Kommentar

Det er svært at glæde sig over sit nye, danske statsborgerskab

Den politiske modstand mod indvandrere gør tildelingen af dansk statsborgerskab til en ydmygende og udmattende ’gave’
22. januar 2019

Den magtesløshed, som jeg har følt under ansøgningsprocessen om dansk statsborgerskab, gør det svært at tro, at jeg fra politisk side er ønsket i Danmark. Hvad med de unge, som ikke har dansk statsborgerskab, men har boet her størstedelen af deres liv? Hvordan kan vi forvente af dem, at de skal være en aktiv del af det danske samfund, når man fra politisk side taler dem ned og blandt andet gør statsborgerskabsansøgningsprocessen til en flerårig tur i rutsjebanen?

Den 20. december vedtog Folketinget endelig lovforslaget L 81, som giver mig og omkring 1.200 medborgere lov til at få tildelt dansk statsborgerskab.

Forinden var der ikke kun 19 måneders behandlingstid i Udlændinge- og Integrationsministeriet og yderligere seks måneders ventetid inden behandlingen i Folketinget.

Ved flere lejligheder var jeg også nervøs for, om jeg overhovedet ville få dansk statsborgerskab. Blandt andet i foråret 2018, mens jeg var på barsel. Der foreslog regeringen nemlig, at (barsels)dagpenge skulle være »til hinder for dansk statsborgerskab«. Et af flere forslag, som man ryster på hovedet over, når man har betalt sin skat og medfinansieret dagpengesystemet i årevis.

Vores udlændinge- og integrationsminister og andre politikere har ved flere lejligheder tydeliggjort, at jeg skal se tildelingen af det danske statsborgerskab som »en gave«. Men efter en mere end to år lang ansøgningsproces og otte år her i landet, er det blevet svært for mig at betragte statsborgerskabet som en glædelig gave. Jeg er træt og udmattet.

Fantastiske mennesker

Jeg kom til Danmark for otte år siden for at læse en kandidat. Jeg valgte at blive efter min uddannelse på grund af de fantastiske mennesker her og den store tillid, som jeg har oplevet både privat, på min uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Alt det har holdt mig i Danmark og opvejet, hvad jeg måtte opleve af ydmygelser og tilbageslag i integrationsprocessen.

Selvfølgelig skal der stilles krav til indvandrere som mig. Selvfølgelig skal der være krav i forhold til at få tildelt dansk statsborgerskab. Men kravene og de relaterede processer skal være gennemsigtige og objektive. Især tildelingen af dansk statsborgerskab bliver i stigende grad brugt politisk med indvandrere som kastebolde.

Jeg indleverede min ansøgning om statsborgerskab i oktober 2016. Dengang var den forventede behandlingstid 12-14 måneder. Man får ikke svar på, om man har indleveret alle dokumenter korrekt. Man venter bare. Jeg ventede til maj 2018, før jeg fik svar. 19 måneder. Heldigvis et positivt svar om, at min ansøgning ville blive behandlet i Folketinget. Jeg har hørt fra andre, som havde fejl i deres ansøgninger, at de skulle starte forfra igen.

19 måneders ventetid. Hvis man eksempelvis får en fartbøde på 3.000 kroner, skal man vente 4,5 år, før man kan søge igen (i sjældne tilfælde gives dispensation). Efter flere år med meget begrænset bilkørsel, glæder jeg mig til igen at køre bil uden at være bange for, at jeg begår fejl under kørslen, og at min statsborgerskabsansøgning dermed falder til jorden.

Uigennemsigtighed

Den nuværende uigennemsigtighed i processen gør, at man ikke kan planlægge sit liv.

Derfor er det svært for dem, der søger statsborgerskab, at lave langsigtede planer. Personligt vil jeg gerne stille op til Folketinget, og jeg skal selvfølgelig have dansk statsborgerskab først. Men hvornår får jeg statsborgerskabet, og hvornår er jeg registreret som dansk statsborger, så jeg kan stille op officielt?

Selvfølgelig kan man være uenig i mine politiske holdninger, men der burde da være enighed på tværs af partierne om, at det er godt, hvis indvandrere engagerer sig i politik og den demokratiske samtale. Eller skal det også være op til Martin Henriksen (DF), om man må stille op, eftersom han efterhånden også prøver at få eneret til at beslutte, hvem der er ’dansk’?

Min kritik af statsborgerskabsprocessen handler ikke om mig.

Jeg er veluddannet, taler flere sprog og kan få arbejde og en tilværelse i andre lande. Det er ikke noget, jeg ønsker – men jeg har muligheden. Den mulighed har dem, der er født i Danmark, som har haft deres opvækst her, men som på grund af deres forældre ikke har dansk statsborgerskab, desværre ikke. Hvis disse unge og efterhånden voksne føler sig bare halvt så trætte, udmattede og ydmygede, som jeg gør, er jeg virkelig bekymret for sammenhængskraften i landet.

Jeg vil gerne bidrage. Det vil de allerfleste nok også, uanset om de har dansk eller andet statsborgerskab. Vi skal stoppe diskussionen om dem og os. Vi skal stoppe med at gøre indvandrere til kastebolde i den politiske diskussion. Det fører ingen steder.

Jonathan Ries er cand.merc.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
  • Søren Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kim Folke Knudsen
  • Dorte Sørensen
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Jakob Trägårdh
  • Bjarne Jørgensen
  • Steen Voigt
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Anker Nielsen
  • Britta Hansen
  • Tino Rozzo
  • Eva Schwanenflügel
  • Ib Gram-Jensen
  • Gert Romme
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Trond Meiring
  • Hans Larsen
  • Johnny Christiansen
  • Kristin Marie Lassen
  • Tommy Clausen
  • Poul Anker Sørensen
Elisabeth Andersen, Søren Andersen, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Dorte Sørensen, Flemming Berger, ingemaje lange, Jakob Trägårdh, Bjarne Jørgensen, Steen Voigt, Bjarne Bisgaard Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Anker Nielsen, Britta Hansen, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Ib Gram-Jensen, Gert Romme, Kurt Svennevig Christensen, Trond Meiring, Hans Larsen, Johnny Christiansen, Kristin Marie Lassen, Tommy Clausen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Et indlæg der gør det forståeligt at nogle takker nej til denne form for gave og uforståeligt at vi givere vil være os selv bekendt - hvilket forhåbentlig om nogle måneder vil vise sig, at det vil et flertal af os heller ikke. Men vil embedsværket kunne følge med til det tiltrængte skift?

Christina Balslev, Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Søren Jensen, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ib Gram-Jensen, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

"Eller skal det også være op til Martin Henriksen (DF), om man må stille op, eftersom han efterhånden også prøver at få eneret til at beslutte, hvem der er ’dansk’?"

Ja, og desværre også med Socialdemokratiet ved roret. Jeg kan jeg ikke andet end forundres over at folk, også i dag, søger dansk statsborgerskab.

Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Søren Andersen, Kim Folke Knudsen, Tino Rozzo og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Danmark er ved at etablere sig selv som ét af Europas mudderhuller, hvor den højeste udmærkelse gives for at være imod alle mennesker fra andre lande.
Der skal bygges svinehegn i syd, og laves ø-lejre for folk med anden kulturel baggrund.
Ærgerligt, at vi tvang de tyske teenage-fanger til at fjerne minerne på de danske strande..

Christina Balslev, Hans Larsen, Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby, Søren Andersen, Torben Skov, Kim Folke Knudsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Kurt S.C.

Jeg kan følge din tanke og holdning om, at man forundres, hvorfor folk vil blive danske statsborgere.

Men problemet er jo retssikkerheden! Fx skulle en amerikansk kvinde, der igennem 30 år havde arbejdet for FN i DK forlade DK med 2 ugers varsel, fordi hun var gået på pension. Sagen gik igennem medierne, hun fik lov til at blive, til sagen havde været igennem én eller anden instans, og fik til sidst tilkendt retten til fortsat at måtte være i landet. Havde hun søgt statsborgerskabet for nogle årtier tilbage, havde hun uden videre kunnet få det og var aldrig kommet ud for at skulle stå skoleret foran Udlændingestyrelsen.

Især for de mennesker, der er født her i landet er det af allerstørste betydning, at de får DK-statsborgerskab for at føle, være og fungere på lige niveau med alle andre i landet (fx som Jonathan skriver for at kunne stille op til valg - eller blot afgive sin stemme til valget).

Men i DK er det altså en GAVE, man allernådigst får tildelt med FT's godkendelse. Sådan er det ikke alle steder. Fx i Tyskland er man BERETTIGET til at blive tysk statsborger, hvis man opfylder visse fastlagte betingelser. Og det er naturligvis sådan, det burde være.

Marina Kasimova, Hans Larsen, Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby, Niels Borre, Karsten Aaen, Kurt Svennevig Christensen, Søren Jensen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Jonathan Ries, velkommen! Godt du ikke efterlod os alene med "danskerne";)

Henrik Ljungberg

Christina Balslev, Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Kurt Svennevig Christensen, Søren Jensen, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Gunhild Borggreen

Det er ikke opløftende at læse om Johannes anstrengelser for at blive dansk statsborger, og det er rigtignok uheldigt hvis statsborgerskab er blevet en politisk kampplads som gør tilværelsen usikker for ansøgere. Det er nu ikke nødvendigvis sådan at det tidligere altid var en let sag at blive dansker. Jeg (Henrik, Gunhilds mand) var selv islandsk statsborger fra fødslen i 1958 til omkring år 2000, hvor jeg fik tildelt dansk statsborgerskab. De sidste 40 af de 42 år havde jeg boet i Danmark hvor jeg gik i skole, gymnasium, på universitetet og arbejdede i statsadministrationen. Mit sprog, liv, kultur, tilknytning var absolut dansk, jeg var dansk gift og min tilknytning til Island kun historisk og familiær. Det tog alligevel ca. 2 år før sagen var tilendebragt. Undervejs skulle jeg som alle andre udfylde diverse dokumenter, interviewes af politiet, holde mig fri af straf, mv. og jeg måtte også ud i forhandle om betaling for at beholde mit efternavn. Det gik dog i sammenligning let. Min mor derimod, som oprindelig var født dansk men havde skiftet til islandsk statsborgerskab da hun blev gift med min far, som er islandsk, måtte nogle år tidligere bruge væsentlig længere tid (4-5 år tror jeg) og måtte igennem meget omfattende korrespondance for at få lov at blive dansk igen. Vi var begge glade da det lykkedes for os hver især, idet min mor dog nærmest havde givet op til sidst. Ikke for at forklejne Johannes' genvordigheder eller forsvare de politiske forhindringer, blot til oplysning.

Christina Balslev, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Runa Lystlund, Michael Boe, Flemming Berger, Britta Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Der var ikke teenagefanger blandt minerydderne . Det var der i filmen: Under sandet, som er fiktion. Soldaterne var beordret til det af de engelske befriere. Alle tyske mineryddere var under tyske officeres kommando under det frygtelige arbejde. Løgnehistorier gør ikke virkeligheden værre, men relativiserer den og det er slemt, Eva Schwanenf.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Peter Hansen

Fra Danmarkshistorien.dk :

"De danske myndigheder var imidlertid ikke sikre på, at minerydningen blev udført forsvarligt, når tyskerne arbejdede alene. Derfor blev det bestemt af SHAEF, at tyskerne skulle kontrolleres. Til assistance havde major Holland et mindre britisk kontrolmandskab i Danmark, der dog slet ikke havde kapacitet til at håndtere den omfattende opgave. Derfor blev kontrolopgaven overdraget til Den Danske Brigade, der i de første måneder kom til at bistå briterne i dette arbejde. Efter Den Danske Brigades opløsning og hjemsendelse den 10. juli 1945 blev kontrolopgaven overtaget af indkaldte danske menige og deres befalingsmænd."

Og videre :

"De dræbte tyske mineryddere ligger begravet på de tyske krigskirkegårde i bl.a. Esbjerg og Lemvig. De dræbte var overvejende meget unge soldater. Undersøgelser foretaget på baggrund af optælling af pionergrave på danske krigskirkegårde er behæftet med usikkerhed, men beregningerne viser, at de døde var unge mænd med en gennemsnitsalder på ca. 18 år."

I rest my case.

Hans Larsen, Steffen Gliese, Runa Lystlund, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jonathan Ries - Velkommen og tillykke med dit danske statsborgerskab.

Det at være dansk er en gave. Men det er som om at det har taget overhånd for det politiske flertal V+K+DF+LA. Jeg ser al det her med stramninger og håndtryk og sprogprøver som en slags reaktion på de kulørte historier med indvandrer, der taler ned til Danmark og til danskerne. Som så at sige har valgt at give Danmark og danskerne FUCK fingeren. Det er nok ikke en særlig fremgangsrig vej til at blive en del af Danmark. Jeg ville tilføje, hvorfor så ikke forlade landet og rejse hjem igen med den indstilling. Der er jo mange andre lande, I kan slå jer ned i uden at være optændt af en indre vrede mod samfundet.

Men det der så er sket med alle de stramninger er, at nu skal alle der søger dansk statsborgerskab gennem denne her mistænkeliggørelsesproces, hvor alt skal vejes og vurderes på alle leder og kanter. Jeg kunne godt ønske mig en proces som var knap så opstyltet. Jeg synes det er rimeligt at stille krav om, at du har en ren strafattest, at du kan det danske sprog på et grundlæggende niveau, og at du har en vis basisviden om Danmark og Danmarks historie og nutid. Men det med håndtrykket er overdrevet. Ikke fordi at jeg ikke ville give et håndtryk til Ministeren som tak for mit danske statsborgerskab, men skal det hele være så pokkers præget af tak tak og atter tak Fru Minister Inger Støjberg.

Det med sagsbehandlingstider -det må du leve med Jonathan. Der vil altid være funktioner i samfundet, hvor vi som borgere kunne ønske os en kortere sagsbehandlingstid. Glæd dig over at du har fået dit danske statsborgerskab og se fremad.

Søren Jensen

Det korte af det lange er at vi opfører os som svin overfor fremmede. Vi snakker om dem som svin, vi behandler dem som svin. Vi er selv blev en nation af svin. Sådan plejede det ikke at være. Der var engang hvor man kunne være stolt af at komme fra det lille kolde land fra nord med de varme hjerter, som viste verden vejen. Nu er Martin Henriksen og Pia og Ingen kommet til truget og de gør ingen plads til andre.

Hans Larsen, Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Søren Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Eva Schwanenf. jeg takker for dine oplysninger og jeg vil derfor revidere min opfattelse. Soldaterne var dog under tysk kommando og jeg tvivler ikke på at danskere har opført sig svinsk.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Peter Hansen

Velbekomme.
Men det ville nu have klædt dig at komme med en undskyldning for at beskylde mig for at sprede løgnehistorier baseret på fiktion.

jens peter hansen

I år kommer der en udstilling om minerydningen på Tirpitz i Blåvand. John V. Jensen fra museet har en lidt anden version af forholdene end den du henviser til. Hvad jeg beklager er at der måske VAR temmelig mange unge soldater der deltog. Minerydningen var farlig, men soldaterne var ikke fanger, da de var under tysk kommando. Det ændrer naturligvis ikke ved at opgaven formentlig var en russisk rulette for de 2500 der deltog. De omkring 150 døde og de over 200 hårdt sårede er skrækkelig at tænke på, men at gøre om på kommandoforholde er ikke korrekt

Eva Schwanenflügel

@ Jens Peter Hansen

En beklagelse er ikke en undskyldning.
Det er ikke i orden at beskylde nogen for at lyve, og når det viser sig at de alligevel taler sandt, undskylde sig selv med at have ret i en detalje.

jens peter hansen

Jeg kastet mig i støvet, jeg undskylder og klæder mig i sæk og aske Håber det er tilstrækkeligt.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar