Kommentar

Debat: Regeringens planer kan medføre, at vi får et privat sundhedsvæsen

Regeringens sundhedsreform kan blive det næste store skridt på vejen mod den totale privatisering af sundhedsvæsnet
Vi skal tænke os om, før vi klipper det røde bånd til den nye sundhedsmotorvej, for den styrer direkte mod den totale privatisering af sundhedsvæsnet, skriver Jan Brunchmann i en kommentar.

Vi skal tænke os om, før vi klipper det røde bånd til den nye sundhedsmotorvej, for den styrer direkte mod den totale privatisering af sundhedsvæsnet, skriver Jan Brunchmann i en kommentar.

Jakob Dall

20. februar 2019

Før vi går videre – og før vi lader vores politikere gå videre – med den foreslåede sundhedsreform, skal vi lige gøre os klart, om vi gerne vil ende med en total privatisering af sundhedssektoren. For de nye udspil udgør ret beset indtil flere skridt imod privatiseringen.

Hvis vi skal træde på bremsen, skal det være nu.

Hovedpunktet i udspillet er centralisering og fjernelse af folkevalgte i styringen – ikke mindst i styringen af pengestrømmen.

Man kan altid diskutere kvaliteten af det arbejde, de folkevalgte laver. Men når de er væk, og al magt i stedet ligger hos et centraliseret og statsstyret organ, er det uhyre meget lettere at ændre tingenes tilstand i den retning, man ønsker det – nu uden at nogen kan stikke en kæp i hjulet.

Et amerikansk system

Sundhedsplatformen synes meget langt fra det rigtige valg, hvis vi skal have et godt system til sygehusene. Ud over at bygge på forældet teknologi, så er platformen oprindeligt designet til det amerikanske sundhedsvæsen, hvor alle ydelser skal registreres således, at de kan blive faktureret og betalt.

Der er dermed ingen tvivl om, at Sundhedsplatformen ville være den bedste platform for bureaukratisk administration af et privatiseret sundhedsvæsen.

Platformen er allerede i stand til at lave detaljerede activity based costing-analyser, der har til formål at holde styr på priserne på forskellige services og behandlinger i sundhedsvæsnet. Vi ville derfor kunne skifte til brugerbetaling med et snuptag. Sundhedsplatformen er altså et godt, forberedende skridt hen mod en privatiseret sektor.

Det blev så meldt ud fra regeringen, at valget næppe ville falde på Sundhedsplatformen, når vi skulle ned på ét landsdækkende sundhedssystem. Det skal nok sikre stemmer ved det kommende folketingsvalg. Men det blev tilføjet, at beslutningen selvfølgelig skulle afvente en vurdering engang efter valget. Og den vurdering kan jo lige så godt ’pludselig’ gå i den modsatte retning.

Og hvem træffer beslutningen på det tidspunkt? Det gør den bestyrelse, regeringen har udpeget på baggrund af den udviklingsplan, de selv har udarbejdet. Det er ikke læger og sygeplejepersonale – endsige os brugere af sundhedsvæsnet – der har indflydelse på beslutningen.

Regeringen taler desuden om en styrkelse af adgangen til speciallæger – vel at mærke speciallæger i private praksisser.

Altså er der allerede dér en væsentlig grad af privatisering. Der bliver også talt om oprettelse af sundhedscentre. Igen, måske i udgangspunktet, finansieret af staten, men i praksis baseret på praktiserende læger, der sådan set fungerer som selvstændige erhvervsdrivende – hvor er det dog let at ændre til brugerbetaling!

Vi har set det før

Politiken skrev i en artikel:

»Sygehuse og hospitaler skal fremover forpligtes til at hjælpe patienter med at få behandling et andet sted, hvis de ikke selv kan tilbyde behandling inden for fristen«.

Dette er en gentagelse af fadæsen med privathospitalerne, hvor Løkkes (V) administration kanaliserede offentlige penge over i det private.

Det var i 00’erne, hvor privathospitalerne overtog de simple operationer baseret på et ventelisteprincip, mens de offentlige sygehuse fik lov at beholde de vanskelige, dyre og risikofyldte operationer.

Dengang konkluderede Rigsrevisionen, at Sundhedsministeriet under Lars Løkke Rasmussens ledelse ikke fastsatte taksterne på privathospitalerne under skyldig hensyntagen til økonomien. Privathospitalerne tjente fedt.

Nu har vi forslagene om styrkelse af adgang til speciallægerne og de her halvprivate sundhedscentre. Det ligner til forveksling en gentagelse, og fuldstændig privatisering ligger efterhånden lige til højrebenet.

Det kan godt være, at der er gode og rigtige tanker i det nye udspil. Det kan også godt være, at nedlæggelsen af regionerne er DF’s våde drøm, som Løkke bare forfærdeligt gerne vil have til at gå i opfyldelse her op til valget. Men det er meget, meget mere.

Så kan der snakkes nok så meget om glade hænder (den nye, endnu mere kvalmende udgave af varme hænder), og der kan skabes debat om andre og mere pressevenlige emner som asyløen og koncentrationslejrene.

Men faktum er, at vi skal tænke os om, før vi klipper det røde bånd til den nye sundhedsmotorvej, for den styrer direkte mod den totale privatisering af sundhedsvæsnet.

Jan Brunchmann er rådgivende IT-chefkonsulent

Der er ikke meget at glæde sig over for statsministeren for tiden. Hans forslag til en sundhedsreform møder modstand fra baglandet, og Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er ved at finde sammen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Wolff
  • Henrik Leffers
  • Mette Poulsen
  • Flemming Berger
  • Anne Albinus
  • Anne Eriksen
  • ingemaje lange
  • Katrine Damm
  • Jørgen Wassmann
  • Jane Jensen
  • Malan Helge
  • Poul Anker Sørensen
  • Anders Reinholdt
  • lars søgaard-jensen
  • Esben Lykke
  • Carsten Svendsen
  • Torben K L Jensen
  • Britta Hansen
  • Torben Skov
  • Olaf Tehrani
  • Ebbe Overbye
  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Werner Gass
  • Svend Erik Sokkelund
  • Jørn Vilvig
  • Gunilla Funder Brockdorff
Jens Wolff, Henrik Leffers, Mette Poulsen, Flemming Berger, Anne Albinus, Anne Eriksen, ingemaje lange, Katrine Damm, Jørgen Wassmann, Jane Jensen, Malan Helge, Poul Anker Sørensen, Anders Reinholdt, lars søgaard-jensen, Esben Lykke, Carsten Svendsen, Torben K L Jensen, Britta Hansen, Torben Skov, Olaf Tehrani, Ebbe Overbye, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Svend Erik Sokkelund, Jørn Vilvig og Gunilla Funder Brockdorff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lige præcis min første tanke ved regeringens udspil på sundhedsområdet. Man bliver nødt til at spørge om den højere mening. Men måske er den fraværende, når tosserne manisk forfølger det her spor.

Torben Skov, Karsten Lundsby, Lotte Jørgensen, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Malan Helge, kjeld jensen, Lars Jørgensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Birger Bartholomæussen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det decentraliserende parti har de senere år været det mest centraliserende parti.
Lars Uløkke er hovedmanden angående privatisering. Men det bliver vist et problem med offentlige ydelser til Lars Uløkkes taxa- og flytransport.
Der er altid noget man glemmer at tænke på - øv!

Karsten Lundsby og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Mireille Lacroix

Med Løkke i front kan man altid frygte privatisering.
Men jeg vil lige gøre opmærksom på at der overhovedet ikke er nogen klar sammenhæng mellem privatisering og brugerbetaling.
I Sverige hvor der er et offentligt sundhedsvæsen har der været brugerbetaling i almen praksis stort set altid og i Danmark hvor praktiserende læger og speciallæger er private har det stort set altid været gratis.
Forskellen er at privatiseringen har gjort det meget billigere. Almen praksis koster 1500 pr år i DK og 3500 kr pr år i Sverige- Det er ikke altid en løsning at gøre ting offentlige. Det er en løsning at tænke sig godt om før man bruger penge.

Henrik Brøndum, Karsten Lundsby og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Jo mere privat et sundhedsvæsen er, jo dyrere er det. Der er der vist empirisk belæg for. Og jo mere kommer brugerne hermed til at betale - også efter eventuelle (???) skattelettelser. Den sammenhæng eksisterer vel mellem privatisering og brugerbetaling. Og: jo mere privat desto mindre demokratisk kontrol med denne enormt vigtige samfundsmæssige fælles aktivitet.

Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, Niels Duus Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Arne Albatros Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Elementært. Hvilke begrundelser er givet for sundhedsreformudspillet. Et rod af dårligt argumenterede hensyn. Men igen præcise problemer, der skal løses med initiativet.
Det er foruroligende og må få adskillige lamper til at blinke og overskygge det hav af særinteresser, der boltrer sig i sundhedsvæsnet.

Torben Skov, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det har været Venstres dagorden helt fra begyndelsen. Og man gør det så gradvist at det næsten kommer til at fremstå som det "nye normale".

Mireille Lacroix

Erik Nissen. Det du skriver er faktuelt forkert. Almen praksis i DK er privat og billigst i Europa. Det kan bevares fordi alle får ydelsen gratis og den er af så høj kvalitet at motivationen til at shoppe private læger er næsten ikke eksisterende.
private systemer opstår når det offentlige system ikke leverer en ordentlig vare. Så er det lige meget om regeringen er socialdemokratisk. Selvom, man selvfølgelig kan lade være med at skattefritage sundhedsforsikringer.
Det drejer sig om at have et sundhedssystem af høj kvalitet og en fornuftig statslig styring med gode kontrakter. Ikke om at drive offentligt for enhver pris- Der er der vist nok eksempler på rundt i verden på at det kan gå grueligt galt. .
Faren ved Løkke at han vil betale ekstra for at privatisere.
Verden er nuanceret, hvilket dette debatindlæg glemmer

Minna Rasmussen, Henrik Brøndum, Karsten Lundsby, Erik Nissen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Bekymrende er det også at visse sundhedsaktiviteter vippes over til kommunerne. Man må forvente at kommunerne skal honoreres via bloktilskud og ikke får udgifterne betalt krone for krone og - så ved vi jo nok hvad det ender med. Statens betaling via bloktilskud dækker ikke og kommunerne skal så finde pengene i kommunekassen eller spare på andre udgifter.

Karsten Lundsby, Lotte Jørgensen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Ivan Breinholt Leth og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Mireille Lacroix
En hospitalsseng koster ca. 5000 Kr per døgn i Danmark. Dertil kommer udgifter til særlige behandlinger og operationer. F.eks. koster en CT scanning i omegnen af. 15.000 kr. Disse priser reduceres ikke automatisk ved privatisering. F.eks. er sundhedsydelser generelt dyrere i USA.
Så kan vi vel blive enige om, at et totalt privatiseret sundhedsvæsen vil udelukke en stor del af den danske befolkning fra behandling for sygdom, som kræver en hospitalsseng? Og personer på overførselsindkomst, som heller ikke har råd til et tandlægebesøg, vil blive udelukket fra al behandling, som koster mere end en pakke Panodiler. Privatisering af sundhedsvæsenet betyder enten, at tusindvis af mennesker vil dø af sygdomme, som forholdsvis nemt kan behandles, eller at borgerne vil ophobe en gæld for manglende betaling af sundhedsydelser - en gæld som aldrig vil blive betalt - ligesom i USA.

Minna Rasmussen, Birthe Lauridsen, Torben Skov, Karsten Lundsby, Dina Hald, Steen K Petersen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Erik Nissen, Klaus Flemløse, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Det vil være en lækkerbisken for en kapitalfond at overtage sundhedsvæsenet.

Et kæmpe cashflow med gode muligheder for at hæve taksterne og smide dårlig liv ud når der ikke tjenes penge.

Det vil være muligt at maskere overskuddet ved at købe ydelser af enheder man selv ejer.

Alt i alt vil det være interessant for kapitalfonde at overtage sundhedsvæsenet. Det sker måske bid for bid i løbet af de næste 50 år.

Jeg har mine forbehold for dette.

Minna Rasmussen, Karsten Lundsby, Dina Hald, Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth, Trond Meiring, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er forunderligt, at man sådan lige regner med at denne "reform" går glat igennem?
Op til et valg? - og så diskuterer man pensionsalder og nye partier i ét væk i medierne. Er det også kalkuleret fra regeringen?
Og Lars vil uddele "smørepenge" til sundhedsfællesskaberne, det har han nok forstand på, skulle man tro.

At V og DF er garanter kan kun tolkes negativt og som den bedste garanti for at vi får endnu et makværk af en reform.

Lotte Jørgensen, Dina Hald, Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Enig i at sundhedsreformen lugter af privatisering: Centralisering gør det nemmere at privatisere...

Privatisation and the public hospital system:

Making profit a central motive can distort traditional relationships. To quote a commentary in the New England Journal of Medicine (August 5, 1999), "Our main objection to investor-owned care is not that it wastes taxpayers' money, nor even that it causes modest decrements in quality. The most serious problem with such care is that it embodies a new value system that severs the communal roots and Samaritan traditions of hospitals, makes doctors and nurses the instruments of investors, and views patients as commodities.''
Why The Mater's Afraid Of The Political Wolf by David Henry, Sydney Morning Herald 18 January 2000
https://www.uow.edu.au/~bmartin/dissent/documents/health/privatisation_a...

Jeg lavede denne side, da brugerbetaling hos lægen var fremme i debatten:
https://sites.google.com/site/brugerbetalinglaege/home

Steen K Petersen

Se bare på det gode gamle gule sygesikringskort, det virkede upåklageligt for danske statsborger i hele Europa, for en pris på 370 mio. for statskassenom året. Så skulle der gives skattelettelser og vupti, nu har vi det blå sygesikringskort og egen betaling af rejseforsikringer, som jeg har fået oplyst, koster danske borger ca. 3 mia. om året.
Så hvem er glade over deres skattelettelser, når de nu nærmest betale 10 gange så meget for det samme.
Så meget for privatiseringer, det kommer til at koste os alle sammen kassen, se bare på USA's
sundhedsvæsen, det koster 8 gange så meget pr. patient at drive.
De eneste der kommer til at tjene kassen på det, bliver forsikringsselskaberne og medicinindustrien.

Lise Lotte Rahbek, Minna Rasmussen og Gunilla Funder Brockdorff anbefalede denne kommentar

Ivan - "Så kan vi vel blive enige om, at et totalt privatiseret sundhedsvæsen vil udelukke en stor del af den danske befolkning fra behandling for sygdom, som kræver en hospitalsseng? "
Naah ikke rigtigt, men det ville betyde vi skal købe private forsikring i stedet for over skat. Privat forsikring tager ikke hensyn til indkomst så der ville uundgåeligt opstår A B og C holde på sundhedsområdet, og når du får to fingre mast i en ulykke vil du blive spurgt i Skadestuen om du foretrækker at redde tredje eller anden finger fordi din forsikring ikke rækker til ar redde begge.
Jeg er dog ikke så bang - endnu. Danmark er fortsat et fungerende demokrati og det hele stor flertal af dansker stadig ville beholde et offentligt sundhedsvæsen, trods Venstres forsøg via hærværk at gøre det uattraktiv for flere og flere. Det er et flere årtisprojekt at helt køre et offentligt sundhedssystem i sænk, og hvis det endelig sker og et privat system viser sig at være endnu værre kan demokratiet sikrer den genoprettes.

Som læge, får man let den tanke, at de sidste mange års politiske tiltag på sundhedsområdet, sjældent har haft til hensigt at give danskerne mere sundhed for pengene. Hver eneste gang er vi blevet lovet forbedring, men reelt har vi fået serviceforringelser istedet. Man får næsten den tanke, at nogen med fuldt overlæg, støt og roligt saboterer vor alle sammens sundhedsvæsen, år efter år. Hvad formålet er, kan man kun gisne om. Men hvis det er at bane vejen for privatisering, er det umådeligt trist. Et privat sundhedsvæsen leverer ikke bedre behandlinger, ikke en gang til de rigste. De får aller højest flere unødige undersøgelser og flere unødige behandlinger.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth, Anne Albinus, Egon Stich, Minna Rasmussen, Birthe Lauridsen, Steen K Petersen, Gunilla Funder Brockdorff, Palle Jensen, Torben Skov og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar

Privatisering har da været Løkkes plan hele tiden. Han sagde engang, at han forestillede sig, at man privatiserede enkelte hospitalsafsnit af gangen og ikke nødvendigvis til de samme aktører. Jeg mener sådan set, at det er den hemmelige plan med supersygehusene som en fælles ramme om private klinikker og afsnit.

Søren Jensen, Steen K Petersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Det virker efterhånden bekvemt for regeringen og staten at give kommunerne ansvaret for ældrepleje, folkeskole, psykiatri, arbejdsformidling og sikkert mere end dette - men kommunerne er ikke gode til at håndtere kompleksiteten i disse tunge samfundsinstitutioner som burde være styret af mere og andet end bundlinje. Det bekvemme for staten og regeringen er efterhånden at når kommunerne så ikke indfrier borgernes forventninger til den service der var i orden, så virker det så fint ærgerligt at når ja, vi ville jo gerne gøre tingene ordentligt, men det er bare kommunerne der ikke kan finde ud af at administrere deres mange midler rigtigt, eller at de ikke har den rette indstilling til arbejdet. Så hver gang staten afleverer ansvaret for et område hos kommunerne, så svare det til at " skide" på området - nu skal Lars Løkke have solgt nye sundhedshuse til lokal områderne - det bliver vist en sparerunde en gang til. Underfinanseringen, det har vi snart overalt i velfærden. Jeg tror godt, at man kan gennemskue den forringelse som igen spindes ind i varme ord som; det der ikke er svært, det skal være nært. Ud i kommunernes tåger så bliver ingen klogere - jeg synes det er på tide at man taler om den generelle omlægning af det offentlige og de tåbelige rammer det er præget af - kan det ikke gøres bedre at spare tydeligt i stedet for evigt i det skjulte.

Ivan Breinholt Leth

Colin Bradley
Forsikringsselskabet Danmark forsikrer ikke kontanthjælpsmodtagere. Jeg forsøgte en gang at tegne en forsikring i Danmark. Det blev mig nægtet, fordi jeg for 20 siden havde fået ordineret sovemedicin. (Jeg er ikke på overførselsindkomst.) Forsikringsselskaber er forretninger. Det er ikke velgørenhedsforetagender. De er meget kritiske overfor medlemmer, som har været syge. Og i øvrigt vil mange mennesker ikke have råd til at tegne en sygeforsikring.
Jeg er ikke så optimistisk, som du er. På mindre end 20 år er det lykkedes at gøre syge mennesker til nassere på det offentlige. Hvor mange år mere skal der gå, før at vi trækker på skuldrene af mennesker, som dør, fordi de ikke har råd til at betale for at blive behandlet for sygdom. Den danske befolkning har tilsyneladende en høj grad af tolerance overfor åbenlyse urimeligheder. En social direktør står frem i offentligheden, og plæderer for bedre overvågningsredskaber overfor for mennesker på overførselsindkomst, mens rige danskere har gemt 200 mia i skattely, Skat opgiver at inddrive over 100 mia og bankerne hvidvasker for mere end 1000 mia uden at det får andre konsekvenser, end at folk stemmer på de sædvanlige politikere, som tager røven på dem.

Anne Eriksen, Steen K Petersen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar