Kommentar

Det tog mig 10 måneder at blive racist

Efter 10 måneder i en lille hvid flække i Arkansas kunne jeg pludselig ikke gå forbi en sort person på gaden uden at få sved på panden og hjertebanken
Efter 10 måneder i en lille hvid flække i Arkansas kunne jeg pludselig ikke gå forbi en sort person på gaden uden at få sved på panden og hjertebanken

David Goldman

3. januar 2019

Som alternativist, der ofte har talt globaliseringen op, troede jeg aldrig, jeg skulle forstå, hvad det ville sige at frygte folk med anden etnisk baggrund og har egentlig bare altid givet uvidenhed skylden. For hvordan kan man frygte nydanskere? Det lærte jeg dog, da jeg var udvekslingsstudent i USA og boede i en lille flække i Arkansas så langt ude, at kragerne for længst havde vendt om.

Prøv at forestille dig et område med 200 indbyggere, hvor folk må arbejde døgnet rundt bare for at få pengene til at række, hvor der nærmest er flere kirker end indbyggere, og hvor naboen er et tidligere højtstående medlem af KKK. Så har du et meget godt indtryk af, hvad jeg mødte i USA.

De hyggeracistiske bemærkninger fløj rundt i luften, og der var ikke et menneske med en anden hudpigmentering i 50 kilometers omkreds. Gennem hele året smågrinede jeg af de racistiske jokes, mens jeg bedrevidende tænkte for mig selv, at de var for dumme til at vide bedre. Tilmed kunne jeg sidde og få det helt godt med mit globale udsyn. Det skulle vise sig at være falsk tryghed.

For da de 10 måneder var gået, og jeg skulle hjem igen, tog mine forældre og jeg en uges ferie i Atlanta. En stor international by, hvor der var folk fra mange sociale klasser. Det betød, at flere afroamerikanere desværre hang ud nede på gadehjørnerne og tiggede penge til cheeseburgere på den nærmeste McDonald’s.

Her gik jeg rundt blandt forskellige racer og etniciteter, så det var nu, jeg skulle bevise, hvor meget bedre jeg var end de uvidende red necks i Arkansas. Jeg måtte dog til min egen forbløffelse konstatere, at mens jeg gik rundt, steg pulsen pludselig. Sveden begyndte at dryppe fra panden. Jeg kiggede mig febrilsk over skuldrene. Hedeslag? Paranoia? Angst? Nej, jeg var skrækslagen for disse farvede mennesker.

Det var jo ikke uvidenhed, der gjorde, at jeg var skrækslagen – jeg vidste jo bedre. I Danmark havde jeg flere gange leveret frasen:

»En flygtning er bare en ven, du ikke har mødt endnu«.

Men nu hvor jeg selv stod over for det ukendte, var fine floskler ikke meget værd.

Vi skal mødes

Forbløffet over mig selv tog jeg tilbage til Danmark for at starte i gymnasiet. Jeg kom i klasse med både nydanskere og etniske danskere. Efter min halvracistiske oplevelse af mig selv i Atlanta anede jeg ikke, hvad der ville være løsningen på min frygt for de ’anderledes’, som jeg nu gik i klasse med.

Men efter et par måneder med intenst introforløb og diverse gruppeopgaver med forskellige mennesker hed mine venner heldigvis ikke længere bare Anders og Morten, nu hed de også Fadumo og Hassanin. Mine værdier var ikke længere tom snak. Jeg var faktisk blevet et humanistisk menneske, der ikke var bange for folk med anden etnisk oprindelse. Det var altså ikke de kulturelitære floskler om medmenneskelighed, der var løsningen, som kunne skabe samarbejde, venskab og integration. Det var mødet med hinanden.

Vi kan derfor snakke nok så meget om god debatkultur og beskylde hinanden for hadprædikener, men det er ikke noget af det, der skaber løsningen. Det største problem for Danmark er, at vi ikke længere mødes på kryds og tværs.

Vi skaber ufrivilligt et klassesamfund, hvor ingen har noget med hinanden at gøre. Det skaber frygt og ødelægger sammenhængskraften, hvis vi danner hvide og mørke ghettoer eller laver danske og muslimske skoler. Problemet er ikke, at folk grundlæggende ønsker at frygte ’de andre’, men at vi ikke møder hinanden i skolen, i foreningslivet og i supermarkedet.

Løsningen er, at vi alle sammen skal møde hinanden med nysgerrighed. Det sikres for eksempel ved, at kommunerne indfører sociale fritidspas for socialt udsatte unge, så alle har mulighed for at blive en del af foreningslivet, at staten indfører fordelingsnøgler blandt folkeskolerne og gymnasierne, der sikrer diversitet på tværs af etnicitet og sociale lag, at vi personligt tager os mod til at se frygten i øjnene og flytter væk fra de ensartede enklaver. Kun hvis vi alle tager et ansvar, kan vi fjerne frygten og i stedet erstatte den med tiltroen til hinanden.

Emil Ipsen er medlem af Alternativet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Svenson
  • Jakob Silberbrandt
  • Mads Berg
  • Søren Veje
  • Christel Gruner-Olesen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Jens Peder Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Per Klüver
  • Britta Hansen
  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Peter Knap
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Anne Berry
Jan Svenson, Jakob Silberbrandt, Mads Berg, Søren Veje, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis, Jens Peder Nielsen, Viggo Okholm, Per Klüver, Britta Hansen, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Peter Knap, Peter Beck-Lauritzen og Anne Berry anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Som kornfed/hvid turistdansker, er der såmænd al mulig grund til at frygte visse elementer i Atlantas sorte underklasse. Kvarterer, man bør holde sig fra. Det gælder i alle større byer i USA.

At hævde at denne spænding i det amerikanske samfund primært har rod i en ‘mangel på vilje til at komme hinanden ved’, er intet mindre end absurd.

Det bilder Emil Ipsen sig så muligvis ind, at han heller ikke hævder. Men i så fald styrter den falske analogi til jorden med et brag, og indholdet i debatindlægget reduceres så til et meget ungt menneskes subjektive og naive forestillinger, uden noget reelt hold i en genkendelig virkelighed.

René Skov, Mads Jakobsen, Ole jakob Dueholm Bech, Bjørn Pedersen, Michael Boe, Frede Jørgensen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Hold fast i, at en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt. USA er unormal, har fastholdt segrationen/slaveriet, ligeså holdt en trediedel af befolkningen, hovedsageligt sorte, i fattigdom. USA er ikke sammenlignelig med andre lande og hvide turistdanskere burde kunne skelne.

Christel Gruner-Olesen, E Z, Hans Larsen, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jesper Jakobsen

Fint indlæg.

Angst er måske ikke altid rationel, og man skal derfor ikke nødvendigvis skamme sig over den.
Når man så begynder at tolke på den, kan man komme frem til, at det var de "mørke", som man var bange for. Men det lyder til, at det også havde noget at gøre med deres sociale status.

Forfatteren var bange for mørke i gymnasiet på baggrund af sin konkrete oplevelse i USA. Konklusionen kunne være, at det er ikke til at vide, om det var disse menneskers hudfarve, som var udslagsgivene for angsten.

Jeg ved ikke, om man skal opfatte sig selv som racistisk, fordi man er bange for en gruppe mennesker i en situation, som har en anden farve. Rascime er vel nærmere funderet i had. Man behøves ikke være racistisk eller diskriminerende, fordi at man føler angst overfor en bestemt gruppe.
Jeg har angst over for slanger, men jeg har intet had til dem.
Selv havde jeg nogle dårlige oplevelser med unge mørke i min folkeskole og gymnasietid, og ofte følte jeg angst fremover. Måske jeg følte en form for had, nok netop pga. af mine begrænsede oplevelser med mørke, men også min unge alder og manglende dannelse. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at nævne dannelse gennem uddannelsessystemet med fokus på oplysning, mangfoldighed, diversitet og samtale som en løsning. Det vil skabe mere åbne sind og en overordnet erkendelse af, at generalisering udelukkende på baggrund af egen livserfaring kun er én subjektiv virkelighed i en stor verden, som skal rumme alle.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, ingemaje lange, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen. Det var en barsk nedgørelse som nok ikke holder. Emil Ipsen har fuldstændig ret i, at vores opfattelse af andre mennesker er et social kulturelt fænomen, og ved en ændring af den sociale struktur er en del af løsningen.
Nu har jeg læst artiklen igen og jeg frygter dit rasende udfald mest skyldes det sidste ord, der står at læse: Alternativet.

Klaus Vink Slott, Torben Kjeldsen, Jørgen Larsen, Thomas Tanghus, Mads Berg, Eva Schwanenflügel, Kenneth Graakjær, Troels Brøgger, Søren Nielsen, E Z, Viggo Okholm, Per Klüver, Britta Hansen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det amerikanske samfund er baseret på frygt og angst. Børn og voksne opdrages til at frygte alt og alle, bl. a. fordi det kan blive meget dyrt at blive udsat for en såkaldt social hændelse i et land uden offentlige sikkerhednet, der kan afbøde de værste konsekvenser af den personlige ulykke, som vi alle risikerer at blive ramt af, men som vi her i Skandinavien ikke bekymrer os så meget om, fordi vi ved, at en tur på hospitalet ikke ruinerer os og gældsætter os for resten af livet. Dette er den rationelle komponent af den amerikanske angst.

Derudover lider amerikanerne generelt af en mere irrationel angst, som påføres dem af politikere og de store medier, som et led i den del-og-hersk-strategi, som skal forhindre befolkningen i at se, at borgerne er i samme båd. Strategien virker dog ikke så godt, som den har gjort, hvorfor ordensmagten er blevet militariseret og skyder folk ved enhver given lejlighed, således at den irrationelle angst kanaliseres over i ovennævnte rationelle frygt.

Det er fascinerende at høre om, hvordan en ganske almindelig dansker lader sin iboende racisme komme til fuldt udtryk efter blot ti uger i Guds eget land. Tak for en interessant beretning fra det virkelige liv, den er med til at få mig til at påskønne mit store held - sgu da godt, jeg bor i Danmark, hvor der er konsensus om at vi alle forsøger at undertrykke vores naturlige skepsis over for de fremmede og det anderledes.

Så længe det varer, i hvert fald, højrefløjen forsøger dagligt at hjernevaske os til at være bange for indvandrere og flygtninge, fattige og hjemløse, og desværre virker propagandaen på visse mennesker. Heldigvis er der lang vej endnu, før vi får amerikanske tilstande her i landet, hvilket artiklen viser med stor tydelighed.

Klaus Vink Slott, Frederik Nissen, Mads Berg, Søren Veje, Eva Schwanenflügel, Søren Nielsen, Flemming Berger, Viggo Okholm, Per Klüver, Anders Graae, René Arestrup, Cai-Erik Andersen, Rikke Nielsen, Jan Nielsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Jan August og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Frygt smitter. Det gør glæde og nysgerrighed også.

Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Allan Filtenborg, Britta Hansen, Lars Sell-B, Bjarne Bisgaard Jensen, Cai-Erik Andersen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Niels Duus Nielsen
De rige Danmark, minder meget om amerikanerne, de danske rige, har de samme virkelighedsfjerne holdninger til fattigdom, som amerikanere, de fattige hvide i Danmark, er ikke helt så udsatte, som de fattige hvide i USA, hvilket du rigtigt påpeger, men det arbejdes der på politisk af få ændret på, de fattige hvide spildes politisk ud, mod de fattige brune, der altid får den dårligste omtale, af de økonomisk priviligerede politikere, men fattige hvide får hård behandling via arbejdsudbud politik, markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, der får DDR til at ligne et åbent og frit samfund.

Der er meget i Danmark, der minder om USA, den politiske holdning til selvskabt fattigdom, er den samme.

‘Det er vores fælles ansvar at passe på Danmark.’
“Når vi ønsker, at Danmark fortsat er et harmonisk land. Så skal vi ikke lukke flere ind, end vi kan rumme.”
Citat Lars Løkke Rasmussen.

De menneskeskabte klimaforandringer med svindende globalt eksistensgrundlag, er skabt af ikke bæredygtig økonomisk vækst og overforbrug hovedsagligt af de bedrestillede og velhavende i verden.

Resulteret er fattigdom, overbefolknining (det er dyrt, at være fattig) og de menneskeskabte klimaflygtninge.

Der er nogle populistiske politiske områder, hvor der er bred politisk enighed i Danmark og det uanset den politiske ideologiske baggrund, hvor de etablerede mainstreampartier rent faktisk ‘alene’ repræsenterer de verdensfjerne økonomiske og politiske magteliter.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Hvis ikke man politisk, vil løse klimaflygtninge problemer, burde politikere stoppe med at producere klimaflygtninge, skulle man tro, men logik er ikke udbredt i dansk politik.

Klimaflygtninge anno 2019
“It also brings renewed attention to the troubled nation. The United Nations (U.N.) says that 275,000 Afghan people have been displaced in and around the Afghanistan province of Herat in 2018 alone.

The reason, according to the U.N., is not the Taliban.
It is not bombs or other collateral impacts of war.
Instead, with a straight face, the United Nations tells us global warming is to blame.”

Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-saadan-lyder-de-andre-partier...

Set på CNN.
Rapper advokater for criminal justice reform.
Meek Mill fortæller helt naturligt om USA og den institutionelle apartheid, som alle amerikanere kender, men ingen vil tale om, er den virkelighed alle lever med i USA, det er noget man skal være opdraget til, ikke at ville acceptere, det er lige så amerikansk som burger og cola.

In Meek Mill's fight for criminal justice reform
Link: https://youtu.be/fRm7cpDSKHI

Got my wall...
Link: http://www.progressive-charlestown.com/2018/09/trump-still-says-he-did-f...

Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Claus Høeg, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

De rigtige meninger fordeler allerede nu deres børn. På private skoler, hvor der ikke er een DF'er og vigtigst ej heller Ahmed og Ayse. Deres børn skal være med i integrationseksperimentet, det lader man fattigrøvene om. Men man er meget vred over den grimme tone over for dem i folkeskolen ved siden af.

Eva Schwanenflügel, Michael Boe, christian christensen, Claus E. Petersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Niels Duus Nielsen
Du har helt ret, det amerikanske samfund er dybt paranoidt - af de årsager, du selv nævner.
En afledt effekt af 'jungle-systemet' er en kriminalitetsrate, der, for en europæer, er helt ude af proportion, ligesom den lette adgang til skydevåben selvsagt bidrager til paranoiaen.
Der synes kun at være een grund til at amerikanerne finder sig i det: Den amerikanske drøm, illusionen om at enhver foretagsom mand m/k, helt uafhængigt af omstændigheder i øvrigt, kan bjerge sig til et komfortabelt liv i toppen af det amerikanske samfund.
Hvis myten blev aflivet i morgen, ville det amerikanske samfund formentlig kollapse i løbet af nul komma fem.

Søren Veje, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Troels Brøgger, Flemming Berger, E Z, Niels Duus Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@René Arestrup
Det er noget man siger til skåltaler.

USA er i ruiner, der er økonomisk vækst og arbejde nu, men sandhede er en anden under overfladen og alle ved det.
Danmark er på samme kurs.

Professor Philip Alston, United Nations Special Rapporteur on extreme poverty and human rights.

“The proposed tax reform package stakes out America’s bid to become the most unequal society in the world, and will greatly increase the already high levels of wealth and income inequality between the richest 1% and the poorest 50% of Americans.

US infant mortality rates in 2013 were the highest in the developed world.

Americans can expect to live shorter and sicker lives, compared to people living in any other rich democracy, and the “health gap” between the US and its peer countries continues to grow.

US inequality levels are far higher than those in most European countries.

Neglected tropical diseases, including Zika, are increasingly common in the USA.

It has been estimated that 12 million Americans live with a neglected parasitic infection.

A 2017 report documents the prevalence of hookworm in Lowndes County, Alabama.
The US has the highest prevalence of obesity in the developed world.

In terms of access to water and sanitation the US ranks 36th in the world.

America has the highest incarceration rate in the world, ahead of Turkmenistan, El Salvador, Cuba, Thailand and the Russian Federation. Its rate is nearly five times the OECD average.

The youth poverty rate in the United States is the highest across the OECD with one quarter of youth living in poverty compared to less than 14% across the OECD.

The Stanford Center on Inequality and Poverty ranks the most well-off countries in terms of labor markets, poverty, safety net, wealth inequality, and economic mobility. The US comes in last of the top 10 most well-off countries, and 18th amongst the top 21.

In the OECD the US ranks 35th out of 37 in terms of poverty and inequality.

According to the World Income Inequality Database, the US has the highest Gini rate (measuring inequality) of all Western Countries.

The Stanford Center on Poverty and Inequality characterizes the US as “a clear and constant outlier in the child poverty league”.

US child poverty rates are the highest amongst the six richest countries Canada, the United Kingdom, Ireland, Sweden and Norway.”

To read to full report,
Link: http://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=22533&L...

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Philip B. Johnsen
Du sparker en åben dør ind.
Jeg anfægter ingen - som i ingen - af dine referencer, men tillader mig blot at stille det indlysende og helt centrale spørgsmål hvorfor?
Hvorfor finder et flertal af amerikanere sig i at leve i et meget rigt, men dysfunktionelt samfund, hvor kriminaliteten florerer, fængslerne er overfyldte, børn vokser op i fattigdom uden udsigt til nogen form for social opstigen, infrastrukturen er som i et u-land, miljøet lider og hvor enhver amerikaner, fra middelklassen og ned, konstant balancerer på kanten af total social deroute?
Hvorfor?

Carsten Hansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Troels Brøgger, Flemming Berger, Michael Boe og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@René Arestrup
Det handler om overlevelse, mad på bordet og sult!
Fattigdom der er på vej til os i Danmark.

“Det styringsparadigme, der er i regeringen i dag, er ved at være udtømt.

»Vi ser, at måden, vi lever på, er uholdbar over for det økosystem, vi er en del af.
Alligevel forstår vi os selv som en maskine, der producerer ting, vi har økonomisk gavn af.
Og Finansministeriet er jo udtryk for det klassiske økonomiske hensyn.
Men den tankegang er ved at uddø nu.

Den underminerer i hvert fald sig selv, fordi den skaber mindst lige så mange problemer, som den løser.«

Citat Lars Tønder, professor MSO i statskundskab på Københavns Universitet.

Konkurencestatens fattiggørelse af børn og voksne, arbejdsudbudspolitik, den voldsomme overvågning af borgerne, disciplineringen for pseudo økonomisk vækst af de mest sårbare mennesker og deres børn og de afledte menneskeskabte klimaforandringer ved forbrugsdrevet økonomisk pseudo vækst, der skal minde alle om, at det er magtmisbrug, at det handler om ikke velstand for befolkningen, men alene velstand til den politiske og økonomiske magtelite.

Rapper advokater for criminal justice reform.
Meek Mill fortæller helt naturligt om USA og den institutionelle apartheid, som alle amerikanere kender, men ingen vil tale om, er den virkelighed alle lever med i USA, det er noget man skal være opdraget til, ikke at ville acceptere, det er lige så amerikansk som burger og cola.

In Meek Mill’s fight for criminal justice reform
Link: https://youtu.be/fRm7cpDSKHI

Jane Jensen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Mennesker over hele kloden fortrækker sammenkomst med dem der ligner sig selv. Etnisk såvel som socialt.

Fornylig var der et stor pakistansk bryllup i København med 600 gæster. Bruden var født i Danmark med pakistanske rødder. Gommen fra importeret fra Parkistan. Ud af de 600 gæster var ingen etnisk danske. Ikke fordi de ikke kunne komme, men fordi de ikke var inviteret.

På et amerikans collage med lige dele hvide og afroamerikanere studerende var 96% af kantinebordene etnisk rene. Ikke fordi der var regler der forbød blanding, men fordi afroamerikanere fortrak at sidde sammen med afroamerikanere og hvide sammen med hvide.

Bjarne Frederiksen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Philip B. Johnsen
USA er et demokrati - eller i hvert fald en form for demokrati og set fra et skandinavisk, måske endda europæisk, perspektiv er det højst besynderligt, at flertallet af amerikanere tilsyneladende accepterer at leve i et samfund, hvor der er så stor afstand mellem top og bund og hvor hovedparten af de socialt marginaliserede befolkningsgrupper ikke har en jordisk chance for at skabe sig et acceptabelt liv og hvor middelklassen - som ellers bliver betragtet som USAs 'backbone' - er blevet presset stadig længere nedad i det sociale hierarki.
Det giver ingen logisk mening at opretholde den samfundsmodel og den eneste plausible forklaring synes at være, at amerikanerne en masse er indfanget af vildfarelsen om den amerikanske drøm.
Det er et alt-eller-intet samfund, hvor alle tror, de får alt, men de fleste ender med intet.

Kim Houmøller, Carsten Hansen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@René Arestrup
Jeg ser ingen forskel på USA og andre demokratiske, støt stigende fattiggjorte lande, hvor forbrugsdrevet økonomisk pseudo vækst, minde alle om, at det er magtmisbrug, det nuværende kapitalistiske demokratiske system handler om, ikke velstand for befolkningen, men alene velstand til den politiske og økonomiske magtelite, der fortsat forøger uligheden og accelerere de menneskeskabte klimaforandringer.

Amerikanere og f.eks. danskere kan da bare vælge nogle andre politikere og ændre samfundet, vil nogen muligvis påstå, som du gør det.

Men det er, som alle burde være klar over, ikke demokratisk muligt, demokrati er kun inden for rammerne af ekstremistisk radikaliseret kapitalisme, systemforandring er ikke mulig, det er det ‘internationale marked’ der diktere rammerne, beskyttet af den nationale og internationale samfundsundergravende politisk og økonomisk magtelite.

Beskyttet af bl.a. lovgivning der sikre de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse, lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

International organiseret kriminalitet, den økonomiske og politiske magtelite, bør ikke forveksles med f.eks. EU menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Politikere kapitalisme, liberalisme, fattigdom og løgnen.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere i dag.

Realiteterne ses tydeligt.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Bæredygtig omstilling er systemforandring eller tyveri af vores børns fremtid, fint beskrevet af Greta Thunberg på COP24 i december i Katowice i Polen 2018.

Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

René Arestrup
03. januar, 2019 - 15:03

Hvis du kan svare på spørgsmålet om, hvorfor et flertal af danskere finder sig i, at vores syge medborgere bliver forfulgt og tvunget ud i situationer, som forværrer deres helbred evt. med døden til følge, så kan du sikkert også svare på dine egne udmærkede spørgsmål vedr. USA. Tror vi, at vi aldrig selv bliver syge?

I øvrigt findes der et samfund på denne planet, som er om muligt endnu mere paranoidt, skizofrent og racistisk end USA: Sydafrika. Ingen som opholder sig i mere end et par uger i landet kan undgå at blive udsat for angst, paranoia og racistiske tanker. Men der findes et middel mod det: At flytte ind i en sort township og leve blandt de, som gør dig angst. Det er dog ikke noget, som jeg vil råde enhver til bare at gøre hverken i USA eller i Sydafrika uden at have de rigtige forbindelser. Men hvis man kan gøre det, åbner der sig en helt anderledes verden og nogle fuldstændige unikke oplevelser.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Rene Aarestrup
Jeg er enig med dig i at det er en form for hjernevask som gør at der ikke sker ændringer: Den amerikanske drøm. Jeg så et "morsomt" indslag i tv hvor man spurgte nogle amerikanerne om hvad de syntes om gratis lægehjælp ? jo det syntes de da egentlig kunne være godt. Nå, hvad så med gratis uddannelse ? joo måske var det også en god ide. Nå, udenrstøttelse til dem der ikke kunne få arbejde ? BAGLÅS Socialisme!!! brølede de. Det skulle de fandeme ikke have noget af føj.. hjernevask eller den amerikanske drøm: Et fedt.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Vi skal komme hinanden ved.
Ghetto´er af enhver slags tilskynder ikke til dette.

Der hvor integrationen fejler og der hvor forståelsen for andre udebliver, er der hvor folk holder sig for sig selv og danner enklaver med egne regler og normer. Dette uanset hvilken "Ghetto" det drejer sig om.

En fin artikel der udviser indsigt i hvorfor problemer opstår.

René Arestrup

@Philip
'Men det er, som alle burde være klar over, ikke demokratisk muligt, demokrati er kun inden for rammerne af ekstremistisk radikaliseret kapitalisme, systemforandring er ikke mulig, det er det ‘internationale marked’ der diktere rammerne, beskyttet af den nationale og internationale samfundsundergravende politisk og økonomisk magtelite.'
Hmm, jeg medgiver, at det markedsdrevne, kapitalistiske system er enormt stærkt og at det trods alle sine åbenlyse fejl og mangler - ja, måske endda eksistens-truende aktiviteter - stadig er det fremherskende paradigme. Men jeg er måske ikke helt så pessimistisk på demokratiets vegne, netop fordi vi nu står i en situation, hvor selv de mest forbenede liberalister må indse, at der er noget langt større på spil. Og det tror jeg faktisk også, at der en stigende erkendelse af.
Problemet er jo, at ingen endnu har formået at anvise holdbare, alternative veje. Stort set samtlige forsøg er degenereret til autoritære, inhumane, ineffektive og miljøsvinende systemer, hvor der er lige så stor forskel på samfundets top og bund. Eliten har bare en anden slags kasketter på.
Det skal ikke læses som et forsvar for status quo, blot som en konstatering af, at problemstillingen er ekstrem kompleks.

René Arestrup

@Ivan Breinholt Leth
Jeg mener det er et udtryk for proportionsforvrængning at drage direkte paralleller mellem USA og den danske velfærdsstat. Der er - trods alt - helt fundamentale forskelle, som, i parentes bemærket, taler til fordel for den danske model.
Men ja, der er åbenlyst ting, der kan og bør gøres bedre.

Søren Kristensen

Vi har fået en IT-uddannet rengøringsassistent på mit arbejde, som har indiske baggrund. Han kom hertil for fem år siden via London, hvor han i stigende grad følte sig fremmed. - Det er meget bedre i Danmark, siger han. Men han undrer sig over, med alle de migranter vi har, at der ikke er flere mørke advokater, læger og i det hele taget højtuddannede. Han møder aldrig nogen, siger han og jeg foreslår at han åbner for de danske TV-stationer. Jeg synes der er mange mørke højtuddannede. Så spørger han hvorfor der ikke er nogen politifolk med brun hudfarve og slutter, efter en snak om ghettoer, af med et forslag som jeg aldrig har tænkt på: Hvad med kræve, at
alle de unge ballademagere som kører rundt på knallerter og som har svært ved at blive integreret, kommer en tur i militæret? Han ser nemlig heller aldrig nogen i dansk uniform, med brun baggrund. Har han ret eller hvordan ligger landet?

Mads Jakobsen

Hvis man må generalisere og sige at amerikanerne er irrationelle og det der er værre, hvis man må afvise at "amerikanske tilstande" kommer hertil, hvorfor må man ikke sige det samme om muslimer? Eller om afrikanere? Hvorfor gør det ene én til racist, mens det andet gør én til en oplyst, progressiv helt?

Ja, hvordan blev det anti-racistisk at have forskellige standarder for folk, afhængig af deres hudfarve?

René Arestrup

For lige at vende tilbage til sporet: Det er vel ikke så besynderligt, at fordomme er mere udtalte og rodfæstede i samfund, hvor polariseringen er så ekstrem som tilfældet er i USA.
Det kan godt være at vi taler om parallel-samfund, men det er for intet at regne i forhold til en amerikansk virkelighed.

Mads Jakobsen

Så hvad er det?

Amerika er et polariseret og farligt sted.

eller...

Hvide Amerikanere er fordomsfulde racister fordi de tror Amerika er et polariseret og farligt sted.

Torsten Jacobsen

Jeg er sgu en smule skuffet...

Jeg troede, at vi 'ægte progressive' på venstrefløjen var kommet en smule længere end 'Kumbaya', og trestemmige aber bundet på mund og hånd (og for ører og øjne), men nej..

'Virtue Signaling', mine damer og herrer: Det er skam et ægte fænomen. En modbydelig lille virus som inficerer hjernen, og som synes særligt udbredt i de velklippede kvarterer, blandt velklippede unge mennesker med børstede tænder, fremtiden sikret og blomster i knaphullet.

"Det tog mig 10 måneder at blive racist", skriver vor renskurede ungersvend, i en retorisk løgn der i al sin selvfedme og sit postulerede 'selvindblik' burde bringe selv den mest standhaftige 'venligboer' i knæ. Men nej: slutproduktet fra den slags masturbation sluger man åbenbart råt, her i Informations debatspalter, så længe der slutteligt og blot sprøjtes til venstre..

Really?.. Really?..

Lad os nu for et øjeblik lege, at alle mennesker vitterligt er lige. Lad os lægge vores fordomme væk lidt.. All gone?

Fint, så læs lige 'vor helt' Emil Ipsens beskrivelse af 'den lille flække i Arkansas' igen. Og læs den så lige igen. Og jo - jeg fristes såmænd til at bede dig, kære lille 'progressive' debattør, om at læse hans beskrivelse igen...

I Fucking Rest My Case....!

Niels Duus Nielsen

En kendsgerning, som til stadighed forplumrer racismedebatten, er, at vi alle er racister.

Vi er alle usikre og afvisende overfor det ny og det fremmede, og med god grund: Det kunne jo være en tiger, som pønsede på at æde os. Men samtidig er vi nysgerige væsner, der, efter at være løbet lidt væk, vender os om og fra sikker afstand kigger nøjere efter, for det kunne jo også være noget, der kan spises.

Bedsteborgerne anerkender ikke denne iboende xenofobi, hvilket desværre bevirker, at de har en tendens til at pudse glorie, når racismen kommer på tale: "Jeg er ikke racist, men...".

Hvorfor ikke bare anerkende, at vi som udgangspunkt føler os overlegne i forhold til alle andre, og så bruge vores tillærte civilisatoriske evner til at bekæmpe frygten for det fremmede og i stedet opdyrke nysgerrigheden? Vi lever jo ikke i stenalderen længere. Og jo mere vi omgås de anderledes og de fremmedartede, desto mere går det op for os, at vi ikke er særligt overlegne, når det kommer til stykket.

Tag fx grønlænderne: Vi har i al vores materielle overlegenhed givet dem oliefyret, hvilket de er os meget taknemmelige for, men de har til gengæld givet os - eller i hvert fald mig - evnen til at glæde sig over de små ting i tilværelsen. Hvad jeg troede var en underlegen race, viste sig at være os overlegne på det metafysiske plan. Livet ER en fest, uanset hvad alle tørvetrillerne og paranoikerne måtte mene.

Torsten Jacobsen

Niels Duus Nielsen,

Jeg anerkender ikke din præmis.

Jeg føler mig ikke - i kraft af hverken min hudfarve eller min 'nationale skæbne' - 'overlegen i forhold til alle andre'..

Jeg fristes til at sige "tværtimod", men det vil sikkert provokere mere retsindede medlemmer af Danernes stamme til oprør..

Så jeg tier såmænd næsten helt stille, i forhold til Danernes stammes tiltagende idioti...

Men dermed er din påstand falsificeret. Jeg er din 'hvide krage' : Vi er ikke alle racister. Vi mener ikke alle, at man kan bedømme et menneskes karakter på dets udseende alene.

Vi mener ikke alle, at bestemte karaktertræk i meningsfuld forstand kan forankres i et så glat begreb som 'race'.

Xenofober er vi selvfølgelig alle sammen, i større eller mindre grad. Så langt har du ret. 'Tribalism', som de vist kalder det på et mere betydningsfuldt sprog end det provinsielle danske.. ;).

Men, for nu at mime dit indlæg lidt:

Hvorfor ikke bare anerkende, at vi igen er blevet kaldt til våben af et alt for ungt, alt for ureflekteret, alt for uinteressant lille individ? Og det alene fordi vi som pavlovske hunde føler behov for at savle, hver eneste gang redaktøren trykker på knappen?'

Man kalder vist den form for samfundsengagement for 'reaktion'?

Niels Duus Nielsen

Torsten Jakobsen, jeg taler ikke om, hvad vi "mener" og hvad vi "tror", for det kræver bevidsthedens mellemkomst. Hvad jeg taler om, er den uvilkårlige og præsproglige forsigtighed overfor det fremmede, som jeg har iagttaget i mig selv og i mine medmennesker. Jeg vil oven i købet gå så vidt som til at hævde, at hvis man ikke har en naturlig tilbøjelighed til skepsis over fornye ting og nye relationer, risikerer man at blive både snydt og bedraget og at komme til skade.

En stor fordel ved at være dansker er, at vi, i modsætning til mange andre folkeslag, betragter vore medmennesker som tilforladelige, med mindre andet er bevist. I modsætning til amerikanerne, som har det med at betragte sine medmennesker som trusler, med mindre andet er bevist. Og "det lille individ" skulle altså kun opholde sig 10 måneder i det amerikanske, før han (ubevidst?) overtog den amerikanske paranoia.

Pavlov har ikke levet forgæves, og min teori er, at jeg, som dansker, som en anden pavlosk hund, er blevet konditioneret til at lade nysgerigheden nyde fremme i stedet for frygten. Det har tjent mig godt her i livet, så jeg sender en stor tak til mine forældre for at have støttet mig i at udvikle min naturlige nysgerrighed. Jeg må så bare konstatere, at den stærke kulturelle påvirkning fra USA har fået stadig flere mennesker til at give efter for deres indre racistiske frygt.

Jeg fastholder, at vi alle bærer på et evolutionært levn fra dengang vi risikerede at blive dødssyge ved mødet med fremmede folkeslag (jf. indianerne, der døde i millionvis af hvad der hos os er relativt ufarlige børnesygdomme). Her en video med nogle katte, der alle lever i et miljø helt frit for slanger, og alligevel fungere den instinktive forsvarsmekanisme upåklageligt:

https://www.youtube.com/watch?v=cNycdfFEgBc

Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

'Racisme' er per definition et spørgsmål om 'mening' og 'tro'. Hvis det ikke er, hvad du ønsker at tale om, så taler du enten mod bedre vidende, eller også er du forvirret. Vælg selv ;).

At du så evner at tage det foreliggende, fordomsfulde 'lille individ' alvorligt - hans ungdommelige selvovervurdering til trods - vidner om en vis grad af tålmodighed, som undertegnede - det skal retfærdigvis siges - til tider også har haft gavn af. En kompliment, såmænd :).

Dog bliver du for mig at se nødt til før eller siden at forholde dig til de progressives hykleri.

Og siden det sjældent har det været så klart udstillet som netop her..:

Carpe Diem, min ven ;)

Niels Duus Nielsen

Torsten, hvad jeg forsøger, er at se bag om mening og tro og prøve at se, om det, vi kalder racisme og xenofobi, har nogle rødder i virkeligheden, altså i den der førsproglige ting, som vi hele tiden går og bakser med. Jeg er helt med på at også progressive kan være hyklere, og min påpegning af, at vi alle er racister/xenofober i en eller anden førsproglig forstand er netop rettet mod alle de, som går ud fra, uden at tænke særligt over det, at de skam ikke er racister.

Alt sammen ud fra en måske naiv formodning om, at hvis vi er os bevidste, at vi alle har en snert af dyret/det onde i os, vil vi have lidt nemmere ved at tilgive de mennesker, som har svært ved at styre bæstet. Jeg bliver med alderen mere og mere sikker på, at det, som de kristne kalder "syndefaldet", hænger sammen med opfindelsen af ordet/sproget. Kattene er uskyldige, uanset hvor brutale de kan være over for musene, netop fordi de ikke evner at reflektere over, hvad de går og foretager sig, i modsætning til os mennesker, der hele tiden polerer glorierne med vore ord, og opfinder alle mulige moralsk og politisk korrekte grunde til at gøre, som vi gør, fordi den egentlige grund til vore handlinger ikke tåler dagens lys. Det er derfor kalder vi et røvertogt for en humanitær intervention, og at vi bliver fornærmede, hvis der er nogen der insisterer på at kalde det et røvertogt.

Tak for links, det er altid fedt at høre noget god tråd!

Torsten Jacobsen

Bah, jeg læste lige 'portrættet' af 'Henrik' andetsteds i avisen, og fik med det samme introspektiv og dårlig samvittighed..han har sådan en ren stemme!

Jeg indser nu, at det ikke er rimeligt når jeg sådan alene ledsager mine pointer med meningsløse referencer til Hvide bands.. hvid musik..

Jeg angrer..

Men ikke nok med det:

Nederst er et link til lyden af et sæt 'afro-amerikanere', som spiller tung rock..Who would have thought...

Efter sigende er den slags ellers bedre til 'basket' og så til at 'slamme bitches' i misogyne tekster om 'realness' og andet shit..

Real Talk:

Mange afro-amerikanere rammer simpelthen ikke to og fire helt rent hver gang - noget gik galt i opdragelsen tilsyneladende - så hvad kan man snart forvente sig af den slags...? Det bliver nemt alt for kompliceret...

Da jeg i et tidligere årtusinde købte nedenfor linkede plade, var det vist mest fordi det lød som om, at musikerne havde planer om at smadre mine forældre, og med dem alt hvad de og deres samfund stod for.. Og så er deres bassist forøvrigt ikke helt ueffen ;).

Little did i know..

Living Colour, Stain, 1993
https://www.youtube.com/watch?v=Zxv-Q_hhiSo

Hittet (For all y'all crackers) :
https://www.youtube.com/watch?v=MQcPB1WkISI

Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Racisme er et virkeligt begreb: Der findes mennesker i denne verden, som simpelthen umenneskeliggør andre mennesker - deres lige - alene fordi disse andre mennesker ser ud på en bestemt måde, eller fordi disse andre mennesker er opvokset i en 'fremmed' kultur.

Emil Ipsen synes at være et sådant menneske.

Det er hverken du eller jeg, tilsyneladende. Omend vi nok begge har vores fordomme i behold..

'Fordomme'..Hvad er egentlig det? Well, et tænksomt menneske kan jo starte med at spørge Ulric Neisser, og så forsigtigt bevæge sig fremefter...

Medmindre man da - som folk flest - finder sig i at blive fodret med nedarvede konnotationer..;)

Vi er for mestendels enige, med andre ord - og som sædvanligt. Kedsommeligt, når man tænker over det..

P.s. : Der findes ikke særlig mange racister. Idioter er der til gengæld ikke mangel på :D

Mads Jakobsen

Niels Nielsen og Torsten Jacobsen har begge ret. Niels Nielsen har ret i at vi nok er biologisk disponeret til at foretrække de hudfarver vi voksede op sammen med, og Torsten Jacobsen har ret i at det jo egentlig ikke der dét vi snakker om, når vi snakker racisme.

For racisme plejer jo at betyde "det som er galt med hvide mennesker." Sorte amerikaners racisme bliver jo ikke diskuteret i samtaler som denne; det er kun hvide bedsteborgere der skal indse & angre deres synder og tankeforbrydelser. Og hvis nogen beder om bevis for hvide menneskers særlige skyld, så er det at de vage forklaringer om at "vi jo alle er racister" kommer frem, uden at konsekvenserne af det "alle" bliver gennemtænkt.

For hvis alle er racister, så har hvide amerikanere alt mulig grund til at frygte sorte racister, ubundet som disse er af civilsamfundets krav om politisk korrekthed.

René Arestrup

Det ligger i alle mennesker, at vi er forbeholdne over for det fremmedartede - det som er anderledes eller uvant, formentlig en instinktiv reminiscens fra dengang det var klogt at være forbeholden.
Forsøg i USA har vist at helt små børn, som må antages endnu ikke at være præget af særlige kulturelle/etniske præferencer/forbehold, opfører sig 'racistisk' i den forstand, at de i højere grad fravælger/afviser børn af en anden hudfarve/udseende til fordel for børn, der ligner dem selv.

Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen, du peger på problemet med, at anklagerne om racisme næsten altid rettes mod os hvide mennesker. Men mon ikke det hænger sammen med, at det i overvældende grad er os hvide, som skriver lovene?

"White privilege" er usynligt for de fleste hvide mennesker, men det betyder jo ikke, at det ikke eksisterer. Det ses fx tydeligt i de amerikanske grundlovsgivende forsamlinger, som ikke afspejler befolkningens etniske sammensætning.

Racisme som begreb har en række historiske konnotationer, som gør, at ordet især anvendes om hvide mennesker. Derfor foretrækker jeg at bruge ordet xenofobi, da det ikke har disse konnotationer, men i stedet kan anvendes om alle de primærgrupper, som frygter eller afskyr hvad der for dem er sekundærgrupper. Racisme er så en form for særlig ondartet xenofobi, som har fået lov til at udarte.

Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen skrev: "Mads Jakobsen, du peger på problemet med, at anklagerne om racisme næsten altid rettes mod os hvide mennesker. Men mon ikke det hænger sammen med, at det i overvældende grad er os hvide, som skriver lovene?"

Egentlig ikke. De fleste lande i verden har ikke-hvide regeringer, og stort set ingen af dem føler sig forpligtet af vores humanistiske og retsetiske niveau. Og ingen forventer det samme af dem som vi forventer af f.eks. Amerikanerne. Jeg mener, lige nu, i dette øjeblik, er der etniske minoriteter der bliver brutalt myrdet et eller andet sted i verden, og imens sidder vi og kritisere Amerikanerne for at de muligvis fortæller for mange kylling-og-vandmellon vittigheder, og for at de har en lettere skæv demografisk repræsentation i deres demokratisk udvalgte forsamlinger. Og sådan har debatten kørt længe, og den ser ikke ud til at skifte spor.

Niels Duus Nielsen skrev: ""White privilege" er usynligt for de fleste hvide mennesker, men det betyder jo ikke, at det ikke eksisterer."

Det betyder heller ikke at det eksistere. Medmindre begrebet bare dækker over at det er bedre at bo i et land hvor man er majoriteten end det er at være en minoritet. Fordi hvis det er det der er sagen, så er den eneste løsning at alle bare beholder de lande de har, og det er jo normalt ikke helt dét folk der taler om "White privilege" plejer at drømme om. Dvs. de er normalt nede med Nigeria for Nigerianere og Venezuela for Venezuelanerne. Men Amerika for Amerikanerne? Det er ren racisme.

Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen, de lande i verden, som har ikke-hvide regeringer er nok heller ikke de lande, hvor racismen er mest udtalt.

Måske føler du trang til at kritisere amerikanernes dårlige vittigheder, jeg gør ikke. Derimod er jeg altid frisk på en kritik, når amerikanerne medvirker til brutalt at myrde nogle etniske minoriteter et eller andet sted i verden, fx i Yemen.

Og du er så åbenbart et af de hvide mennesker, der er blevet blind for dine egne privilegier.

Ole Schwander

Ingen steder i verden har det desværre været muligt at integrere større grupper mennesker af vidt forskellige værdier og kulturer, så de lever i fredelig sameksistens. Dette gælder ikke kun hvide/brune/sorte men i allerhøjeste grad også brune/sorte indbyrdes. Måske er menneskerne bare ikke blevet voksne endnu?

René Arestrup

@Niels Duus Nielsen
'Mads Jakobsen, de lande i verden, som har ikke-hvide regeringer er nok heller ikke de lande, hvor racismen er mest udtalt.'
Der tager du alvorligt fejl. Det er ikke - og har aldrig været - den hvide mands privilegium at undertrykke, udnytte og forfølge mennesker af anden herkomst, hvad enten det handler om religiøse eller etniske minoriteter. Det foregår overalt i verden.
Den hvide mands byrde består snarere i at vores forfædres imperiebyggeri og slavehandel var lagt stort an og stod på i lang tid, hvilket har efterladt sig spor helt op til i dag.

Lise Lotte Rahbek, Carsten Hansen og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen skrev: "Mads Jakobsen, de lande i verden, som har ikke-hvide regeringer er nok heller ikke de lande, hvor racismen er mest udtalt."

Undskyld, men det er jo fuldstændigt psykotisk. Den tredje verden er en endeløs række af etniske udrensninger og massakre, nogen af dem igangværende. Folkegrupper der bliver fordrevet, ydmyget og undertrykt på alle tænkelige måder. Og... nåe ja, det varede ikke længe før du selv faldt ud af din "alle er født racister" forklaring og gled over i "racister, det er noget hvide er." For det var jo i virkeligheden det som du mente hele tiden.

Niels Duus Nielsen skrev: "Måske føler du trang til at kritisere amerikanernes dårlige vittigheder, jeg gør ikke."

Godt du føler dig bedre end mig... men nu var det ikke mig der byggede hele denne her diskussion op omkring hyggeracistiske bemærkninger og racistiske jokes, som åbenbart kan hjernevaske folk til at blive bange for sorte på bare 10 måneder. Det var der vi startede... afsnit tre i det oprindelige debat indlæg... du husker det oprindelige debatindlæg? Nej? Nå, men bedre end mig det er du så, og det er jo trods alt vigtigst.

Niels Duus Nielsen skrev: "Og du er så åbenbart et af de hvide mennesker, der er blevet blind for dine egne privilegier."

Bemærk hvordan du bliver nød til at bruge "kejserens nye klæder" argumentationen. For på et eller andet plan ved du jo godt at hvis du skulle forklare hvori disse privilegier består, så vil det ikke rigtigt hjælpe din sag. Men prøv. Hvis alle os blinde dit klarsyn. For hvis et privilegium eksistere, kan det beskrives.

Niels Duus Nielsen

Okay, jeg var nok hurtigt nok med at frikende en masse regeringer for racisme. Men hvordan det kan være "fuldstændig psykotisk" kan jeg ikke forstå. Kan du uddybe det, Mads Jakobsen?

Det glæder mig da, at du alligevel synes, at jeg er bedre end dig, Mads Jakobsen, det luner i en kold tid. Og så er vi da enige om noget.

Et enkelt privilegium, du som hvid er blind over for: Du kan gå på gaden uden pludselig at blive antastet af en eller anden idiot, der siger "Skrub hjem, hvor du kommer fra". Det er til gengæld noget, mange mennesker af anden hudfarce end grisefarvet bliver udsat for jævnligt.

Jeg kan finde på flere, men mon ikke vi skal nøjes med et enkelt - du skulle jo nødig blive så fornærmet, at du får dig et bommesisslag.

Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen skrev: "Okay, jeg var nok hurtigt nok med at frikende en masse regeringer for racisme. Men hvordan det kan være "fuldstændig psykotisk" kan jeg ikke forstå. Kan du uddybe det, Mads Jakobsen?"

Fuldstændig psykotisk, som i: totalt ude af trit med virkeligheden & i direkte modstrid med hvad du selv lige havde sagt, altså at alle er racister. Kognitiv dissonans ville have været mere præcist. Som når man forsøger at få sit verdensbillede til at passe med en virkelighed der bare nægter at samarbejde.

Niels Duus Nielsen skrev: "Det glæder mig da, at du alligevel synes, at jeg er bedre end dig, Mads Jakobsen, det luner i en kold tid. Og så er vi da enige om noget."

Det synes jeg så ikke. Det var sarkasme. Som jeg nu må forklare dig. Ligesom jeg før måtte forklare dig hvad det var vi talte om, hvad grundlaget for samtalen var. Kort sagt: du spiller dum for at vinde diskussionen uden argumenter.

Niels Duus Nielsen skrev: "Et enkelt privilegium, du som hvid er blind over for: Du kan gå på gaden uden pludselig at blive antastet af en eller anden idiot, der siger "Skrub hjem, hvor du kommer fra". Det er til gengæld noget, mange mennesker af anden hudfarce end grisefarvet bliver udsat for jævnligt."

Ja, og jeg bliver kaldt grisefarvet, altså sammenlignet med et dyr, hvilket man kun må med hvide. Og er det du beskriver virkeligt i et hvidt privilegium og ikke produktet af at være majoriteten? For i det øjeblik hvide befinder sig i mindretal, som i Zimbabwe, så er det dem der bliver råbt af, og det er der ikke nogen der bekymre sig over. Det synes ikke rigtigt at være noget der klæber særlig godt til hudfarven. Til gengæld giver det grund til at overveje om det ikke var en klogt at sørge for at bo i et land hvor man er i majoritet. Det virker som en rigtig god ide når nu alle er racister, og kun hvide er pligtige til at skamme sig over det.

Niels Duus Nielsen skrev: "Jeg kan finde på flere, men mon ikke vi skal nøjes med et enkelt - du skulle jo nødig blive så fornærmet, at du får dig et bommesisslag."

Hold dig ikke tilbage. Man skulle jo nødig tro at du bluffer. Eller at du er bange for at vikle dig ud i noget nyt vrøvl i stil med "alle er racister, men kun de hvide lande har racisme."

Niels Duus Nielsen

Hvordan er jeg i direkte modstrid med, hvad jeg lige har sagt? Jeg siger, at vi alle er skeptiske over for vildtfremmede, og at vejen frem er at forhindre denne skepsis i at tage overhånd. Hvad psykotisk/kognitivt dissonant er der i det? Kan du ikke tænke to modstridende tanker på een gang? Som i: "Jeg er racist, men jeg prøver at lade bære med at være det?" Det er da mindst lige så kognitibt dissonant at sige "Jeg er ikke racist, men..." og så fyre en eller anden racistisk bemærkning af.

Hvad er sarkasme? Er det at tage en debattørs sarkasmer for pålydende ikke også en form for sarkasme?

Vedr. "grisefarvet": Jeg siger jo netop, at jeg er skeptisk over for fremmede; jeg kender ikke dig, og når du argumenterer ad hominem, gør jeg også.

Selvfølgelig er det en fordel at bo i et land, hvor man er medlem af majoriteten. Men er fordelen så stor, at man ligefrem skal forsøge at ændre verden ved at kræve at minoriteterne helt forsvinder? Eller skal majoriteten besinde sig lidt og også give plads tilminoriteterne? Det er vel derfor vi overhovedet diskuterer emnet: Fordi alt for mange mennesker lader sig rive med af deres iboende racisme i stedet for at bekæmpe den. Eller kritiserer kritikerne af racismen for at aflede opmærksomheden fra den kritik, som racisterne med rette bliver udsat for.

Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen skrev: "Hvordan er jeg i direkte modstrid med, hvad jeg lige har sagt?"

Jeg mener at det er oplagt at påstanden "alle er født racister" og sætningen "de lande i verden, som har ikke-hvide regeringer er nok heller ikke de lande, hvor racismen er mest udtalt" er i direkte modstrid. Du kan ikke anvende din egen påstand om universal racisme på andre end hvide, og du vil hellere bekymre dig om hvorvidt nogle hvide der siger "jeg er ikke racist, men..." måske så siger noget fy fy, end du vil bekymre dig om massakre i den tredje verden.

Niels Duus Nielsen skrev: "Vedr. "grisefarvet": Jeg siger jo netop, at jeg er skeptisk over for fremmede; jeg kender ikke dig, og når du argumenterer ad hominem, gør jeg også."

Og det skal du, efter min og Informations censurteams mening, have lov til. Ligesom man må kalde Trump en bavian. Men pointen er, at man ikke må sige noget tilsvarende om andre folkefærd, eller om politikere med en anden hudfarve (eller køn). Der er altså forskellige regler for forskellige racer. Det er dét der er racismen, ikke nødvendigvis selve ordet "grisefarvet" eller "bavian."

Niels Duus Nielsen skrev: "Selvfølgelig er det en fordel at bo i et land, hvor man er medlem af majoriteten. Men er fordelen så stor, at man ligefrem skal forsøge at ændre verden ved at kræve at minoriteterne helt forsvinder? Eller skal majoriteten besinde sig lidt og også give plads tilminoriteterne?"

Vi var ved at definere "white privilege." Du kom med et eksempel, jeg mente at der var tale om "majority privilige" alt den stund at f.eks. sorte har det og hvide ikke har det kl. 3 om natten i Detroit og Chiraq.

Nu starter du så en anden diskussion, som er nok så væsentlig...

For det første, er der virkelig så mange der kræver "at minoriteterne helt forsvinder"? For det virker ikke som om der f.eks. er ret mange der har travlt med det kinesiske eller jødiske mindretal i Danmark. Er det virkeligt helt utænkeligt at kritikken af muslimer fra den tredje verden har en sammenhæng med deres adfærd og økonomiske potentiale? Et den er substantiel, frem for følelsesdreven?

Og for det andet, hvad vil det sige at "skal majoriteten besinde sig lidt og også give plads tilminoriteterne?" For hvis det at give plads inkludere særregler som ovenstående "grise/ bavian" regel. Eller et de facto forbud mod religionskritik af udvalgte religioner. Eller et krav om kvoter i fiktion. Eller fjernelse af sange med referencer til lyst hår og blå øjne. Etc.& osv. Så må man vil have lov til at protester uden at man derved per definition er racist.

For det er vel som udgangspunkt ikke racistisk at sige: "nul særregler?"

Sider