Kommentar

Vi taler mere om klima, men hvad gør vi? En status på ni konkrete råd

Hvor langt er vi nået med ’Den store omstillings’ konkrete handlingsforslag?
2. januar 2019

I bogen Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi anviser Jørgen Steen Nielsen ni konkrete omstillingshåndtag.

Syv år er gået, siden han skrev manuskriptet.

I dag taler vi mere om klima og bæredygtighed, men hvad gør vi? Har vi skruet på nogen af håndtagene?

Her kommer en kort status.

1) »Fastsæt grænser for bæredygtig produktion og forbrug (kvoter),« lyder det første punkt:

Hvis man ved, hvor meget planeten kan tåle af dit og dat, så kan en rationering via kvoter holde belastningen inden for skiven. Kvoterne kan fordeles ud på lande, byer og individer. Nogle storbyer har indført den type mål og maksimumsgrænser, men generelt har kvoterne typisk været sat for højt til at have reel effekt. EU’s system for omsættelige kvoter for drivhusgasser er dog kommet til at fungere bedre og har vist, at det er en farbar vej også i praksis.

2) Det andet håndtag er en økologisk skattereform: »Sænk skatten på det, vi gerne vil have mere af, og øg skatten på det, vi vil have mindre af.«

God idé, men virkeligheden følger ikke denne økologik. At flyve er på grund af afgiftsfritagelse billigere end at tage toget, og herhjemme er afgiften på store benzin- og dieselbiler netop sænket. På tankstationerne er benzin billigere end flaskevand. Globalt gives der store tilskud til fossile brændsler – langt mere end til vedvarende energi.

3) »Begræns uligheden i indkomstfordelingen,« lyder det næste råd, som ikke er fulgt.

Uligheden er tværtimod vokset i de fleste lande. I det omfang skattereglerne følges, omfordeler systemet ikke så meget som førhen. Arbejdsfri indkomster som arv og kapitalgevinster beskattes lempeligere end lønindkomst eller slet ikke. De største selskaber betaler typisk kun håndører i skat.

4) »Revider måden, vi måler fremskridt på,« hedder punkt fire. Indfør et grønt BNP, der medregner konsekvenser for naturressourcer, klima og miljø.

Det var tæt på, men i september 2017 lukkede regeringen for finansieringen af Danmarks Statistiks arbejde med at opstille et grønt nationalregnskab. Stafetten er dog overtaget af professor Peter Birch Sørensen, som på Københavns Universitet står i spidsen for et privatfinansieret projekt for et grønt nationalregnskab.

5) »Reformér den finansielle sektor.«

Som en gøgeunge fylder finanssektoren mere og mere på bekostning af resten af samfundet. Den er destabiliserende og kan udløse langvarige verdensomspændende kriser. Det kan ske igen, for trods kritik og skældud er der ikke sket meget. Vi har endnu til gode at se en reform, som kunne få gøgeungen til at fremme omstillingen i stedet for at hæmme den.

6) »Omdefiner forholdet mellem arbejde og fritid.«

Kortere arbejdstid kan mindske presset på os selv og vores omgivelser. I Danmark er dette håndtag skubbet den modsatte vej. Vi skal arbejde flere og flere år og helst flere timer pr. år.

7) og 8) »Styrk amatørøkonomien« og »Skab nye typer virksomheder.«

Status her er blandet. Globale monopoler og kortsynede kapitalfonde breder sig, men det gør også frivilligt arbejde og sociale virksomheder med bæredygtigt, lokalt fokus.

9) »Regulér den internationale handel.«

Verdenshandelens vækst og globaliseringens arbejdsdeling er ikke bæredygtig. Den store omstilling foreslår højere priser på flys og skibes brændsel, told til fremme af lokal og national produktion, og en offentlig indkøbspolitik, som diskriminerer importvarer.

Efter to år med Donald Trump lyder disse forslag mindre rabiate, end da de blev skrevet. De internationale magtforhold og spilleregler er under forandring. Som når jordens tektoniske plader forskubber sig, er det svært at forudsige udfaldet. Den store omstilling kan rammes af jordskælv og flodbølger. Men der kan også opstå øer og nye muligheder.

Nils Enrum er lektor, cand.polit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Ang. pkt 6.
Det nuværende arbejdsbegreb kan man sige hedder: Du skal lønarbejde, og hvis du ikke gør det, hjælper systemet dig først med en gulerod og senere med en pisk.
Vi skal have et borgerbegreb, der hedder: Du behøver ikke at lønarbejde, men du må gerne.
Det forudsætter selvfølgelig et der er en grundindkomst (borgerløn) til alle, som der er til at leve af, ellers kan jeg ikke se, at vi får den store omstilling til at virke.

Det der med en 30 timers arbejdsuge kan være meget godt, men hvorfor bestemme over folks arbejdstid, når de selv er i stand til at administrere den? De kan jo bare gå ned på borgerløn, hvis der er noget i vejen. Lønarbejder man, er det frivilligt. Har man for stort privatforbrug, må man justere det.

Omstillingssamfundet skal væk fra klientsamfundet. Omstilling og borgerløn forudsætter hinanden. Det vil jeg gerne se Information gøre noget mere ud af. Det er længe siden, der har været en virkelig god borgerlønsartikel. Spørg Borgerlønsgruppen!

Niels-Simon Larsen

Michael: Et meget elementært spørgsmål på et meget elementært plan. Hvor kommer pengene fra til alt det andet, vi bruger penge på? Danmark er et af verdens rigeste lande, så det er ikke, fordi vi ikke har råd til borgerløn. Vi bruger bare pengene til noget andet.

For det første vil der ved en sanering af klientsystemet og opgivelse af forfølgelsen af syge spares mange penge. Dernæst en omlæggelse af skatterne. Der kan indføres en del nye CO2-skatter. I sidste ende var det måske også en god ide at tage fat på uligheden i samfundet.

Hovedargumentet er dog, at hvis man vil indføre en god ting, plejer man også at finde pengene til den, så spørgsmålet er ikke penge, men mennesker. Hvad er en anstændig måde at behandle hinanden på? Er det godt, som det er nu?

Lise Lotte Rahbek

Nemlig, Niels-Simon.
Først sætter mennesker sig et mål og DERNÆST finder man ud af, hvordan vi nærmer os målet økonomisk. :) Økonomi er et middel, ikke et mål i sig selv

Niels-Simon Larsen

Lise Lotte: Kate Raworth med Doughnut-økonomien opfatter jeg som en ny slags økonom: Økonomi handler ikke i første omgang om penge, men om mennesker.
Jeg er oplivet over at læse hendes bog.