Klumme

Jeg kunne ikke sove. Men så lyttede jeg til børn, der sagde ’multebær’ på elvdalsk

Udbuddet af podcast, der lover at bringe dig over floden til søvnen, bugner. Jovist, man kan begræde de gode gamle dage, hvor folk bare lagde sig ned og sov. Eller man kan lytte til lyden af benediktinermunke, der passer bier
Udbuddet af podcast, der lover at bringe dig over floden til søvnen, bugner. Jovist, man kan begræde de gode gamle dage, hvor folk bare lagde sig ned og sov. Eller man kan lytte til lyden af benediktinermunke, der passer bier

KATARINA SUNDELIN

11. januar 2019

Dak-dakkedak-dak-dak. Katjing. Da jeg var barn og skulle sove, lød det for det meste sådan. Og så vidste jeg, at alt var godt. At min mor sad ved skrivemaskinen og derfor også passede på mig. Adskilt af vores forskellige pligter, men forbundet af lyd.

I går aftes stødte jeg på lyden igen. Det var i den britiske podcast Slow Radio, produceret af BBC 4. Afsnittet »Forgotten sounds« slutter nemlig af med lyden af en gammel skrivemaskine efter en tur rundt om damplokomotivet, spinderokken og væven. Og før jeg så mig om, sov jeg som den baby, jeg engang var.

Jeg ved det godt: At høre om andre menneskers nytårsforsætter er næsten lige så kedeligt som at høre om deres drømme. For det er jo ikke noget, der er sket. Men her kommer alligevel et af mine: Jeg vil ikke have skærme i mit soveværelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Regel nr. 1

Regel nr. 1! Du skal være fysisk træt, for at kunne falde i søvn, og så skal du falde til ro efter arbejdet. Det sidste tager ofte 1-2 timer efter aften/natarbejde.
Er man dødtræt kan man sove hvor som helst og når som helst vandret eller siddende. I støj og stilhed i tog, i fly, som passager i en bil, på sofa, i engens høje græs,. . . .

I meget gamle dage, i 1719, og også i 1819 havde man det man kaldte for den anden søvn; man havde nemlig endnu ikke opfundet det elektriske lys, så man gik i seng, når det blev mørkt, f.eks. klokken 20 eller 21, og så vågnede man omkring klokken 1 eller 2 om natten, talte sammen i mørket måske, eller hvis man var intellektuel skrev man lidt - eller meget - om sine ideer....

Måske er det der med den anden søvn den (mest) naturlige døgnrytme for vi mennesker....

I helt andre lande, f.eks. i flere afrikanske lande, bl.a. Somalia, Kenya, Uganda, kan selv unge mænd på 15-16 år ikke finde ud af at sove, hvis de ikke hører andres åndedræt...

Som Karsten Aaen er inde på, så havde man i tidligere et andet søvnmønster, især i vintrenes mørkeperioder. Jeg læste for nogle år siden en lille bog om det skrevet af en forsker fra Nationalmuseet. Jeg har desværre glemt navnet på både forskeren og bogen. Tidligere var det jo også almindeligt, at man, hvis man var stået tidligt op, sov middagssøvn. Når jeg som barn i 1950'erne var hos min mormor i "hendes" landsby, var det helt sikkert, at man ikke besøgte nogen eller selv fik besøg mellem 12 og 15. Da blev der spist, vasket op/ slået mave og sovet. Så gik visitlivet i gang igen ved 15-tiden, kaffetid.
Ideen om 8 timers uafbrudt søvn som det eneste saliggørende opstod med industrisamfundet.