Læserbrev

Sophie Hæstorp Andersen: Regionerne sikrer, at patienterne får den trygge behandling, de fortjener

Patienterne fortjener både kommunale og regionale behandlingstilbud i topklasse. Derfor er målet at skabe et sundhedsvæsen, som både er trygt, nært og nemt
14. januar 2019

Statsministeren er på trapperne med en sundhedsreform, der skal give mere nærhed i sundhedsvæsenet. Sammen med flere eksperter har jeg dog svært ved at se behovet for en så omfattende reform.

I Danske Regioner er arbejdet med at skabe et trygt, nært og nemt sundhedsvæsen nemlig allerede i gang.

For fremtiden vil vi sikre, at samarbejdet mellem kommuner og regioner bliver endnu stærkere end i dag, så patienterne oplever det sammenhængende sundhedsvæsen, de fortjener.

Især tre grupper af patienter har brug for, at deres kommune og region spiller godt sammen. Det er mennesker, der lever med kronisk sygdom, ældre borgere og psykiatriske patienter.

Som formand for psykiatriudvalget i Danske Regioner ved jeg, hvor vigtigt et godt samarbejde mellem regioner og kommuner er. Sammen har vi skabt mange succeser på patienternes vegne.

En af de succeser, jeg glæder mig over, er de psykiatrihuse, der skyder op.

Her bliver der bygget bro mellem kommunale og regionale indsatser. Husene fungerer som én indgang, så psykisk syge borgere bliver mødt af et sammenhængende tilbud på tværs af sektorerne.

I dag sikrer regionerne, at sundhedsområdet i større og større udstrækning er ensartet og lige for alle uanset, hvor man bor i Danmark. Vi sikrer tilbud, der går på tværs af kommunerne, så vi modvirker 98 forskellige sundhedsvæsner.

Samtidigt står kommunerne med den vigtige opgave, at de skal følge op på patienterne, når der er brug for det.

Men vi bilder os ikke ind, at det er et perfekt samarbejde. Vi må lytte til borgerne, når de fortæller os, at der er steder, hvor vi skal gøre det bedre.

Det er eksempelvis uacceptabelt, at patienter skal føle sig som budbringere imellem hospital og egen læge. Derfor har vi i regionerne også fokus på at skabe løsninger, der forhindrer, at patienterne oplever at falde imellem den regionale og den kommunale stol.

Jeg er glad for samarbejdet med kommunerne, der rækker langt ud over arbejdet med patientgrupperne.

De gode løsninger på tværs skal vi finde sammen, for patienterne fortjener både kommunale og regionale behandlingstilbud i topklasse. Målet er at skabe et sundhedsvæsen, som både er trygt, nært og nemt.

Sophie Hæstorp Andersen, formand for Region Hovedstaden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malan Helge
  • Torben K L Jensen
  • Henning Kjær
Malan Helge, Torben K L Jensen og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Sophie Hæstorp Andersen er dokumentation for, at Regionerne kan forklumre alt -
incl. indkøb & implementering af nye it-systemer.

Torben K L Jensen

Sophie Hæstrup Andersens valg af et amerikansk it-system der er gearet til de amerikanske privathospitaler med privatforsikringer - der har fået DF op i det røde felt - forlanger det skrottet og i stedet bruger det gennemprøvede jyske system. Hvilket både er klogt og rigtigt men ikke nødvendigvis er noget der skal afskaffe de nærdemokratiske regioner.

Henning Kjær

Torben Lindegaard.
Nu bor flertallet af danskerne udenfor København, så region Hovedstaden kan ikke bruges som eksempel på andet end deres egen ageren og ikke alle regioner.

Torben Lindegaard

@Henning Kjær

Du har du ret i.

Men det er ikke rimeligt - i Danmark - at hver Region helt selv skal vurdere og indkøbe hver sit it-system.
Det er dobbelt arbejde - eller snarere 5-dobbelt arbejde - og i hvert fald i Region Hovedstaden gik det i totalt Kluddermor.

Kan de 5 Regioners it-systemer overhovedet kommunikere sammen ??

Torben:

"Men det er ikke rimeligt - i Danmark - at hver Region helt selv skal vurdere og indkøbe hver sit it-system."

Det lyder besnærende; men det er ikke jydernes skyld, at københavnerne - også her - har hovedet så langt oppe i.......

Og prisen for nedlukningen af regionerne kommer VI, udkanten, til at betale. I liv, i dårligere dækning og længere transporter. Vi ved jo allerede, hvad der vil ske, når København styrer serviceudbuddet udenfor Valby bakke.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

Det lykkedes også Region Hovedstaden på en eller anden måde at få formøblet over kr. 40 mio bestemt til hospitalsdrift i Regionen i forbindelse med Eurovision Song Contest i B&W Hallerne i 2014.

Det gik nok endda, udtalte Sophie Hæstorp Andersen i den forbindelse.
Regionen stod ikke lige, og manglede de penge !!

Lad os få de regioner nedlagt - de er blot et ekstra pamper omkostnings- og administrationslag.

Måske skulle det lade sig gøre, at få regionerne til at samarbejde uden egen interesser i stedet til, som sædvanligt, at kaste sig ud i "nye tiltag" bare fordi, de er nye?
Vi mistede amterne til stor ulykke for mange, nu vil Uløkke køre resten i sænk? - for pengenes skyld?

Måske skal man overveje hvem, der vil befolkningens bedste? - Jeg peger ikke på nogen bestemt, men engagementet skal være der - hvor er det?

Anne Mette Jørgensen

Er der Region Hovedstaden har gjort stor skade med SP.
Herudover beskylder de kbh. kommune for uvidenhed og omvendt beskylder kbh. regionen for vrøvl. det er da godt nok utroligt, at de ikke sætte sig sammen og diskuterer problemerne. Problemer løses bedst med øjenkontakt rund om et bord.
Den fatalistiske tro på, at alt kan løses skriftligt er et uvæsen. Tal sammen først og så skriv ned.Tak.
Noget så simpelt som at skifte læge er en bodsgang. *Kommunen siger, at man ikke har ret, når der ikke er ledige læger. I nabokommunen, Frederiksberg kan der trods lægemangel tildeles en læge til egne borgere.
I Kbh. nej. regionen siger: Det er kommunens ansvar og kommunen siger det er regionens.
Tænk sig at der sidder så tåbelige mennesker og tager beslutninger for alles penge. Send samtlige ansatte embedsmænd og politikere på ferie i et år, så de kan lære at tænke og vi andre få fred.