Klumme

Danmark er blevet en krigsnation, fordi vi er med USA hele vejen

Den store krigsudredning, som blev præsenteret tirsdag, viser, at der er én og kun én grund til, at Danmark er blevet en krigsnation: Vi følger USA
Den store krigsudredning, som blev præsenteret tirsdag, viser, at der er én og kun én grund til, at Danmark er blevet en krigsnation: Vi følger USA

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

9. februar 2019

Danmark er blevet en krigsnation. Vi er i løbet af et par årtier blevet et land med flagdag for udsendte, mindesmærker og biler med klistermærker, hvorpå står skrevet:

»Støt vore soldater«.

Den forandring har påvirket os bredt, dybt og politisk. Bredt i den forstand, at mere end 40.000 soldater siden starten af 1990’erne har været udsendt, og flere hundredtusind danskere er pårørende til nogle, der har repræsenteret Danmark bevæbnet og i uniform. Dybt i den forstand, at flere og flere veteraner lever med psykiske skader. Og politisk er vores forestillinger om militær magt, interventioner og Danmarks plads i verden ændret, så man nu snarere skal argumentere for, hvorfor Danmark ikke skal deltage i krig end begrunde, hvorfor vi skal gå med.

Med amerikanerne

Forskerne Anders Wivel og Rasmus Mariager, fra henholdsvis Institut for Statskundskab og Saxo-Instituttet, beskriver i Krigsudredningen, som blev præsenteret tirsdag, at det danske militære engagement i verden har ændret sig fra »fokus på fredsbevarelse til også at omfatte fredsskabelse og beskyttelse af civilbefolkning, og som følge heraf ændredes de udsendte soldaters mandat fra selvforsvar til ofte at omfatte et såkaldt robust mandat, der bl.a. omfatter offensiv brug af magt«.

Det store spørgsmål er, hvad det er, vi kæmper for i verden, når vi går i krig.

Forskernes svar er klart:

»Danmarks militære engagement« er »drevet af danske politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme amerikanske ønsker om militære bidrag.«

Det afgørende er ikke, hvad der kæmpes for, men hvem vi kæmper med. Kun undtagelsesvist har vi deltaget, fordi amerikanerne har opfordret os til det. Hovedreglen er, at vi selv ønsker at imødekomme deres ønsker.

Sat på spidsen: Vi gør det, som vi tror, amerikanerne gerne vil have, at vi gør. Hvis de vestlige stormagter er splittede, tager vi USA’s parti, og hvis valget står mellem Europa og USA, følger vi amerikanerne.

Anders Fogh Rasmussen gjorde vores forpligtelser over for USA til en moralsk ideologi: De havde ifølge Fogh reddet os under Anden Verdenskrig. Vi havde svigtet dem med vores samarbejdspolitik under besættelsen og fodnotepolitik under Den Kolde Krig. Vi skyldte dem vores frihed, og den gæld skulle vi nu betale.

Men Foghs position var mere kulminationen på en længere udvikling end et stort opbrud. Hans socialdemokratiske forgænger Poul Nyrup Rasmussen erklærede i efteråret 2001, at han stod »skulder ved skulder« med USA og var med »hele vejen«.

Vi er over de seneste 30 år blevet en krigsnation, fordi vi var med USA hele vejen.

Hvad er meningen?

Det er bemærkelsesværdigt, at de to forskere efterlyser en diskussion om, »hvilke principper, der lægges til grund for prioriteringer af det militære engagement«, og de bemærker, at vores beslutninger om at gå i krig savner en »systematisk diskussion af mål, midler, forventet effekt, ressourcer, risici, tidsramme, exit-muligheder, alternativer og konsekvenser ved at sige nej til at deltage«.

Det er formuleret diskret, men det er en opsigtsvækkende erkendelse af, at vi ikke har diskuteret meningen med vores militære engagement i verden. Den eneste mening har været at pleje alliancen med USA. Det har været den sikkerhedspolitiske prioritet for Danmark.

Vi har politisk distanceret os fra vores historiske allierede i Europa, og vi står på grund af vores forsvarsforbehold enestående isoleret i EU. Præmissen for vores politiske valg har været tilliden til, at USA ikke alene garanterede vores sikkerhed i verden, men også forsvarede de principper, som vi regner for grundlæggende for vores eget samfund.

Nu har vi en amerikansk præsident, som er utilregnelig og som bekæmper disse grundlæggende principper. Lars Løkke Rasmussen har tilkendegivet, at vi må reorientere os i verden. At Europa er vores allierede, og at vi ikke kan forlade os på Trumps USA.

Det er ikke uden omkostninger, men kræver et opgør med forsvarsforbeholdet. Men hvad vil de andre?

Valgkampe bliver ikke afgjort af udenrigspolitik, men spørgsmålet om krigsnationen Danmarks alliancer og mål i verden afgøres af politikere. Og de, der ikke kan svare på det under en valgkamp, tager ikke deres ansvar alvorligt.

Villy Søvndal ser krigsudredningen som en bekræftelse af, at næsten alle de afgørende konklusioner for at gå i krig var fordrejede.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Eva Schwanenflügel
  • Ole Frank
  • Anders Graae
  • Flemming Berger
  • Hans Aagaard
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Runa Lystlund
  • Espen Bøgh
  • Ervin Lazar
  • Torben K L Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Dagmar Christiandottir
  • Poul Erik Riis
  • Dina Hald
  • Estermarie Mandelquist
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Stig Bøg
Oluf Husted, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Anders Graae, Flemming Berger, Hans Aagaard, Peter Beck-Lauritzen, Runa Lystlund, Espen Bøgh, Ervin Lazar, Torben K L Jensen, Bjørn Pedersen, Palle Yndal-Olsen, Dagmar Christiandottir, Poul Erik Riis, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Pseudo økonomisk klimakatastrofe skabende ideologi og politisk pseudo ideologiske krig uden fremtidsplaner eller interesse for at vinde freden, er en naturlig forlængelse af hinanden.

Danmark kunne selv have opfundet en Donald Trump eller en George W. Bush, men økonomien var og er ikke til det.

Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ikke at det holder vores folkevalgte politikere tilbage, med afskaffelse af demokrati og indførsel af syndebukke, ikke på nogen måde.

kjeld jensen, Bjarne Andersen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Men vi er ikke blevet påvirket af krigdeltagelsen i tilstrækkeligt omfang.

Hvis vi sender unge mænd og kvinder afsted i krigstjeneste, så har vi også pligt til at tage os af de skadede veteraner.

Det er f.ex. ikke rimeligt, at en krigsinvalid veteran skal om i den kommunale kø, for at kunne få en handicapegnet bolig. Det er fuldstændigt håbløst at skulle vægte f. ex. bortsprængte ben op imod et medfødt handicap eller et skade ved automobiluheld

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Karsten Aaen og Henrik Schjødt-Hansen anbefalede denne kommentar

Vasalstat

Det har irriteret mig i årtier, at USA er blevet betegnet som Danmarks "nærmeste allierede". Hvad med EU? Hvordan kan man både være medlem af EU med alle de økonomiske, sociale, kulturelle fordele og samtidigt være 'nærmest' USA?

Jo-jah. Vores egne masse medier har jo allerede taget ved lære. Selv de offentlige public service medier fylder os dag ud og dag ind med amerikanske produkter. Det er egentlig et brud på public service, men accepteres ikke desto mindre. Gid jeg havde personlige og økonomiske ressourcer til at slæbe DR og TV2 for retten. Jeg opfordrer andre til at rette et knusende angreb på denne åbenlyse, amerikanske indoktrinering - fra morgen til aften i dansk TV.

Hvordan er det kommet så vidt?

Jeg tror, det hænger sammen med den kolde krig, hvor socialdemokraterne blev tvunget til at vælge side til fordel for USA - fordi alternativet i Sovjetunionen var uantageligt. Afhængigheden af USA er sidenhen dybt rodfæstet i Socialdemokratiet, og det er rent ud sagt fortvivlende, efter at vi har fået EU.

Hvem er vores nærmeste alliancepartnere i dag? I al fald ikke USA. Det er begribeligvis EU. Det er EUs lande, vi deler kulturelle normer, retsprincipper, velfærdsideer med - ikke USA.

Når vi (og desværre automatisk også socialdemokraterne) orienterer os efter USAs anarkistiske, egoistiske, barnagtige, retsvilkårlige tumlingeadfærd, der er dikteret af den laveste, sociale adfærdsnorm, og lader os begejstre af den amerikanske varefetischisme, der totalt underkaster kulturen kapitalens logik - så opfører vi os umodent. hedonistisk, ureflekteret og dumt.

Kan Danmark gør noget ved det? Ja, naturligvis. Vi kan bombardere vores politikere med kritik, når de læner sig op ad USA. Men kan vi gøre noget EFFEKTIVT ved det? Næh, det er vi for små til. Markedet sætter vilkårene, og vi kan naturligvis melde os ud med albanske konsekvenser.

Vil man som socialist gøre noget ved det, må man alliere sig med andre, der vil det samme. I dagens virkelighed eksisterer der ikke troværdige socialistiske folkefronter, der kan vinde valg i de europæiske nationalstater. Så man må alliere sig med andre, der kræver indgåelse af kompromisser.

Af alle de i dag eksisterende muligheder (der er få) er EU den mest potente. Her findes en vilje til at tæmme kapitalen (Vestager f.eks.); udenfor findes der ingenting. EU har vist sig i stand til at stå op imod USA, og viljen til at gøre det vinder stadig større opbakning i den europæiske befolkning.

Hvad kan 'venstrefløjen' (her i Information) stille med? Andet en floromvundne, selvforherligende, argumentresistente, selvkastrende, praksisinvalide, dystopiske postulater?

Det er nemt - og uansvarligt - at være idealist. At himle op om ulyksaligheder, konspirationer, verdens undergang m.v. - hvem kan ikke det? Men det er frugtesløs, hvis ikke det følges op af et ansvar for praksis. Her er Information et dårligt eksempel på 'kommentatorer', der suverænt og uansvarligt postulerer hvad som helst og i nogle tilfælde inddrager en overflod af andre konspiratoriske kilder.

Jeg ved ikke, hvor mange af Informations faste 'kommentatorer', der faktisk er betalt og styret af udenlandske efterretningstjenester. Men jeg vil opfordre Informations redaktion til at taget styringen.

Jeg håber ikke, at det skal være nærliggende, at jeg om 10 år kan konkludere: "Hvad sagde jeg?".

Hans Houmøller, Henrik Leffers, Niels Erik Philipsen, Morten Hillgaard, Torben Jensen, Jesper Frimann Ljungberg, John Andersen, Pietro Cini, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Anders Graae, Aleksander Laursen, Jørn Vilvig, Steffen Gliese, Harald Strømberg, Per Torbensen, Arne Lund, Hans Aagaard, Lykke Ravnager, René Arestrup, jens peter hansen, Peter Beck-Lauritzen, ulrik mortensen, Marianne Kjær, Steen Piper og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Macron skubber på for oprettelsen af en europæisk hær, og ser man på hvor den kunne indsættes (intetsteds har jeg set at hæren skal bruges som forsvar af Europa) bliver der talt meget om Afrika. Kontinentet, hvor europæiske magter, især Frankrig engang satte alle grænser. Altså et kontinent hvor europæerne altid følte sig rigtig godt hjemme.

for afrikanerne må det være som genopleve filmen Ondskabens hotel, hvor en lettere eksalteret Jack (Nicholson) smadrer døren ind til sin kone med en økse, og siger de uforglemmelige ord: Wendy, I'm home.......

Hans Houmøller, Torben Skov, John Andersen, Anders Graae, Flemming Berger, Karsten Aaen, Stig Bøg, Hans Aagaard, Bettina Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Bro, Bjørn Pedersen, Steen Piper og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

nu er det jo ikke første gang i historien, Danmark har holdt på den forkerte hest, op til 1943 var vi på Nazi-Tysklands side i form af stor samhandel osv, og først da det er klart, at de vil tabe, vender vi vores loyalitet mod de allierede. Derefter kastede vi vores selvbestemmelse i lommen på NATO, og siden Fogh har bemeldte selvbestemmelse befundet sig i lommen på USA. Det kan jo være, at vi er så heldige, at vore dages 1943-erkendelse kommer nu, hvor det må være smerteligt klart for de fleste, at korruptionen og idiotien for alvor har indtaget det hvide hus.

Hans Houmøller, Henrik Leffers, Karsten Lundsby, Aleksander Laursen, Steffen Gliese, Bettina Jensen, Jan Skovgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Kjær og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen: "...at vælge side til fordel for USA - fordi alternativet i Sovjetunionen var uantageligt..."

Denne sætning angiver, hvor hunden lå begravet indtil ca. 1990. Som småstat med et meget lille militær måtte vi alliere os med de mest benevolente/mindst malevolente aktører på det internationale sikkerhedsmarked, og det var dengang NATO. Mange af os så hellere en skandinavisk forsvarsalliance dengang, men den politiske vilje var ikke til stede - blandt politikerne! Jeg er ret sikker på, at man sagtens kunne have solgt ideen om et neutralt Skandinavien til befolkningen. Men det kom aldrig på tale, de herskende klasser havde kontrol med medierne, som mere eller mindre uimodsagt satte dagsordenen.

Nu ser vi så tydelige tegn på, at det amerikanske imperium truer med at gå i opløsning, så medlemskabet af NATO er om muligt endnu mere irrelevant, og mere kontraproduktivt, end det var i 90erne.

Givet den almindelige krigeriskhed i verden må vi dog stadig opretholde i det mindste en symbolsk forsvarsstyrke, og som småstat er det nødvendigt, at vi har allierede, men det behøver ikke være NATO. Selv har jeg i en del år været lun på ideen om en europæisk forsvarsalliance, af flere årsager, hvoraf den vigtigste er, at bortset fra briterne - som nu er på vej ud - og franskmændene, er der ikke rigtig nogen europæiske nationalstater, der går og drømmer om at opbygge et stort militærapparat og underlægge sig resten af verden.

Der er selvfølgelig en risiko for, at en stående europæisk militærstyrke vil blive projiceret ud i verden uden for EU, som Jan Skovgaard Jensen skriver, men en risiko er stadig kun en mulighed, som stadig kan afværges, hvorimod vort medlemskab af NATO er en aktualitet. For tiden er "forsvarsalliancens" ledende medlem involveret i ni krige rundt omkring i verden, og ingen af dem er forsvarskrige. Personligt er jeg ikke i tvivl om, hvad der er den mindst ringe løsning.

Det er en fornøjelse at læse Lykkebergs leder; vi skal ud af USAs skygge, vi skal af med forsvarsforbeholdet, så vi kan søge nye allierede. I den bedste af alle verdener har vi selvfølgelig helt afskaffet militæret og er alle sammen blevet pacifister, men indtil da kommer vi ikke udenom, at vi skal have en eller anden form for forsvar.

Det er ikke hverken russerne, tyskerne, polakkerne, svenskerne eller nordmændene, som jeg frygter vil invadere landet, men historien viser, at militære trusler kan opstå pludseligt og fra helt uventet hold. I den nuværende situation er det faktisk amerikanerne, som jeg ser som den største militære trussel, måske ikke lige for os i Europa, så længe vi gør som befalet af Pentagon, men hvis vi fx skulle vælge at orientere os mod øst, er det meget tænkeligt, at amerikanerne vil påføre os sanktioner og det, der er værre - især, hvis vi ikke har et troværdigt forsvar, der vil kunne få krigsherrerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de angriber. Og som småstat kan Danmark kun fremvise et troværdigt forsvar, hvis vi allierer os med andre lande.

Vedr. "påvirkningsagenter" - Mihail Larsen, jeg har haft præcis de samme overvejelser som dig omkring hvor vidt visse kommentatorer kommunikerer i god tro, eller om de er i en eller anden udenlandsk sikkerhedstjenestes sold. Alligevel undlader jeg at lufte mine mistanker, først og fremmest fordi det utvivlsomt - og med god ret, givet at der kun kan være tale om gætværk - vil få mine indlæg slettet, og så fordi sådanne anklager kun vil forplumre debatten og føre til endnu mere mudderkastning. Det er jo netop disse påvirkningsagenters mest anvendte taktik at kalde alle os, der forsøger at få sandheden frem, for russiske bots.

Jf. det amerikanske firma "New Knowledge", som under midtvejsvalget i Alabama producerede falske "russiske" Fakebooksider, der støttede den ene af kandidaterne, med henblik på at kompromitere den anden - og som nu forsøges anvendt af de traditionelle medier til at insinuere, at Tulsi Gabbard er i lommen på Putin. Samme "New Knowledge" samarbejder med det britiske "Integrity Initiative" på at sætte mediernes dagsorden i Europa. Det er efter min ringe mening ikke den russiske propaganda, vi skal frygte, for den fremsættes i fuld åbenhed i medier som rt.com og sputnik.com, som vi jo alle ved er finansieret af den russiske stat - i modsætning til disse britiske og amerikanske organisationer, som ingen kender, fordi ingen etablerede medier skriver om dem.

I stedet støtter jeg mig til noget så gammeldags som sandheden og kendsgerningerne. Uanset hvor mange penge, journalister og andet godtfolk får udbetalt fra det britiske Integrity Initiative, vil de aldrig kunne gøre andet end at spinne begivenhederne, så de passer til det for tiden gældende officielle narrativ. Som vi så omkring krigen i Irak, og som vi for tiden ser omkring forsøget på et statskup i Venezuela, er der allerede nu så mange alternative nyhedskilder, at det officielle narrativ ikke længere står uimodsagt.

Så der er ingen grund til mudderkastning og anklager om agentvirksomhed, for sandheden og kendsgerningerne er på vores parti.

Hans Houmøller, Henrik Leffers, Niels Erik Philipsen, John Andersen, Steen K Petersen, Anders Graae, Karsten Aaen, Harald Strømberg, Hans Aagaard, Bettina Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Michael Waterstradt, Dagmar Christiandottir, Trond Meiring og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Glistrup foreslog en automatisk telefonsvarer, der meddelte Sovjetunionen: “vi overgiver os!”

Udenrigsministeriet kan i dag erstattes af en lignende telefonsvarer med beskeden: “alle henvendelser om dansk udenrigspolitik henvises til State Department!”

Hans Houmøller, John Andersen, Karsten Lundsby, Ole Frank, Steen K Petersen, Anders Graae, Flemming Berger, Leo Nygaard, Holger Madsen, Oluf Husted, Arne Lund, Mogens Holme, Hans Aagaard, Søren Bro, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Salig være de enfoldige

"Så der er ingen grund til mudderkastning og anklager om agentvirksomhed, for sandheden og kendsgerningerne er på vores parti."

God is on our side.

-----

Det er naturligvis ganske åbenlyst, at russerne fremfører deres version af 'sandheden' på f.eks. rt.com, sputnik.com og ivar-tass. Mindre åbenlyst er det, at russerne også finansielt støtter forskellige politiske partier i Vesteuropa; i gamle dage var det kommunistpartier, men i dag kan det også være ultra-reaktionære partier, hvis formål er destabilisering af det liberale demokrati, herunder EU. Dertil kommer de såkaldt sociale medier, der foregiver at være skrevet af privatpersoner, men reelt er fabrikerede i russiske bureauer. Og sidst i rækken kommer autentiske bidrag fra godtroende fjolser, der labber alverdens ensidige budskaber i sig og kolporterer dem i læserbreve uden den fjerneste kildekritiske fornuft.

Det er ikke noget nyt fænomen. Det har lange rødder tilbage i historien, hvor man ikke havde så avancerede medier som nutidens til rådighed. Og det har ubestrideligt været anvendt i stor stil af de sidste hundrede års stormagter, herunder også amerikanerne, der under den kolde krig massivt og globalt investerede i holdningspåvirkning - både i nyhedsformidling og kultureksport.

Netop sidstnævnte forsvarede sig med, at "kendsgerningerne er på vores parti" - God on our side - hvilket overhovedet ikke gjorde det mere betryggende.

Hans Houmøller, Anders Graae og René Arestrup anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Kan tilhængere af "aktrivistisk" dansk politik, altså også deltagelse i de krige landet har været med i, ikke indvende et "hvad er problemet" når det gælder at følge USA? Hvis det er det diverse kommisioner kan "afsløre" er det måske ikke så meget, da det at følge USA eller ikke vel er et politisk valg og ikke i sig selv noget hverken hel eller halvjuridisk spørgsmål.
Hvis stort set hele kommentatorgruppen her er meget imod ændrer det vel ikke noget i den henseende? Så må man argumentere for en anden linje politisk. Måske at Danmark eller Europa skal tage Schweitz som forbillede, eller vores tidligere neutralitetspolitik. Den indebar på sin side dels forskellige balancegange og tilpasninger til især de mest truende stormagter. Dels at mindre neutrale lande stod stort set udenfor afgørende påvirkninger af resten, ud over en moralsk eller nogle gange moraliserende stil. Det er vel ikke helt tilfældigt at nobelpriser med videre uddeles i skandinaviske lande? Eller at Schweits har været et favoritsland for formueanbringelser og finansielle transaktioner mellem lande og regeringer, også ellers krigsramte lande? Heller ikke at producenter, handlende, o.s.v. fra neutrale lande gerne har kompenseret for de problemer der opstod når den nære omverden var i krig ved at tage tilsvarende profitter.

Steffen Gliese, Oluf Husted, Leo Nygaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det forstår jeg ikke, Mihail Larsen, det er en kendt sag, at russerne bidrager til en række højreorienterede partikasser, helt på samme måde som amerikanerne understøtter en lang række ngoer. Beviserne for denne tingenes tilstand findes dog sjældent i de samme medier: De traditionelle medier gør et stort nummer ud af den russiske påvirkning, mens undergrundsmedierne gør mere ud af den amerikanske påvirkning.

Og hvad angår "destabiliseringen af det liberale demokrati" er det jo ikke noget, russerne behøver at gøre sig store anstrengelser for at få til at ske, det klarer "det liberale demokrati" glimrende helt uden hjælp udefra.

Den afgørende forskel er, at den ældre generation, som traditionelt sidder på magten, endnu ikke har opdaget, at den unge generation ikke længere læser aviser eller ser tv-nyheder i nær samme grad som hidtil, men i stedet henter deres nyheder på nettet. De etablerede medier nyder stort set ingen tillid blandt ungdommen mere.

De mest opvakte systembevarere har dog set truslen fra det vildtvoksende internet, og forsøger derfor at kontrollere, hvad ikke kan kontrolleres, ved hjælp af censur, meningspoliti og statslige påvirkningagenter - selv FE har fået sig et center for cybersikkerhed, som efter bedste evne forsøger at redigere hvilke sandheder, befolkningen er moden nok til at få adgang til.

Internettet er imidlertid en Pandoras æske, som har sluppet alle mulige og umulige holdninger løs i verden. Og vigtigst af alt: På bunden af æsken lå håbet, som nu igen er sluppet fri og igen hærger verden. Til stor ærgrelse for systembevarerne, som lige troede, at Historien var slut.

Niels Erik Philipsen, Torben Skov, Flemming Berger, Karsten Aaen, Hans Aagaard, Bettina Jensen, Søren Bro og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Velkommen til informationsanarkiet

Internettet fungerer som et markedsøkonomisk eldorado. Kapitalismen kunne aldrig have udtænkt en bedre måde at hjernevaske befolkningerne på. Der er tale om renlivet hjerne-vask, som - bag det ultra-demokratiske skin - er styret af monopolvirksomheders logaritmer.

Det er rigtignok til stor ærgrelse for 'den ældre generation', der insisterer på oplysningens argumentations- og dokumentationstvang.

Det nye i tiden er, at den slags tvang bliver nedgjort til 'systembevaring', 'censur' og 'meningspoliti'. Åbenbart også blandt nogle socialister, der øjensynligt finder markedets anarki mere tiltrækkende.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, det undrer mig, at du frygter den frie menings- og informationsudveksling på nettet. Underviser du ikke netop dine studerende i ideernes historie for at skærpe deres kritiske sans, så de kan skelne mellem skæg og snot? Har du virkelig så lav tiltro til befolkningens intelligens?

Du påpeger monopolernes begrænsende rolle i denne meningsudveksling, og det er da rigtigt, at de store internetgiganter gør hvad de kan, for at kanalisere os allesammen over til de mere "moderate" nyhedskanaler. Problemet for dem er imidlertid, at nettet er vildtvoksende, så med mindre de lukker helt ned for Fakebook, YouTube, Twitter osv. vil de umuligt kunne kontrollere dette kaos.

Og imens de forsøger at finde slagkraftige kontrolmetoder og effektive algoritmer er andre aktører i færd med at opfinde det decentrale informationsnetværk, som ikke er afhængig af centrale servere som fx Google, men hvor hver enkelt terminal - fx din og min computer - fungerer som knudepunkt i sit eget netværk, sammen med de øvrige medlemmer af netværket, helt udenom de traditionelle udbydere.

"Internettet bestemmer ’sandheden’ og ’kendsgerningerne’, lige som markedet finder ’den rette pris’."

Det lyder ikke som en kritisk idehistoriker, der taler ud fra erfaring og viden om historien, men meget mere som en gammel mand, der har givet helt op over for en verden i konstant forandring.

;-)

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke hvoraf det kommer som en fast forankret tanke; "en aktivistisk udenrigspolitik" og den naturliges selvfølgelighed at den også skal være af militær art, for det er i mit perspektiv ikke slet ikke naturligt - tværtimod, og skal det endelig hedde noget må det være "en aktivistisk militærpolitik", da vi netop udsender vort militær til disse opgaver, hvorimod "en aktivistisk udenrigspolitik" i min optik, alene handler om at håndtere tingene diplomatisk ad forhandlingsvejen med diverse involverede parter i det omfang så en fredelig udvikling kan ske.

Når man sætter militæret ind i stedet for, så er der en fjende, der skal nedkæmpes til underkastelse eller som vi også har set det, et regimeskifte ved militær magt, til fordel for andre spillere ude i det fremmede, eller som vi også har set det - gammelt politisk nag, der så finder sine grunde til at gennemføre en militær afstraffelse.

Vi ser det både i forbindelse med Irak og Libyen, og hvor forskellen er, at i Irak indsatte men en - igen uduelig leder fra den modsatte side, hvilket førte til de samme forhold som under Saddam Hussein med sit hemmelige politik, og lidt i modsætning hertil står Libyen krigen, - den der skulle beskytte civilbefolkningen(med, men reelt var et regimeskifte man igen ønskede, og da Gadaffi var dræbt, lod man tingene udvikle sig politisk selv indenfor landets grænser, - og det er som bekendt ikke lykkedes, af den simple grund, "at alle der havde givet broderblod til revolutionen også ville have sin del af magten", men da man ikke kunne få det, begyndte den indbyrdes krig mellem venner og fjender, - og der står vi - eller rettede de så stadig i dag i Libyen, hvor staten ganske vist eksisterer, men uden politisk ledelse.

Vist er vi gode i vesten til selvbedraget politisk for at deltage i krige, som et diplomatisk stykke arbejde, - trods det faktum det sker via vor militære magt(!), for bedragets ord stiller os i et langt bedre lys udadtil i omverdenen, når vi fornægter vores brug af ren magtanvendelse!

Den kolde krigs såkaldte "fodnote politik" var en torn i øjet på de radikale i Amerika, og som danske højre politikere fulgte skarpt op på, især var vores daværende udenrigsminister i Schlütter regeringen førende i den forbindelse, - men eftertiden har vist at mange politisk og administrativt i Amerika var også af den opfattelse at "fodnote politikken" var dæmpende på den kolde krigs hårde retorik, og dermed medvirkede til at afværge en eskalering den eskalerende krigsretorik i Amerika.

Hvorvidt vi skal være glade for "fodnote politikken" er et ubesvaret spørgsmål, - men på daværende tidspunkt var de politisk ekstreme højre kræfter i Amerika indstillet på et; "preemptive strike" (et forebyggende angreb) imod Rusland, en gang for alle i deres ekstreme retorik imod Rusland.

En sådan krig skulle atter foregå i Europa, og næppe berøre amerikansk jord på nogen måde var indholdet af denne tankegang hos de politisk ekstreme højre kræfter, - og vi skal vist være glade for de ikke fik deres vilje!

Nu står vi så i en ny kold krig igen hvor den hårde retorik er fremherskende, og atter rører de politik ekstreme højre kræfter på sig for at få krigen igangsat, - men i dag er vor krigsdeltagelse med Amerika blevet naturlig, og vi skal vist i dag håbe på andre lande vil tale krigen imod indenfor alliancen, så vi undgår en altødelæggende krig på Europæisk jord, - for det bliver trods alt os selv og vore efterkommere der skal finde rundt i ruinerne og lede efter ly, for regnen, uvejret og natten, og ligeledes lede efter noget spiseligt - vel og mærke hvis vi lever eller vore efterkommere lever, og det hele ikke er blevet atomiseret til øde land med selvlysende skeletter.

Flot bemærkning

"Og hvad angår "destabiliseringen af det liberale demokrati" er det jo ikke noget, russerne behøver at gøre sig store anstrengelser for at få til at ske, det klarer "det liberale demokrati" glimrende helt uden hjælp udefra."

Så, hvad piver vi for, når russerne manipulerer og forfalsker vores demokratiske valg? Herregud, vores egne politikere er da vist heller ikke altid helt troværdige. Vores domstole har da vist også en slagside nu og da; hvorfor tage dem alvorligt? Pressen er fuld af løgn - fake news - så lad os med sindsro skide på den. Og nu, vi er i gang, så er hele statsapparatet da vist også bare et tilfældigt voldsmonopol, der udøver sin vilkårlige tvang gennem en række systemer - for sundhed, uddannelse, forskning, arbejdsmarked, transport, forsvar, diplomati mv. Hvad skal vi med alt det bras? Ud på historiens mødding med det?

Bag den flotte bemærkning gemmer der sig en gedigen retsnihilisme. Ført igennem konsekvent kan vi i kor med ultraliberalisterne glæde os over et 'minimalsamfund' eller endog en jungletilstand, hvor enhver er sig selv nærmest - helt uden de 'opvakte systembevareres' tvang. Til gengæld får vi et herligt stort frihedsrum for mennesker med store albuer.

Jan Weber Fritsbøger

michail larsen fører sig frem med de "sandheder" han selv tror på, og kalder dem han ikke er enige med alt muligt grimt, men jeg synes det lugter af overføring, for sjældent har jeg set så mange postulater om stort set hvad som helst, incl langt ude konspirationer, men når det er sagt er der i indlæggene også ting jeg kan tilslutte mig så som:

"Når vi (og desværre automatisk også socialdemokraterne) orienterer os efter USAs anarkistiske, egoistiske, barnagtige, retsvilkårlige tumlingeadfærd, der er dikteret af den laveste, sociale adfærdsnorm, og lader os begejstre af den amerikanske varefetischisme, der totalt underkaster kulturen kapitalens logik - så opfører vi os umodent. hedonistisk, ureflekteret og dumt."
men jeg er altså stået helt af når det antydes at idealister er mere uansvarlige end andre, og når venstreorienterede nedgøres med stupide postulater om at de kun kan stille med : "
floromvundne, selvforherligende, argumentresistente, selvkastrende, praksisinvalide, dystopiske postulater? " gætter på der skulle stå selvkastrerende !
at højrefløjens argumenter ikke flytter os skyldes at de som regel er løgnagtige postulater, argumenter med relevans derimod, er ikke noget højrefløjen bruger, mest fordi de ikke existerer, at dette eller hint klima-tiltag går ud over væksten, er jo antirelevant da væksten er hovedproblemet når der tales klima, desuden er vækst meningsløst for dem som allerede lever i overflod, verden har brug for en bedre fordeling og mindre ulighed, men ikke for vækst.

Ole Frank, Flemming Berger, Steffen Gliese, Bettina Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Philip B. Johnson.
Forskellen på Danmark og USA er, at i Danmark kan den første student i en familie blive statsminister, eksempel Poul Nyrup/Lars Løkke Rasmussen. I USA har vi vist aldrig set en præsident, som ikke stammer fra det øverste og det mest velhavende samfundslag.

Tidligere dansk statsminister fra Venstre Anders Fogh Rasmussen bragte Danmark ind i en krig i Irak. En krig bygget på falske forudsætninger, selv om han var informeret om, at destabilisering af landet ville kunne forekomme, krigen kunne foranstalte flygtningestrømme, samt at krigen kunne skabe terrorisme.

Af hvilke grunde, han mente, at Danmark skulle deltage i kan kun han fortælle om. Folketinget blev i hvert fald ført bag lyset.

Vi ved nu, at krigen i Irak skabte alt det Anders Fogh Rasmussen var blevet advaret om. Krigen destabiliserende Irak og skadede landet, sendte millioner på flugt og skabte derefter terror og Islamisk Stat.

Krigen havde ikke bare katastrofal indvirkning for den irakiske befolkning, men har også ændret Europa for bestandigt.

Mon ikke vi bør holde op med at tro blindt på USA, der truer europæiske virksomheder og banker, for tiden, hvis de ikke makker rer i international handel og samarbejde med dem USA mener er deres fjender.

På det militære område bør Europas lande alliere sig. Der blæser så forskellige vinde fra USA, at vi ikke kan stole på, at USA er mener at være Europas allierede, længere.

I Europa bor omkring 700 millioner, i USA bor der ca. 323 millioner mennesker. Hvem vil USA sælge deres varer til, når de er uvenner med Kina, Rusland, en del af Sydamerika og evt. Europa?

Dagmar Christiandottir, Anders Graae, Søren Bro og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Rettelse.
Der blæser så forskellige vinde fra USA, at vi ikke længer kan stole på, at USA er Europas allierede.

Niels Duus Nielsen

Esben Bøgh, Clausewitz skrev for to hundrede år siden, at "Krig er politikkens fortsættelse med andre midler". Dette er i mellemtiden blevet almen visdom, og som så meget anden almen visdom, der har fået status af "sund fornuft" er virkeligheden blevet vendt på hovedet.

John Keegan påviste i sit værk om Krigens Historie, at det historisk forholder sig lige omvendt: Krigen er den naturlige tilstand, som oprindeligt var den eneste konfliktløsningsmodel, vi havde til rådighed i tilspidsede situationer, men på grund af krigens store omkostninger opfandt man diplomatiet, altså i bredere forstand politikken, til at løse de problemer, som kunne opstå stammerne imellem.

Så i virkeligheden bør maximen lyde: "Politik er krigens fortsættelse med andre midler". Krig er med andre ord et tilbagefald til et mere primitivt civilisatorisk stadium, fremkaldt af uduelige politikere, der ikke har været deres opgave voksen.

Bortset fra det kan jeg kun anbefale Clausewitz' værk, ifølge ham er det en krigerisk kardinalsynd ikke på forhånd at gennemføre en "systematisk diskussion af mål, midler, forventet effekt, ressourcer, risici, tidsramme, exit-muligheder, alternativer og konsekvenser ved at sige nej til at deltage". Jeg gætter på, at krigsredegørelsens forfattere har læst både Clausewitz og Keegan.

Anders Reinholdt, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Espen Bøgh, Bettina Jensen, Trond Meiring og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Niels Duus, jeg frygter naturligvis ikke den frie menings- og informationsudveksling. Men jeg er alvorligt bekymret over, at kommunikation nu er reduceret til netop 'meninger' og 'information', men helt immuniseret over for 'argumenter'. I de moderne massemedier er 'påstande' ikke underlagt en kritisk prøvelse (som de idealt set var i den borgerlige offentligheds medier). Alle påstande er lige gyldige. Penge lugter ikke. Enhver idiot har 'ret' til sin egen 'sandhed'.

Det er denne indre dekonstruktion af oplysningens projekt, der i sidste ende tager livet af vores ellers enestående civilisation.

Henrik Leffers, Anders Graae, Flemming Berger, Bettina Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Et er at være sammen med nogen, men noget andet, hvad man er sammen om.
Altså, skal vi være krigsførende eller ikke ?

Sverige har i årtier haft en neutralitetspolitik, men har haft og har et forsvar.
Yderpunktet er at afskaffe vores forsvar og nægte at spille med i koldkrigsspillet.
Måske vil vores gamle alliancepartnere i så fald beskylde os for at nasse og køre frihjul i kommende konfliktsituationer.

Men, det kunne jo være alle de andre, der kører en politik bygget på falske antagelser om truende farer, og om, at alle andre skal være som dem selv - derfor hævde retten til blande sig i andres interne forhold med penge og våben i hånd .

Her spille FN med i afgørelser om ret til at blande sig begrundet med inhumane forhold i et givent land.
Uden garanti for at forholdene bliver bedre efter indblandingen - måske endda værre.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen: "Bag den flotte bemærkning gemmer der sig en gedigen retsnihilisme." Bullshit!

For det første køber jeg ikke din ide om, at Rusland forsøger at destabilisere det liberale demokrati; hvad de derimod har gang i, er et forsøg på at finde allierede i et Europa, der helt har tabt hovedet i amerikansk infuseret russofobi og Trump Derangement Syndrome. Det russiske styre er konservativt og autoritært, og søger derfor allierede blandt Europas autoritære og konservative partier, hverken mere eller mindre. Rusland er en kapitalistisk stat, og vil derfor hellere handle med europæerne end slås med dem.

At Danmark er splittet midt over mellem 50% af vælgerne, der stemmer til højre, og 50%, der stemmer til venstre, er måske også russernes skyld? Come on, Mihail, det kan du ikke mene i fuld alvor. Hvem af pingerne er så på Putins lønningsliste - Lars Løkke, eller Mette Frederiksen, eller dem begge?

Henrik Leffers, Dagmar Christiandottir, Anders Graae, Flemming Berger, Søren Bro, Berith Skovbo, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Holger Madsen, Steen Sohn, Mogens Holme, Hans Aagaard og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hov, vi krydsede hinanden, Mihail. Hvis du brokker dig over, at meningsudveksling er blevet et spørgsmål om at kunne fyre mest muligt nonsens af ved hjælp af 256 bogstaver på Twitter, er vi helt enige. Men nettet tilbyder meget, meget mere.

Problemet er selvfølgelig, at der er en risiko for, at ukritiske mennesker lader sig besnære af alle disse falske "sandheder" og alternative "kendsgerninger". Men som idehistoriker er din rolle jo netop at udstyre dine studerende med midler til at grave sandheden frem, "wie es eigentlich gewesen", og som du udmærket ved, er der ikke en facitliste, der siger hvad der er "eigentlich gewesen", hverken i forhold til historiens eller samtidens kendsgerninger.

Der er al mulig grund til bekymring, og der er samtidig al mulig grund til håb. Personligt har jeg stor tiltro til ungdommen, og især når jeg ser på udviklingen indenfor amerikansk indenrigspolitik, tillader jeg mig at være optimistisk i forhold til fremtiden. Det er en veritabel socialdemokratisk vækkelse, der finder sted i USA, og det er stort!!!

Torben K L Jensen, Karsten Aaen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Det er formuleret diskret, men det er en opsigtsvækkende erkendelse af, at vi ikke har diskuteret meningen med vores militære engagement i verden. Den eneste mening har været at pleje alliancen med USA. Det har været den sikkerhedspolitiske prioritet for Danmark.'

Det er muligt at det er en opsigtsvækkende erkendelse i visse kredse, men det har været åbenbart for enhver med blot et minimum af åndsevner i årtier.

Rationalet synes at være, at der ikke er et alternativ. USA er simpelthen garanten for Danmarks sikkerhed og derfor er vi nødt til at indtage en næsten fidel position i forhold til USA.

På lange stræk er analysen rigtig. Der forekommer ikke at være oplagte - endsige realistiske - alliance-konstellationer for en små-stat som Danmark.

Det ulyksagelige er blot, at det helt åbenlyst ikke er en gratis omgang. I de seneste årtier er vi blevet spændt for en vogn, lastet med - i bedste fald tvivlsomme - sikkerhedspolitiske agendaer, sådan som de er blevet defineret i Washington.

Og på den lidt længere bane kan vi meget vel risikere at havne i situationer, hvor vi går USAs ærinde i direkte konflikt med vores europæiske partnere. Og dermed også i konflikt med Danmarks snævre interesser.

Morten Johansen

Det er lidt svært at have ondt af soldaterne - i hvert fald i forbindelse med Irak, Afghanistan og Libyen. Vi har alle sammen et ansvar for os selv og vores egne handlinger, og når man selv melder sig til tjeneste i den slags operationer, eller bringer sig selv i en situation, hvor man ikke kan sige nej, så kan man ikke bare læsse skylden af på nogle kyniske USA-medløbere af nogle politikere. Alle de Nazi-kriminelle ved Nürnberg-processen forsvarede sig med at de bare fulgte ordrer, men noget sådant eksisterer ikke: Det eneste der findes er det uindskrænkede, personlige ansvar for ens egen handlinger.

Dagmar Christiandottir, Ole Frank, Palle Yndal-Olsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Niels Duus, du køber ikke min "ide om at Rusland forsøger at destabilisere det liberale demokrati". Det er der ellers god dokumentation for - i Storbritannien (Brexit], USA (valget af Trump) og Frankrig (forsøget på at hindre valget af Macron).

Det er helt i orden, at de er modstandere af USAs hegemoni og EUs projekt; det er en ærlig sag. Det er også forståeligt, at de sympatiserer med reaktionære, autoritære og konservative bevægelser i Vesten. Men det er ikke i orden, at de systematisk misinformerer og forsøger at manipulere frie valg i andre lande.

Når du påstår det modsatte, giver du udtryk for en 'gedigen retsnihilisme'. Du legitimerer bedraget som politisk middel. Du misforstår eller fordrejer både Machiavelli og Clausewitz, der forholder sig strengt analytisk til kynismen, ved en slet skjult nedladenhed over for det liberale demokrati.

Torben Lindegaard

@Runa Lystlund

"I USA har vi vist aldrig set en præsident, som ikke stammer fra det øverste og det mest velhavende samfundslag."

Det er noget vrøvl.
Hvis du betragter præsidentrækken efter 2. Verdenskrig er billedet lige omvendt.

Niels Duus Nielsen

Okay, Mihail, men de tre tilfælde på russisk indflydelse, som du nøvner, mener jeg kan forklares langt enklere, hvis vi bruger Ockhams ragekniv har vi slet ikke brug for russerne for at forklare, hvad der skete.

Briterne gav det etablerede borgerskab, som gik ind for Remain, en fuck-finger, ikke fordi russerne fik dem til det, men fordi levestandarden i Storbritanien under Torierne og New Labour er blevet voldsomt forringet for almindelige mennesker.

Valget af Trump var ligeledes en fuckfinger til "sumpen" i Washington; at Trump så har vist sig selv at tilhøre denne sump viser blot mandens enestående demagogiske evner.

Og at 80% af franskmændene støtter de gule veste i protest mod Macron-regeringens politik er atter en fuckfinger til systemet.

Hvis du kan give mig dokumentation for, at russerne "systematisk misinformerer og forsøger at manipulere frie valg i andre lande", vil jeg genoverveje mit synspunkt. Men jeg har fulgt den igangværende russofobi løbende, og jeg har endnu ikke set noget som helst, der kan tages som uimodståeligt bevis for noget som helst. Hvilket jeg finder er påfaldende: Hele den "frie" verden leder med lys og lygte efter en rygende pistol, men på trods af nu mere end to års dybgående undersøgelser af alt, hvad der bare lugter af en russisk forbindelse, foretaget af både statslige instanser og en hær af journalister, er vi endnu ikke blevet præsenteret for et eneste hug- og stikfast bevis på russisk indblanding.

Derimod er der undervejs blevet afsløret og dokumenteret flere tilfælde af amerikansk, britisk og israelsk indblanding ("Cambridge Analytica", "New Knowledge", "Integrity Initiative" og Trumps og Netanyahus egne udtalelser) - så måske er al snakken om russisk indflydelse blot en and, der skal bortlede opmærksomheden fra Hillarys forsmædelige nederlag til en tv-klovn med orange hår? Samtidig dækker den udbredte russofobi jo bekvemt for, at det er de "frie" vestlige stater, der manipulerer deres egne befolkninger.

Har du læst Hendricks' og Vestergaards lille bog om "fake news"? Her beskriver de to filosoffer, hvorledes vi er underlagt en opmærksomhedøkonomi, der foreskriver, at et minut brugt på en falsk nyhed er et minut, der ikke bliver brugt på en lødig nyhed, for da døgnet kun har 24 timer, er der grænser for, hvor meget opmærksomhed, vi kan tildele de mange forskellige emner, som kræver vores opmærksomhed. Trump er en mester i at distrahere os, så vi ikke har tid til at tænke over de reelle problemer i verden. Og de etablerede Demokrater er næsten lige så gode til det; det er nu lykkedes at holde gang i en konspirationsteori i mere end to år, helt uden det mindste bevis på, at der er noget om snakken.

Hans Aagaard, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Harald Strømberg, Per Torbensen, Trond Meiring og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Jeg ved ikke, hvor mange af Informations faste ’kommentatorer’, der faktisk er betalt og styret af udenlandske efterretningstjenester. Men jeg vil opfordre Informations redaktion til at taget styringen."

Citatet er taget fra en kommentar af Mihail Larsen ovenfor - og udspiller sig i en kaskade af påstande om at truslen mod demokratiet kommer fra både øst og vest, mens EU fremstilles som noget ganske andet ... nemlig et oplysningens projekt med fred på dagsordenen. Denne præmis er interessant, fordi den danner grundlag for at vende de europæiske befolkninger mod EU som en art Nødens Ark - hvormed de meget voldsome problemer som EU har afstedkommet i ikke blot Europa, men også på andre kontinenter i verden, nivelleres til nærmest ingenting. Men lad mig erindre om at EU spillede en betydelig negativ rolle, da den jugoslaviske opløsningskrig åbnedes i starten af 1990'erne, hvorimod et splittet EU intet stillede op overfor den ulovlige invasion af Irak i 2003 - mens man (over tid) støttede den internationale invasion/besættelse af Afghanistan. Siden støttede EU aggressionerne mod Libyen - og aggressionerne mod Syrien. Og Ukraines borgerkrigsudvikling, herunder statskuppet i Kiev, var man direkte aktør i. Seneste åbenbare skud på stammen er deltagelsen i det (indtil videre) diplomatiske kupforsøg mod en demokratisk valgt præsident i Venezuela.

Ovenstående er blot et hastigt udpluk blandt flere særdeles problematiske imperialt orienterede handlinger. Jeg synes det er mere end svært at forstå EU som et projekt med fred og oplysning på sinde, når historien er tyk af eksempler på det modsatte. Men naturligvis kan der hentes lidt pyntegrønt hisset og pisset, specielt når ansvaret for de europæiske beslutninger plantes i både øst og vest.

Hans Aagaard, Niels Erik Philipsen, Dagmar Christiandottir, Anders Graae, Flemming Berger, Berith Skovbo, Palle Yndal-Olsen, Frode Sørensen, Morten Voss, Jan Skovgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Torben Lindegård.
Nævn mig en præsident i USA, der ikke har været støttet af meget rige velgørere eller selv været rige. End ikke Obama var helt uden midler. Det er nutiden vi kæmper med ikke fortiden.

I øvrigt

Mihail Larsen - Mht. DK's og især Socialakrobaternes knæfald for "det amerikanske" så kan du finde lidt af en forklaring i Poul Smiths glimrende biografi om Viggo Kampmann. Især kapitlet om da lige efter afslutningen på 2. verdenskrig Krag blev sendt i "udenrigsministerlære" i New York, er værd at læse. For iflg. smidt er Krag om nogen manden, der bandt DK sammen med USA, og siden har der været SD-pinger som Per Hækkerup m.fl., der yderligere har cementeret tilknytningen. Anker J. var vist den eneste, der ikke uden videre åd lorten, men ellers....
I dag er der ingen i SD, der kunne drømme at komme med det mindste kvæk når det gælder USA.

Mht. krigsudredningen så er der i Deadline flere gange - af studieværten Lotte Folke - blevet talt om, hvad "vi" altså DK har lært af deltagelsen i hhv. Kosovo, Irak og Afghanistan, og "ruster det os bedre til den næste krig".
Næste krig? Er det den officielle latin på bjerget, som DR har giver udtryk for? Hvis ja, så får begrebet public service et nyt indhold, nemlig at det er "det offentlige" dvs. staten mv., som DR skal betjene.

Steffen Gliese, Anders Graae, Holger Madsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Torben Lindegård.
Nævn mig en præsident i USA, der ikke har været støttet af meget rige velgørere eller selv været rig. End ikke Obama var helt uden midler. Det er nutiden vi kæmper med ikke fortiden.

Måske var Trump også støttet af de rigeste i Amerika, men det var trods alt stemmerne fra Midtvesten og Syden det gjorde udslaget for hans præsidentskab, - og de holder sgu stædigt fast i ham i dag.

I dag skal der vist ske noget ekstraordinært hvis Trump skal genvælges, - men han kan nå at overraske.

Når nu Trump er oppe igen i forbindelse med hvem støttekronerne kom fra til hans præsidentskab, kan jeg ikke lade være med at tænke på hans politiske budskaber - løfterne, som der gøres grin med(ikke mindst muren), men nogle af de andre som han har holdt via dekreter fra præsidenten, så kan jeg ikke lade være med at sammenligne ham med vor Egen Anders Fogh Rasmussen og hans politik som statsminister, - der hold hvad han loved vælgerne, og som alle skriverkarlene i medierne hurtigt oplyste verden om skulle hedde "kontraktpolitikken" med folket, og sidestille det med Trumps løfter, for det er jo helt det samme vi ser.

En sammenligning er 2 charlataner og forførere af den simple slags, der kører deres helt eget egocentriske løb og hvor deres narcisisme er ganske tydelig, men de har fået hver deres betegnelse, - trods det de er 2 alen af et stykke!

Mediernes begejstring for Anders Fogh Rasmussen dengang, er ikke mindre falsk end Trump.

Niels Erik Philipsen, Steffen Gliese, Ole Frank og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

товарищ
Давай споём!

Den danske bot er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
........

Kære Rune Lykkeberg og EU-, samt øst/vest "venlige" medkommentatorer,

Tak for en lærd og varieret debat, kun 15 år efter, at Frank Søholm Grevil gik i fængsel, for at "kalde"
magthavernes bluf.

Niels Erik Philipsen, Steffen Gliese, Anders Graae, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Susanne Schmidt

Danmark er i sandhed en krigsførende nation. Det så vi et godt eksempel på den anden dag da selveste Søren Espersen "krøb til korset" for at beklage Irakkrigen og fjernelsen af Saddam Hussein. Nu er Espersen blevet klogere og en israelsk svigersøn har åbnet hans øjne for at Iran er det virkelige problem som vi skulle have løst. Nååårh jo selvfølgelig... nu ser Espersen den store trussel Iran udgør! Selvfølgelig ikke et ord om den minimum én million døde irakere som han og andre er skyld i. Ny gælder det Iran. Sjovt som Israels og Saudi-Arabiens fjender falder én efter én.

Flemming Berger, Søren Bro, Oluf Husted og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Fra artiklen :
# Det store spørgsmål er, hvad det er, vi kæmper for i verden, når vi går i krig.
Forskernes svar er klart:
»Danmarks militære engagement« er »drevet af danske politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme amerikanske ønsker om militære bidrag.«
Det afgørende er ikke, hvad der kæmpes for, men hvem vi kæmper med. Kun undtagelsesvist har vi deltaget, fordi amerikanerne har opfordret os til det. Hovedreglen er, at vi selv ønsker at imødekomme deres ønsker. #

Småstaten Danmark følger altså bevidstløst med uden at overveje i hvad og hvor.
Striden nu står på, om Fogh med følge havde ret dertil, og om folketinget var ordentlig orienteret for at tage en beslutning. Hvorfor ikke mere relevant om en selvstændig udenrigspolitik var ønskelig - og stadig er det.
Noget må politikerne ha` lært .

Åbenbart ikke, når krigsministeren vifter med geværet ved Ruslands grænse.

Niels Erik Philipsen, Dagmar Christiandottir og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Mihail Larsen
Det falder dig enkelt at skrive om EU og andre løsninger, der er uden hold i virkeligheden, hvorfor mon det?

Det minder om Jarn Claud Juncker, ikke så underligt, for det er jo kapitalismeland der tilbedes.

Mihail Larsen skriver “Jeg ved ikke, hvor mange af Informations faste ’kommentatorer’, der faktisk er betalt og styret af udenlandske efterretningstjenester. Men jeg vil opfordre Informations redaktion til at taget styringen.”

Det er muligt, at det ikke er så meget Jarn Claud Juncker, men mere Donald Tusk en omgang ‘Special place in hell for Brexiteers without a plan’.

Nå men nok om kapitalismeland fantaster.

Til indholdet der ikke var imponerende, det handlede om EU og mere af det samme vil løse problemerne og nye veje ikke var anviste.

Det er det sædvanlige, men vi tager den igen, er forsvarerne for det etablerede system, der bære det ansvaret for status quo.

Det er økonomi, der diktere politik, det burde naturligvis i den økonomiske blå klimakatastrofe skabende eksistentielle pseudo vækst situation verden er i, være politik der diktere økonomi.

Det er da ikke raketforskning, hvorfor venstrefløjen ingen indflydelse har i EU.

Venstrefløjen er økonomisk medløbere, stillet tilfreds med lidt pyntegrønt for omkostningerne (de menneskeskabte klimaforandringer) og er uden betydning for udviklingen.

Årsag og konsekvens!

Købt og betalt
Suk!

Nå men de gamle demokratier er ikke blevet voksne.
Det er de ikke ved at blive heller, de folkevalgte politikere, skal nok skabe lidt kortsigtet økonomisk forbrugsdrevet vækst på kul, olie og gas afbrænding til de gamle der vil s.... deres børns fremtid et stykke.

God søndag.

Søren Kristensen

Man ser det ofte under havets overflade, at små fisk følger meget større fisk i en sær form for symbiose, der selvfølgelig først og fremmest handle om tryghed for de små. Det er dog ikke nødvendigvis altid hensigtsmæssigt, at slå hjernen fra og alene forlade sig på dem der er større end ens selv. Nogle gange kan det være en fordel at tænke selv.

Philip B. Johnsen

@Runa Lystlund
Danmark følger USA i krig fordi Danmark er et land styret af kapitalisme, økonomi diktere politik, Danmark bakker op om den misforståelse af demokrati.

Den danske og amerikanske forståelse af økonomi og samhørighed, er ikke et forsvar for demokrati og skaber krig for økonomisk sikkerhed.

Der er ingen interesse for ofrene.

Det handler ikke så meget om flygtninge børn på Sjælsmark, selvom de er dyre eller MEGET dyre syntes de folkevalgte, det handler om fremtidig børnemishandling i modtagecentre uden for Europa, den fremtid med folkevandring alle seriøse klimaforsker advare vores folkevalgte politikere om kommer i kølvandet på vores politikeres førte økonomiske politik.

De indirekte EU finansierede kz-lejre i Libyen, det er en trussel mod kapitalismen, der er ikke fundet nogen løsning.

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."
John Dalhuisen, Amnesty International
Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Cruel European migration policies leave refugees trapped in Libya with no way out.

12 November 2018
“A year after shocking images purporting to show human beings being bought and sold in Libya caused a global outcry, the situation for migrants and refugees in the country remains bleak and in some respects has worsened, said Amnesty International.”
Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2018/11/cruel-european-migration-...

Fremtiden banker på døren til Danmark.

Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Danmark skaber nye krige.

Den 18. marts 2003 fremsatte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) på regeringens vegne “Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak”

Forslaget lød:
“Folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak:
Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak.”

Forslaget blev vedtaget den 21. marts.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for.

Her er et par vigtige linjer fra ‘The Iraq Inquiry’ i Storbritannien.

UK chose to join military campaign before "peaceful options for disarmament" exhausted.

Tony Blair told Georg Bush "I will be with you, whatever" 8 months before invention.

There was no "imminent threat "from Saddam Hussein in March 2003.

Claims of weapons of mass destruction were made "with a certainty that was not justified"

Victims' lawyer: The families are saddened to have learned that their loved ones died unnecessarily and without cause.

Link: https://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20171123123237/http://www.ira...

Link: Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen

Da vesten skabte Dash (IS, ISIL) mf.

Fra /ritzau/ link
"Tony Blair er den først af de ledere, som stod i spidsen for beslutningen om at gå i krig, som nu erkender, at krigen delvist har været med til at forme Islamisk Stat.

/ritzau/ link:
http://www.information.dk/telegram/549767

Alle krigsforbrydere bør retsforfølges:
Det såkalte Islamisk Stat (IS, DACH, ISIL) og andre al qaeda relaterede grupperinger blev skabt og styrket, som konsekvens af den ulovlige invasion af Irak i 2003.

Fra link:
"MALCOLM NANCE: Well, the biggest misperception now we’re here on the first anniversary of ISIS (...) IS taking the city of Mosul, and the biggest misperception that the media has certainly fostered is that ISIS is this new group, which has appeared out of nowhere, they have blitzed across the Middle East, and they have managed to take large swaths of Iraq and Syria and when, in fact, ISIS is the same group and a conglomeration of groups that we’ve been fighting since the day we invaded Iraq in 2003.

The Terrorists of Iraq, is that the former regime loyalists, almost 100,000 of them, who were all taken away from their jobs by Ambassador Bremer’s General Order Number Two, went underground and have been fighting us for the last 13 years, nonstop.

However, al-Qaeda in Iraq, which started in 2003, as well, has taken over the upper-level management of these groups.

And so, what we have is we have, technically, a mega group of all the former regime loyalist insurgent groups, all of the Iraqi Islamic insurgent groups and the foreign fighters who have used Syria as a base camp.”

Link: http://www.democracynow.org/2015/6/10/war_for_decades_to_come_1

Malcolm Nance is an American author and media commentator on terrorism, intelligence, insurgency and torture.
He is a former United States Navy senior chief petty officer
Nance is an intelligence and foreign policy analyst who frequently discusses the history, personalities, and organization of jihadi radicalization and al-Qaedaand the Islamic State of Iraq and Levant (ISIL); Southwest Asian and African terror groups; as well as counterinsurgency and asymmetric warfare.

Schooled in Arabic, he is active in the field of national security policy particularly, in anti- and counter-terrorism intelligence, terrorist strategy and tactics, torture and counter-ideology in combating Islamic extremism.

Krister Meyersahm

Fratag politikerne angrebsretten.

Jeg er af den opfattelse, at vi bør ændre Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.

Med en sådan begrænsning af politikernes uindskrænkede ret i spørgsmålet, havde vi undgået mange ulykker og vigtigst – ikke pustet til ilden i andres pågående konflikter.

Niels Erik Philipsen, Per Torbensen, Leo Nygaard og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Krister Meyersahm - men folketinget var jo ikke indenover det her; Udenrigspolitisk Nævn blev end ikke inddraget, dengang da Nyrop i 1999 bestemte, at DK skulle gå i krig mod Serbien; heller ikke dengang Fogh i 2002/2003 bestemte, at DK skulle gå i krig mod Irak, blev Udenrigspolitisk Nævn inddraget; det er ellers et krav i den danske grundlov!

Jeg mener, at alle kommentarerne her glemmer Danmarks historie siden nederlaget til Preussen-
Østrig i 1864-1866; siden dengang, altså i cirka 150 år, har DK's udenrigspolitik altid ladet sig styre, altid ladet sig diktere af ikke at forstyrre og irritere den stærkeste magt på det europæiske kontinent.
I 1930'erne var det Tyskland; derfor sendte man danske jøder tilbage til Tyskland, og til en grum skæbne i bl.a. KZ-lejren Neungamme (som man for tiden kan opleve i Badehotellet på TV2); efter 2. verdenskrig var det Sovjet, man indrettede sin udenrigspolitik efter i DK; siden 1990/1991 har det været USA, vi som småstat har orienteret os efter, og været med...hele vejen...

Torben Lindegaard

@Runa Lystlund

Du ændrer muntert på præmissen.

Dit oprindelige indlæg lød således:
"I USA har vi vist aldrig set en præsident, som ikke stammer fra det øverste og det mest velhavende samfundslag."

.... og det er noget vrøvl.

Obama, Clinton, Reagan, Carter, Ford, Nixon, Eisenhower, Truman stammede ikke fra det øverste og det mest velhavende samfundslag.

Søren Kristensen

Og så er det vel nok ironisk, at nu hvor vi omsider har fået en amerikansk præsident, som måske er utilregnelig men dog ikke sønderlig krigsliderlig og tydeligvis interesseret i at nedbringe antallet af oversøiske USA-tropper, så er det at statsministeren tilkendegiver, at vi må reorientere os i verden, at Europa er vores allierede nu, hvor vi ikke længere kan forlade os på Trumps USA.
Nej, det er jo også rigtigt, sådan en vatnisse af en pacifist, skal man ikke alliere sig med. Slet ikke når man lige har brugt en masse penge på et sæt nye jægerfly og den slags.
Altså er der ikke andet for end at se til Europa. WW2 er jo efterhånden også så langt tid siden, at det må være på sin plads med nogle mere ambitiøse mål for det europæiske forsvars- og angrebssamarbejde. Vi kan jo ikke blive ved med at holde Tyskland nede militært, og samtidig forsvare os i fremtiden. For selvom USA ikke gider slås mere end højst nødvendigt, ved man jo aldrig hvad kineserne, eller for den sags skyld muslimerne, finder på. Vi kan lige så godt være forberedt og hvorfor gå over Atlanten efter vand?

Hans Aagaard, Per Torbensen, Niels Erik Philipsen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Søren Kristensen - at Trump skulle være pacifist er nok en kende overdrevet, men særdeles betegnende er det at han helt generelt er en skidt fyr i the establishment's øjne, herunder mainstreampressen ... undtaget når han begår åbenlyst kriminelle handlinger, som f.eks. krydsermissilangrebet i Syrien og det verserende statskup i Venezuela. Så er han pludselig på 'den rigtige side af historien', dvs. den transatlantisk-europæiske (Amerikas forenede stater og Europas forenede stater).

Torben Lindegaard, du har ret i at en del amerikanske præsidenter ikke stammer fra de øverste samfundslag - men til gengæld findes der relativt få, som ikke har begået krigsforbrydelser i den amerikanske frihedsmanis nådesløse navn. Siden Anden Verdenskrig er der mig bekendt ingen.

Krister Meyersahm

Karsten Aaen.

Når du skriver at folketinget ikke var "inde over" og jeg antager at du mener beslutningerne om at "gå i krig", så er det ikke korrekt. Uden folketingets billigelse kan danske styrker ikke operere på fremmed territorium. Med folketingets tilladelse kan regeringen gå i krig hvor som helst på kloden - det er denne ret jeg opfordrer til at tage fra vore folkevalgte - se evnt. mit indlæg igen.

Niels Erik Philipsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Da Anders Fogh Rasmussen i sin grandiositet lod sig irritere af Danmarks officielle politik, Forhandlingspolitikken, efter Uberwesung, så han bort fra at det var en småstats skæbne før 2, verdenskrig. Efter denne blev Dks politik at få stater med i bindende aftaler og traktater. f.ex FN, OECD, Europarådet og senere EU.
Men AFR. forførte sig selv til at underkaste (noget for noget) sig Bushs USA, at følge Bush ind i dennes (forebyggelses)krig (forbudt efter FNs statutter) mod Hussains (som ingen kunne lide) Irak, og overfaldt en småstat, der ikke havde forstået at traktatdække sig. Og taberne blev naturligvis irakerne i første række, og så os selv.

Sider