Kronik

Atomkraft, ja tak

Vi har glemt, at kampen for atomkraft oprindeligt var et venstrefløjsprojekt, der skulle frigøre arbejderklassen. Men det er der råd for, for hvis man for alvor bekymrer sig om den globale opvarmning, bliver man nødt til igen at tage atomkraften alvorligt
Atomkraftværket i Gundremmingen i Tyskland.

Atomkraftværket i Gundremmingen i Tyskland.

Bernd Feil/M.i.S.

Debat
16. februar 2019

Jeg husker en studiekammerat på Ørsted Laboratoriet, som havde landets bedste studentereksamen målt på karaktergennemsnittet. På grund af interesse valgte han at studere fysik, selv om der her var adgang for alle. En del år efter vi var færdiguddannede, ringede jeg til ham og spurgte, hvad han brugte sit talent til.

Han fortalte mig, at han arbejdede for en investeringsbank med at sammensætte strukturerede investeringsprodukter – med andre ord private banking for velhavere. Jeg spurgte ham ikke, hvor meget han tjente – ikke fordi jeg var bange for at blive misundelig, det virkede bare ikke rigtig relevant. Begejstret virkede han i hvert fald ikke, og samtalen efterlod mig temmelig desillusioneret på mit fags vegne.

For elitestudenten er bare toppen af isbjerget – flere andre af mine meget dygtige studiefæller arbejder i dag i finansbranchen. Men hvorfor sætter vi ikke vores bedste hjerner til at skabe løsninger, der kommer de mange og ikke blot de få til gode? Hvorfor ikke sætte dem til at udvikle næste generation af atomkraft sikret mod Fukushima-lignende ulykker? Hvad ville være mere naturligt, hvis vi for alvor bekymrer os om den globale opvarmning (og luftforureningen, som hvert år kræver tusindevis af for tidlige dødsfald)?

Med f.eks. thorium, der er et alternativ til uran, og flydende saltreaktorer er der udsigt til en ren og billig energikilde, der kan forsyne os uafbrudt 24/7 i al overskuelig fremtid – så kan vi endelig komme ud over vores afhængighed af de fossile brændsler.

Atomare tømmermænd

Nu tænker læseren måske, at jeg er ved at komme lige lovlig langt ud i drømmeriet. For rent faktisk har Danmark i de sidste tre-fire årtier været ret urokkelig i sin afvisning af atomenergi. Det er gået så vidt, at vi ikke engang forsker i, hvordan vi kan udnytte de enorme mængder energi, som Albert Einstein beskrev med sin relativitetsteori.

Det gør os til det eneste industriland i verden, der ikke har en forsøgsreaktor. Men sandheden – i et større perspektiv – er, at denne afvisning er en højst mærkværdig ironi i Niels Bohrs hjemland. Det var nemlig Bohrs atommodel fra 1913, der åbnede for kvantemekanikken og en hel generation af fysikeres stormløb for at trænge ind i atomet og afdække dets hemmeligheder og rigdomme.

Da atombomben blev kastet over Hiroshima, satte en fortrydelse ind hos en del fysikere, der velsagtens fik moralske tømmermænd. Men Niels Bohr sank ingenlunde ned i fortrydelse. Han var overbevist om, at den nye viden om atomet havde større potentiale for det gode end for det onde. Han blev bannerfører verden over for udnyttelse af den fredelige atomenergi og modtog som den første Atoms for Peace-prisen, der var blevet stiftet af præsident Eisenhower.

Herhjemme gav Bohrs utrættelige indsats sig udslag i oprettelsen af atomforsøgsstationen Risø. Over 1.000 fysikere og ingeniører kom i arbejde »til samfundets tarv« med at udvikle atomenergien. Kort inden sin død i 1962 takkede Bohr statsminister Viggo Kampmann for Socialdemokratiets støtte til forsøgsstationen og udtrykte sin overbevisning om, at pengene ville komme mangefold igen i form af billig og stabil energi.

Dengang var det nemlig ’den røde blok’, der var den fremmeste fortaler for udnyttelse af atomenergien. Ledende socialdemokrater som Olof Palme og Tage Erlander var stærke fortalere, modsat de borgerlige i Sverige som var meget splittede i spørgsmålet.

Socialdemokraterne forstod, at netop udnyttelse af de nye teknologier var nødvendige for at frigøre arbejderklassen fra hårdt og monotont arbejde og i stedet give den tid til kunst, sport og fritid. Man må sige, at de fik ret, for sådan kom det jo også til at gå.

Venstrefløjens modstand

Men slangen var ikke fordrevet fra paradis. I slutningen af 1970’erne satte en modreaktion ind. En ny generation af venstrefløjspolitikere troppede op med en dyb skepsis over for teknologi udviklet af det amerikanske militærindustrielle kompleks – for eksempel atomkraften.

Denne skepsis har de holdt urokkeligt fast ved lige siden, og den gav sig bl.a. til udslag i, at man lod Risø sygne hen. Nådestødet fik den af daværende it- og forskningsminister Birthe Weiss (S) i år 2000, som lukkede Danmarks sidste reaktor. Den dybe modvilje mod Niels Bohrs vision lever videre i denne generation.

Det sås tydeligt med Fukushimaulykken i 2011. I den anledning skrev Ritt Bjerregaard den 27. marts 2011 en kronik i Politiken med overskriften: »Så kom ulykken, der hverken kunne eller måtte ske«. I kronikken hentydes til atomkraftulykken med paralleller til Hiroshimabomben, og så skriver hun: »Foreløbig er 9.000 meldt omkommet, og 13.000 savnes, men konsekvenserne af den radioaktive stråling kan blive langt større og viser sig først senere.«

Når man læser hele kronikken, må man spørge sig selv, om den tidligere toppolitiker overhovedet er klar over, at de tal på mennesketab, som hun nævner, intet har at gøre med radioaktivitet og stråling, men at de alene skyldtes drukneulykker. Men det er, som om en atomkraftulykke har sagligheden som det største offer.

Om overvurderingen af farerne ved atomkraft og dens affald så skyldes følelser, der er løbet løbsk, eller en indædt modvilje, der er stivnet i blindhed, er mindre væsentligt. Væsentligt er, at venstrefløjen kommer tilbage til sin pragmatiske tilgang til teknologi, så den igen kan lade den arbejde for sine mål – for eksempel miljø- og klimabeskyttelse.

Væsentligt er, at den grønne dagsorden ikke forsumper i utopi, ideologi og ’besserwissern’, men at det er målet, der fokuseres på og ikke midlet. Vi skal have løst kulproblemet og den graverende forurening, som kul medfører. Om energiforsyning ved afbrænding af kul og andre fossiler erstattes af vindmøller, solceller, atomkraft, en helt fjerde ren energiform eller en kombination heraf, er kun væsentligt i det omfang, at det sker på en måde, der ikke undergraver vores forsyningssikkerhed af billig, stabil elektricitet. Sker det på en måde, som skruer prisen i vejret på elregningen og giver jævnlige blackouts eller brownouts, vil det netop ramme især industrien (og arbejderen) og folk med lille disponibel indkomst.

For menneskeheden

Det billede begynder at tegne sig i Tyskland i disse år. Landet er et skoleeksempel på, at selvom der satses benhårdt på vedvarende energi, kan hullerne ikke fyldes ordentligt, når det ikke blæser, eller når solen ikke skinner. Derfor skal der også investeres i atomkraft, hvis vi skal have en både ren og stabil energiforsyning.

Frankrig er et skoleeksempel på, at atomkraft kan levere begge dele og tillige billigt – Frankrig har markant lavere pris på el end både Danmark og Tyskland. Den store nation har også vist, at affaldet kan håndteres. I dag opbevares hele Frankrigs atomaffald i en hal – mængden svarer til en femkrone per franskmand.

Således bør vi altså igen i Danmark åbne op for udvikling af atomkraft. Vi er en del fysikere, som meget hellere ville bruge vor viden og vor fysik til gavn for menneskeheden i stedet for at tjene penge ved at sidde og programmere for en anløben banksektor, som kun de færreste nærer nogen illusioner om mere.

Det er virksomheden Seaborg Technologies et eksempel på. I 2014 stiftede et hold unge københavnske fysikere det, der i mellemtiden er blevet Europas største startup inden for reaktordesign. I de senere år er der sammenlagt blevet skudt et tocifret millionbeløb ind i virksomheden. Men i de første år var det rent ulønnet arbejde og ansøgninger, der blev ignoreret.

De unge fyre fortsatte dog med at mødes på bodegaer og drømme og planlægge. Det hele båret af en tro på at Niels Bohrs ånd og arv ikke kunne være helt glemt i Dannevang. Der begynder at tegne sig et billede af, at de virkelig er ved at give atomkraftforskning en renæssance i vort land, og at Niels Bohr således endelig vil kunne få ro i sin grav.

Thomas Grønlund Nielsen er formand for Ren Energi Oplysning (REO) og forfatter

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

15/feb/2019

Atomkraft er den farligste og mest giftige
energi-form, som findes på hele jorden :-( !

Så nejtak til atomkraft, som kan ende med
atom-kræft, om jeg så må sige !

Venlig hilsen
Claus

Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Nike Forsander Lorentsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Esben Rahbek Thuesen

Jeg er rigtig meget i tvivl om hvad jeg skal mene om atomkraft.
For klimaforandringerne er den største udfordring vi står overfor, og desperate tider kræver desperate handlinger.

Nogen siger at atomkraft er for dyrt, usikkert og ikke kan betale sig, og at pengene i stedet skal bruges på vind, sol m.m.. De hiver ofte eksempler frem på de ekstremt dyre og meget forsinkede værker under opførelse i Storbritannien og Finland. Men er det ikke lidt ligesom at amerikanerne råber "VENEZUELA!" når der er nogen, der foreslår at indeføre en marginalskat på årsindkomster over 7 mio. USD?
Andre siger at atomkraft er sikkert og den eneste rene energikilde, der kan sørger for en stabil forsyningssikkerhed (som denne kronik), men for mig ligner det ofte en næsten barnlig fascination af konceptet atomkraft (ikke som denne kronik), og at man med skyklapper på, på forhånd har besluttet sig for denne ene mulighed, hvor der måske kunne være andre løsninger.

Men hvad skal jeg, der ikke forstår alle facetter af fysikken og ikke har nogen forudsætning for hverken at kunne bedømme sikkerheden på moderne atomkraftværker eller vurdere de økonomiske argumenter for/imod opførsel af atomkraftværker mene i en debat, der er så polariseret, politiseret og så fyldt med modstridende påstande?

Steffen Gliese, Søren Fosberg, Hanne Ribens, Torben K L Jensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Affald på størrelse med en femkrone pr. person, opbevaret i en hal. Det lyder nærmest tilforladeligt - indtil man begynder at gange med antallet af personer... Vil forskrifterne for opbevaring af fyrværkeri ikke ligne en Sten&Stoffer-stribe sammenlignet med forholdsreglerne omkring "femkronehallen"? Hallen fyldes langsomt... og hvad så?

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

1/ t.o. et indlæg om Atomkraft i Medierne pt:
https://atomposten.blogspot.com/2019/02/atomkraft-i-medierne.html

2/ Grønlund skriver: "I dag opbevares hele Frankrigs atomaffald i en hal – mængden svarer til en femkrone per franskmand."

Grønlund må mene Holland, hvor atomaffaldet opbevares på langtidsmellemlageret COVRA.nl

Det franske atomaffald er fordelt over hele Frankrig på midlertidig opbevaring/mellemlager eller i slutdepoter til det kortlivede affald. Se detajleret inventarliste:

https://reporterre.net/IMG/pdf/andra_tous_sites-2.pdf

Frankrigs højaktive affald (de brugte brændselsstave) er pt. oplagret ved Frankrigs atomkraftværker og på oparbejdningsanlægget i La Hague.

Når Frankrig if. Grønlund kan levere atomkraft billigt skyldes det bl.a., at Frankrig ikke har betalt en ordentlig pris for bl.a. uran fra Niger:
https://atomposten.blogspot.com/2016/11/uranminer-og-lokalbefolkning-eks...

Alvin Jensen, Ete Forchhammer , Bina Seff, Palle Bendsen, Bettina Jensen og Lars Hybel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Sårbare centrale megastore atomkraftværker vil være de første strategiske mål i en cyber-krig eller for den sags skyld i en atom-krig - begge former for krig der tales meget om for tiden. Næh - der bygges et decentralt smart-net med mange enheder (vind og sol) der vil virke uanset om en enkel enhed går tabt så det helt vitale internet af ting kan opretholdes. Glem for fanden den atomkraft - den er usikker - på alle områder.

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Helt enig i kronikken. Det var en fejl af de store at vi ikke byggede kernekraft da vore nabolande gjorde det. Men bedre sent end aldrig, for det er intet alternativ til kernekraft, hvis vi skal være uafhængige af kul og olie, for der er ingen CO2 fare ved kernekraft.. Vinden er ekstremt ustabil og kræver et kraftværk som back up en kold vinterdag, mens kernekraft leverer stabil energi år efter år.

Christian Larsen, Anders Reinholdt, Søren Knudsen, Claus E. Petersen, Thorkil Søe, Hans Aagaard, Dennis Tomsen, Arne Thomsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Claus
Enten lyver du eller også har du slet ikke sat dig ind i hvad atomkraft er.

Atomkraft er sammen med hydro energi, den mest sikre energikilde der findes!!!

Affaldet er farligt, men det er også det der er mest sikkerhed omkring. Derudover skal man nærmest betragte det som ikke brugt brændsel.

Affaldet fra vindmøller og solpaneler er også farligt, men her er ingen skrappe sikkerhedskrav.

Her er mine kilder, jeg gad godt se dine?

Kilder:

https://www.forbes.com/sites/michaelshellenberger/2018/05/23/if-solar-pa...

https://ing.dk/artikel/opraab-fra-forsker-solceller-er-den-mest-klimaska...

https://www.dr.dk/nyheder/indland/vindmoeller-giver-kaempe-miljoeproblem

https://www.google.com/amp/s/www.forbes.com/sites/jamesconca/2012/06/10/...

Anders Reinholdt, Claus E. Petersen, Anne Nielsen, Michael Frommelt, Thorkil Søe, Thomas Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ ete
Hvor meget fylder udtjente vindmøllevinger?
Hvor meget fylder udtjente solpaneler, der er fyldt med bly og cadium?

Jeg kan fortælle, at der lige nu er 250.000 tons farlig affald fra solpaneler. Det kommer til, at stige kraftigt de næste år.

Se kilder ovenfor!

Christian Larsen, Claus E. Petersen, Anne Nielsen, Michael Frommelt, Thorkil Søe, Thomas Andersen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ torben
Hvor dyrt vil sådan et net koste og hvor lang tid vil det tage at bygge?

Viking link, som er et el-kabel projekt imellem england og dk, kan flytte 1400 mw i døgnet og koster 11 mia.
DK bruger 92000 mw pr døgn.

Så det smartnet er ikke særlig realistisk indenfor de næste 100 år.

Michael Frommelt, Thomas Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Findes der et eksempel på en vellykket og tilendebragt dekommissionering af et udtjent eller havareret atomkraftværk, så jorden på stedet kan anvendes uden restriktioner, eller efterlader vi en klode fuld af dead-spots i tusinder af år til vore efterkommere ? Det ville skabe en helt ny betydning af begrebet 'forurening' og begrebet 'afbetaling' for den sags skyld.

Princippet bag akraft er en koncentration af naturligt forekommende radioaktivt materiale. Problemet er, at det er lige så vanskeligt at dekoncentrere affaldsstofferne som at udskille fløden fra kaffen ved at køre den anden vej rundt.

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Palle Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Tak til Information at de vælger at bringe en sådan artikel.
Er selv uddannet fysiker, så jeg ved da lidt om hvad der tales om, og hvor er det befriende at kunne få luft for tankerne, som har været undertrykt i DK i årtier.
Farligt - det er det jo.
Ja - men tjernobyl var teknisk af en sådan art, at INGEN- jeg skriver INGEN kunne finde på at konstruere et sådant værk i dag.
Moderatoren - sådan en skal der være for at bremse neutronerne - var af grafit.
Det var ikke heldigt.
I dag konstrueres alle reaktorer med moderator af vand. Ja jeg skrev VAND.
Det kan altså ikke brænde.
Fukushima. Der gik det galt. Ja - men det sker IKKE igen.
Kun tåber placerer kølepumperne i kælderen i et Tsunami udsat område.
Vi er MEGET klogere i dag.
Man kan sammenligne med biler.
Tænk på en gammel Russisk Lada og så en nybygget bil - Volvo -VW- Mercedes.
Her er vist ingen i tvivl om kvalitetsforskellen.
Den samme kvalitetsforskel ses på kernekraftområdet.
Så er der lige det med økonomien.
Kig her:
https://corporate.vattenfall.se/om-oss/var-verksamhet/var-elproduktion/r...
22 øre pr. kWh -altså svenske. Den bliver vist svær at konkurrere med -uden tilskud.

Anders Reinholdt, Søren Knudsen, Rolf Andersen, Niels K. Nielsen, Thorkil Søe, Thomas Andersen, Hans Aagaard og Helle Abel anbefalede denne kommentar

Det mest nærliggende vil være at overtage Ringhals' to atomkraftværker
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/svensk-ekspert-danmark-boer-overta...
Det er da vanvittigt at lukke velfungerende CO2-fri atomkraft før CO2-svinende kulkraft.
Hvornår får vi fornuften med ind i denne debat?

Christian Larsen, Bjørn Pedersen, Søren Knudsen, Søren Fosberg, Per Torbensen, Rolf Andersen, Niels K. Nielsen, Thorkil Søe, Peter Høivang, Thomas Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Lad os nu prøve at klare os uden A-kraft. Ikke fordi det er nemt, men fordi det er svært. For der er et eller andet ved A-kraft jeg ikke er helt tryg ved - lidt den samme fornemmelse, som når man lader opvasken stå til næste dag. Lidt.

Jørgen Wind-Willassen

Affaldet.
Tja. Er det farligt. Ja. Når man er tæt på.
Konklusion.
Jeg tør næsten ikke skrive det, men gør det alligevel.
Deponer det i et hul i jorden.
En forladt mineskakt- under grundvandsniveauet. Dem er der rigtigt mange af i Sverige, og der er INGEN geologisk aktivitet i området.
Husk at der er tale om MEGET små mængder, når vi taler højradioaktivt affald.
Det lavradioaktive affald udgør ingen risiko, og med fare for at blive hængt, kan det såmænd blot spredes -så at sige på havets bund.
Det skal selvfølgelig gøres mere sofistikeret, men pointen er at affalds udfordringen er voldsomt overdrevet.
De arbejder ret seriøst dermed i Sverige- det er jo IKKE for amatører - som opvasken der står natten over- jævnfør en tidligere kommentar - her er der tale om professionelle folk.
https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/omraden/

Bjørn Pedersen, Anders Reinholdt, Claus E. Petersen, Niels K. Nielsen, Thorkil Søe, Peter Høivang, Arne Thomsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Flemming Tage Hansen

Min elregning har i mange år oplyst at 13% af min el var produceret på svenske atomkraftværker. Det glemmes ofte at energiprodultionen og forurening med især kul forårsager enormt mange menneskeliv. Hvis nu alle de kloge m/k der arbejder på Mars projektet o.lign. kunne vi forhåbenligt finde en god 24/7 løs NV. Og Nå ja...så er der lige det med klimaet, ikk?

Christian Larsen, Hans Aagaard og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Flemming Tage Hansen

Min elregning har i mange år oplyst at 13% af min el var produceret på svenske atomkraftværker. Det glemmes ofte at energiprodultionen og forurening med især kul forårsager enormt mange menneskeliv. Hvis nu alle de kloge m/k der arbejder på Mars projektet o.lign. kunne vi forhåbenligt finde en god 24/7 løs NV. Og Nå ja...så er der lige det med klimaet, ikk?

Thomas Andersen

Atomkraft er den energikilde som medfører færrest ulykker. Selv sol, vand og vind har langt flere dødsfald på samvittigheden pr. produceret kilowatttime end atomkraft! Kul og olie er og har været de rene katastrofer (alene i Polen dør hvert år 48.000 mennesker pga. forurening fra kulkraft).

Atomkraft er i dag noget helt andet end tidligere. Ingen ved deres fulde fem ville i dag bygge som de få værker som har været ramt af alvorlige katastrofer (Chernobyl var en designmæssig katastrofe og hvem kunne dog finde på at placere nødstrømsgeneratorer i kælderen til Fukushima i et tsunami område).

Affald fra kulkraftværker er et laaaangt større problem end affald fra atomkraft. Selv affald fra sol, vind og vand overstiger i mængder laaaangt affaldet fra atomkraft.

Vandkraft har ødelagt laaaangt større områder end de områder som i dag er ubeboelige pga. atomkraft. Vindkraft fylder laaaangt mere end atomkraft. Solkraft vil om få år begynde at dække stoooore dele af verdens ørkener (bare se kæmpe områder i Navada som nu bliver fyldt med enorme solpaneler).

Og lige om hjørnet kommer thorium baseret atomkraft. Mere end 10 gange mindre affald. Affald som er mere end 10 gange mindre radioaktivt. Affald fra eksisterende atomkraftværker kan bruges som brændstof. Og den thorium baserede reaktion levner ingen mulighed for nedsmeltning. Og uden mulighed for at restprodukterne kan bruges i våbenproduktion :-)

Og lidt længere ude kommer fussionsbaseret atomkraft.

Og selvfølgelig, helt grundlæggende så udleder alle former for atomkraft ikke CO2. Tænk bare på de monster enorme mængder at CO2 Danmark havde sparet i udledning hvis vi for mange år havde bygget et enkelt værk.

Bjørn Pedersen, Anders Reinholdt, Claus E. Petersen, Thorkil Søe, Arne Thomsen, Hans Aagaard og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Jørgen Wind-Willassen: Hvad er det ved affaldshåndteringen, der er "voldsomt overdrevet"?

Bjarne Hosbo Poulsen

De fanatiske atomkraftmodstandere i 1970'erne og 80'erne har vel egentlig også et meget stort ansvar for den nuværende globale opvarmning.

Bjørn Pedersen, Thorkil Søe, Hans Aagaard, Thomas Andersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Bjarne Hosbo Poulsen

Angående Ritt Bjerregaard, må jeg indrømme, at jeg aldrig har haft særlig stor respekt for hende. Det bliver så bekræftet i kroniken.

Niels K. Nielsen, Hans Aagaard og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Peder Bahne

Der foregår en form for dobbeltmoral når det angår atomkraft.

Du fortæller at man ikke kan fjerne kraftværkerne igen når de først er udtjente.

Og hvad så?

Hvor mange kvardratkilometer af jorden er dækket af vand pga. Hydro energi, kæmpe kratere fra kulminer, store industrianlæg til forarbejdning af bla. Bly og cadium til solceller og områder plastret til med solceller og vindmøller. Det er tusinder gange det atomkraftværkerne fylder.

Men det er åbenbart ligemeget!?

Claus E. Petersen, Thorkil Søe, Arne Thomsen, Hans Aagaard og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Bjarne Poulsen

Ikke alene har atomkraft modstandere et stort ansvar for de nuværende klimaforandringer.

De har også et stort ansvar for de millioner der siden 70'erne er døde af kulafbrænding.

Selv med moderne kulkraftværker og filtre dør der 23.000 europæere om året pga. Kulkraftens skadelige virkninger.

Men alligevel skal vi jøre om den ene der døde af stråling i Japan og de ca. 63 der døde i Ukraine i 86 som om det skulke være et argument!

https://www.wwf.dk/?17060/Kulkraft-slr-140-danskere-ihjel-om-ret

Claus E. Petersen, Thorkil Søe, Arne Thomsen, Thomas Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Jeg mener det er uansvarligt at bygge kraftværker, hvis tompter overlades til de næste generationer som endnu en arv fra vores tid, fordi vi ikke formåede at tænke problematikken til ende.

Nogle ville kalde det endnu en forurening oven i den ekstra CO2, vi ganske få generationer har forurenet atmosfæren med. Vi må ikke skabe et nyt langt længere varende problem for at løse nutidens udfordringer.

Peter Høivang

@ Peder

Hvad vil du så sætte istedet for akraft anlæg.

Sol og vind er en ustabil energikilde, der fylder utrolig meget mere end atomkraftværker.

De kan ikke give os strøm en vindstille januardag og der har vi også behov for strøm!

Det er ægerligt at du ikke svarer på hvorfor alle andre energikilder må efterlade ubrugelige tompter, når nu akraft ikke må?

Hans Aagaard, Arne Thomsen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

"Arlo and his friends decide to do Alice and Ray a favor by taking several months worth of garbage from their house to the town dump. After loading up a red VW microbus with the garbage, and "shovels, and rakes and other implements of destruction", they head for the dump. Finding the dump closed for the holiday, they drive around and discover a pile of garbage that someone else had placed at the bottom of a short cliff. At that point, as mentioned in the song, "... we decided that one big pile is better than two little piles, and rather than bring that one up we decided to throw ours down.

The next morning they receive a phone call from "Officer Obie" (Police Chief William Obanhein as himself), who asks them about the garbage. After admitting to littering, they agree to pick up the garbage and to meet him at the police officers' station. Loading up the red VW microbus, they head to the police station where they are immediately arrested.

At the trial, Officer Obie is anxiously awaiting the chance to show the judge the 27 8x10 color glossy photos of the crime but the judge (James Hannon as himself) happens to be blind, using a seeing eye dog, and simply levies a $25 fine, orders them to pick up the garbage and then sets them free. The garbage is eventually taken to New York and placed on a barge"

Alice's Restaurant - filmplot

Peder to Peter

Vi skal starte med at afvikle flyvning for sjov. Det vil reducere temperaturen så meget, at vi kan foretage den nødvendige omstilling uden panik og anvende naturgas i overgangsperioden, indtil vi får etableret bedre energilagring og energiudveksling i storskala netværk. Det er et politisk skræmmebillede, at dommedag står lige foran døren. Check minimum og maksimum temperaturer på Mars, hvor atmosfæren indeholder 950000 ppm CO2.

Alle andre værker end AKraftværker kan fjernes på konventionel vis med store maskiner.

Peter Høivang

Peder

Ok, så du ser det ikke så presserende, hvilket er fair nok. Jeg har ikke hørt om effekten af stop for flyvning, men dejligt hvis det er sådan.

Når nu der dør 4000 mennesker pr. Trillion kwh ved brug af naturgads og kun 0,1 pr trillion ved atomkraft, ville det så ikke være bedre, at udbygge atomkraft?

Kilde: https://www.google.com/amp/s/www.forbes.com/sites/jamesconca/2012/06/10/...

Hans Aagaard, Thorkil Søe og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Peder

Vi skal starte med at afvikle flyvning for sjov.

Ommer. Den samlede flyvning i verden står for 3 procent af den samlede udledning af CO2. Flyvning for sjov nok ca. det halve. Hvis bare Tyskland havde droppet sine kulkraftværker i stedet for sine atomkraftværker havde vi sikkert fået en større reduktion!

Nej, vi skal starte med at afvikle kulkraft (=enorme reduktioner af CO2, enorme reduktioner af partikelforurening samt kraftige reduktioner af faktisk antal døde). Vand, vind og sol er fint, men kan slet ikke stå alene. Så eneste reelle alternativ er moderne atomkraft.

Iøvrigt er radioaktiv forurening et langt større problem fra kulkraft end fra atomkraft. Slaggebjergene fra kulkraft indeholder faktisk mere (i samlede mængder) radioaktivitet end affald fra atomkraft og bliver blot dumpet i havet!

Thomas

Du har en pointe med kulkraft. Det er ikke gratis at 'dekommissionere' den snavsede kulkraft. Jeg mener dog stadig luftfarten bør være første prioritet for afvikling, men det er ikke grundet deres CO2 udledning.

Touhami Bennour

Se på "solar projekt, TuNur" Meget interessant kompagni om at prodicere "sol energi."

Verden er større end Europa hvor sol er sjelldner , men i nord Afrika, hvor "TuNur", i Ørken projekt er bygget er sol næsten permanent. Det projekt vil kunne forsyne "5 millioner hjem og7 millioner biler med elektricitet og levere strøm til Nord Afrika hvert år. Den kompagni et skabt mellem England og Malta/ Tunesien kapital. Det kunne også give "liv" til ørken. Der bygges allerede byer der omkrink.

Torben Ethelfeld

Der står i kronikken "at man lod RISØ sygne hen". Hvilket er noget vås at fremføre. I midten af 70´erne oprettede man på RISØ prøvestationen for mindre vindmøller, der stadig findes.

Hvilket en eller anden nok kunne argumentere for, har en andel i den succes vindkraft har i dag.

John Østergaard Madsen

Hvorfor er det vigtigst at energiformen skal "føles" tryg? Hvorfor er det ikke vigtigst hvad der slår færrest ihjel og forurener mindst??

Peter Høivang, Thomas Andersen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

Du er naiv. Der findes ingen sikre opbevaringstider, der kan modstå 100.000 års klimaforandringer og vejrsituation. Det er at gamble med hele verdens økosystem at udvide atomkraften.

*opbevaringssteder

Harald Strømberg

Jeg tror der er mange her på tråden, (Jeg selv inklusive) , der lider af radiofobi.
Man kan læse mere om radiofobi og A-kraft hos bloggeren Dimitry Orlov.
https://cluborlov.blogspot.com/2019/02/the-future-of-energy-is-bright-pa...

Kim Folke Knudsen

Jeg er tvivlende i spørgsmålet om A-kraft, men hælder til et Nej Tak.

Affaldsproduktet er giftigt radioaktivt og svært nedbrydeligt.

Ved krigstilfælde og sabotage som er velgennemført eller ved en atomkrig - I hvor høj grad vil A-kraft værkerne der kunne ødelægges med en kernenedsmeltning til følge ?.

Men det kommende våbenkapløb kan tvinge flere europæiske lande til at omgøre deres beslutning om at afvikle atomkraft. for en nation uden Atomvåben og Kernevåben ( Brintbomber ) omgivet af en global trussel fra nationer med Atomvåben og Kernevåben.

Det svarer til at købe en villa i prisklassen 10 mio kr. uden ejerforsikring og indboforsikring og med dørene vidt åbent døgnet rundt.

Eksempel Tyskland. Europas vækstlokomotiv og industrielle center for produktion og forskning. Et land der uden NATO garantier og med en modvillig amerikansk Præsident Donald Trump kunne være interessant at overmande og overtage fra en fjendtlig stormagt. Her nytter det ikke noget at lægge sig fladt ned på jorden og påkalde sig fred i evig tid. Forsvar herunder et atomart forsvar er en nødvendighed desværre i nutidens verden.

Indtil vi alle fatter fornuften i at få afskaffet dette djævelskab af et våben Atomvåben og Kernevåben.

Søren Fosberg

Vores største teknologiske problem er forureningen fra de fossile brændsler. Alle energiformer der kan erstatte fossiler er at foretrække. Og det haster.

Hvorfor bruger vi fossiler? Fordi det kan betale sig. Hvorfor kan det betale sig? Fordi omkostningerne ved forureningen ikke indgår i prissætningen på markedet. I stedet er forureningen en omkostning der bæres af fællesskabet.

Forurenerne stryger profitten, fællesskabet bærer omkostningerne. (Tragedy of the Commons)

Løsning: Fællesskabet pålægger forurenerne en afgift som betaling for at bruge naturgrundlaget som losseplads. Afgiften skal være tilstrækkelig stor til at det på markedsvilkår vil kunne betale sig IKKE at forurene. Markedet vil herefter fokusere på og udvikle teknologier der ikke forurener.

En sådan afgift (på co2 og partikler) vil fremme konkurrenceevnen for VE såvel som akraft.

Det skal iøvrigt bemærkes at det i høj grad er fossilindustrien der har bestemt markedsvilkårene som har fremmet brug af fossiler på bekostning af akraft. Specielt var det kulindustrien som i 1970erne lukkede ned for akraftudbygningen i USA. Helt genialt at fossilindustrien har lykkedes med at få folk til at tro at det var Greenpeace der spændte ben for akraft i sin til og at fastholde striden mellem VE og akraftfolket som det vigtige mens fossilerne brænder lystigt videre. Lad os nu tænke os om.

Pt er fossilindustrien voldsomt optaget af at hindre indførelse af afgifter på fossile brændsler. Det er her kampen står, ikke mellen VE og akraft. Uden afgifter på fossiler får vi hverken VE eller akraft - men kun fossiler. Indtil Jorden som vi kender den går under. Og så er det for sent.

Janne Hejgaard

Er der nogen af fortalerne, der vil komme med nogle bud på, hvad kW-prisen er for et nybygget atomkraftværk? Jeg kender kun til ikke til andre end de omtalte i Finland og Englang.

Kenneth Jacobsen

Tja måske vi skulle genfinde en livsform, der ikke krævede så meget energitilførsel, sammenlignet med den nuværende som vel kun kan karakteriseres som at skide i egen rede?

Christian Nymark, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Atomkraft er blot en anden fossil energi. Vedvarende energikilder efterlader måske nok som al anden elektronik kemisk affald; men fremtiden er genanvendelse.
Vi er slet ikke begyndt at se på nogle af de mest potente vedvarende energiformer, der f.eks. også er termisk energi, der findes overalt, men ikke overalt er lige tilgængelig.

Søren Fosberg

Termisk energi er ikke vedvarende men bunden energi som frigøres efter intervention. Men det forurener ligesom akraft ikke med CO2.

Hvilke energiformer har du iøvrigt i tankerne?

t.o. en kommentar på Atom Posten til Thomas Grønlund-Nielsens kronik.

Mange Fysikere i Finanssektoren – Få Finanser i Fysiksektoren:
https://atomposten.blogspot.com/2019/02/mange-fysikere-i-finanssektoren-...