Kommentar

Skrivebordsgeneralernes sundhedsreform spænder ben for den gode udvikling, der er i fuld gang

Ude lokalt er vi allerede i fuld gang med at løse de udfordringer, som regeringens sundhedsreform skulle være et svar på. En omstrukturering af hele sundhedsvæsenet vil sætte den gode udvikling i stå
28. januar 2019

Der er ingen tvivl om, at samarbejdet inden for sundhedsvæsnet kan blive bedre, end det er i dag. Men i regeringens fremlæggelse af sin sundhedsreform fremstår det som om, at det ikke er noget, der arbejdes med i den nuværende struktur. Der tegnes et billede af, at hvis ikke skrivebordsgeneralerne foreslår omstruktureringer, så vil samarbejdet vedblive at være dårligt, og patienterne vil strømme til hospitalerne.

Sådan ser det ikke ud i den virkelige verden. Her arbejder kommuner, praktiserende læger og sygehuse overalt sammen med patienten i centrum og gør hele tiden fremskridt, så stadig færre patienter oplever at falde mellem de meget omtalte to stole. Der gøres allerede en stor indsats for at undgå indlæggelser, der ikke er nødvendige, og hvor problemerne kan løses tæt på borgerens bopæl.

Nære løsninger

Der oprettes sundhedshuse og akutpladser i kommunerne netop med det formål at undgå unødige indlæggelser og løse sundhedsopgaver tæt på borgeren. Vi er i fuld gang – det går fremad og bliver bedre hele tiden – også uden regeringens indgriben.

Der arbejdes med patientens selvmonitorering af sin sygdom, hvor sundhedsdata indberettes, og hvor et besøg i sundhedshuset eller på sygehuset ikke er fastlagt i standardiserede intervaller, men ud fra den enkeltes behov. Det fører til bedre behandling, men også til færre fysiske møder mellem borger og sundhedsvæsen. Det er den vej, regeringen med sit forslag gerne vil gå – men vi er allerede på vej.

I Region Midtjylland har vi i dag fem klynger, som svarer nøjagtigt til de fem sundhedsfællesskaber, der ligger i regeringens udspil.

I hver klynge arbejder sygehuse, kommuner og praktiserende læger sammen om at løse opgaven bedst muligt med patienten i centrum. Vi har i Silkeborg som i mange andre kommuner fået tilknyttet praktiserende læger til plejehjemmene. Det har forhindret mange hospitalsindlæggelser.

Vi har akutpladser i kommunen, som de praktiserende læger er blevet stadig bedre til at benytte i tilfælde, hvor en borger har behov for tættere overvågning og lettere behandling, hvor det tidligere førte til en hospitalsindlæggelse.

På regionshospitalet i Silkeborg arbejdes der med fleksible indlæggelser, hvilket indebærer, at en stor gruppe ældre kronikere med f.eks. KOL kan ringe direkte til den kendte afdeling på hospitalet, hvis de oplever forværring i deres tilstand. Her får de kontakt til en sundhedsfaglig medarbejder, der kender dem, og som kan vurdere, om det er nødvendigt med en tur på hospitalet, om det kommunale akutteam skal sendes forbi borgerens hjem, eller om det kan afhjælpes med kyndig vejledning over telefonen.

Det har givet stor tryghed for borgerne og reduceret antallet af indlæggelser markant. Det er blot ét ud af mange eksempler på, hvordan der hele tiden arbejdes med at forbedre forholdene for borgere og patienter og samtidig spare bunker af penge.

Lokale løsninger

Samarbejdet i de forskellige klynger er ikke ens, og det skal det heller ikke være, for geografien og forholdene i kommunerne er forskellige.

Standardiserede løsninger tegnet på et kontor i København skaber ikke lighed, men blot større forskellighed, for der skal forskellige løsninger til for at opnå det bedste resultat.

Tag nu f.eks. ambulanceberedskabet, som regeringen også har øje for. Flere ambulancer er ikke nødvendigvis det bedste svar på, hvordan en patient hurtigst sikres den rette behandling – førstehjælperkorps, lægebiler og helikopterberedskab kan være en langt større hjælp i et geografisk stort område, hvor borgene ikke bor tæt, og hvor der kan være langt til nærmeste akuthospital.

Forudsætningen for denne gode udvikling er et fokus hos de forskellige ledelser på muligheder for at gøre det bedre, og på hvordan vi kan få samarbejdet mellem de forskellige led til at fungere gnidningsfrit og uden huller.

Bedre adgang til sundhedsdata

En af de knaster, der er, er den manglende mulighed for at kommuner og hospitaler kan dele deres sundhedsdata. Der er ganske vist indgået en aftale mellem alle partier i Folketinget om datadeling i sundhedsvæsenet, men der sker alt for lidt i praksis.

Det kunne regeringen passende finde en løsning på i stedet for at finde på nye strukturer. For der er i mit sind ingen tvivl om, at hvis sundhedsreformen gennemføres, så vil alle lokale ledelser i kommuner og på sygehuse flytte fokus fra udvikling af det gode samarbejde til implementering af ny struktur og nye fora for samarbejde.

Kort sagt vil sundhedsreformen sætte en udvikling, der er i fuld gang, i stå i en periode. Er det, hvad vi har brug for, bare fordi DF ikke bryder sig om regionsrådene?

At vi har brug for flere læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter er en gammel nyhed. Det nye er, at nu vil både Lars Løkke og Mette Frederiksen gøre noget for at få flere uddannet, og det er virkelig positivt, men det kræver ikke en ny struktur i sundhedsvæsenet.

Lene Fruelund er byrådsmedlem for EL i Silkeborg og tidl. medlem af regionsrådet i Midtjylland

Regionsrådsmedlem Stephanie Lose retter kritik mod regeringens forslag om at nedlægge regionsrådene.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu