Læserbrev

Atomkraftmodstanderne bruger hjemmelavede baggårdsargumenter

Udover den udbredte angst for atomkraft, møder atomkraft i dag ny modstand i form af argumenter om, at atomkraft tager lang tid at starte op og koster mange penge. Den første problematik er løst, mens den anden er modstanderes hjemmelavede baggårdsargumenter
Udover den udbredte angst for atomkraft, møder atomkraft i dag ny modstand i form af argumenter om, at atomkraft tager lang tid at starte op og koster mange penge. Den første problematik er løst, mens den anden er modstanderes hjemmelavede baggårdsargumenter

Francois Mori

1. marts 2019

VedvarendeEnergi og NOAH’s Urangruppe opfordrer i Information den 27. februar til, at vi fysikere skal udvikle bedre batterier og nye supermagneter i stedet for at »spilde tiden« på atomkraft. Men der er allerede blevet forsket og udviklet på batterier i over 100 år, og det er tvivlsomt, om det kan blive meget bedre.

For der er nu engang kemiske grænser for, hvor megen energi man kan få ud af et kilo batteri. Det kan nok så mange ph.d’er ændre lige så lidt på, som de kan ophæve tyngdekraften.

Man kan derimod få en million gange mere energi ud af et kilo uran eller thorium. Det er derfor, vi skal sætte kræfterne ind der.

Organisationerne skriver også, at »studier viser, hvordan vi kan dække over 90 procent af dansk elforsyning med sol- og vindkraft med en meget høj stabilitet i elforsyningen«.

Det forlyder ikke, hvem der har lavet disse studier, og det lyder som ren ønsketænkning.

Vind og sol er og bliver ustabile energikilder. En afhængighed af dem vil være som at gå tilbage til før opfindelsen af dampmaskinen, hvor vi var afhængige af vind og vejr.

Atomkraft er fremtidens energikilde

Sædvanligvis nævner de ’det uløste affaldsproblem’ for atomkraft. Det får mig altid til at tænke på H.C. Andersens Kejserens nye klæder. For man nævner aldrig, hvad det er ved affaldet, der skulle være et uløst problem. Ligesom kejserens klæder er problemet ikkeeksisterende.

Hvad med giftigt epoxyaffald fra udtjente vindmøllevinger? Der er tusindvis gange mere af det end atomaffald. Halveringstiden for denne type affald er nærmest uendelig.

Og ja, den japanske regering brugte mange penge på evakuering efter ulykken i Fukushima. Men den sørgelige kendsgerning er blot, at dette gjorde mere skade end gavn og nok var et resultat af, at regeringen skulle vise handlekraft. Særligt over for en befolkning, der var bange for ulykkens konsekvenser.

Denne udbredte angst er et problem for atomkraft. Derfor skal vi netop udvikle bedre og sikrere reaktorer.

Modstandernes nye argument er, at atomkraft tager for lang tid at starte op. Det problem har energieksperten Staffan Qvist for nylig løst: Danmark bør købe de to lukningstruede reaktorer på svenske Ringhalsværk. Med ét slag kunne vi gøre vores elforsyning CO2-fri. Reaktorerne kører endda med overskud.

Organisationernes andet nye modargument om den dyre atomkraft er altså også hjemmelavet i modstandernes baggård. Atomkraft er fremtidens energikilde.

Thomas Grønlund Nielsen, formand for Ren Energi Oplysning, REO

Atomkraftværk i Bayern. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Grønlund Nielsen skriver
"Sædvanligvis nævner de ’det uløste affaldsproblem’ for atomkraft. Det får mig altid til at tænke på H.C. Andersens Kejserens nye klæder. For man nævner aldrig, hvad det er ved affaldet, der skulle være et uløst problem. Ligesom kejserens klæder er problemet ikkeeksisterende."

--Det passer simpelthen ikke, at "man" (hvem det så er) aldrig nævner, hvad det er ved affaldet, der skulle være et uløst problem.

Bl.a. Atom Posten, som Thomas Grønlund Nielsen jo kender, har skrevet artikler om, hvad det er ved affaldet, der er det uløste problem, både nationalt og internationalt, f.eks.: Kattegrus, Atomaffald og Sikkerhedsanalyser:
https://atomposten.blogspot.com/2014/05/kattegrus-atomaffald-og.html

Det 'uløste problem' er at finde en sikker metode til at forhindre, at både de kortlivede og de langlivede radioaktive og andre giftige stoffer fra et slutdepot vandrer ud i miljøet. Derfor skal de beholdere, som f.eks. de brugte brændselsstave fra et atomkraftværk opbevares i, kunne holde på de langlivede isotoper så længe som muligt. Ligesom den omgivende geologi skal i min. 100.000 år.

I Sverige er det korrosionsrisikoen ved de kobberkapsler, der skal opbevare det højaktive affald/de brugte brændselsstave i det kommende dybe geologiske slutdepot, der granskes:

http://mkg.se/skbs-kompletteringsmaterial-granskas-av-okanda-experter