Klumme

Socialdemokraterne jamrer over borgerlige medier, men et idégrundlag hindrer ikke god journalistik

At et medies indhold er totalt løsrevet fra mediets værdigrundlag er ønsketænkning. Værdigrundlaget og læsernes holdninger har stor betydning for udvælgelse, prioritering og vinkling
Socialdemokratiet er igen ude med den pressekritiske rive. Og senest mener de, at de fleste danske dagblades værdigrundlag er borgerligt-liberalt. Der mangler medier, som tænker socialdemokratisk lød det, da Mogens Jensen besøgte Deadline.

Socialdemokratiet er igen ude med den pressekritiske rive. Og senest mener de, at de fleste danske dagblades værdigrundlag er borgerligt-liberalt. Der mangler medier, som tænker socialdemokratisk lød det, da Mogens Jensen besøgte Deadline.

Henning Bagger

30. januar 2019

Forleden kastede især Berlingske sig over en medlemsmail fra Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen, der peb over, at hans parti ikke kom til orde i den »borgerlige« presse.

I Deadline gik studieværten hårdt til medieordfører Mogens Jensen (S), som påpegede, at de fleste danske dagblades værdigrundlag er borgerligt-liberalt, og mente, at det smittede af på deres »regeringsvenlige« journalistik.

Udmeldingerne kom i kølvandet på gruppeformand Henrik Sass Larsens vrede udfald mod tv-interviewere og borgerlige aviser. Det lignede næsten en koordineret socialdemokratisk bredside.

Det kaldes segmentering

De tre store dagblade Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken har, ligesom de mange aviser i landets næststørste dagbladskoncern, Jysk-Fynske Medier, et partiuafhængigt konservativt, liberalt eller socialliberalt udgangspunkt. År tilbage frigjorde de sig fra partitilhørsforholdet, men opretholdt det idémæssige grundsyn.

Alle understreger, at grundsynet udelukkende reflekteres i avisens ledere, mens journalistikken er uafhængig, kritisk og stræber efter objektivitet.

Det er denne adskillelse, som socialdemokraterne anfægter og dermed antyder, at journalistikken er ufri, ukritisk, ja, nærmest propagandistisk. Hvad socialdemokraterne glemmer er, at enhver regering uanset partifarve altid har serveretten, og fordi den repræsenterer magten, vil den altid få mere omtale end oppositionen.

Men journalistik er andet og mere end teksten i artiklerne. Det er også udvælgelse, prioritering og vinkling. Journalister ved godt, hvad ’avisen mener’. De ’vandtætte skodder’ mellem journalistikken og markedet er med digitaliseringen ikke længere vandtætte. Væsentlighed defineres i dag ikke kun generelt, men i stigende grad på kliks og læsetid på nettet. Brugernes holdninger og præferencer har stor indflydelse.

Og avislæsere vælger den avis, der bedst repræsenterer eller bekræfter deres egne holdninger. Når Berlingskes øverste chef, Anders Krab Johansen, siger, at morgenavisen primært er for »konservative københavnere«, har han jo ret. Det kaldes segmentering og er helt afgørende for et kommercielt medies økonomiske overlevelsesevne.

Berlingskes læsere ville blive utrygge, hvis avisen pludselig i sit stofvalg appellerede til radikale eller lettere venstreorienterede pædagoger, ligesom Politikens læsere ville få avisen galt i halsen, hvis den i sin journalistiske kultur helt forsagede sit kulturradikale ophav.

Selvfølgelig er der forskel. Enhver journalist, der har skiftet arbejdsplads, ved, hvad der er en god historie i en ’borgerlig’ avis, en ’kulturradikal’ avis, en fræk formiddagsavis eller et public service medie.

I denne helt uafhængige mindst ringe avis ville jeg frygte for læsernes berettigede reaktion, hvis Information eksempelvis besluttede sig for, at hele samfundsjournalistikken skulle bygge på blind tillid til markedsøkonomiske teorier og frygten for de fremmede.

Ingen hindring

Men idégrundlag forhindrer ikke god journalistik. Og at et medies samlede indhold er totalt løsrevet fra et medies borgerlige eller ikkeborgerlige værdigrundlag er ønsketænkning. Berlingske kan sagtens bedrive fremragende, kritisk journalistik, som tilfældet har været med afsløringen af Danske Bank-skandalen.

Kernelæsere skal nemlig også udfordres. Men ikke hele tiden.

Både Berlingske og Deadline-værten citerede medieprofessor Mark Ørsten fra RUC for at hævde, at socialdemokraternes udtalelser svækker tilliden til medierne og demokratiet.

Det mindede mig om udtrykket ’den vagthavende medieforsker’, som professor Anker Brink Lund engang opfandt. For tiden synes Ørsten at have vagten. Han tager altid telefonen, når journalisterne ringer, svarer velvilligt på spørgsmål og tøvede her ikke med at afsige en dom på et spinkelt grundlag.

Det er svært at finde brugbar, kvalitativ forskning i forholdet mellem et medies værdigrundlag og dets journalistiske indholds udvælgelse, prioritering og vinkling. Den forskning efterlyste Mogens Jensen i Deadline. Det var et langt mere konstruktivt budskab end jammeren over, at dækningen af partiets politik ikke faldt i partiets smag.

Selv om de har hævdet, at der ikke er samarbejde mellem Socialdemokratiet og netavisen Pio, erkender S nu, at Pios chefredaktør har deltaget til flere faste møder hos partiet. Men det ser Dan Jørgensen (S) – her ved Socialdemokraternes valgfest efter valget i 2015 – ’intet problem’ i: ’Vi er glade for, at der findes et medie, der åbent interesserer sig for fagbevægelsen og Socialdemokratiets politik.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Runa Lystlund
  • Cristina Nielsen
  • Torben K L Jensen
Frede Jørgensen, Runa Lystlund, Cristina Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er vel i virkeligheden også et spørgsmål om det luftige begreb 'tidsånd', som tillod de selvsamme dagblade i 70erne og 80erne at være langt mindre dogmatisk borgerlige. I dag er de det alle, fordi liberalismens dunster driver nedad væggene, som var vi i en ostebutik.
Vi savner partipressen!

Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Torben K L Jensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Poul-Henning Kamp

Selv hvis det ikke "hindrer" god jounalistik, er det tydeligt at det står rigtig meget i vejen derfor.

Henning Kjær, Egon Stich, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Den aktuelle jammer fra Socialakrobatiet skyldes bl.a. at den tidl. DSU-formand Kristian Madsen er vendt hjem fra USA, og mu er sat til at skrive politiske kommentarer i Politiken. Han er ret kritisk mod sit gl. part, klæder det af i sylespidse relevante kommentarer, som har fået de to flakker Pernille Rosenkrantz-Theil og Mathias Tesfaye til at forsvare mod Madsens angreb.
Jeg gætter på, at det er det, der nu får SD's Mogens Jensen m.fl. til at afskrive Politiken som "fast" støtte, hvad avisen jo har været - ret ukritisk - i mange år.. Tilbage har Sosserne så kun PioPio, og hvem læser den triste webavis? Lidt bedre, men ikke meget, er det vist med LO's Avisen.dk.
Men når SD nu mener, at medierne er partiet fjendtlig stemt, hvorfor fanden laver man så ikke nogle. som folk gider læse? Det kan Sosserne jo godt i andre lande, så hvorfor ikke her til lands?
Mangler talentet?

Bjarne Bisgaard Jensen, Christian De Thurah, Steffen Gliese, Jesper Jørgensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Fagbevægelsen brugte over en milliard på at forsøge sig på medieområdet i sidste halvdel af sidste århundrede. Det fri Aktuelt, lokal-tv, radio. Det lykkedes ikke. Kombinationen af økonomisk stærke og etablerede private (borgerlige) medier og to dominerende statsejede public service-stationer - og fagbevægelsens amatørisme - gjorde det umuligt. Man kan også gætte på, at de socialdemokratiske "kernelæsere/brugere", der er villige til at betale for et nyt medie mildt sagt er begrænset i antal i en tid, hvor medieforbrug er blevet en tung del af familiebudgettet med bredbånd, smartphones, Netflix og kabelabonnementer.

Steen Sohn, Runa Lystlund og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

For at blive en oplyst borger bør man følge med i medier og aviser, (danske som udenlandske), også dem, der ikke følger ens egen politiske overbevisning. Andet efterlader en uoplyst.

Runa Lystlund

Tiden, der skal bruges for at blive oplyst, er også en vis faktor i vores dagligdag, især hos børnefamilier.

Jeg må indrømme, at jeg savner nyhedsprogrammet Dagen på DR2. Nyhedsformidlingen på DR er blevet forringet. De må se at oppe sig.

Dagens værter burde have været mere taktiske, som Aftenshowet, det mest ringe program i DR, som i flæng inviterer Pia Kjærsgaard i studiet. Aftenshowet bestod, Dagen lukkede. Dansk Folkepartis indflydelse er ikke sund for DR . Amatører bør ikke bestemme over TV medier. Manglende oplysning i DR er voksende. Jeg mener ikke, at DR tv's nyhedsformidling, (for tiden), lever op til deres public service aftale. Her er både radioen og netmediet bedre.

P.G. Olsen, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Svend Erik Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Nettet er en game-changer på størrelse med Gutenberg der udvider demokratiske muligheder,trækker tæppet væk under den nuværende forretningsmodel på mediemarkedet - så den eneste mulighed for danske medier er at finde nicher der bygger på dansk kultur og sprog - med en kvalitet folk gider at betale for. Én af de største gevinster for journalistikken er den to-vejskommunikation der opstår på debatsider hvor brugerne kan bidrage med links til andre medier. Det dummeste digitale aviser kan gøre er at censurere og give karantæne. Hvem gider at betale for noget man ikke må bruge ? Egen erfaring : ti (10) års karantæne på Politiken.dk (har opsagt abonnementet)

Lasse Jensen - Det er nok rigtigt, men forklarer ikke, hvorfor det er muligt, at have aviser med en socialdemokratisk holdning i andre lande, men ikke her til lands?
Ka' du hjælpe?

Jeg synes snarere at medierne er blevet 100 % establishment og 0 % til resten. Hvor establishmentet er de regeringstro globalister, der mener de skal bakke op om alt regeringen gør, og forsøger at fjerne politik fra dagsorden, ved at gøre politik til hvordan de enkelte spiller deres kort.

Hvis jeg nævner 10 ting, som Irak, Venezuela, banker, Afrika, globalisering, Green New Deal, indvandring, Mee Too, EU og demokrati, så er jeg helt sikker på, at jeg ikke ville kunne se forskel om det er beskrevet i den eller en anden dansk avis. Og heller ikke New York Times, Washington Post, Guardian eller Der Spiegel. (Ja, nogle gange fornemmer man ligefrem Google-tranlate. F.eks. når austerity bliver til noget der aldrig har været nemlig nøjsomhedspolitik) Man får bare en klar fornemmelse af, at det er skrevet til alle verdens "Østrebro'ere". Denne bunke-klap vi så for for øjet, giver en masse skjulte vinkler. Og derfor kunne ingen avis forudse Trump eller Brexit, for ingen kunne se armodet i USA og i Storbritannien, og ingen aner hvordan de skal beskrive de gule veste. Og kan de ikke snart gå hjem så Macron kan gennemføre de reformer. I TV-studierne har man vitterlig bankfolk til at fortælle hvordan det går med økonomien! EU får vi at vide kører på skinner. Ja, måske i forhold til hvordan det går hos briterne, men vi kan godt se at det går af helvede til.

Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg forstår ikke problemet, jeg læser både avisen.dk og piopio.dk, og begge netmedier er udtalt socialdemokratiske, faktisk mere socialdemokratiske end Socialdemokratiet. Måske det er problemet?

Henning Kjær

"Det er svært at finde brugbar, kvalitativ forskning i forholdet mellem et medies værdigrundlag og dets journalistiske indholds udvælgelse, prioritering og vinkling."

Vi behøver ingen forskning til at dokumentere de borgerlige mediers forhold til deres udvælgelse, prioritering og vinkling af deres indhold, for det er givet ved deres borgerlige værdigrundlag. Det betyder naturligvis ikke at al indhold er tydeligt vinklet.

Når socialdemokratiske medier altid har haft en vanskelig økonomi er især tidligere fordi, at mange virksomheder helt bevidst ikke at annoncere i socialdemokratiske medier. Vi ser betydningen af manglen på annonceindtægter i borgerlige medier, der nu også undergraver økonomien i borgerlige medier.

Steffen Gliese

Partipressen er jo ikke kun et spørgsmål om vinkel, men også om relevans: der skrives meget lidt om strejker og demonstrationer i dag, selvom de faktisk forekommer betydeligt mere udtalt end for blot få år siden. Men der kommer ikke så mange til dem - bl.a. fordi de ikke omtales som i 'gamle dage' og det derfor ikke alene ikke når ud, men også kan virke lidt omsonst.
Virksomhedsåbninger og -lukninger, fagforenings- og a-kasseforhold, ja, hele Kooperationen og Bevægelsen mangler en almen dækning.