et par timer, og så er der heller ikke de store penge at tjene, - så staten har vel betalt for Simons forsørgelse med en form for kontanthjælp.

Selv Asger Aamund var chokeret over den dovenskab i forbindelse med sin tv-serie om mennesker, og Simons uddannelse, livsmuligheder og CV, hvilket han også gav udtryk for med forargelse over Simons plads i folketinget, som en del af dem der skal lede landet.

Det er nede på den allernederste hylde i samfundet vi finder Simon Emil, - så egentlig bør det ikke undre han lader sig købe af Saxo-bank ligesom de andre medlemmer af LA, - deres liv er de floskler de lærer og skal divertere med som politikere for liberalismens fantasier om deres guddommelige religion for mennesker.

Hvordan var det så i de glade 90ere som dengang 13 årige Simon taler så vidende og indsigtsfuldt om(?), - jo..., det var tiåret med en konservativ Schlütter regering suppleret med Venstre, CD, Kristelig folkeparti og Radikale Venstre - 1982 - 1992.

Den frafaldne socialdemokrati Erhard Jacobsen med sit nystiftede parti Centrum Demokraterne, der betog boligejerne med storm, og forlod den sociale omsorg og forståelse, for at gå i seng med liberalismen, sammen med Venstre og Radikale.

Det var også "gulvtæppe" regeringen som måtte få af efter skandalen med "Tamil-sagen" og Erik Ninn Hansen, og endnu før måtte Anders Fogh Rasmussen forlade posten som økonomi- og skatteminister grundet "kreativ Bogføring", - uden godkendelse af folketinget.

- Jo.., det var tider hvor sandheden begyndte at skride for liberalismen for dens overlevelse.

Det var også dengang under Schlütter, vi fik "kartoffelkuren" som følge af den liberale politik, med det største underskud på betalingsbalancen som følge af den førte politik.

Det førte også til en del af den ledighed der opstod i kølvandet på de afgifter og skatter der fulgte som følge af den forkerte økonomiske politik fra Schlütterregeringen.

Du burde være flov over at komme med den slags uvederhæftige påstande om fortidens gang, men den følelses finder man ikke hos dig - kun din skråsikkerhed og mangel på sandhedsfornemmelse..

- Jo..., det var tiden dengang Simon Emil, - og du var stadig en skoledreng, uden meget fornuftig indsigt i politik, - og det har ikke forandret sig siden for dit vedkommende.

Det er uværdigt som politiker at lade én eller flere generationer vokse op i fattigdom baseret på de liberale floskler; "enhver er sin egen lykkes smed", "det skal kunne betale sig at arbejde", "de ledige må selv betale prisen", "alt for mange på overførselsindkomst", "kun ved at give til de rige bliver samfundet rigere for alle", "når de rige får mere bliver der mere til de fattige", "når de rige får mere skaber de arbejdspladser" , Verdens højeste skatteprocent" osv., osv..

Ser vi på udviklingen i vort samfund over tid er der en klar tendens, - "det er garage virksomhederne der skaber der nye og de nye arbejdspladser, de gamle virksomheder der producerede gryder i går, producerer også gryder i dag - men designet med nye håndtag, og kun ud fra efterspørgslen, produktionsmetoderne og rationalisering ændres deres produktion , og denne beskrivelse passer generelt på alle områder.

Dit seneste udsagn om "misundelse fra de fattige overfor de rige" er ganske enkelt flabet uden lige.

Meget af den udvikling Danmark har gennemgået siden 30erne skyldtes socialdemokratiet, og den grundlæggende tanke om "et helt samfund" skabt via større lighed, men sine fejl og mangler, for det kan ikke undgås - heller ikke med liberalismen som religion for samfundet, for er det alene egoismen man samles om og taler til for den enkelte havende, for den favner ikke bredere.

Simon du er blot en sølle personage der er til salg for højstbydende. der ønsker fattigdom udbredt på alle områder fysisk, åndelig, moralsk og etisk, og hvor der kun er plads til de rige på deres egne betingelser nådesløst, - og det plæderer du for, som "gratis har fået din skoeuddannelse" i landet med "verdens højeste skatteprocent" - den man altså ikke får noget for i samfundet!

Simon - du er et meget ringe menneske!

Kim Houmøller, Egon Stich, Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson, Vivi Rindom, Torben Skov, Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Palle Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Skot-Hansen, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Pedersen, Herdis Weins og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Lise Lotte Rahbek
Nu kan regeringen/folketinget jo altså godt gennem eksempelvis ekspansiv hhv. kontraktiv finanspolitik påvirke den samlede økonomi - og derved også påvirke arbejdsløsheden i den samlede økonomi. Det kan f.eks. eftervises i en keynesiansk indkomstdannelsesmodel, hvor Y=I+C+X-M
Arbejdsløsheden i den samlede økonomi er således ikke alene bestemt af private erhvervsvirksomheders efterspørgsel efter arbejdskraft, men også bestemt af politiske beslutninger.

Claus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Morten Sørensen, Steffen Gliese og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Erik Fuglsang: læg så her til at den fattigdom, vi kan konstatere i dagens meget rige danske samfund OGSÅ er et resultat af politiske beslutninger. Beslutninger der bla. har resulteret i en kraftig vækst i antallet af børn, der vokser op i fattigdom. Vi ved endvidere at fattigdom OGSÅ er en social arv, der påvirker disse børns fremtid.
Man kan kun konstatere at der hviler et tungt ansvar på hr. Minister Ammitzbøl og kollegers skuldre!
mvh. poul.

Frede Jørgensen, Mogens Holme, Viggo Okholm, Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Poul Erik Pedersen
Læg venligst mærke til, at jeg ikke forsvarer minister Ammitzbøl.
Vi er i høj grad enige om, at politikerne i høj grad kan påvirke tingenes tilstand, f.eks. arbejdsløsheden og fattigdommen, gennem den førte politik.Der hviler et meget tungt ansvar på deres skuldre, og næsten uanset hvem der vælges ind, kan de være sikre på en ting:
De bliver mødt med massiv kritik og utaknemmelighed fra en betydelig del af vælgerskaren, fordi samfundet (min vurdering) efterhånden er blevet så polariseret, både hvad angår fordelings- og værdipolitikken. Efter min beskedne mening er det ikke nogen misundelsesværdig fremtid, der venter nogen politiker.
Det mest tankevækkende er vel i virkeligheden, at der stadig findes nogen, der vil stille op på de betingelser !
Mvh
Erik

Poul Erik Pedersen og Morten Sørensen anbefalede denne kommentar
Morten Sørensen

@Erik Fuglsang: Enig - og resultatet er, at flere og flere med tvivlsomme kompetencer stiller op og bliver valgt.

Jens Thaarup Nyberg

Espen Bøgh
Jeg tror det står værre til med Simon, end du afslører; han kender udmærket til de forhold du beskriver.

Lise Lotte Rahbek, Espen Bøgh, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Hvad skaber egentlig arbejdsløshed og recession? Er det konjunkturerne - eller gør velfærd ligefrem mennesker dovne?. Ammitzbøl har set de vises sten.

Selvfølgelig opstår værdierne i markedet. Bare vi får skatterne ned så kommer der vækst og kagen vokser. Det er jo simpel logik, som enhver liberal slet ikke kan få armene ned når konjunkturerne er med dem. Profitterne vokser, der skabes lån og vækst på markedets illusioner. Øj - hvor går det godt.. De økonomiske lærebøger skal skrives om.

Øjeblikke efter viste det sig, at værdierne i markedet slet ikke holdt vand. At der var skabt vækst for lånte penge, at nogle var blevet rige ved, at skabe fup og svindel, og at alle de såkaldte reformer var skabt for at øge udbytningsgraden af arbejdet og var blevet finansieret af det grundlag der ellers skulle skabe social sikkerhed. Jovist uligheden var steget, men det var da slet ikke signifikant.

Der findes næppe nogen der mere ukritisk hylder kapitalismen end LA. De ejer sgu ikke fundamental kritisk sans, og har ej indset, at rigdom finansieres af arbejde, og for nogles vedkomne andres arbejde, som kapital i sidste instans er betinget af arbejde. Givet denne antagonisme Ammitzbøl - er vi så alle blevet rigere? Der findes masser af evidens for, at tingene går en anden vej i den virkelige verden. Men hvorfor bekymre sig om det på borgen?

Alle Jeres skattelettelser det skal finansieres - og det befordrer sgu ikke lighed i det ganske land - eller bedre vilkår for befolkningen - det burde være lige til, at begribe, som har hovedparten af reformer over en længere årrække befordret en stadig mere ulige fordeling af formue og rigdom. Men er man blind på begge øjne, så ser man naturligvis ikke den slags.

Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Niels K. Nielsen, hvilke faktuelle forhold?

"I dag er beskæftigelsen højere end nogensinde..." Alligevel har jeg nu været arbejdsløs på kontanthjælp i 14 år.

"Antallet af offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder er det laveste i 30 år". Alligevel skal jeg henslæbe livet på en kontanthjælp i stedet for på den førtidspension, som jeg burde være berettiget til, givet mit helbred.

"Ironisk nok har store dele af venstrefløjen og fagbevægelsen været imod mange af de reformer, som har givet arbejde til titusindvis af 3F’s egne medlemmer." Jeg ser ikke ironien, for det eneste, disse reformer har betydet for mig, er at min levestandard er blevet stadigt ringere, uden at jeg har fået noget arbejde. Ikke engang et "nyttejob" kan jeg klare, men alligevel er jeg stadig på kontanthjælp.

"I dag er levestandarden for alle danskere forbedret i ufattelig grad sammenlignet med 1992." Ikke for mig. Altså er levestandarden ikke forbedret for alle, og da slet ikke "i ufattelig grad". Dog tvivler jeg ikke på, at minister Ammitzbøls personlige levestandard har fået et nøk opad, med ministerbil og alting. Det er jo nok derfor, han ikke kan forstå, hvad vi brokker os over, for set fra hans kontor går det jo "ufattelig godt".

"Ufattelig godt" - var det ikke Schlütters replik tilbage i firserne? De firsere, som førte til de halvfemsere, som ministeren beskriver så lyrisk som "det økonomiske morads i 1992, hvor fattigdommen var lige fordelt og spredte sig over hele landet. Hvor Danmark fattedes penge. Hvor generationer voksede op i arbejdsløshed med bristede illusioner og trang økonomi. Hvor levetiden var kortere og fremtiden uvis."

Her går det godt, fru kammerherreinde...

Jens Thaarup Nyberg, Erik Fuglsang, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Torsten Jacobsen, Trond Meiring, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi, der var unge i 80erne, fik nok et mere ædrueligt forhold til den evige pukken på vækst og mere vækst.

Frede Jørgensen, Poul Erik Pedersen, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jørn Mortensen

Simon Emil viser ude af stand til analysere et enkelt stykke propaganda fra en fagforening, hvor budskabet handler om fællesskabog sammenhold.

Poul Erik Pedersen, Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Mange er døde, men vi bør være en hel del tilbage der husker kartoffelkuren, hvor undertegnede mistede sit arbejde da Schlütter kom til, og hvor ledigheden inde for mange fagområder rundede de 20%. Det var dengang, hvor en familie kunne overleve på en understøttelse. I dag er det nærmest en umulighed. Historieløsheden kendetegner mange i Simons årgange.
Simon Emil er født 20. oktober 1977.

Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Steffen Gliese, Claus Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels K. Nielsen, 29. januar, 2019 - 00:28

Når man skal kritisere, skal man huske at kritisere til begge sider, og ikke ensidigt sådan som du gør.

Simon Emil valgte ensidigt regeringens slagord, som han blæste "solskin" med til alle for regeringens politik i dagens Danmark, men også for tiden dengang i 1992 med den konservative regering under Schlütter, hvis liberale politik var årsag til de 300.000 ledige, men dengang var dagpengene højere, ligesom perioden også var længere og det var et fælles samfundsansvar.

Det var altså ikke en socialdemokratisk regerings skyld, sådan som det underforstået fremlægges af Simon Emil, men derimod et bevidst bedrag. hvilket jeg også er inde på i mit indlæg.

Man kan ikke , som Simon Emil gør, i historiebilledet, og kun medtage "de gode sider" - sådan er og var historien ikke, - for det er historisk bedrageri mod de "faktuelle forhold"!

Dagpengene og perioden blev beskåret i 2011 med de radikales(MV - "sådan er det jo") hjælp!

Dagpengene dengang(1992) var omkring 80 % imod dagens 40 - 60 % - altså væsentlig ringere i dag, og resultatet heraf er flere fattige familier, flere boligløse osv., osv., og det undgår Simon Emil at omtale i sin glædestale for regeringens politik, - og det gør du også i din kritik.

Kritik er velkommen, men skal være på et lødigt og redeligt grundlag.

Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Erik Fuglsang 28.1.2019 18.47: Enig. Iøvrigt læste jeg ikke dit indlæg som et forsvar for ministeren.
Mit indlæg skulle læses helt for pålydende, som en uddybende tilføjelse til det du skriver.
Hvad angår polariseringen fordelings- og værdipolitisk: der ligger vel netop her en opgave i at få rejst en demokratisk debat, der har fokus på hvordan vi i fællesskab får overvundet denne polarisering. Denne opgave påhviler både politikere, vælgere og medier. Det er min opfattelse at det er en central opgave, hvis vi i fællesskab ønsker at udvikle et socialt, økologisk og kulturelt bæredygtigt samfund. Et samfund der inkluderer alle landets borgere, i et samfundsmæssigt fællesskab.
Det vil betyde at den tilgang regeringen, herunder LA, har til den samfundsmæssige udvikling i disse år må underlægges en grundlæggende analyse og lige så grundlæggende kritik. Derved vil det være muligt at formulere politiske alternativer, alternativer der kan være medvirkende til at vælgerbefolkningen vil kunne dele sig efter anskuelser.
Om dette så er en ønskværdig opgave for politikerne: det er vel svært at sige, det må hin enkelte politiker jo for så vidt gøre op med sig selv. Omvendt er det, så vidt jeg kan se det, en bunden opgave, hvis vi har et ønske om at bevare og udvikle den demokratiske grundordning. - Og den grundordning synes jeg det er værd at slås for.
mvh. poul.