Kronik

Drop beskyldningerne om grådighed. Markedet skal ikke være moralsk, det skal gøre os rigere

Kapitalismen er ikke syg, markedet har bare en naturlig stræben efter at udfordre skattereglerne. Det er misforstået at kræve, at virksomhederne tager moralsk ansvar, i stedet må vi erkende, at lovgivningen er for svag
Thomas Borgen forlod posten som administrende direktør som følge af skandalen om hvidvask, der skabte røre i det politiske landskab og betød, at mange erklærede kapitalismen for syg. Men det er, fordi de ikke forstår, hvordan det frie marked fungerer, skriver dagens kronikør.

Thomas Borgen forlod posten som administrende direktør som følge af skandalen om hvidvask, der skabte røre i det politiske landskab og betød, at mange erklærede kapitalismen for syg. Men det er, fordi de ikke forstår, hvordan det frie marked fungerer, skriver dagens kronikør.

Nikolai Linares

26. februar 2019

I 2018 blev ordet ’hvidvask’ kåret som årets ord hos Dansk Sprognævn og i radioprogrammet »Klog på Sprog«. Det forekommer mig ikke mærkværdigt i lyset af årets kontroversielle og anselige skandaler.

Skandalerne udspringer bl.a. af Danske Banks hvidvask af 1.500 mia. kr. og internationale virksomheders skatteunddragelse med hjælp fra CumEx’ og Panama Papers’ skattefiduser. Skandaler, der har skabt naturlig røre i det politiske landskab, hvor et repræsentativt udpluk fra den som udgangspunkt kritiske venstrefløj til markedets forkyndere på højrefløjen har diagnosticeret kapitalismen som syg.

For at redde markedet fra sig selv er den eneste passende reaktion ifølge dem, noget der minder om et akut behov for en stor operation eller aktiv dødshjælp. Socialdemokratiets forslag om offentlige repræsentanter i bankbestyrelser og adfærdskodeks eller Enhedslistens arbitrære revolution gennem oprettelsen af en statsbank er begge et bevis på dette.

Alle forslag er forventelige, for partierne ønsker sig folkets gunst. Det udspringer dog af en fejltolkning af, hvordan det frie marked fungerer.

For markedet er en institution, som i sit stadfæstede eksistensgrundlag er renset for moralske dispositioner.

Selv om en erhvervsøkonomi- og filosofistuderende som jeg selv meget vel ville anse denne frembrusende tendens til at implementere moralske skrupler hos markedet som positiv for mine fremtidige karrieremuligheder, så er tendensen undergravende for samfundets udvikling.

Udviklingen kan komme til at destruere det økonomiske og for den sags skyld filosofiske fundament, kapitalismen er støbt i.

Folkedybet associerer desværre kapitalismen med hensynsløshed, fusk og egoisme.

Af frygt for statsregulering har det derfor fået markedskræfterne til at indføre social- og klimaorienterede bundlinjer. En forventning til markedet, som kommer af en misforstået tilbøjelighed til at anvende det moralske og etiske kompas, som vi forudsætter i den måde, vi omgås hinanden på, og i politiske beslutninger.

Markedet skaber velstand

De frie markedskræfters eneste formål er at skabe velstand, hvilket de bedst er i stand til, hvis virksomhederne kun har øje for at skabe profit.

Det frie marked har ikke bare i Danmark gjort os til en af de absolut mest velstående nationer. Det har også gjort, at vi i verdenssamfundet aldrig har set bedre dage.

Rapporter fra FN, WHO og andre anerkendte organisationer viser, at der i 2018 kun var 8,6 procent, som levede i ekstrem fattigdom, børnedødeligheden var reduceret til 3,9 procent, og analfabetismen blandt unge var faldet til 8,6 procent. Den forventede levealder er nu 72,2 år, og over 80 procent af verdens etårige er vaccineret.

Resultaterne er ikke kommet af politikernes fordeling af velstand. Den er kommet af kapitalismens evne til at skabe velstand gennem produktivitet og teknologisk udvikling, som dermed fordeles enten gennem markedsmekanismer eller staten.

Den individuelle egeninteresse er markedets primære drivkraft, dets dyriske drift. Den står i stærk kontrast til dets positive evne til at løfte kollektivets samlede velstand.

Og velstand er forudsætningen for, at vi overhovedet kan have et sikkerhedsnet for dem, der falder igennem, at vi kan passe de syge, uddanne og oplyse masserne og forske i alt fra sygdomme til klima og miljø.

Afmonterer kapitalismen

På trods af kapitalismens velstandsskabende evne ser politikerne desværre stadig et behov for ikke bare at sætte centrale begrænsninger for markedet gennem statslig regulering og skatter, men også at stille krav om, at virksomheder bør have det omkringliggende samfund for øje, når de træffer beslutninger.

En forventning til markedet, som ikke bare kommer fra forbrugerne, men nu også fra virksomhederne selv, hvor man på ledelsesplan skal have samfundet for øje i alle beslutninger for at undgå statslig indgriben. Om der er tale om kønskvoter, dyrevelfærd, klima og miljø eller det at dy sig fra at udnytte skattefinter.

Nu skal markedet ikke bare tilpasse sig forbrugernes præferencer og statens retningslinjer, men være bannerfører for denne udvikling. Bestyrelser, direktører og andre erhvervsledere skal nu være initiativtagere til at gennemføre altruistiske tiltag, hvor virksomhedens bundlinje skal negligeres.

Denne kulturændring i markedet, hvor man forsøger at inkludere flere bundlinjer end den økonomiske ved tilføjelsen af både sociale og klimaorienterede bundlinjer, er ikke bare en brandslukning fra kapitalismen. Det er en aktiv afmontering af kapitalismens evne til at gøre os rigere og friere.

Moral gør os fattigere

Uanset om der er tale om skattely eller hvidvask, vil markedet i sin søgen efter at maksimere profitten konstant indrette sig således, at man undgår omkostninger ved skatter eller andre begrænsninger ved regulering.

Det er derfor naturligt, at vi oplever, at virksomhederne udnytter svage indretninger og huller i skattesystemer.

Sager om hvidvask og anden skatteunddragelse vil forekomme. Det betyder ikke, at vi skal acceptere dette, men i højere grad erkende vores lovgivnings svaghed og forbedre den frem for at erklære kapitalismen syg.

Markedets naturlige stræben efter at udfordre staters skattelovgivning har nu skabt en situation, hvor folkedybets utilfredshed og politikernes automatreaktioner kan komme til at destruere det fundament, markedet udspringer af.

Implementering af et moralsk kompas i markedet gennem inkluderingen af altruistiske bundlinjer vil for virksomhederne være en ekstra, frivillig skat. En konsekvens som i klassisk økonomisk forstand vil føre til en stigning i priserne, færre ansatte, faldende lønninger og mindsket investeringsevne i eksempelvis forskning eller teknologi.

Det gør os altså fattigere som samfund.

For selv om altruismens øje for vores medmenneskers vilkår er sympatisk, er opfattelsen ude af trit med markedets indretning. Her har central omfordeling ingen værdiskabelse i sig selv, så markedets velstandsskabelse må gå forud for omfordeling.

Uden velstand at fordele vil den centrale omfordelings eksistensberettigelse ikke være til stede. Der er derfor behov for en tydelig distinktion mellem staten og civilsamfundets behov for et moralsk kompas og markedets amoralske indretning med egeninteresse og profit i centrum.

Selv om mange undrer sig eller misbilliger hvidvask og anden skatteunddragelse, kommer det ikke af onde intentioner. Det er et symptom på svag lovgivning, som et marked, vi ikke kan være foruden, naturligt vil udnytte.

Det er en erkendelse, som det ville klæde Folketingets politikere at erkende frem for at søge til populistiske automatreaktioner, som i værste fald kan gøre os fattigere som samfund.

Simon Gardner Mogensen er erhvervsøkonomi- og filosofistuderende og medlem af politisk udvalg, LA Ungdom

Finanstilsynet er nu klar med en række forslag til ændringer, der fremover skal skabe et stærkere tilsyn. Men kigger man i idékassen hos de politiske partier, er der endnu strammere tiltag på vej
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Ervin Lazar
  • Nina Storm Jensen
Michael Friis, Ervin Lazar og Nina Storm Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pærer skruer IKKE sigselv i, nogle gange skruer de faktisk sigselv ud, formoder at det har noget med centrifugalkraft og jordens rotation - det er vist det samme - at gøre.

Derimod har nogle pærer brug for hjælp til at blive skruet i, og i andre tilfælde er pære og fatning slet ikke er kompatible og så må der tænkes på anderledes, OG der kan også være et tidspunkt, hvor pære slet ikke skal skrues i, men der er brug for at opfinde en ny, både pære og fatning.

Herdis Weins, Britta Hansen, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Liselotte Paulsen, Niels Duus Nielsen, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Peter Knap og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Simon har ihvertfald fået noget ud af kurset på CEPOS Akademi.

Carsten Mortensen, Troels Brøgger, Jan Weber Fritsbøger, Anders Graae, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, peter juhl petersen, Torben Skov, søren ploug, Michael Waterstradt, Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen, Lars Sell-B, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Undskyld mig - Simon Men vi SKAL altså bruge de penge i klimakampen.
Jeg har altså ikke lyst til at stå i vand til halsen og da slet ikke med en type som dig.

Lillian Larsen, Mette Eskelund, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Rolf Andersen, peter juhl petersen, Torben Skov, søren ploug, Michael Waterstradt, Mogens Holme, Helene Kristensen, Poul Erik Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Ditte Bjerregaard, Ervin Lazar, Steffen Gliese, Frede Jørgensen, David Engelby og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Der er rod i begrebsapparatet, min ven. Ingen forventer en akademisk passabel tekst, når der skrives til avisen, men sådan helt at gå i den anden grøft? Eller er det Marens kær, du er faldet i?

Kønt er det ikke, uanset.

Lillian Larsen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Rolf Andersen, peter juhl petersen, Anders Reinholdt, Torben Skov, søren ploug, Anders Olesen, Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det har ikke en skid med coriolis -kraften at gøre Katrine. Højst sandsynligt mikrovibrationer som det sker med alle møtrikker i feks. i en motor.

SUK!
Jeg er bange for at jeg må erklære både din vejleder og din censor for hjernedøde, hvis du på basis af den her præsenterede argumentationsstrategi får lov til at bestå en eksamen i filosofi.

Carsten Mortensen, Herdis Weins, Søren Andersen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Liselotte Paulsen, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Torben Arendal, Rolf Andersen, peter juhl petersen, Torben Skov, søren ploug, Michael Waterstradt, Anders Olesen, Mogens Holme, lars søgaard-jensen, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, markedet skal bare sikre os de ting, vi har brug for.

Søren Rønhede, Lillian Larsen, Carsten Mortensen, Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Ete Forchhammer , Elisabeth Andersen, Jens Falkenberg, Torben Skov, Anders Olesen, Poul Erik Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Morten Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Profit er so last decade. Næ, gør dit bedste for den glæde, der er i det. Det er den form for egeninteresse, lige, frie og rige samfund giver plads til for den enkelte: muligheden for at realisere sine talenter.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Randi Christiansen, Poul Erik Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Morten Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Pst Simon Gardner. "De frie markedskræfter" findes ikke. Begrebet har nogenlunde samme funktion i økonomisk filosofi som "Helligånden" har i kristen

Carsten Mortensen, Torben K L Jensen, Søren Andersen, Britta Hansen, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Lars Bang Falkeborg, Colin Bradley, Caroline Lillelund, Flemming Berger, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Troels Holm, Torben Arendal, Torben Skov, søren ploug, Michael Waterstradt, Mogens Holme, lars søgaard-jensen, Susanne Kaspersen, Poul Erik Pedersen, Werner Gass, Frode Sørensen, Ervin Lazar, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar

Og med den anden hånd vil Simon skære ned på realløn og stække fagforeninger. Tak, vi kender jeres “værdier”.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Torben Arendal, søren ploug, Mogens Holme, lars søgaard-jensen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bortset fra, Peter Knap, at Helligånden er en realitet.

Lillian Larsen, Elisabeth Andersen, Ole Frank, Randi Christiansen, Steen Bahnsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

"Markedets naturlige stræben efter at udfordre staters skattelovgivning har nu skabt en situation, hvor folkedybets utilfredshed og politikernes automatreaktioner kan komme til at destruere det fundament, markedet udspringer af."

Folkedybets utilfredshed udspringer ikke af ingen ting. Folkedybet ved, at det er dem, der har knoklet for de værdier kapitalejerne har privatiseret til egne formål. Utilfredsheden forsvinder ikke ved at tilbede "de frie markedskræfter".

Lillian Larsen, Jan Boisen, Jane Jensen, Søren Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Henrik Leffers, Randi Christiansen, Kim Houmøller, søren ploug, lars søgaard-jensen, Susanne Kaspersen, Poul Erik Pedersen, Lars Løfgren, Trond Meiring, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

Teksten gav først mening for mig, da jeg allernederst kunne se, at skribenten er i et politisk udvalg i Liberal Alliance.
Så giver det hele mening. Een af kuglestøderens disciple.

Men at en "filosofi-studerende" kan påstå at bedrive videnskabelig redegørelse og undersøgelse med en synsvinkel så snæver en koncentreret laserstråle er forbløffende.

"....De frie markedskræfters eneste formål er at skabe velstand...." Det er jo ikke engang besværet værd at kommentere.........
Jeg må knibe mig selv i armen for at holde fast i min tro på at alle uden undtagelse gør det bedste de kan......"Filosofi-studerende".......

Lillian Larsen, Mette Eskelund, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Allan Filtenborg, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Henrik Leffers, Torben Skov, søren ploug, Michael Waterstradt, Anders Olesen, Janus Agerbo, Mogens Holme, Steen Bahnsen, lars søgaard-jensen, Poul Erik Pedersen, Hans Larsen, Werner Gass, Steffen Gliese, Minna Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Andreas Gamél von Benzon

Jeg læser ikke andet end teoretisk og ideologisk fanatisme. Og da det kommer fra en angiveligt spirende politiker, vækker oprigtigt min bekymring. Hvor pokker bliver nuancerne af?

Troels Brøgger, Søren Andersen, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, søren ploug, Anders Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Hvis forfatteren havde ret, skulle de samfund, der har omfordelt rigdommen mest og dermed har størst lighed, have lavere vækst, mere arbejdsløshed og mindre velfærd end de mere ulige - og det er ikke tilfældet. Men det grundlæggende postulat om, at markedet (automatisk) gør "os (alle)" rigere forudsættes blot hele vejen igennem - der argumenteres ikke for det. I øvrigt behøver man blot at læse Stiglitz's indlæg for at blive opmærksom på et af problemerne med Mogensens. Historiske erfaringer som 1930ernes krise og den accelererende ulighed hvor og i de perioder, den ikke er blevet effektivt modvirket, er det vel spildt ulejlighed at gøre sidstnævnte opmærksom på.

Anders Lund, Jane Jensen, Minna Rasmussen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Tue Romanow, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Troels Holm, Rolf Andersen, Anders Reinholdt, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, søren ploug, Janus Agerbo, Steen Bahnsen, Piet Aagaard, Rasmus Knus, René Arestrup, lars søgaard-jensen, Susanne Kaspersen, Poul Erik Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En klassisk hermeneutisk ringslutning.

Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg er med på, at det kan være forfriskende at komme lidt uden for eget ekkokammer og få et andet perspektiv på tingene end vi er vant til... men det her er jo helt sort snak. Forfatteren er ung og lærer måske at argumentere og/eller formulere sig en dag, men SUK at det når frem til Informations spalter. Altså: hvorfor?

Anders Lund, Jan Weber Fritsbøger, Jette Steensen, Steen Bahnsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, jørgen djørup, Elisabeth Andersen, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Birgit Luxhøj, Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, søren ploug, Michael Waterstradt og Anders Olesen anbefalede denne kommentar

Nu må Information altså holde op med at bruge plads på den slags pladder. Der er masser af vigtige ting at omtale og belyse

Kenneth Krabat, Troels Brøgger, Jan Weber Fritsbøger, Jette Steensen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Nis Jørgensen, Erik Nissen, Niels Duus Nielsen, søren ploug og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Skal vi ikke bare se i øjnene at ikke al uddannelse lykkes...for at lykkes kræves der en udtalt vilje og evne til at se og forstå det man studerer, hos den studerende - og, naturligvis, at de datas man studerer, ikke er helt ude i skoven, at ens lærere selv forstår materialet. Dette er ganske udelukket i dette tilfælde - den såkaldt filosofi-"uddannede" har slet ikke evnet at suge til sig af den rette saft - eller også er han misledt af omstændighederne - de lærere han har haft, har ikke evnet at se hvad han har brug for, hvor han evt. har misforstået materialet. Eller begge dele. Og så skal man ihukomme at filosofi ikke beskæftiger sig med praktiske løsninger/handlinger, men udelukkende er hovedbaseret, mentalt anlagt...og dermed altså kun partielt anvendeligt. Herre Gud!

Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Harald Strømberg

Spørgsmålet er vel egentlig hvem "os" er.

Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Troels Holm, Randi Christiansen, Katrine Damm og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Han har vel ret i at vi ikke skal forvente moral fra erhvervslivet og derfor behøver, at flytte kontrollen og overvågningen fra indviet til firmaet.

Jan Weber Fritsbøger, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese, Nis Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Torben K L Jensen, det er godt med dig, hvad filan det nu må, måtte hedde - pærer skruer ikke sigselv i, men jeg var vild med vittighederne i sin tid, og min aldrende svigtende hukommelse gør at jeg kun kan huske to:
1: som spider AFR typer: hvis nu folk bare ville lade den pære være i fred, så skal den pære nok skrue sig i af sigselv.
2: som spider humanist-bibliotekar-lærer-typer som migselv: Hvad tror/synes du selv? Nu skal jeg nok hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan slå det op ;)

Og hvordan skal vi så oversætte denne tekst i lyset af kvindesynet i LAU? Vi skal ikke være moralske, vi skal bare have noget på den dumme. Og drop så beskyldningerne om voldtægt.

Michael Waterstradt

Ser mere kronikken som provokation end som udgangspunkt for en egentlig debat, og tror faktisk at kronikøren har det på samme måde...

Randi Christiansen

"De frie markedskræfters eneste formål er at skabe velstand, hvilket de bedst er i stand til, hvis virksomhederne kun har øje for at skabe profit."

"kun har øje for at skabe profit."? - her er netop problemet. Profit på hvad og hvordan er jo ikke ligegyldigt, men det overses behændigt og dumt.

"Det frie marked har ikke bare i Danmark gjort os til en af de absolut mest velstående nationer. Det har også gjort, at vi i verdenssamfundet aldrig har set bedre dage."

For når vi undersøger næste citat, vil vi se, at dens påstand er så selektiv, at det kan benævnes som videnskabelig uredelighed. Der desværre som nævnt florerer mere eller mindre bevidst.

Vi står midt i en kæmpe miljø-og socioøkonomisk krise med klima-krigs-og flygtningeproblematikkerne som de mest faretruende og overhængende. Kriser, der netop er skabt af det såkaldt frie markeds eentydige ønske om profit. Privatkapitalismen og det såkaldt frie marked har haft mere end rigelig tid til at klare opgaven, men vi står nu i dette systemskabte lort til halsen.

Og undskyld 'det frie marked'? Hvor ignorant har man som filosofistuderende uimodsagt have lov at være? Det, du kalder 'frit', er defineret af privatkapitalismens dynamikker, som har en iboende og selvforstærkende privilegieeffekt for nogen, og hvor den anden side af den mønt er misbrug af miljøet og undertrykkelse af de, der ikke lykkes med at privatkapitalisere. Vel at mærke på et fælleseje omkring hvilket, der ikke er effektiv beskyttelse.

Må jeg give dig et godt råd : det er en ommer. Og hvis jeg var dig, ville jeg ikke søge til cepos og co for filosofisk vejledning. Deres filosofiske fundament er nemlig som ovenfor påvist hullet som en si.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Søren Fosberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Ruth Sørensen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

@Torsten Jacobsen, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Katrine Damm, Mogens Holme, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek, Torben K.L. Nielsen, Kurt Nielsen, Stig Larsen m.fl.

I, der har kritiseret indlægget her, hvordan ser jeres syn på, hvordan samfundet bør bygges med marked og stat, ud?
Mvh.
Morten Damborg

Randi Christiansen

Det næste spørgsmål er naturligvis : hvad skal vi så?

Her vil jeg svare ganske kort. Forstå, at alt er forbundet og interagerer efter endnu ikke fuldt erkendte lovmæssigheder. Man må derfor bevidstgøre sig den tilgrundlæggende tese for sit livssyn.

Bekender man sig til privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet (definér) - vil man tilslutte sig privatkapitalismen og det såkaldt frie marked en mpdel, vi kan se udfoldet i al sin mangelfuldhed. Og når vi nu må konstatere, at der er systemfejl, kan vi naturligvis fortsætte diskussionen om hvor, disse systemfejl befinder sig. Synes du selv, at vi har tid til mere pindehuggeri? Eller kan du egentlig godt se, at systemfejlene er identificeret, og at det derfor er tid til omlægning?

Til f.eks. ideen om samarbejdets funktionalitet, eksemplarisk illustreret i bl.a. den danske andelsmodel og udfra den grundlæggende præmis, at overlevelsesressourcerne tilhører fællesskabet. En såkaldt demokratisk beslutning om at fortsætte privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om disse overlevelsesressourcer bør snarest identificeres som det uhensigtsmæssige overgreb på miljø-og socioøkonomien, det er.

Steen Bahnsen, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og lad mig tilføje, at det permakulturelle koncept illustrerer altings forbundethed og interaktion og dermed anviser, hvorledes det økologiske aftryk bør forvaltes.

Steen Bahnsen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Esben Lykke, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

@Randi Christiansen:
Tak!
Hvad vil du kalde din foreslåede model i et ord? (Ligesom man har historiske eksemplarer med “feudalisme”, “kapitalisme”, “kommunisme”)

Torsten Jacobsen

Morten Damborg,

Massiv omfordeling fra kapitalismens og meritokratiets top til bund. Massiv regulering af virksomheder, således en bæredygtig produktion påtvinges snarere end tilvælges. Sikring af infrastruktur, således den forbliver offentligt ejet. Decentralisering og udvikling af lokale fællesskaber - flyt ansvar og beslutningskompetencer så tæt på borgerne som muligt.

For nu bare at nævne et par hovedområder :)

Alt dette forudsætter en dannet befolkning, samt en helt ny diskussion af hvad værdi er for en størrelse. Nu hvor 'Økonomismen' viser sig stadig mere bankerot, for hver dag der går.

Hvad forestiller du dig selv? Virker status quo for dig?

Troels Brøgger, Jan Weber Fritsbøger, Katrine Damm, Steen Bahnsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Christian Nymark, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Trond Meiring, Randi Christiansen, Karsten Aaen, Ole Frank, Lise Lotte Rahbek, Erik Nissen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

Torsten Jacobsen, tak for et helt utroligt dedikeret og klart svar.

Jeg står lige nu i mit liv et helt forunderligt sted. Jeg har hele min ungdom og mit voksenliv stemt venstreorienteret. Fra og med valget i ‘98, hvor jeg var knap 19, har jeg til folketinget stemt S, SF, RV, RV, RV og Alternativet. Men jeg kan mærke, at jeg er ved at skifte ham - måske. Jeg har været dybt fascineret af Jordan Peterson og Ben Shapiro de sidste to måneder .
Så jeg er i et vadested lige nu. Derfor prøver jeg på, at lade være med at fortælle, hvad det sker inde i mig, for det kan have ændret sig drastisk til imorgen. I stedet stiller jeg åbne, velmente og velovervejede spørgsmål til alle de mennesker, jeg falder over, som virker velovervejede, intenst tænkende og med stor integritet. Jeg spør’ og spør’ så høfligt, jeg kan!
Mvh.
Morten Damborg

Jesper Roulund, Steen Bahnsen, Randi Christiansen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Folkedybet associerer desværre kapitalismen med hensynsløshed, fusk og egoisme."

Man skal ikke altid tro på alt, hvad folkedybet fyrer af, da der findes en sådan ting som propaganda, som påvirker folkedybets associationer. Men lige med hensyn til kapitalismens lyksaligheder har propagandaen i årtier gået på, at kapitalisme er hensynsfuld, ærlig, altruistisk og i det hele taget en god ting. Så når folkedybet stadig er skeptisk, må det jo skyldes, at det har noget at have sin skepsis i. De seneste bankskandaler og det nu mere end ti år gamle kollaps, som vi stadig lider under, har da heller ikke lige fremmet folks forståelse af kapitalismen som en velsmurt og effektiv maskine. De eneste, der er "velsmurte", synes jo at være ejer- aktionær- og managementklassen, som får udbetalt store penge for enten slet ikke at lave noget (ejere og aktionærer) eller får rigtig mange flere penge, end de er værd (managementklassen).

Det er meget sigende, at der intet skrives om global opvarmning - LA er åbenbart blinde for det vigtigste af de politiske problemer, som vælgerne helst ser en løsning på. Typisk for enøjede ideologer.

Til Mogens Holme: Jeg foreslår en totrinsraket: Første trin består i en regulering, der følger de retningslinjer, Torsten Jakobsen opridser i sit indlæg 17:09 - altså en delvis nationalisering af de støttefunktioner, som betjener både befolkning og erhvervsliv, og indførelse af nærdemokratiske institutioner, som sikre, at det ikke kun er pengene, der styrer landet. Andet trin er at nationalisere naturressourcerne, infrastrukturen, bankvæsenet og de vigtigste produktionsmidler og indføre et reelt økonomisk demokrati, hvor alment dannede teknokrater udarbejder økonomiske alternativer , som de så overlader til den alment dannede befolkning at vælge imellem. Dette vil kræve en generel styrkelse af den almene dannelse, herunder især filosofi og humaniora, som bør være obligatoriske fag i basisuddannelsen til enhver produktionsuddannelse.

Andet trin bør først indføres fuldt ud, når vi kar løst det incitamentsproblem, som både er kapitalismens motor og dens akilleshæl. Det eneste, kapitalismen er god til, er at kanalisere den individuelle egoisme over i øget effektivitet, hvilket ganske rigtigt i et historisk perspektiv har gjort os alle rigere. I de seneste år er denne kanalisering imidlertid sandet til, så den opnåede effektivitets- og produktivitetstilvækst ikke længere kommer arbejderne til gode, men alene gør ejer- aktionær- og managementklassen rigere, selv om det ikke er deres produktivitet, der er vokset, men derimod arbejdernes effektivitet; en effektivitetsøgning som er fremkommet ved at alle i dag løber hurtigere, bliver mere stressede og bliver mere nedslidte før tiden, end vi gjorde førhen.

Vi skal med andre ord finde en ny måde at organisere produktionen på, hvis vi vil overleve de udfordringer, de kommende år vil bringe. Egoismen skaber blind vækst, som blot fremskynder det økologiske kollaps,som venter forude. Hvordan skaber vi intelligent, levedygtig vækst? Måske skulle vi se på, hvad amerikanerne har gang i med deres "New Green Deal"? I sin substans handler det om at lade staten investere i grøn teknologi, så vi kan udfase de fossile brændstoffer. Når vi så har ikke alene udviklet, men også udbygget de billige alternativer, som folk har råd til at betale, kan vi indføre de afgifter på fx fossilt brændstof, som har kastet Frankrig ud i en revolutionær situation, fordi afgifterne blev indført for tidligt, før der var et reelt alternativ.

Jan Weber Fritsbøger, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Ib Gram-Jensen, Søren Fosberg, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Torsten Jacobsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Morten Damborg: det er så der hvor kæden nok hoppede af.
Der er ikke noget venstreorienteret i det du har stemt, hvis man - jeg er venlig, ja så kan man diskutere om SF er måske venstreorienterede.
Men de andre har ført økonomisk blå politik, nok egentlig derfra omkring 98 ;)

Jan Weber Fritsbøger, Steen Bahnsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Morten Damborg
Jeg kan ikke svare dig på kvaliificeret vis på skift og uden direkte dialog. Det er for vanskeligt for mig.

Måske man lige skulle tage og opridse lidt af den danske historie for denne filosofistuderende! Ford i 1950'erne var DK et meget meget klassedelt samfund, hvor direktørerne boede i store fine huse, mens arbejderne flest boede i fugtige og dårlige huse! De blev de så syge af, at de ikke kunne passe deres arbejde på fabrikkerne - herefter indså selv industri og handelskapitalisterne, at noget måtte gøres; en alliance mellem dem og socialdemokratiet kom i stand; arbejderne fik gode boliger, de tungeste skuldre bar - og bærer - stadig de tungeste byrder - som det hed - og hedder - når eller S får svunget sig til - engang imellem - at genfinde fortidens paroler mm. om fællesskab og solidaritet mv.

Og det som denne filosofi-studerende åbenbart endnu ikke har lært i sine erhvervsøkonomi-timer er, at handelsborgerskabet mm. er udtryk for det man kalder den enkle vareproduktion, hvor ens overskud investeres tilbage i virksomheden, mens den rendyrkede kapitalisme netop kun har øje for profitten - ikke for investeringens skyld - men for profittens skyld! Derfor kunne japanske virksomheder som f.eks. Toyota, Canon, m.fl. i 1980'erne, 1990'erne, og sikkert også 00'erne tjene mange flere penge på at spekulere på børserne rundt om i verden i stedet for at bruge overskuddet (profitten) til at investere i virksomheder, udvikle nye - og bedre - produkter mm. Og det er sådan set der er galt her, og det der var galt også i 2007-2009, i 2019, at virksomheder i dag kan tjene flere penge på at spekulere (og måske hvidvaske penge også?) end ved at fremstille nye, og bedre, produkter til forbrugerne...

Troels Brøgger, søren ploug, Michael Waterstradt, Viggo Okholm, Steen Bahnsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Morten Damborg,

Jeg har selv et indgående kendskab til Jordan B Petersons forestillingsverden, ligesom jeg bilder mig ind at have et vist begreb om Ben Shapiros mere ideologisk betingede idiosynkrasier. Sandt at sige interesserer sidstnævnte mig ikke, hvilket jeg uden at rødme tilskriver Shapiros mangel på egentlig dybde.

Hvis du er ligesom mig - det vil sige relativt velfungerende på øverste etage - vil den indledende fascination af Jordan B Peterson med tiden vige for en mere nuanceret forståelse af hans 'projekt'.

Selv mennesker med indsigt kan tage fejl, og det på helt afgørende punkter. Det gælder naturligvis for mig selv, men det gælder såmænd også for en Jordan B Peterson.

For mig at se handler det om det evigt problematiske forhold mellem frihed og retfærdighed. Om at finde den rette balance i dette umage forhold. Under hensyntagen til menneskedyrets mere eller mindre iboende - hvor iboende er et af de store spørgsmål - tilbøjeligheder.

Held og lykke med det potentielle hamskifte. Panta rei, som bekendt ;)

Morten Damborg

Hvordan et samfund ville se ud, hvis jeg skulle bestemme? Det er svært at sige, men lad mig gøre et forsøg; det samfund, som jeg voksede op i omkring 1970-1985 var et godt samfund; her var der overskuelige enheder, kommuner, hvor der var forholdsvis god nærhed til borgerne, vi tog os af hinanden, ikke fordi staten, eller kommunen sagde, at vi skulle, men fordi det var sådan vi var blevet opdraget! Og ingen sagde noget, eller næsten ingen sagde noget til den arbejdsløse, eller den person på kontanthjælp, der tilbragte hele sommeren med at rejse rundt og hjælpe til ved festivaler mm. Og hele grøden i kulturlivet, især i Aarhus, i 1980'erne, kom jo fra de folk, der var på kontanthjælp, eller var arbejdsløse, de malede, tegnede, sang, dansede, spillede musik mm. og mv. Jeg vil gerne tilbage dertil - især fordi staten, via S og en hel masse andre politikere, er blevet så bange for de måske 5-6 procent, der snyder og udnytter det her, at de mistænker alle mennesker på f.eks. kontant-hjælp for at snyde! :(

Samtidig oplever folk, at staten, og måske også kommunerne?; ikke går efter folk, der har mange penge, og snyder samfundet, for den skat, de skal betale; det gør staten ikke, bl.a. fordi V og K har smadret skattevæsenet; og da S havde magten sammen med R og SF blev det bestemt da ikke bedre - snarere tværtimod :( -

Når folk oplever, at f.eks. rige mennesker i DK, og i udlandet, har trukket store mia. beløb ud af DK, bliver folk altså sure; så kan man kalde det folkedybet; men folk har altså en ret god indbygget retfærdighedssans, har de! Så derfor, når de også oplever, at f.eks. kommunal-direktører, som har kørt en kommune i sænk økonomisk lige får 6-12 millioner kr. med sig - når han frivilligt! fratræder! -
ja, så bliver folk/edybet altså meget sur...

søren ploug, Jan Weber Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, Søren Fosberg, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

Katrine Damm, okay tak for et klart svar her.
Hvad tænker du jeg bør gøre fremadrettet? Jeg er tyk, lavt uddannet og uden kørekort, så jeg har sjældent råd til at flyve. Bør jeg spise mindre kød?
Niels Duus Nielsen, spændende at du italesætter incitaments-problemet. Det var god læsning.

Lise Lotte Rahbek - tak alligevel
Jeg ville nyde at høre fra flere af jer her, hvordan I ser incitaments-problemet, som Niels Duus beskriver sublimt, løst.

Morten Damborg

Karsten Aaen og Torsten Jacobsen - Tak for jeres dedikerede svar. Jeg håber, de kommer andre end jeg til nytte! Glad for - TJ - at du kendte Jordan Peterson.
Kan samfundet mødes om det her projekt? Kan vi elimenere ekstremisterne?

Jeg ser højreekstremisterne som dem der tror, mennesket kun er homo economicus.
Jeg ser venstreekstremisterne som dem der tror, at al maden og tøjet og medicinen og kilowatttimerne bare er noget, ser dumper ned fra himlen, og det eneste, vi skal gøre er at dele rovet!
Er I enige?
Kan vi mødes, når nu de her to grimlinge står for enden af rebet og trækker hver sin vej?

Jeg har ikke prøvet på at forstå denne afhandling. Men jeg har en mening.

Giv personen, hvad personens er. Lad ham beholde det, han selv skaber.

Giv fælleskabet, hvad fællesskabets er. Lad samfundet beholde, det som skabelsen har givet, jorden og dens resurser. Den, der har tilranet sig dette, skal give det tilbage.

Det er den retfærdige løsning og begrænsning af friheden.

Oluf Husted, Kurt Nielsen, Nis Jørgensen og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Morten Damborg,

Jeg er lidt en særling, så jeg forstår ikke hvad 'Incitaments-problemet' er?

Har du mulighed for at give begrebet en passende defintion?

Morten Damborg

Torsten Jacobsen, i ydmyghed kommer her karikeret eksempel:

I Sovjetunionen skulle man stå fire timer i kø for at købe et brød. Som jeg gennem tiden har forstået det, var det fordi manden ved samlebåndet på brødfabrikken var fuldstændigt ligeglad med, hvor mange brød, han kunne lave om dagen, for selvom han en dag skulle blive forfremmet - ja endog blive direktør - så ville han stadig få det samme i løn.

Sider