Kronik

Drop beskyldningerne om grådighed. Markedet skal ikke være moralsk, det skal gøre os rigere

Kapitalismen er ikke syg, markedet har bare en naturlig stræben efter at udfordre skattereglerne. Det er misforstået at kræve, at virksomhederne tager moralsk ansvar, i stedet må vi erkende, at lovgivningen er for svag
Thomas Borgen forlod posten som administrende direktør som følge af skandalen om hvidvask, der skabte røre i det politiske landskab og betød, at mange erklærede kapitalismen for syg. Men det er, fordi de ikke forstår, hvordan det frie marked fungerer, skriver dagens kronikør.

Thomas Borgen forlod posten som administrende direktør som følge af skandalen om hvidvask, der skabte røre i det politiske landskab og betød, at mange erklærede kapitalismen for syg. Men det er, fordi de ikke forstår, hvordan det frie marked fungerer, skriver dagens kronikør.

Nikolai Linares

26. februar 2019

I 2018 blev ordet ’hvidvask’ kåret som årets ord hos Dansk Sprognævn og i radioprogrammet »Klog på Sprog«. Det forekommer mig ikke mærkværdigt i lyset af årets kontroversielle og anselige skandaler.

Skandalerne udspringer bl.a. af Danske Banks hvidvask af 1.500 mia. kr. og internationale virksomheders skatteunddragelse med hjælp fra CumEx’ og Panama Papers’ skattefiduser. Skandaler, der har skabt naturlig røre i det politiske landskab, hvor et repræsentativt udpluk fra den som udgangspunkt kritiske venstrefløj til markedets forkyndere på højrefløjen har diagnosticeret kapitalismen som syg.

For at redde markedet fra sig selv er den eneste passende reaktion ifølge dem, noget der minder om et akut behov for en stor operation eller aktiv dødshjælp. Socialdemokratiets forslag om offentlige repræsentanter i bankbestyrelser og adfærdskodeks eller Enhedslistens arbitrære revolution gennem oprettelsen af en statsbank er begge et bevis på dette.

Alle forslag er forventelige, for partierne ønsker sig folkets gunst. Det udspringer dog af en fejltolkning af, hvordan det frie marked fungerer.

For markedet er en institution, som i sit stadfæstede eksistensgrundlag er renset for moralske dispositioner.

Selv om en erhvervsøkonomi- og filosofistuderende som jeg selv meget vel ville anse denne frembrusende tendens til at implementere moralske skrupler hos markedet som positiv for mine fremtidige karrieremuligheder, så er tendensen undergravende for samfundets udvikling.

Udviklingen kan komme til at destruere det økonomiske og for den sags skyld filosofiske fundament, kapitalismen er støbt i.

Folkedybet associerer desværre kapitalismen med hensynsløshed, fusk og egoisme.

Af frygt for statsregulering har det derfor fået markedskræfterne til at indføre social- og klimaorienterede bundlinjer. En forventning til markedet, som kommer af en misforstået tilbøjelighed til at anvende det moralske og etiske kompas, som vi forudsætter i den måde, vi omgås hinanden på, og i politiske beslutninger.

Markedet skaber velstand

De frie markedskræfters eneste formål er at skabe velstand, hvilket de bedst er i stand til, hvis virksomhederne kun har øje for at skabe profit.

Det frie marked har ikke bare i Danmark gjort os til en af de absolut mest velstående nationer. Det har også gjort, at vi i verdenssamfundet aldrig har set bedre dage.

Rapporter fra FN, WHO og andre anerkendte organisationer viser, at der i 2018 kun var 8,6 procent, som levede i ekstrem fattigdom, børnedødeligheden var reduceret til 3,9 procent, og analfabetismen blandt unge var faldet til 8,6 procent. Den forventede levealder er nu 72,2 år, og over 80 procent af verdens etårige er vaccineret.

Resultaterne er ikke kommet af politikernes fordeling af velstand. Den er kommet af kapitalismens evne til at skabe velstand gennem produktivitet og teknologisk udvikling, som dermed fordeles enten gennem markedsmekanismer eller staten.

Den individuelle egeninteresse er markedets primære drivkraft, dets dyriske drift. Den står i stærk kontrast til dets positive evne til at løfte kollektivets samlede velstand.

Og velstand er forudsætningen for, at vi overhovedet kan have et sikkerhedsnet for dem, der falder igennem, at vi kan passe de syge, uddanne og oplyse masserne og forske i alt fra sygdomme til klima og miljø.

Afmonterer kapitalismen

På trods af kapitalismens velstandsskabende evne ser politikerne desværre stadig et behov for ikke bare at sætte centrale begrænsninger for markedet gennem statslig regulering og skatter, men også at stille krav om, at virksomheder bør have det omkringliggende samfund for øje, når de træffer beslutninger.

En forventning til markedet, som ikke bare kommer fra forbrugerne, men nu også fra virksomhederne selv, hvor man på ledelsesplan skal have samfundet for øje i alle beslutninger for at undgå statslig indgriben. Om der er tale om kønskvoter, dyrevelfærd, klima og miljø eller det at dy sig fra at udnytte skattefinter.

Nu skal markedet ikke bare tilpasse sig forbrugernes præferencer og statens retningslinjer, men være bannerfører for denne udvikling. Bestyrelser, direktører og andre erhvervsledere skal nu være initiativtagere til at gennemføre altruistiske tiltag, hvor virksomhedens bundlinje skal negligeres.

Denne kulturændring i markedet, hvor man forsøger at inkludere flere bundlinjer end den økonomiske ved tilføjelsen af både sociale og klimaorienterede bundlinjer, er ikke bare en brandslukning fra kapitalismen. Det er en aktiv afmontering af kapitalismens evne til at gøre os rigere og friere.

Moral gør os fattigere

Uanset om der er tale om skattely eller hvidvask, vil markedet i sin søgen efter at maksimere profitten konstant indrette sig således, at man undgår omkostninger ved skatter eller andre begrænsninger ved regulering.

Det er derfor naturligt, at vi oplever, at virksomhederne udnytter svage indretninger og huller i skattesystemer.

Sager om hvidvask og anden skatteunddragelse vil forekomme. Det betyder ikke, at vi skal acceptere dette, men i højere grad erkende vores lovgivnings svaghed og forbedre den frem for at erklære kapitalismen syg.

Markedets naturlige stræben efter at udfordre staters skattelovgivning har nu skabt en situation, hvor folkedybets utilfredshed og politikernes automatreaktioner kan komme til at destruere det fundament, markedet udspringer af.

Implementering af et moralsk kompas i markedet gennem inkluderingen af altruistiske bundlinjer vil for virksomhederne være en ekstra, frivillig skat. En konsekvens som i klassisk økonomisk forstand vil føre til en stigning i priserne, færre ansatte, faldende lønninger og mindsket investeringsevne i eksempelvis forskning eller teknologi.

Det gør os altså fattigere som samfund.

For selv om altruismens øje for vores medmenneskers vilkår er sympatisk, er opfattelsen ude af trit med markedets indretning. Her har central omfordeling ingen værdiskabelse i sig selv, så markedets velstandsskabelse må gå forud for omfordeling.

Uden velstand at fordele vil den centrale omfordelings eksistensberettigelse ikke være til stede. Der er derfor behov for en tydelig distinktion mellem staten og civilsamfundets behov for et moralsk kompas og markedets amoralske indretning med egeninteresse og profit i centrum.

Selv om mange undrer sig eller misbilliger hvidvask og anden skatteunddragelse, kommer det ikke af onde intentioner. Det er et symptom på svag lovgivning, som et marked, vi ikke kan være foruden, naturligt vil udnytte.

Det er en erkendelse, som det ville klæde Folketingets politikere at erkende frem for at søge til populistiske automatreaktioner, som i værste fald kan gøre os fattigere som samfund.

Simon Gardner Mogensen er erhvervsøkonomi- og filosofistuderende og medlem af politisk udvalg, LA Ungdom

Finanstilsynet er nu klar med en række forslag til ændringer, der fremover skal skabe et stærkere tilsyn. Men kigger man i idékassen hos de politiske partier, er der endnu strammere tiltag på vej
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Ervin Lazar
  • Nina Storm Jensen
Michael Friis, Ervin Lazar og Nina Storm Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Damborg

Måske lidt mere klart:

Homo sovjeticus kunne ikke skabes. Mennesket viste sig at være et egennyttigt dyr.
Homo economicus er alle her på Informations forum enige om i sin ekstreme form fører til social skævvridning og smeltet iskappe!
Kan vi dyrke det bedste af dem begge i en ny og stærk syntese?

Torsten Jacobsen

Morten Damborg,

Det er jo en klassisk 'økonomistisk' forståelse: Lønniveauet indsættes som afgørende faktor.

Men er verden i menneskenes øjne ikke mere kompliceret end som så? Advarer Jordan B Peterson os ikke mod forståelsesrammer, hvor kun én faktor gives absolut forrang?

Kan du komme i tanker om andre årsager til samlebåndsarbejderens ligegyldighed?

Alvin Jensen, Steffen Gliese og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hej morten - hvis vi endelig må finde et navn, så ville jeg måske kalde modellen for den permakulturelle andelsmodel.

Det er min klare overbevisning, at det økologiske aftryks gyldne snit findes, og at det beskrives i de permakulturelle principper. På samme måde som at man ikke diskuterer, hvorledes diverse velbeskrevne mekanismer fungerer, er det uintelligent at afvise, at de gensidigt samarbejdende dynamikker, som forefindes i vores biotop, bør respekteres - men som det privatkapitalistiske, 'frie' marked begår grove overgreb på, hvilket naturligvis igangsætter mere eller mindre ukontrollerbare feed back mekanismer (iflg guy mcpherson er vi inden for nær fremtid færdige her på planeten).

Hvis vi skal have et effektivt opgør med privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcerne, er det nødvendigt, at ikke blot et flertal men især centrale aktører blandt kollektivets medlemmer indser, at det på alle måder er at foretrække for alt og alle, såfremt vi samarbejder i overensstemmelse med planetens iboende, permakulturelle principper.

Man kan så spørge, hvor realistisk et scenario det er lokalt og globalt.

Hvis man ikke begynder, kommer man ikke videre. Altså vil det give mening at begynde der, hvor man er, hvilket vi ser mange stærke og levedygtige eksempler på. Hen ad vejen vil metoden bevise sit eget værd og således sprede sig - også internationalt. Sådan er det bare med de gode løsninger. Med hensyn til denne gode løsning er den værste forhindring at de, som profiterer på nuværende system, ikke er særlig tilbøjelige til at give slip på deres i overvejende grad uretmæssige privilegier.

Og vi er, så vidt jeg har forstået ipcc og andre klimaforskere, i tidsnød. Jeg er også ret sikker på, at de mennesker, som nu lider under en katastrofalt inkompetent global forvaltning, synes, at den miljø-og socioøkonomiske omstilling haster. Men da hastværk kan være lastværk, må vi derfor ekscercere kunsten at skynde os langsomt.

Kapitalismen fik dødstødet da clinton ophævede glass segal og dermed gav plads til hjernedød og hensynsløs forvaltning af og privatprofitering på vore overlevelsesressourcer. Man kan sige, at kapitalismen dermed ødelagde sine chancer for trods alt og over tid at bevæge sig i retning af en intelligent ressourceforvaltning. Men egoisme, grådighed og dumhed ødelagde privatkapitalisternes mulighed for at vise sig som miljø-og socioøkonomisk intelligente mennesker.

Morten Damborg

Torsten Jacobsen,
Jeg tænker dybt over det for tiden. Det økonomiske incitatement. Det findes, men hvor på top 10 skal det være? Og kan det løsrives fra andre incitamenter?
Hvis man tager Sovjet, det nuværende Danmark og det nuværende USA, så tror jeg, jeg nærmer mig et foreløbigt svar på vores første udveksling (om jeg er tilfreds med status quo). Jeg tror, det nuværende Danmark er et godt sted, hvis vi går lidt ned i kødspisning, bilkørsel, hjernedød konsum og hjælper de for nuværende fattige 20 procent mere end nu.
Måske har jeg rykket mig imorgen.

Jeg håber, virkeligt du arbejder med undervisning eller formidling af en eller anden slags. Det er en udsøgt fornøjelse at samtale med dig!

Torsten Jacobsen

...Eller sagt mere pointeret - formuleret som et eksamensspørgsmål til f.eks. en studerende udi erhvervsøkonomi og filosofi:

"Beskriv incitaments-strukturen for en gennemsnitlig infanterisoldat i den amerikanske hær under anden verdenskrig."

Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

Randi Christiansen, tak for din store dedikation også.
Det virker som store planer, du har
I relation til dit indlæg, tror jeg, jeg ville få Glass-Stegal-systemet med opdeling af finanssektoren på banen igen og så give kapitalismen en chance mere. Den må kunne passes ind.

Randi Christiansen

Morten - vi har desværre ikke tid til at vente på, at tiøren falder for de mest hårdkogte privatkapialister.

Og mht incitament så er det eneste, der rigtig dur, at man forstår, hvad ret handlen er. Hvilket jeg mener at have beskrevet indgående. Altså : bevidsthedsniveauet i magtens korridorer og i kollektivet må hæves, blive mere intelligent og dermed integrere forståelse og respekt for planetens iboende principper. Hvis altså vi vil undgå fortsat stupiditet.

Randi Christiansen

Og i øvrigt så var min pointe vedrørende privatkapitalisterne, at de, såfremt de er i besiddelse af ægte intelligens, uundgåeligt vil indse det rigtige i den permakulturelle model.

Randi Christiansen

Endvidere morten så har jeg ikke 'store planer' men tilbyder dig blot den analyse, som du beder om.

Morten Damborg

Randi, har jeg forstået dig rigtigt ser du det moralske levned som det virkelige incitament isf. flere skinkeschnitzler, ferier i Spanien, store biler og Facebooklikes.
Der får du samlet et godt hold med både Buddha, Jesus, Kant og Kierkegaard, så der vil jeg godt være med!
God vind og god aften!

Torsten Jacobsen

Morten Damborg,

Måske skal vi tale mindre om værdi i økonomisk forstand, og mere om mening, som i meningsfuld aktivitet? Helt i Jordan B Petersons ånd, såmænd.

Lad os tage et konkret eksempel:

Vores kommende statsminister var som bekendt bannerfører for idéen om at indskrænke mulighederne for at få tilkendt førtidspension. Hendes argumentation var ikke primært af økonomisk tilsnit, men tværtimod moralsk skåret: (parafraseret) "Vi kan ikke være bekendt at svigte mennesker på den måde - vi opgiver dem i stedet for at hjælpe dem til et liv præget af mening".

Intentionen er der i og for sig ikke noget galt med: Det er svært at diskutere værdien af et meningsfuldt liv, og man skal vel også være en kende kynisk for kategorisk at afvise, at meget menneskeligt potentiale er gået til spilde under gravskriften "livslang, fordringsløs forsørgelse".

Et postulat kunne være: "En fordringsløs tilværelse er meningsløs". Og det er den netop fordi, at vi som mennesker har behov for at føle, at der er behov for os. At vi fordres. Behov for at føle, at verden kerer sig om, hvorvidt vi står ud af sengen i dag.

En banal, psykologisk observation, vil jeg hævde.

Hvad Mette Frederiksen dog 'glemte' at forholde sig til, var hvilket apparat som stod klar til at møde disse nu i og til bedste mening tvangsudskrevne mennesker, som hun så indsigtsfuldt fandt 'svigtet' i det tidligere system! Hun havde ikke gjort sig klart, at der er grader af meningsløshed, og at - blandt alle onder - er passiv forsørgelse måske trods alt ikke det værste, som kan overgå et menneske. Værre endnu er måske urealistiske forventninger, konstant og vedvarende usikkerhed, og en fatal mangel på individualiseret og dermed meningsfuld hjælp til selvhjælp.

Kender du mennesker i såkaldte 'ressourceforløb'? Har du førstehåndskendskab til, hvad den slags statssanktioneret og bureaukratistisk tortur kan gøre ved et menneske? De fine tal fra excel-arkene til trods?

Jeg kender sådanne mennesker. Mennesker, der ikke er ofre, ikke er 'sølle', ikke er 'meningsforladte' førend de træder ind i maskinen. Alt det kommer senere. I første omgang har de blot - af vidt forskellige årsager - behov for hjælp og støtte.

En metafor:

Lad os tænke os et menneske ved indgangen til en labyrint. Ved udgangen ligger det velsignede land.

Instruks ét: "Hvis du vil nå frem til udgangen, så lær denne remse udenad: 'VenstreVenstreHøjreLigeudVenstreVenstreHøjreHøjreVenstreLigeudHøjreVenstreVenstreHøjre. Og kig dig ikke tilbage!"

Instruks to: "Hvilken vej har du lyst til at gå? Mange veje fører frem til samme mål, så du må prøve dig frem. Går du vild, skal du blot ringe med denne klokke. Så kommer der med sikkerhed hjælp. Held og lykke!"

Hvilken instruks giver den mest meningsfulde vej gennem labyrinten? Hvilken instruks ligner mest vores samfund i dag?

Steen K Petersen, Christian Nymark, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Nis Jørgensen og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Jeg synes faktisk at der (utilsigtet?) dukker en fornuftig pointe midt i al vrøvlet: "Forvent ikke at erhvervslivet i et kapitalistisk samfund handler i samfundets interesse". Hvis vi vil ændre på at erhvervslivet snyder, bedrager og udnytter, så skal der lovgJeg synes faktisk at der er en fornuftig pointe midt i al vrøvlet: "Forvent ikke at erhvervslivet i et kapitalistisk samfund handler i samfundets interesse". Hvis vi vil ændre på hvordan tingene foregår, skal der skrappere lovgivning til - og (jfr hvidvasksagen, hvor problemet ikke er manglende lovgivning) øget kontrol samt personligt strafansvar.

Alvin Jensen, Søren Fosberg, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Morten, jeg er ikke moralist, faktisk afskyr jeg moralisme, jeg er praktiker. Og da jeg elsker livet, tvinger det mig til at tænke over, hvorfor vort potentielle paradis vanrøgtes, og hvordan vi kan omstille denne destruktive tilgang til livet og nyde det istedet.

Heldigvis er mennesket ikke færdigudviklet, og da vi konstant er medskabere, må vi overveje, hvad det er, vi ønsker at være medskabere af.

Myter. Som antydet i Peter Knaps geniale kommentar har den 'frie markedet' (hvis den overhovedet er noget der faktisk eksisterer) ikke nogle 'kræfter' at disponere over. Mennesker alene har kræfter til at skaffe nødvendighederne for at leve videre og skabe velstand. Maskiner? Også menneskeskabte, dvs menneskers forlænget og potentieret skabelseskræfter. Den 'frie' markedet (som uden tvivl er langt fra frie) faciliterer udnyttelse af nogle menneskers skabelseskræfter af andre mennesker. Det er altså ikke 'markedet' der "i sin søgen efter at maksimere profitten konstant indretter sig således, at den undgår omkostninger ved skatter eller andre begrænsninger ved regulering." Det er mennesker der gør det. Og de mennesker der gør det ved som regel godt når de krydser grænsen mellem bøjning af reglerne og brydning af dem.
Den 'frie markedet ' er ikke en ting eller en kraft man kan slippe tøjlerne og drage øget nytte af; det er ikke andet end en sproglig korthånds betegnelse der refererer til en konvention der omgærder en efterhånden meget omfattende og sociale funderet menneskelig økonomisk aktivitetskompleks med dertilhørende regelsæt der binder hele konstruktionen sammen og forhindrer den i at kollapse.
Det er fint nok at Information udgiver nogle synspunkter kalkuleret til at provokere sine læsere men må vi ikke nok få noget af en væsentlig højere kvalitet en anden gang.

Steen K Petersen, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Ungdommelig tåbelighed vil findes til alle tider, - og det undrer ikke at det kommer fra en LA'er der er vordende politiker, og måske udlært i Saxo-banks tænkning og været på kursus hos CEPOS.

Vist er det rigtigt at den finansielle sektor ikke behøver at være moralsk, sådan som de lærer deres kunder at være - ansvarlige for dem selv., men som forsvar for absolut umoralske handlinger i form af at plyndre stater og statskasser for mia. af EURO, kr. eller andre valutaer, - duer forsvaret ikke!

Når det hævdes at penge til statskassen via skat ikke fremmer samfundets værdier, - er det en billig løgn, for det er netop staten der gør værdiskabelse i den finansielle sektor mulig, og det på indtil adskillige områder.

Det er nu engang staten der sørger for vores infrastruktur, vaje, broer, togdrift, uddannelse, sygehuse, politi osv., osv. som gør det muligt for udviklingen på alle områder i samfundet, og som den finansielle sektor udlåner penge til og tjener renter.

Kapitalen nyder sandelig også godt af disse mange entreprenøropgaver, som gør kapitalen rigere, men sandelig også den finansielle sektor ved samme lejlighed, - som har lånt penge ud til disse entreprenører undervejs, og tjent en klatskilling herved.

At se staten som en fjende man gerne må berøve mia. og atter mia. så den ikke kan gennemføre den politik som et flertal af befolkningen ønsker, for et godt samfund i udvikling på alle områder til fordel for alle borgere, og for alle borgere hele livet, er ikke blot umoralsk men direkte økonomisk krig mod ethvert demokrati, - for spørgsmålet er nemlig hvad kommer der så efter demokratiet, som kapitalen vil sætte i stedet for til gavn for hele befolkningen og udviklingen?

Hvis kapitalen virkelig vil det som artiklen forfatter fremturer med som - "til alles bedste", så må det undre at vi ikke i dag har en fri og betalt infrastruktur af kapitalen, og det gælder selvfølgelig også for de andre områder som jeg ovenfor har nævnt staten udfører - "veje, broer, sygehuse, uddannelse, politi, vand, rensningsanlæg osv., osv.

- Hvor er alle disse goder henne kære forfatter?

- Du har læst for meget Ayn Rand. og det passer slet ikke til et moderne samfund u udvikling, på alle områder, - selv grundforskningen som staten betaler via de opkrævede skatter nyder kapitalen godt af til nye produkter, som kapitalen tjener nye penge på - og det i det selvsamme samfund, som kapitalen vil undergrave politisk, - og nok gerne vil overtage, men alene på kapitalens egne præmisser, - og det betyder almisser til befolkningen.

Hvis ikke der fandtes vuggestuer, børnehaver osv., ville mere end en tredjedel af Danmarks erhvervsaktive være nødt til at gå derhjemme og selv passe deres børn, og vores økonomi falde tilbage til 1930erne.

Den situation har du vist heller ikke gennemtænke særlig grundigt, men der vil da være et gode ved det, det vores mål om nedsættelse af CO2 forbruget vil falde, og vi vil igen se hestekøretøjer udbringe øl, mælk osv.,

- Åh, hvilken herlig fremtidsfilosofi du her er inde på, for rigdommen og udviklingen af samfundet!

Dine storslåede tanker er vist løbet løbsk for dig, men husk, der er kun en hårfin streg mellem et geni og en tosse.

Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Åh ja, og så en lille ekstra kommentar om kapitalen miljøbevidsthed og ansvar med at plante skove, for det er sandt kapitalen er begyndt med dette, - men..., men ikke i uegennyttighedens tjeneste og slet ikke for miljøets skyld.

Nej de gør for egen skyld, - det er stående kapital der på den ene side giverkapitalens et godt image, og på den anden side også giver et godt afkast nær træerne skal fældes til den tids priser, - og så er det en ekstra hage ved disse projekter.

Det nytter ikke noget at plante tusinder eller titusinder kvm. store områder med - kun en type træer, for det giver nemlig slet ingen dyrediversitet på områderne, sådan som forskelligartet beplantning ville gøre, og som det er tilfældet i naturen.

Steen K Petersen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jurjen de Boer

Det er rigtigt, at lovgivningen er for svag, og at det er svært for en virksomhed at betale skat, hvis det er afgørende for at kunne konkurrere. Men en virksomhed kan gøre staten og offentligheden opmærksom på svagheder i lovgivning, støtte forbedringer og komme med forslag til forbedringer. Der findes ingen undskyldninger for dovenskab og at opføre sig umoralsk, fordi at opføre sig moralsk er per definition ofte risikabel.

Randi Christiansen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Det er jo lidt af en trosbekendelse, han kommer med.
Men "markedskræfterne" skaber ikke velfærd. De skaber, i perioder, rigdom. Men indtil det modsatte er bevist, så er rigdom overvejende forbeholdt de rige. Trangen til at dele med alle andre er ikke en urkraft i samfundet. Så der skal regulering til.

Steen K Petersen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Morten Damborg og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

Randi Christensen, nu har jeg set dit klip med Bernie Sanders. Har du et bud på, hvorfor han ikke slog Clinton ifm. demokraternes afgørende indstilling? Og måske også et bud på, hvorfor Clinton sidenhen ikke slog Trump?

Morten Damborg. Meget relevant spørgsmål fra din side, men har desværre ikke tid til et længere svar (som jeg synes det kræver) lige nu. Min kritik gik mere på, at jeg synes Information burde beskæftige sig med andre ting, end så underlødige indlæg som dette, og i stedet f.eks. bruge spalteplads på at beskæftige sig med det, du spørger om. Eller. Min kæphest: Financieringen af Cepos, en grundigere analyse af deres såkaldte forskning og afdækning af hvem, der støtter dem i af få så meget opmærksomhed

Lillian Larsen, Herdis Weins, Jan Weber Fritsbøger, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Markedet er dér, hvor alle kæmper mod alle, om vækst, profit , overlevelse. Dét gør os rigere på ting.

Palle Raabjerg

Fra artiklen: "Rapporter fra FN, WHO og andre anerkendte organisationer viser, at der i 2018 kun var 8,6 procent, som levede i ekstrem fattigdom, børnedødeligheden var reduceret til 3,9 procent, og analfabetismen blandt unge var faldet til 8,6 procent. Den forventede levealder er nu 72,2 år, og over 80 procent af verdens etårige er vaccineret."

Jeg kan se der er nogen der muligvis har læst lidt for meget af Steven Pinker og Bill Gates' optimisme-litteratur.
Idéen om at "ekstrem fattigdom" er reduceret til under 10% er baseret på en meget lavt sat fattigdomsgrænse på $1.90 om dagen. Og det kan vi simpelthen ikke bruge til noget. En mere realistisk grænse for fattigdom ligger omkring $7.40 om dagen. Det er dét man behøver for at være nogenlunde velnæret og kunne opnå en "normal" menneskelig livslængde.
Men ved $7.40, så kommer folk som Pinker og Gates ikke udenom at over halvdelen af Jordens befolkning *stadig* lever i fattigdom.

Jeg synes Simon burde udvide sit perspektiv og læse lidt mere af folk som f.eks. Jason Hickel:
https://www.jasonhickel.org/blog/2019/2/3/pinker-and-global-poverty
"The narrative that you and Gates peddle relies on a poverty line of $1.90 per day. You are aware, I’m sure, that this line is not a neutral phenomenon, handed down by the gods or given in nature. It was invented by people, is used for particular ends, and is hotly contested both inside and outside of academia. Most scholars regard $1.90 as far too low to be meaningful, for reasons I have outlined in my work many times (see here and here). See Reddy and Lahoti’s withering critique of the $1.90 methodology here.

Here are a few points to keep in mind. Using the $1.90 line shows that only 700 million people live in poverty. But note that the UN’s FAO says that 815 million people do not have enough calories to sustain even “minimal” human activity. 1.5 billion are food insecure, and do not have enough calories to sustain “normal” human activity. And 2.1 billion suffer from malnutrition. How can there be fewer poor people than hungry and malnourished people? If $1.90 is inadequate to achieve basic nutrition and sustain normal human activity, then it’s too low – period. It’s time for you and Gates to stop using it. Lifting people above this line doesn’t mean lifting them out of poverty, “extreme” or otherwise.

Remember: $1.90 is the equivalent of what that amount of money could buy in the US in 2011. The economist David Woodward once calculated that to live at this level (in an earlier base year) would be like 35 people trying to survive in Britain “on a single minimum wage, with no benefits of any kind, no gifts, borrowing, scavenging, begging or savings to draw on (since these are all included as ‘income’ in poverty calculations).” That goes beyond any definition of “extreme”. It is patently absurd. It is an insult to humanity.

In fact, even the World Bank has repeatedly stated that the line is too low to be used in any but the poorest countries, and should not be used to inform policy. In response to the Atkinson Report on Global Poverty, they created updated poverty lines for lower middle income ($3.20/day) and upper middle income ($5.50/day) countries. At those lines, some 2.4 billion people are in poverty today – more than three times higher than you would have people believe.

But even these figures are not good enough. The USDA states that about $6.7/day is necessary for achieving basic nutrition. Peter Edwards argues that people need about $7.40 if they are to achieve normal human life expectancy. The New Economics Foundation concludes that around $8 is necessary to reduce infant mortality by a meaningful margin. Lant Pritchett and Charles Kenny have argued that since the poverty line is based on purchasing power in the US, then it should be linked to the US poverty line – so around $15/day."

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er et temmelig ekstremt synspunkt, at man mener, at moral kan fraviges for at tjene penge.

Torsten Jacobsen, Steen K Petersen, Christian Nymark, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen, Jan Weber Fritsbøger, Britta Hansen, Peter Knap, Palle Raabjerg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Morten, bernie sanders blev 'mobbet' ud af det demokratiske partis top. De ville ikke have konkurrence til deres spidskandidat, hillary clinton. Som tabte til trump, fordi han mere overbevisende adresserede de underpriviligerede amerikanere, hvis protester viser fuldstændig samme utilfredshed som hos le pen i la france, df her i landet og andre bevægelser, der dybest set bunder i, at privatkapitalisterne har drevet rovdrift på det, de kalder det frie marked.

I øvrigt synes toppen i det demokratiske parti at være i seng med wall street. Obama tog jo ikke opgøret med dem og begrænsede deres råderum ved f.eks. at genindføre glass segal. 'Man kan bedrage alle noget tid, nogen hele tiden, men ikke alle altid'. Nogenlunde sådan lyder et citat fra en amerikansk præsident, jeg husker ikke hvilken. Det må vi sætte vores lid til. Som det ser ud nu, er fejltagelserne i fuld gang med at afsløre sig selv. Det er den gode nyhed. Den dårlige er, at deres ophav ikke selv kan se det, eller gør det fuldt bevidst, og derfor fortsætter deres miljø-og socioøkonomiske hærg.

Protesten er helt legitim og tilmed berettiget, men løsningerne og fjendebillederne er falske og tjener ikke folket kun magten = følg pengene, som her betjener sig af eet klassisk magtgreb : del og hersk.

Med dereguleringen af finansmarkederne blev bundproppen taget ud, og det blev til fulde illustreret, at det frie marked kun er for de få priviligerede, som ikke synes at forstå, at de saver den gren over, som de selv sidder på. Det er så hjerteskærende dumt, at når jeg søger et rationale, kommer jeg helt ud på overdrevet : extra terrestrial alien take over, zionisterne som synes at være villige til at blæse os alle ad helvede til eller bare - hvad? Ren og skær dumhed?

Ja det var meningen, det skulle gøre ALLE mennesker rigere og sørge for en ordentlig balance i Verdenen, men grådige profitaber snød og bedragede folk, samt perverterede økonomien og samfundet, det gør de forsat.

Christian Nymark, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Morten Damborg. Du har et forbløffende snævert synsfelt, hvis du i fuld alvor tror, at verden af i går og verden af i morgen kan sammenlignes og sættes ind i fælles skemaer. Intet i vores hidtidige viden kan redde os, og spørgsmålet om et fremtidigt samfund er snare et værende eller ikke værende, end et ønskescenarie / skrækscenarie.
Hvis vi fortsat vil eksistere, må vi ophøre med overforbrug af samtlige resurser, stoppe med at aflevere mere affald end naturen kan omsætte. Det er ikke sikkert det bliver sjovt, men tro mig, alternativet er værre.

Steen K Petersen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Jan Weber Fritsbøger, Morten Damborg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sagt meget simpelt ;
Grådigheden er et grundvilkår. Kapitalismen kan realistisk set ikke afskaffes. Total økonomisk lighed er en drøm.
Derfor skal pengefolket tjene på at at renholde istedet for at svine til.
Det gøres gennem skatteprincipper.

Overskriften lægger op til dette :
"Kapitalismen er ikke syg, markedet har bare en naturlig stræben efter at udfordre skattereglerne. Det er misforstået at kræve, at virksomhederne tager moralsk ansvar, i stedet må vi erkende, at lovgivningen er for svag"

Skattelovgivningen er for svag i forhold til den hensigt at støtte klimakampen.

Morten Damborg. Jeg er ikke helt klar over din mission, men du undskylder så meget, at jeg efterhånden ikke er klar over, hvad det egentlig er du undskylder for. Grundlæggende tror jeg ikke din underdanighed er en ærlig holdning.
Jeg vil dog svare dig så ærligt jeg kan.
Jeg kan ikke beskrive det samfund, du påstår jeg tænker på, og kan derfor ikke give dig en vej.
Jeg kan kun gentage, vi må ikke overforbruge resurser.
Vi må ikke producere mere affald, end naturen kan nå at omsætte, og så kan jeg tilføje, at vi ikke må producere uomsætteligt affald.
Så er jeg i øvrigt i al ubeskedenhed som Kennedy, da han ville sende mennesker til månen. Der var kun et at gøre, forske og samarbejde om de temmelig luftige mål, for vejen fandtes ikke.
Nu vil jeg gerne Morten, om du vil fortælle hvad du vil, og hvad der driver dig til denne næsten troll-agtige adfærd?

Steen K Petersen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Morten Damborg, søren ploug, Frede Jørgensen, Jan Weber Fritsbøger og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Leo Nygaard, nu vil jeg så igen igen beskylde dig for at vrøvle, for grådigheden er IKKE et grundvilkår, om kapitalismen kan afskaffes helt eller kun kan stækkes ved jeg ikke, eller jeg ved ikke om kapitalismens ophør, først sker når mennesket et uddødt,
( mon ikke vi skal droppe realismen i en periode imens vi redder klimaet for er det egentlig ikke urealistisk at vi undgår det store klimakollaps ? )
men måske er der noget om at grådigheden og kapitalismen kun kan afskaffes sammen, men kapitalismen vil kunne stækkes så den ikke længere definerer samfundet,
det handler om at skifte de bærende værdisæt ud væk fra materialisme, og i retning af trivsel og meningsfuldhed,
når grådigheden beundres og glorificeres, vil det selvfølgelig øge motivationen til at opføre sig grådigt,
vi bør altså se op til den ydmyge og den nøjsomme og foragte den grådige, hvilket også i mine øjne giver langt mere mening !
dette er simpelthen nødvendigt for at skabe den nødvendige motivation, til at opføre sig bæredygtigt og dermed skabe grundlag for klima og miljø omstillingen,
og jeg ved at når det lykkes vil menneskeheden ende ud meget lykkeligere end i den verden vi kender,
se jer omkring læg mærke til hvor de ægte og hjertelige smil er,
det er ikke i ansigtet af de rige og "succesfulde" de vil typisk vise et syntetisk og påtaget facadesmil helt uden rod i hjertet,
de hjertelige smil florerer iblandt dem som kun har hvad de har brug for,
men man kan godt blive så fattig at smilet stivner, men det sker først når døden truer som følge af fattigdommen.
personligt har jeg lagt grådigheden bag mig og jeg er sikker på at dette er grunden til at jeg stortrives bedre end nogensinde,
jeg føler mig endda privilegeret selvom min indkomst er i den lave ende efter danske forhold, for set med globale briller er jeg jo velstillet.

Steffen Gliese, Randi Christiansen, Morten Damborg og søren ploug anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

Peter Knap, jeg forstår ikke din harme. Se evt. mine tidligere udvekslinger med Torsten Jacobsen og Randi Christiansen.
Jeg konstaterer følgende:
En fyr med stærkt højreorienteret økonomisk udsyn skriver en kronik i Information.
Samtlige kommentarer kritiserer hans synspunkter. Jeg spørger ind til de kommentarer. Jeg er hverken højreorienteret eller venstreorienteret. Jeg spørger blot ind til folks synspunkter, fordi jeg bilder mig ind, det udvider mit felt. Og det var dig, der sagde, at mit felt var snævert.
Jeg giver folk plads til at uddybe og takker som regel for dedikationen. Hvis det er forkert i dine øjne, så forklar mig gerne hvorfor!

Morten Damborg

...og, jeg mener dine ideer om forbrug af naturressourcer og affald er umiddelbart meget plausible.
Måske er folk bare ikke vant til ydmyghed og høflighed på dette forum!?

Morten Damborg

Det med undskyldninger åh ja: det var blot fordi, jeg et par gange stavede Randi Christiansens navn forkert. Tjek det. evt. ud.

Jan - ja, jeg vrøvler i dine øjne, fordi jeg er realistisk.
Grådigheden er så gammel som menneskeheden - for tusind år side medtaget i de 7 dødssynder. Det modsatte er defineret som de 7 dyder. Samlet set et meget godt grundlag at sammenligne med.
Ved at se uhyret i øjnene, får vi en chance.
Derfor mine ord om skatten som redskabet.

Du lægger modsat op til en religiøs bevægelse, der skal ændre menneskene. Ak ja, se i historien hvordan, det et er gået.
Du har frivilligt lagt grådigheden bag dig. Fint, men sådan er verden ikke.
Derfor skal de grådige, som forbruger mest, betale mest til fælleskassen.
Nærmere vil jeg ikke gå ind i den nødvendige skattereform.

For flere år siden kiggede jeg nærmere ind i beskatning ift. dødssynderne - omvendt i lettelse ift. dyderne. Det gav et overraskende resultat. Prøv selv.

Grundlaget for tankegangen er flere hundrede år gammel og gjort nutidig for 140 år siden af Henry Georges, amerikaner. Engang, da Pave Leo d.XIII forsvarede den private ejendomsret til jorden, skrev Georges til ham i protest, på pavens egen præmis, ved at foreholde ham, at alt skabt af Gud, skulle tilhøre fællesskabet. Det kom der en bog ud af blandt mange - "Arbejdets Kaar".

Nu er der sket det fantastiske, at klimasituationen har gjort denne ideologi omsat i økonomien, super aktuel.
Men denne idelogi kræver idealistiske og realistiske politikere.
Da dette kræver en oplyst befolkning, ser det sort ud. Men det lysner.

Man skulle ikke tro det. Men Klaus Riskær er inde herpå, sandsynligvis uden at kende denne udlægning.

Næste gang du siger , at jeg vrøvler, svarer jeg ikke.

Randi Christiansen

Leo, jeg er enig med jan i, at grådighed ikke er et grundvilkår.

For at forstå grådighed, må vi undersøge dens ophav. Så vidt jeg kan se, er grådighed en mangeltilstand. Når man i både eso-og eksoterisk forstand har, hvad man skal bruge, er der ikke grobund for grådighed. Man forstår ganske enkelt, hvor tåbeligt det på alle måder er at være grådig. Man erkender, at grådigheden ikke er nødvendig for at sikre sin overlevelse. Grådighed er en sygdom, der kan kureres.

Men det er klart, at denne helbredelse forudsætter den miljø-og socioøkonomisk permakulturelle omstilling. Indtil da er jeg enig i, at "pengefolket [skal] tjene på at at renholde istedet for at svine til.
Det gøres gennem skatteprincipper"

Steen K Petersen, Steffen Gliese, Jan Weber Fritsbøger og Morten Damborg anbefalede denne kommentar

Har man så meget tid på filosofistudiet, at man kaster sig ud i, at skrive kronikker som rent venstrehåndsarbejde?

Nu kan man godt tviste det aksiom, at markedet skal gøre os rige, for ret beset så har varerne allerede værdi når de møder markedet. Markedet er intet andet en relation hvor varen kan møde dens ikke besidder eller hvem der måtte efterspørge varen.

Og det er vel for så vidt korrekt at kapitalisterne ikke har em moralsk agenda. De må netop følge de lovmæssigheder for skabelse merværdi som konkurrencen også gennem markedet så at sige sætter igennem bag om ryggen på dem., Kapitalen må selv bestandigt overskride sine egne grænser og sit eget værdigrundlag for ikke, at gå fra at være kapital til blot brugsværdi.

Jovist der opstår rigdomme på grundlag af markedet som udbud og efterspørgsel kan skabe ubalancer. Men meget ofte må værdierne jo hentes et andet sted fra.

Men nu kan man undres over denne tyrker tro på, at markederne finder ligevægt og det hele reguleres som en usynlig hånd.

Hvordan forklare verdenskrisen i 1929 hvor det hele kollapsede over på en epoke af liberal politik og frie markeder.? Eller hvad med finanskrisen som vi så ti år tilbage?

Tværtom viser erfaringerne vel, at aktørerne kan skubbe markederne aldeles ud af balance - at ting kan blive handlet helt ulig værdi - eller at lån og kreditgivning kan foregå på et grundlag der er ude i hampen

Og så skrives der noget om stemningen i folkedybet. Hvem er det der skal undgælde når krisen indtræffer? - eller følger der ikke sociale indskrænkninger med krise og recession?

Hvem skulle redde kastanjerne ud af ilden der den finansielle sekter kørte i grus 10 år tilbage?

Og snydes vores velfærdsstater ikke helt reelt ved hvidvask og skatteunddragelse?

Der sådan set nok af relevante spørgsmål, at stille men det er ikke dem kronikøren stiller

I stedet mener han vi skal lukke ned for kritikken af markeder, kapital og finanssektor

Man må jo sige, at det kun kan gå fremad og der er rum for, at blive klogere.

Steffen Gliese 11.12 -
nej, det er desværre et ret så udbredt synspunkt - både hos politikere og i erhverslivet.
Tænk bare på hvordan vi sender Frede og Mary + en erhversdelegation til Saudi Arabien, hvor de smiler pænt til de officielle repræsentanter for et af de mest brutale og kvindeundertrykkende regimer i verden.
Brecht havde desværre ikke uret, da han lod macheath synge "Erst kommt das fressen, dann die Moral"

I forlængelse af min ovenstående kommentar :
i 1970'erne, da man begyndte at tale om, der var problemer med Cheminova - der var bygget i den bedste mening - var TV-avisen oppe i Harboøre og interviewe de lokale. Jeg husker stadigt en kvinde energisk gøre opmærksom på, at fabrikken jo gav arbejdspladser, så kunne man tænke over det med den påståede forurening senere. I dag næsten 50 år senere er de stadigt ikke kommet af med den forurening, fabrikken skabte.
Sådan går det alt for ofte, når man kun tænker vækst, vækst, vækst ....

Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

første skridt til at finde en løsning på et problem er at erkende at problemet eksisterer, og eftersom klimaudfordringen er opstået som en uundgåelig følge af vedvarende økonomisk vækst, bliver vi altså nødt til at erkende at vækst er en rigtig dårlig ide, i hvert fald i en situation med overflod,

det er naivt at tro klimaproblemet kan løses uden en markant reduktion af forbruget i den industrialiserede del af verden, især når andre lande er på vej til at efterligne vore dumheder,
og det er jo ualmindelig svært for os, at argumentere troværdigt for at de ikke må følge vores eksempel, og i endnu højere grad så længe vi ikke erkender at vi har dummet os,
jeg må desværre indrømme at min tro på fremtiden er præget af frygt for, hvor galt det skal gå inden mennesket kommer til fornuft, og jeg har ikke gode løsninger som vi kan bruge her og nu til at mildne den nære fremtid for de næste par generationer,
( bortset fra den helt indlysende ide om at nedlægge alt militær, al produktion, og alt salg af militære våben, og dermed opnå fred i vor tid samtidig med at vi sparer en masse resurser )

men jeg kan opstille visse teser som i den fjerne fremtid kan sikre en bæredygtig og meningsfyldt tilværelse, og det er der ideen om at respektere de nøjsomme og ydmyge mest giver mening, foragten for de grådige kan til den tid være unødvendig, da grådigheden måske uddør af sig selv når den ikke bliver belønnet.
men der er selvfølgelig muligheder lige nu for at skabe grobund for at der opstår en udvikling hvor klimabelastningen reduceres hurtigt, og en skat på forbrug er en mulighed, jeg savner bare
progressionen, den smule progression der ligger i at de grådige forbruger mest er jo ikke nok, jeg så gerne topskatten genindført og gerne i flere trin så der opstår en øvre grænse for indtægt, denne øvre grænse må gerne være høj, meningen er at samfundet skal sige at grænseløs grådighed ikke tillades,
og så mener jeg at arveloven skal ændres, det bør ikke være muligt at arve værdien af andre menneskers arbejde ud over sin nære families, dermed kan man ikke arve en virksomhed da dens værdi er skabt af de ansatte, virksomheden bør ved grundlæggerens død derfor tilfalde de ansatte, nu vil mange sige at det ikke har noget med klima at gøre men det vil jo mindske uligheden i samfundet og dermed gøre antivækst spiseligt, for almindelige mennesker vil dermed kunne bibeholde en god levestandard i hvert fald på sigt og begrænsningen af forbruget vil ske der hvor overfloden i dag er absurd stor.
ps hvis grådighed virkelig var et grundlæggende vilkår, så ville der ikke kunne eksistere kulturer hvor grådighed er næsten ikke eksisterende og hvor de grådige anses for syge/afvigere, men det gør der jo, så grådighed er et kulturfænomen og ikke grundlæggende.

Jan og Randi.
Når jeg taler om at se uhyret i øjnene , mener jeg nutiden i hele den grådige verden - som den er.
Og hele den magtsyge politiske verden, som skal indse muligheden og nødvendigheden under indtryk af klimasituationen.
I vil missionere og moralisere. Det ved, vi hvad er. Det samler begrænsede religiøse kredse, som ikke udvirker verdensrevolutionen.

Randi - Vi står i vores positioner, som da vi for længe siden diskuterede det samme.
Du ville ændre samfundet først i socialistisk retning. Jeg ville tage alle med ind på midten og ordne verden på de nuværende betingelser. Jeg mener det stadig - og at jeg har ret i denne måde at takle situationen.
Vi er alle i samme båd.

Tillad mig at komme med et kynisk indspark.
Kronikøren har jo fuldstændig ret i at man ikke kan forvente moralske overvejelser fra virksomhedernes ledelser, de skal udelukkende foretage kyniske analyser af hvordan de, ved hjælp af alle til rådighed værende midler, kan maksimere profitten. Hvis de ikke gør det vil de blive overhalet af konkurrenter som gør det. Det eneste der begrænser dem i deres valg af midler er risikoen for sanktioner hvis de foretager sig noget ulovligt.
Hvis man mener at virksomhedsledelser optræder amoralsk er det ikke dem man skal rette sin harme imod, men derimod mod dem som fastlægger reguleringen af markederne, altså vores politikere.
På samme måde forholder det sig med privatpersoner, de kan gøre hvad de vil, være klimasyndere, klimafornægtere, grådige eller hvad de nu har lyst til, så længe de holder sig inden for lovgivningens rammer. Der er i øjeblikket en, nærmest religiøs, tendens til at lægge ansvaret for samfundets udvikling på individet, blandt andet ved at udskamme folk som tager på badeferie i Thailand eller spiser meget kød. Det er ikke hverken rimeligt eller konstruktivt, hvis man vil have forandring skal den komme fra vores ledere og ikke fra vores naboer.
Når det kommer til mulighederne for begrænsning af drivhusgasudledningen er vores ledere desværre ikke i stand til at gøre ret meget. Det kræver globale aftaler hvilket er fuldstændig urealistisk - det ses tydeligt i de tilbagevende forestillinger i cirkus COP.
Så vi kan lige så godt indstille os på at drivhusgasudledningen vil fortsætte med at stige indtil vedvarende energi bliver billigere end fossil. Og så iøvrigt respektere hinanden og vores ret til at leve vores liv som vi vil.

Birger Bartholomæussen

Jamen hvad er det da noget forskruet, studentikost vrøvl? Tillykke til Anders Samuelsen. Her er en af dine arvtagere, blomsten af Danmarks Liberale Ungdom. Næste gang de får en stiløvelse for, så husk lige at fortælle, at argumentationen gerne må hænge logisk sammen og også gerne må være baseret på facts.

Birger Bartholomæussen

Og spild da for Guds skyld ikke tid og kræfter på at argumentere mod dette blålys. Han har forskrevet sin sjæl til markedet og fred være med det

Randi Christiansen

Leo@ - "Du ville ændre samfundet først i socialistisk retning"

Beklager, at det ikke er lykkedes mig at være helt klar.

Erkendelse er det første skridt i retning af forbedring. Derfor deltager jeg i den offentlige samtale med henblik på at afklare egne og andres synspunkter.

Det er min oplevelse, at vi ikke skal formgive en forvaltningsmodel, vi skal erkende den iboende. Hvis dna bestemt er socialistisk - forstået som en veludviklet evne til at tænke på andre end sig selv.

Det burde efterhånden være indlysende, at den model, der privatkapitaliserer på og konkurrerer indbyrdes om fællesejet, er undergravende for enhver rationel og velfungerende struktur. Som vi kan se ved blot at kaste et blik på status quo. Et hus i splid med sig selv er et svagt hus.

På foranledning af thomas damborgs spørgsmål, om hvad jeg ville kalde en ny forvaltningsramme, er mit svar 'det permakulturelle andelsselskab' - man som fødselsret er medlem af.

Med en lettere omskrivning af en gammel revyvise :
Det er ikke det, at vi har kapitalisme. Det er måden altså, at vi er det på.
Det siger alt om min holdning til alle de faktorer der indgår i problemkomplekset.

Polemisk :"Det er min oplevelse, at vi ikke skal formgive en forvaltningsmodel, vi skal erkende den iboende. Hvis dna bestemt er socialistisk - forstået som en veludviklet evne til at tænke på andre end sig selv."
Dèr er din moralprædike og moralisering. Der skal helt andre målrettede midler til, som jeg har beskrevet flere gange. En "forvaltningsmodel" fra oven og ned.
Engang sagde jeg til dig, at verden kan begå selvmord gennem demokratiet.
Nu aner jeg en lysning, når selv skolebørn råber op.

Sider