Kommentar

5G-teknologien er en miljøtrussel, som bør stoppes

Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg

ritzau scanpix

28. februar 2019

Beslutningen om at udrulle af 5G-teknologien i Danmark og i Norden blev vedtaget på Nordisk Ministermøde den 23. maj 2018. De nordiske statsministre udtalte dengang, at Norden skal være en del af verdenseliten, når 5G udvikles og implementeres.

En måned senere modtog Lars Løkke Rasmussen (V) og de øvrige nordiske statsministre en appel fra over 200 anerkendte internationale forskere om at stoppe udrulningen af 5G-netværk på baggrund af forskning, som påviser alvorlige skader på dyr, planter og mennesker.

Ligeledes eksisterer en anden verdensomspændende 5G-appel, som har fokus på at stoppe 5G både på landjorden og fra rummet, hvor det er planen, at 20.000 5G-satellitter skal i kredsløb om Jorden. Bag denne appel er igen hundredvis af forskere og igen en lang række højt estimerede forskere.

Denne verdensappel er på nuværende tidspunkt tillige underskrevet af over 48.000 borgere, som ønsker stop for udrulningen af 5G.

5G er en miljøtrussel

Radiofrekvent elektromagnetisk stråling, som anvendes i trådløs teknologi, er klassificeret som en miljøgift af både Europarådet og Det Europæiske Miljøargentur. Senest har EU-Kommissionens organ for nye miljøtrusler, SCHEER, udpeget 5G som en af 13 nye miljøtrusler, og rapporten giver 5G den højeste prioritet for risikoafklaring.

Ligeledes har et internationalt panel af miljøforskere i 2018 medregnet skader på miljøet fra radiofrekvent elektromagnetisk stråling i sin årlige liste over de vigtigste miljøproblemer i verden.

Udrulningen af 5G er således defineret som en miljøtrussel, og udrulningen af 5G har potentielt katastrofale konsekvenser for miljøet og for sundheden. Konsekvenserne bør derfor udredes, før der træffes beslutning om udrulning af 5G i Danmark.

Et kæmpe eksperiment

Forskning påviser allerede, at især insekter påvirkes af elektromagnetisk stråling fra 2G, 3G og 4G. Bier og myrer mister f.eks. orienteringsevnen og kan ikke finde vej hjem til boet. Forsvinder insekter, forsvinder fugle tillige. Planter bestøves ikke, og der vil således være stor risiko for kollaps af vigtige økosystemer på Jorden, som på længere sigt kan have uoverskuelige og vidtrækkende konsekvenser – også for menneskehedens overlevelse.

Alligevel eksisterer der i dag ingen gældende grænseværdier, der beskytter miljøet mod skadelige effekter af radiofrekvent stråling.

Det er endnu overhovedet ikke undersøgt – og slet ikke redeligt og uafhængigt af interessekonflikter – i hvilket omfang 5G påvirker det biologiske liv, som udsættes for 5G. Spørgsmålet er ikke, om 5G har en fysiologisk påvirkning på menneske-, plante- og dyreliv. Det er kun et spørgsmål om omfanget.

Som borger kan man ikke undvige 5G. På basis af den videnskabelige dokumentation af effekterne af andre frekvenser er skadevirkninger sandsynlige.

Men da effekterne af 5G er ukendte, er borgerne de facto inddraget i et forsøg med mennesker, som ingen kan melde sig ud af. Sådan et storstilet eksperiment med mennesker er i strid med Nürnbergkonventionen, hvor det kræves, at eksperimenter gennemføres med samtykke.

Mangler debat

I henhold til Århuskonventionen, som EU og Danmark har underskrevet, skal der være adgang til miljøoplysninger og ligeledes være mulighed for offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser inden for miljøområder, som berører den brede befolkning.

Imidlertid er udbredelsen af 5G vedtaget uden nogen form for offentlig debat vedrørende de potentielle konsekvenser for miljøet. Ingen offentlige høringer har fundet sted. Der har ikke været mulighed for indsigelser fra miljøorganisationer eller borgere. Tilsyneladende er det kun industrien og erhvervslivet, som bliver hørt.

På baggrund af de omfattende advarsler fra forskere og den gældende lovgivning, må 5G-licens-auktionen samt udrulningen af 5G-teknologien standses straks, indtil konsekvenserne for miljøet af en sådan udrulning er klarlagt på baggrund af videnskabelig evidens, og alle miljøoplysninger er offentliggjort.

Udrulningen af 5G-teknologien bør ikke ske, uden at den har været genstand for en offentlig debat, der tager udgangspunkt i de identificerede konsekvenser for miljøet.

Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen, hhv. biolog og formidlingskoordinator i EHS Foreningen, dyrlæge, ph.d. og videnskabelig rådgiver, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, og elektronikingeniør med speciale i digital signalbehandling, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation

Teknikere monterer og tester 5G-udstyr i Kina.
Læs også
To debatindlæg om autisme og HPV-vaccine i Politiken har startet en diskussion om, hvorvidt medier skal viderebringe almindelige danskeres udokumenterede påstande. Flere forskere mener, at medierne skal tage større ansvar. Andre mener, at den frie debat er nødvendig, og at dårlige argumenter hurtigt vil blive modbevist
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Carsten Svendsen
  • Niels Duus Nielsen
  • David Breuer
  • Jes Enevoldsen
  • Carsten Mortensen
  • Runa Lystlund
  • Per Meinertsen
  • Pernille Hansen
  • Kirstine Rosenberg
  • Ervin Lazar
  • Britta Hansen
  • Steen Bahnsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Alvin Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Martin E. Haastrup
  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • Lars Jørgensen
  • ingemaje lange
  • Jens Wolff
  • Anne Eriksen
  • Poul Anker Sørensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Espen Bøgh
  • Anker Nielsen
  • Torben Skov
  • Bjarne Jørgensen
  • Ib Christensen
  • Randi Christiansen
  • bente-ingrid bruun
  • Arne Albatros Olsen
  • Viggo Helth
  • Marianne Stockmarr
  • Trond Meiring
  • Morten Lind
  • Peter Knap
Viggo Okholm, Carsten Svendsen, Niels Duus Nielsen, David Breuer, Jes Enevoldsen, Carsten Mortensen, Runa Lystlund, Per Meinertsen, Pernille Hansen, Kirstine Rosenberg, Ervin Lazar, Britta Hansen, Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Martin E. Haastrup, Esben Lykke, Flemming Berger, Lars Jørgensen, ingemaje lange, Jens Wolff, Anne Eriksen, Poul Anker Sørensen, Klaus Lundahl Engelholt, Anne-Marie Krogsbøll, Espen Bøgh, Anker Nielsen, Torben Skov, Bjarne Jørgensen, Ib Christensen, Randi Christiansen, bente-ingrid bruun, Arne Albatros Olsen, Viggo Helth, Marianne Stockmarr, Trond Meiring, Morten Lind og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Hvass Hansen

Og så lige en ting til... Jo, jo fysikere er nogle værre smalsporede termodynamikere, der ser alting igennem varmeledende og kvantemekaniske briller, tak for det spark til professionen... Og dog, der er faktisk ganske mange af dem som har en solid forståelse af, og har arbejdet med, den relevante biologi, og når de er rigtig smarte, som mig naturligvis, allierer de sig i deres studier med biologer og læger!

Jakob Krogsager, Nis Jørgensen, Jørgen Larsen og Tommy Gundestrup Schou anbefalede denne kommentar
Rasmus Hvass Hansen

@Vibeke
Der. Er. Ikke. Høj. Statistisk. Signifikans. I. NTP. Studiet. Og. Ingen. Sammenhæng. Mellem. Dosis. Og. Fund. Som i: ingen.

Jakob Krogsager, Morten Simonsen og Tommy Gundestrup Schou anbefalede denne kommentar

Forskning ud i bioeffekter af ikke-ioniserende stråling arbejder for længst med idéen om et dosis-responsforhold, som ikke er lineært: https://www.researchgate.net/publication/316841367_Evaluation_of_the_Val...

Anthony B. Miller og Devra Davis mener, at NTP bekræfter, at signalegenskaber og ikke SAR er det væsentligste: https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/about_ntp/trpanel/2018/march/publiccomm/en...

Rasmus Hvass Hansen

@David Wedege
Dette illustrerer problematikken ganske fint. Man vil altid, hvis man er ihærdig nok, kunne finde en artikel et eller andet sted, som spekulativt siger "hvad nu hvis?" I dette tilfælde viser ingen studier dosis respons, jamen så flytter vi da bare målstolperne og siger, at dosis respons, som hidtid har været grundlæggende god latin i medicin, toksikologi, biofysik, radioaktivitet etc. ikke er relevant for EM stråling for det er...ja, noget helt andet, altså! Den går ikke, man kan ikke på den ene hånd hævde, at forskere fusker med hævdvundne metoder og mål, og på den anden side hånd påstå, at de metoder og mål alligevel ikke tilstrækkeligt belyser problemet, så målet er ugyldigt.

Kommentaren til NTP er i samme dur, epidemiologer mener: I ser på det forkerte. Det er jo en mening man kan have, og kan der samles et konsensus om, hvad man så skal måle, så må vi jo gøre det. Altså blive enige om at flytte målstolperne. Kommentaren minder dog stadig om en metodologisk fisketur, hvor man med lys og lygte leder efter et statistisk signal, der bekræfter en forudindtaget holdning til, hvad resultatet burde være. Her kommer jeg så med en mening: Det er ikke god videnskab.

Jeg kunne så komme med en bemærkning i stil med Vibekes om, at fysikere har et snævert, måske endda indskrænket, syn på stråling og biologiske effekter fordi deres grunduddannelse ikke har den samme mængde biologi som hendes dyrlæge uddannelse, og hævde, at epidemiologer har en utilstrækkelig forståelse af statistik, for de er læger/dyrlæger som ofte, i modsætning til mig, ikke har en matematisk uddannelse og slet ikke har taget eksaminer i mål- og integral teori, som er statistikkens elementære gundstene. Det kunne jeg dog aldrig finde på at påstå...

Jakob Krogsager, Morten Simonsen, Tommy Gundestrup Schou og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar

Du misforstår ærindet. Jeg er ikke metodiker. Denne tråd eksisterer ikke for at nogen skal føre videnskabsbevis i den. Jeg nævner, hvad den specialiserede forskning diskuterer, og du er i bedste fald langt ude i periferien af sådan en videnskabelig diskussion med din - med al respekt - ganske fine faglighed. Jeg selv er helt ude. Jeg er politisk aktivist.

Og politik er det, jeg vil diskutere. RF-EMF i miljøet er absolut etableret som et spørgsmål, men det politiske forhold følger ikke miljøidealer og svigter principper og konventioner, som er vedtaget for at undgå det 20. århundredes mange miljøskandaler. Skandaler, som alle opstod, fordi noget var smart og skulle udrulles tankeløst og hurtigt.

Bevisbyrden vender forkert, når man politisk forlanger, at RF-EMF skal bevise sin skyld. Jeg anser det politisk, at RF-EMF langt, langt fra er renset for den mistanke, som et tusindtal af videnskabelige rapporter rejser.

Kigger man så på de nationale og internationale forskningsgennemgange, som skulle forestille at frikende RF-EMF, så er det ikke dét, der er gennemgangenes formål og konklusioner. Gennemgangene anser det ikke for overbevisende, at de biologiske fund kan anses som etablerede.

Det bruger man politisk til at tegne et billede af frikendelse. Men det er i virkeligheden en politisk-administrativ mørkelygte.

Mørkelygtemetoden er at foregøgle, at et spørgsmål er opklaret, uden det er.

@Ib
Jeg ved ikke hvordan du når frem til at jeg mener det er vigtigt at 5G udrulles lige nu. Jeg skriver det i al fald ikke, så du er ude med en stråmand. Jeg giver en konkret biologisk vurdering af nogen af de forhold der debatteres ud fra den litteratur der findes. Ikke andet.

henrik hansen

Nu findes der jo intet "Råd for blablabla..." det er en privat blog.
5G på 700MHz og 3.6GHz genbruger jo bare gamle TV kanaler og 3G bånd der udfases.
Da 4G kom blabrede "rådet for blablabla" også om hvor farligt det ville være. Målinger af feltstyrke i Norge viste nu bare at mængden af radiobølger befolkningen udsattes for FALDT! fordi 4G datakommunikation var mere effektiv end 2G og 3G. Det samme vil ske med 5G.

5G basestationer nedsætter sendestyrken i byerne til max 6W (1/10 af 3G&4G) og mobiltelefoner nedsætter maksimal sendestyrke til 8 gange lavere når man er i byerne. At der kommer flere små celler med meget lavere sendestyrke er med til at mindske den totale feltstyrke som vi udsættes for.
2G brugte timeslots med pulserende sendere. 3G og 4G sender mere konstant. Desuden overstås en datatransmission meget hurtigere på 5G end på 2G/3G/4G så mængden af radiobølger bliver mindre.

Der bruges konstant farlige udtryk som "Stråling" men det er jo "Radiobølger", ikke en strålekanon eller radar med 100.000-1.000.000 gange højere sendestyrker.

5G er bare en naturlig teknologisk forbedring med reduktion af den energi der behøves for at overføre en datamængde. Folketinget har sagt god for 700MHz og 3.6GHz som allerede er veldokumenterede som IKKE skadelige. 30 års statistik viser at der ikke sker øgning i hjernekræft.

WHO og Kræftens bekæmpelse arbejder FOR menneskeheden.
"Rådet for blablablabla" arbejder FOR frygt og depressioner hos grænsepsykopater. "Fakta" der udvælges passer ikke med statistikken men cherrypickes til at passe til deres agenda.
5G betyder LAVERE feltstyrke, KORTERE overførselstider, SAMME frekvensbånd generelt som allerede bruges af 2G-4G.

Vigtigst af alt er at mobiltelefonerne med 5G markat på vil sænke den maksimale sendestyrke til 1/8. Det er den der er tættest på hovedet. I burde være glade!

Jakob Krogsager, Morten Simonsen, Tommy Gundestrup Schou og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Martin E. Haastrup

Min bekymring og skepsis går som sagt længst på fortalernes såkaldte videnskabelige redelighed. En væsentlig del af en virkelig sund videnskabelig redelighed handler om at kunne udvise interesse for og anerkende sine modstanderes berettigede indvendinger - En appel!

Ingen af fortalerne i debatten bryder sig om dette. Der tales alene kun ud fra sit eget ståsted og arbejdes absolut ikke hen imod at ville opnå nogen sympatisk sund dialog, lyttende forståelse, endsige virkelig interesse for appellens indhold overhovedet.

Ensidige maskingevær-agtige salver bevis-bombarderer tilsyneladende artiklens forfatter til hjørne.

Men det har jo absolut intet med sund videnskabelig redelighed at skaffe. Det er ren tromlen indover og primitiv magt-kamp. Man vil bare vinde, for enhver pris. Kritik tåles ikke. End ikke en appel!

Det er det modsatte af og en hån mod begrebet videnskabelig redelighed.

Det er således stadig ikke længere alene teknikkens farlighed, som bekymrer mig - Det er ligeså meget tabet af evnen til den sunde imødekommende videnskabelige og demokratisk funderede samtale, som vi siden Fogh-æraen desværre har set brede sig, som en slags ytringsfrihedsmæssig cancer, overalt i debatterne - Blandt folk, som påstår sig at være videnskabeligt funderet - og påstår at være uhildede - Men som tværtimod, istedet misbruger deres position og forvrænger kendskabet til videnskabelig metode, til ensidigt alene kun at fremme deres egen sag, koste hvad det vil.

Nina Pavlovski, Niels Duus Nielsen og David Wedege anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

@Martin E. Haastrup
Du skriver: "En væsentlig del af en virkelig sund videnskabelig redelighed handler om at kunne udvise interesse for og anerkende sine modstanderes berettigede indvendinger - En appel!"

Samtidig mener du at ingen fortalere i debatten bryder sig om det. Men der en væsentlig ting som du og andre ikke har forstået (tror jeg). Det er netop ikke "berettigede indvendinger" der er tale om fra modstanderne. Det er for langt de flestes vedkommende ren ammestuesnak og anekdoter, som kan være utroligt svære at forholde sig til. Når modstanderne rent faktisk har et realistisk argument er jeg sikker på, at der nok skal blive lyttet. Men indtil da vil vi blive ved med at sige, at 5G helbredsmæssigt er helt uden betydning eftersom "strålingen" fra 5G er indtil 1/8 svagere end den stråling vi har haft gennem de sidste 30 år fra 2G-4G og alt muligt andet. 30 år, hvor der ikke har været øget forekomst af kræft i hjernen som kan henføres til EMF påvirkning.

Thomas Graversen

@Rasmus Hvass Hansen: Du fører en stærkt aggressiv debat og samtidig hævder du at ved hvad du snakker om.
Det er ganske tydeligt at du ikke ved hvad du taler om, du har tydeligvis ikke GIDET at sætte dig ind i hvori problematikken ligger. Alligevel ser du ikke nogen problem i at optræde, som en autoritet.
Det er et kæmpe problem for demokratiet og det er hele essensen i denne problematik: Du misbruger din forsker autoritet.
En god forsker følger videnskaben, derhen hvor den fører hen, uanset personligt ståsted. Du opfører dig ganske enkelt ikke som en dygtig forsker bør gøre: En forsker fordyber sig i et emne INDEN hun udtaler sig til offentligheden, hun besidder nysgerrighed, hun forsvarer ikke aggressivt et synspunkt, men udtaler sig om hvad hun ved noget om og begrunder det.
Du gør det stik modsatte: Du bruger nogle forudindtagede meninger og noget "god latin" til at hoppe direkte til konklusionen: Det er en dødssynd for en forsker.

Du konkluderer, at 230 forskere, som er eksperter i EMF og Biologi tager fejl, baseret på noget "god latin" omkring dosis-respons.
Der er videnskabeligt dokumenteret at der ikke altid en sammenhæng mellem dosis og respons indenfor EMF forskningen, det blev fastslået endegyldigt i 2015 og er et ret skelsættende studie.
Videnskaben er reproduceret 2 gange og er blevet udført af Alexander Lerchl en forsker, som havde samme synspunkt, som Rasmus Hvass Hansen fremfører.
Lerchl blev bedt om selv at reproducere et tidligere forsøg udført af Tillmann(2010), i stedet for at anklage sine kollegaer for videnskabelig uredelighed eller fusk. Lerchl(2015) reproducerede forsøget og til hans egen store overraskelse fik han samme resultat som Tillmann fik i 2010.

"Lerchl found higher rates of cancer among mice exposed to SARs of 0.04 W/Kg, 0.4 W/Kg and 2 W/Kg —and in some cases, the lower the dose, the more cancer. For instance, he saw a higher incidence of lymphoma at the two lower doses than at 2 W/Kg, as shown in the histogram taken from his paper, which has been accepted for publication in Biochemical and Biophysical Research Communications"
(SAR = Specific Absorbtion Ratio eller strålings dosis. Lymphoma er en type blod cancer)

https://microwavenews.com/news-center/rf-animal-cancer-promotion
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0006291X15003988

Rasmus Hvass Hansen's synspunkt er er yderst videnskabelig valid, men er samtidig en indikation på at han ikke har forsøgt at sætte sig ind i den eksisterende forskning fra andre EMF forskere, han er ikke kvalificeret.
Som radiolog er Rasmus på papiret ekspert i EMF's påvirkninger af kroppen, men det kan bare ikke bruges til noget som helst, før han har sat sig ind i den eksisterende forskning, som er publiceret.
Som radiolog og fysiker har Rasmus kvalifikationerne og forudsætningerne til hurtigt at sætte sig ind i forskningen.

Dette skal ikke på nogen måde opfattes, som en personlig kritik af Rasmus. Det er en forskningsmæssig kritik og forskers rolle i samfundsdebatten.

Randi Christiansen

Thomas@ - Dit seneste indlæg er overbevisende. Men hvad siger du til følgende fra tommy? :

"Men indtil da vil vi blive ved med at sige, at 5G helbredsmæssigt er helt uden betydning eftersom "strålingen" fra 5G er indtil 1/8 svagere end den stråling vi har haft gennem de sidste 30 år fra 2G-4G og alt muligt andet. 30 år, hvor der ikke har været øget forekomst af kræft i hjernen som kan henføres til EMF påvirkning."

@Randi Christiansen

Som enkelt bemærkning er det en fuldkommen udokumenteret påstand, at 5G giver et 1/8 svagere eksponeringstryk. Påstanden fortier også, at 5G er en overbygning til tidligere generationer af netværk, som forbliver i drift.

Rasmus Hvass Hansen

@Thomas Graversen
Aggressiv, moi? Det er nu pænt, når man tænker på den skidtspand, I lige har hældt ud over flertallet af forskere inden for området, som ikke deler jeres meninger. Og skal vi så lige få noget på det rene: jeg er ikke radiolog. En radio er en læge, som har taget en speciallæge uddannelse i radiologi. Denne titel forvirring er ikke fremmed fra jeres side, og jeg er sådan set pænt ligeglad med, hvordan I i Rådet betegner jer selv, men jeg vil gerne frabedes at blive udstyret med akademiske grader jeg ikke har og aldrig har påstået at have. Du har stærke meninger om baåde mit energiniveau, kvalifikation og dygtighed som forsker, det må står for din egen regning, men måske kan en del af forklaringen på, at ikke mange er interesserede i at tage debatten med jer, ligge i den tone du lægger for dagen, og den måde du beklikker din opponent i diskussion. Op af din hatten har du så hevet endnu et studie, og et ikke specielt interessant et. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde læst det før nu, og jeg takker for henvisningen. Det ændrer blot ikke meget ved de stående kendsgerninger. Ingen af de i tidligere studier tumorer, såsom glia, forefindes her i større mængde end i andre nuleffekt studier, men man har udvidet fisketuren til lunger, lever, nyrer og andet godt, igen med et signal, der ikke er overbevisende større end kontrollen. Oven i købet har man talt hver et adenom og hyperplasi med ægte tyske grundighed, igen med signaler der er helt i tråd med kontrollen. Det er muligt seniorforfatteren selv fortolker det som en rygende pistol selvom det nu ikke er sådan det formuleres i artiklen, men jeg gør ikke, og er overbevist om alt langt de fleste forskere vil være enige med mig. Og så er der det med dosis respons...som jeg kan forstå på jer er vigtig, hvis den peger på noget I er enige i, ellers er den forkert, altmodisch eller værre. Jeg ved ikke, hvor du har kradset dit lille citat ud, som omtaler Lerchl i 3. person, med tillad mig at citere direkte fra mandens artikel, det finder jeg mere redeligt. Du kan ikke udgå stedet, hvis du nogensinde har tænkt dig at læse artiklen, det er 8. linie i abstraktet: "A clear dose-response effect is absent."

Jakob Krogsager, Nis Jørgensen, Tommy Gundestrup Schou, Jørgen Larsen og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar
Pernille Schriver

Der findes et internationalt paradoks i denne debat, som er vigtig at informere om, og derved muligvis give en forståelse af, hvorfor forskere og debatører kan være rygende uenige om denne problematik.

Det Internationale Paradoks i debatten om sundheds-/miljøskader ved stråling fra trådløs teknologi har forløbet igennem mange år uden at have fokus på, hvorfor man er uenig.

Paradokset består i, at på den ene side advarer internationale organer, Europarådet og Det Europæiske Miljøagentur, om sundhedsrisici og miljøfare. På den anden side forholder myndigheder sig udelukkende til grænseværdier på EMF/RF området, der ignorerer langtidseffekterne, og kun anerkender skader forvoldt af akut opvarmning af væv som følge af intens bestråling og tilsidesætter, at der på nogen måde også skal tages hensyn til cocktaileffekter. (øget effekt ved anvendelse af flere trådløse teknologier samtidig)

Det er denne "beskyttelse" vi alle tilbydes af de ansvarlige myndigheder, som i dette tilfælde er Sundhedsstyrelsen.

Vi er ikke beskyttet imod langtidseffekterne og cocktaileffekterne........som Sundhedsstyrelsen udtrykker det, så ser vi tiden an og holder øje med befolkningen.......

Tommy Gundestrup Schou

@David Wedge
5G er designet til at bruge så lidt power som muligt. Naturligt nok, da det sparer strøm og dermed udgifter. For hver ny generation af chipset til 4G el. 5G eller hvad vi nu skal kalde det vil der blive optimeret på strømforbrug. Det er jo i storkapitalens interesse at spare hvor spares kan ....

5G master vil stå tættere end de 4G master vi har idag og det er også noget modstanderne slår ned på. Flere master = Mere fare. Ikke sandt? Men faktum er, at mange master gør, at der kan bruges mindre watt til at sende med. Det er en fordel både for din telefon og for storkapitalen. Den telefon du har lige ved kroppen vil med stor sandsynlighed sende med færre watt på 5G end på de eksisterende netværk.

Dernæst er det ikke korrekt, at 5G bare vil være endnu et netværk sammen med alle de andre. Planerne er at 5G skal overtage en del af det eksisterende netværk. Der er jo ikke nogen penge i at holde alt kørende, når vi med tiden få enheder der alle kører på 5G.

Tommy Gundestrup Schou

@Rasmus Hvass Hansen
Det er ganske spændende at observere, hvordan du bliver angrebet her. Det er meget symptomatisk for "deres" måde at argumentere på og hvis det her ikke virker så varer det ikke så længe inden de finder et link fra storkapitalen til dig (og alle andre der vover ikke at tro på deres forskere).

Her er forøvrigt et link til WHO og deres side vedr. EMF:
https://www.who.int/peh-emf/about/WhatisEMF/en/index1.html

Her er quote fra artiklen:
"Conclusions from scientific research
In the area of biological effects and medical applications of non-ionizing radiation approximately 25,000 articles have been published over the past 30 years. Despite the feeling of some people that more research needs to be done, scientific knowledge in this area is now more extensive than for most chemicals. Based on a recent in-depth review of the scientific literature, the WHO concluded that current evidence does not confirm the existence of any health consequences from exposure to low level electromagnetic fields"

Jakob Krogsager, Jørgen Larsen og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Hvass Hansen

@Tommy Gundestrup Schou
Tænk sig, WHO tænker før de taler, det var da rart. Det bliver svært at finde en forbindelse mellem mig og industrien, for jeg har aldrig fået så meget som en bøjet 50-øre fra dem, og det er fint med mig. Et lille beskedent link til storkapitalen var måske ikke være så skidt endda, jeg tror i hvert fald at min hårdtprøvede bankrådgiver ville sætte pris på det!

Jakob Krogsager, Jørgen Larsen, Morten Simonsen og Tommy Gundestrup Schou anbefalede denne kommentar
Martin E. Haastrup

Tommy Gundestrup Schou har forlængst diskvalificeret sig i debatten her med sin usaglige 'ammestue-grundlag' at nægte at forholde sig til appellens indhold på i indlægget
05. marts, 2019 - 08:29 : "Det er netop ikke "berettigede indvendinger" der er tale om fra modstanderne. Det er for langt de flestes vedkommende ren ammestuesnak og anekdoter, som kan være utroligt svære at forholde sig til."

Martin E. Haastrup

- Ammestue-snak og anekdoter' er ikke noget gyldigt sagligt videnskabeligt grundlag at nægte at forholde sig til appellens indhold på. Det er selv ammestue-snak og anekdote.

Endvidere er det tydeligt, at de to herrer Rasmus Hvass Hansen og Tommy Gundestrup Schou nu forfalder til at fordreje og afspore debatten i retning af intrigerende insinuere at være personligt forfulgt. TGS i 06. marts, 2019 - 08:46 : "@Rasmus Hvass Hansen Det er ganske spændende at observere, hvordan du bliver angrebet her. Det er meget symptomatisk for "deres" måde at argumentere på og hvis det her ikke virker så varer det ikke så længe inden de finder et link fra storkapitalen til dig (og alle andre der vover ikke at tro på deres forskere).

Det bekræfter altsammen blot mit indlæg 05. marts, 2019 - 00:56 og tidligere i debatten : Hvis man ikke fra fortalernes side kan vinde på pression og overtalelses-metoder, så kan man forfalde til det laveste intrigerende niveau og søge at fremstille sig som værende forfulgt af sine modstandere.

Et ganske uhæderligt tomt trick som vist kan overbevise mangt en uvidende medløber, som falder for vor tids svøbe i øvrigt : Populismen - det som jeg længe oppe har døbt en slags ytringsfriheds-mæssig cancer, som har bredt sig i debatterne overalt siden Fogh-æraen, hvor det også begyndte at blive comme-il-faut at håne og skamme den saglige forsker og seriøse kritiker ud, som vovede at gå modstrøms og opponere mod den herskende dagsorden - Og istedet fra politikernes side med magt fremkomme med andre (betalte) forskeres resultater som bedre passede til ens egen (ene)hersker/blokpolitiske-dagsorden.

Jeg er ikke sikker på, at hverken RHH eller TGS er betalte forskere i den her sammehæng - Jeg tror bare, at de som så mange andre mere eller mindre ukritiske og fordomsfulde gennemsnits-personligheder, er tilhørere af kategorien forkælede medløbere, der ikke bryder sig særligt om det videnskabelige besvær med at skulle forholde sig til og tage sine modstanderes argumenter og kritik alvorligt - og ikke kun forholde sig til sine egne - og for enhver pris vinde en debat. Og hvis man så ikke kan vinde alligevel, så søge at trække debatten ned på usaglige intrigerende og andre former for tvivlsomme populistiske niveauer.

Det er meget uhæderligt og trættende tidsspilde, at skulle bruge sine kræfter på at forholde sig til sådanne mere eller mindre bevidst søgte fordrejninger af debatter, istedet for indholdet. Et typisk demokratisk debat-problem i vor tid. Det er altfor let at manipulere i online-debatter og adskillige debatter med afgørende samfunds-og sundheds og miljø-vigtigt indhold bliver ofte afgjort på højest tvivlsomme grundlag.

Så jeg vil slutte af med at takke folkene bag Appellen og opfordre dem til at vedblive med at yde aktiv modstand.

Specielt bider jeg bekymret mærke i, at flere Europæiske Agenturer tilsyneladende betragter den her teknik, som direkte miljøskadelig. Og argumentet med, at det ifølge Nürnbergkonventionen ikke er tilladt uden samtykke at gennemføre storstilede eksperimenter - finder jeg også at være noget af det absolut mest redelige og seriøse at fremkomme med i den her sammenhæng.

Og jeg tænker afslutningsvis at fortalere netop føler sig 'angrebet' og må forfalde til ovennævnte uhæderlige debat-afsporende tricks osv fordi de simpelthen ikke på nogen måde sagligt kan forsvare, at vi bliver påduttet det her storstilede og miljøskadelige eksperiment uden seriøs offentlig debat og samtykke.

Niels Duus Nielsen

Det lykkedes ikke at skræmme os ved at pege på, at kineserne vil bruhe 5G- teknologoen til spionage. Nu forsøger man så med miljøtrusler.

Efter min mening er der langt mere gods i denne taktik, da strålingsfaren efter min subjektive mening - og det er den, der i sidste ende tæller for mig - er reel, hvorfor planerne bør sættes på pause, indtil uvildige undersøgelser har godtgjort, at mulige farer er på et acceptabelt niveau.

Videnskabsfolket skal passe lidt på med alt for bombastiske udtalelser, hvis ikke de vil risikere, at alle vi lægfolk bliver ramt af videnskabslede, ligesom vi allerede er ramt af politikerlede. Tingenes elendige tilstand indenfor såkaldt videnskabsformidling skyldes jo nok, at der er gået politik i forskningen - så nu eroderes den sidste rest af tilforladelighed fra den sidste kilde til objektive sandheder, som vi råder over.

Scientisme har altid været et problem, lige så længe, der har været videnskab i moderne forstand, men problemet forstærkes, når scientismens konklusioner flugter med økonomernes. Scientisme og neoliberalisme er to sider af samme sag: Begge er udtryk for den vulgærmaterialisme, der ikke anerkender eksistensen af andet, end hvad der kan måles og vejes.

Artiklen her har, om ikke overbevist mig gamle skeptiker, så dog sået en vis tvivl i mit sind. Hvis det kan måles og vejes, at rotter udvikler kræft, selv når de udsættes for "harmløs" stråling, dvs. stråling, hvis intensitet ligger under de politisk fastsatte grænseværdier, så må selv scientisterne råbe vagt i gevær. Men det gør de ikke, tværtimod forsøger de at ignorere og/eller bagtale de besværlige data. Denne specifikke faglige enøjethed kan scientismen som ideologi ikke klandres for, da den jo netop anbefaler at forskerne lene tager udgangspunkt i målbare kendsgerninger - altså må det være forskernes "spontane"extravidenskabelige ideologi, der spiller ind.

Vi skal have et navn til det fænomen, som vi skal bekæmpe, før videnskaberne endegyldigt mister enhver troværdighed. "Videnskabslede" er ikke særlig mundret, hvad med "forskerlede"?

Tommy Gundestrup Schou

Jamen så lad mig da prøve at forholde mig til noget i den 5G appeal ting. Igen vil jeg dog benytte mig af argumentationsmetoder som er bredt anvendt i modstander-regi.
Jeg vil nemlig kaste mig over langt det vigtigste. Nemlig HVEM der har været med som .. ja hvad kaldes de mon i den her sammenhæng; Rådgivere? Videnskabelige kilder?

Der er specielt 3 navne der giver stof til eftertanke.
Gerd Oberfeld
Lennart Hardell
Olle Johansson

Disse menneskers troværdighed er nærmest ikke eksisterende. Grundene til dette er der sikkert mange af og en google søgning vil sikkert nok kunne grave dem frem af gemmerne, hvis man kan komme forbi alle de hits der kommer fra anti-5g delen af internettet. Det kan være svært...

Men som eksempel kan nævnes:
Gerd Oberfeld. Han stod sammen med et par andre videnskabsfolk bag en undersøgelse som klart viste sammenhæng mellem en mobilmast og kræfttilfælde i et område i Østrig. Problemet var bare, at der ALDRIG havde været en mobilmast i det område hvor de undersøgte forekomsten af kræft-tilfælde. Da de blev konfronteret med dette påstod de at der var tale om en TEST-sender som derfor ikke optrådte i mobil-selskabets arkiver. Selskabet trak ham så i retten og beviste vha. satellit fotos, at der aldrig havde været en mast i det område.
Rapporten blev trukket tilbage.

Sjovt nok arbejder Olle Johansson, Lennart Hardell og Gerd Oberfeld alle sammen om det her.
Olle Johansson har fået en tvivlsomme ære, at være blevet nomineret til årets vildleder i 2004:

"Till Årets förvillare 2004 utses docent Olle Johansson, Karolinska Institutet, för hans mångåriga, lika tvärsäkra som onyanserade varningar för allehanda negativa hälsoeffekter av elektromagnetiska fält. Olle Johansson får priset som en av de främsta representanterna för de alltför många forskare som, för att dra uppmärksamhet och medel till den egna verksamheten, sprider oro bland allmänheten genom att i massmedia presentera obestyrkta hypoteser som etablerade fakta. Johanssons egen forskning håller låg kvalitet."

Hvis nogen af os ikke er lydhøre overfor denne 5G appeal så kan ovenstående være en af årsagerne.

Jakob Krogsager, Bjørn Pedersen, Rasmus Hvass Hansen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Rene Krupinski

Hej, jeg har undersøgt mange sider på nettet om 5G fra læger og forskere både i Tyskland og England. Jeg har samlet mig en masse information som jeg her på min hjemmeside syntes jeg vil gøre offentlig https://www.farligemobilmaster.dk/ Jeg har selv EHS el allergi som jeg har fået en udredning på i Sverige. Der er ingen tvivl at 4G har været med til at fremme en masse neurologiske lidelser som lægerne hverken kan finde frem eller tilbage i. Jeg frygter bestemt 5G og det er der mange gode grunde til. Men den Elektromagnetisme som vi konstant bliver disponeret med fra telefoner og master kunne da bestemt ikke være en mulighed for lægerene at tænke bare lidt mere på, husk det handler om penge ikke mennesker. Det handler om at bruge en frygtelig masse penge på stats betalte forskere som skal overbevise os alle om at 5G ikke har mere betydning end en kop vand for krop og sjæl, penge bliver brugt til manipulation og ikke sand forskning. Den sande forskning skal man finde fra de uafhængige forskere i bla. Tyskland hvor de har flere penge og mere avanceret udstyr og muligheder for at kunne dokumentere, end man har i Danmark.

Ib Christoffersen

Nu hvor 5G er et helt vidunder, kan det undre Danmark ikke starter med at installere det på Christiansborg, i ministerierne og på Amalienborg. Men mon ikke Folketingspolitikerne lige skal se hvor farligt det er på skatteyderne først.

Sider