Kronik

Studerende: Klima og miljø bør være en fast del af pensum på tværs af KU’s fakulteter

Københavns Universitet vil være et ’internationalt fyrtårn for bæredygtige universiteter’, men i praksis er initiativerne for at gøre universitetet mere grønt langtfra tilstrækkelige. De studerende skal uddannes bedre til at tænke grønt, og den grønne forskning skal have forrang
Disse forskere fra KU har opdaget et soldrevet naturfænomen, der hurtigt kan lave planteaffald om til grønt biobrændstof. To studerende spørger i dagens kronik, hvorfor der ikke er mere af Københavns Universitets forskning, der er præget af at møde klimaforandringerne.

Disse forskere fra KU har opdaget et soldrevet naturfænomen, der hurtigt kan lave planteaffald om til grønt biobrændstof. To studerende spørger i dagens kronik, hvorfor der ikke er mere af Københavns Universitets forskning, der er præget af at møde klimaforandringerne.

Jens Dresling

19. januar 2019

Verden brænder, bogstaveligt talt. Vi har haft den varmeste sommer i hundrede år. Det tørre, solrige vejr slog alle rekorder. Med den mængde af drivhusgasser, vi udleder globalt lige nu, bliver varmere temperaturer mere og mere sandsynligt i fremtiden, derfor er der brug for en global indsats for en bæredygtig omstilling.

For nylig mødtes verdens lande i Katowice, Polen, for at diskutere, hvordan man når Paris-aftalens mål om at begrænse de globale temperaturstigninger til maksimalt to grader celsius i dette århundrede. Men selv hvis vi overholder Paris-aftalen, står indlandsisen ikke til at redde. Så er aftalen overhovedet ambitiøs nok?

Der er mange spørgsmål, når det handler om klimaet, og vi har kendt svarene alt for længe uden at handle på dem. Vi har forsket i både Danmark og udlandet, og vi har kendt konsekvenserne og vidst, hvad der skulle til for at vende udviklingen. Nu er vi nået til et punkt, hvor klimaforandringerne allerede har gjort uoprettelig skade flere steder i verden. Den varme sommer er et tydeligt faresignal, som man skal tage alvorligt. Men der er heldigvis en masse andre problemer, vi kan nå at foregribe. Det kræver bare, at vi handler nu.

Det brede billede

Som studerende og en del af fremtidens verdensbefolkning vil og skal vi være med til at tage ansvar og ændre vores forventninger til, hvordan vi lever i den her verden. Vi mangler at se handling fra politikerne. Faktisk handler mange af dem helt modsatrettet af, hvad der er behov for, hvis vi skal have en verden, vores børn trygt kan vokse op i.

Det er i virkeligheden helt banalt: Den fremtid vi uddanner os til at leve i, gøre karrierer og få succes i, er helt afhængig af klimaet. Det er formålsløst at blive en dygtig landskabsarkitekt, hvis de parker, man uddannes til at designe, står under vand om tyve år. Det er ligegyldigt at blive en dygtig retoriker, hvis man taler for døve ører. Og det er ligegyldigt at uddanne antropologer, hvis vi ikke anerkender, at de store flygtningestrømme ikke kun forårsages af krig, men også klimaforandringer.

Som medlemmer af Studenterrådet på Københavns Universitet og repræsentanter for de studerende er det vores ansvar at kæmpe for de studerendes rettigheder. Det indebærer at arbejde for grøn omstilling som et gennemgående fokus på vores universitet. Grøn omstilling på universitetet handler naturligvis om, hvordan vi gør driften af universiteternes campusområder bæredygtig, hvor vi lige såvel som landets andre institutioner blandt andet skal være opmærksomme på, hvordan vi sorterer vores affald, hvordan vi bruger bæredygtige energikilder, og at der er kødfri valgmuligheder i kantinerne.

Grøn uddannelse og forskning

Driften er det åbenlyse og håndgribelige indsatsområde. Men vi har også et ansvar for, at forskningen og uddannelserne, universitetet bedriver, er med til at skabe handling og fremme den grønne omstilling. Det er noget, vi som studerende skal stå sammen om at kræve for vores egen og kommende generationers skyld. Og vi skal kræve af politikerne, at de anerkender universiteternes centrale rolle i kampen for en bæredygtig klode ved at lytte til vores forskere og ved at støtte os i at investere i forskning og uddannelse i miljø og klima.

Noget af det, vi i universitetsverdenen især kan undre os over, er, at man ikke lytter til den forskning, vi producerer om klimaet. At indlandsisen er truet, har forskerne prøvet at fortælle os i mange år, men deres viden er ikke blevet taget alvorlig, og ingen har handlet efter deres anbefalinger. Denne problematik går igen over hele linjen, og vi bliver mere og mere frustrerede over, at vi ikke bruger de ressourcer, vi har i topforskningen. Universiteterne er til for at bidrage med den forskning, der skal til for at skabe et bæredygtigt samfund. Vi skal gå forrest i jagten på den viden, som gør os i stand til at modarbejde klimaforandringerne.

Ungdommen har fået øjnene op for, at man ikke kan blive ved med at ignorere klimaforandringerne, da det er denne generation, der kommer til at opleve konsekvenserne af dem. Flere og flere tager personligt ansvar ved for eksempel at købe genbrugstøj, spise mere bæredygtigt eller skifte bank, og jo flere der tager del i denne form for omstilling, jo bedre. Men der skal noget til på et højere og mere strukturelt plan, hvis vi virkelig skal det her problem til livs. Virksomheder skal tage ansvar. Institutioner skal tage ansvar. Regeringer skal tage ansvar, og verdenssamfundet skal tage ansvar.

Pensum i grøn litteratur

Det er på tide, at vi som studerende stiller krav til vores undervisning og uddannelse. At vi stiller os kritiske over for indholdet på vores pensumlister og kræver, at vores uddannelser går en fremtid, der afhænger af grøn omstilling, i møde.

På samme måde som vi har brugt vores studienævn til at kræve flere kvinder på pensum, og på den måde arbejdet for uddannelser, der fremmer ligestilling mellem alle køn, kan vi bruge studienævnene til at kræve, at klima bliver sat på dagsordenen og tænkt ind i studieforløbet.

Man kan undre sig over, at et universitet som Københavns udbyder husdyruddannelser, hvor de studerende specialiserer sig i svineproduktion, men ikke i for eksempel insektfarme, og fødevareuddannelser, hvor man prioriterer at undervise i ost og mælk frem for bæredygtige alternativer.

Der skal investeres meget mere i både forskning og undervisning, som fokuserer på bæredygtige værktøjer og teknologier. Men det er ikke kun på disse områder, at bæredygtighed skal være centralt. Det skal det være overalt på universitetet. Klimaforandringerne, vi ser, er et resultat af måden, vi lever på i den globaliserede verden. At gøre noget ved klimaforandringerne kræver derfor en gennemgående kulturforandring.

Med en anerkendelse af, at det er vores kultur, vi skal ændre, må vi også forstå, at det ikke kun kræver tekniske og økonomiske visioner, men også sociale, etiske og humanitære. Det er altså alle fagligheder, vi skal have i spil. Alle dele af universitetet, alle dele af samfundet, ja i virkeligheden hele verden, skal melde sig på banen, hvis vi skal løse det her problem.

Københavns Universitet har i deres 2023-strategi forpligtet sig på at leve op til FN’s verdensmål, herunder klimaindsatsen. Universitetet gør derfor allerede noget, hvilket bl.a. Grøn Campus-indsatsen er et godt eksempel. Men hvis universitetet skal være et »internationalt fyrtårn for bæredygtige universiteter«, som der står i 2020-strategien for Københavns Universitet, skal der endnu mere til.

Vi skal lytte til vores topklimaforskere og uddanne mange flere til fremtiden. Vi skal uddanne retorikere, som bliver hørt, vi skal uddanne landskabsarkitekter til at klimasikre parkerne, og vi skal uddanne antropologer, som undersøger flygtningestrømme forårsaget af klimaforandringerne. Som studerende skal vi kræve, at vores uddannelser ruster os til at forandre verden.

Amanda Büchert og Mette-Sofie Rybak, aktive i Studenterrådet, KU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Troels Holm
  • Ervin Lazar
Trond Meiring, Troels Holm og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak! Det var opløftende læsning.
Der er i aller højeste grad brug for, at naturvidenskabernes beskrivelser af skete og fremtidige klimaforandringer bliver suppleret med antropologernes, politologernes, økonomernes og psykologernes beskrivelser af de mulige og nødvendige forandringer i samfundet og i borgernes hoveder.

Mere politisk styring af universiteternes aktiviteter?
Ja, det har jo väret så vellykket tidligere, så hvorfor ikke?