Kronik

Drop beskyldningerne om grådighed. Markedet skal ikke være moralsk, det skal gøre os rigere

Kapitalismen er ikke syg, markedet har bare en naturlig stræben efter at udfordre skattereglerne. Det er misforstået at kræve, at virksomhederne tager moralsk ansvar, i stedet må vi erkende, at lovgivningen er for svag
Thomas Borgen forlod posten som administrende direktør som følge af skandalen om hvidvask, der skabte røre i det politiske landskab og betød, at mange erklærede kapitalismen for syg. Men det er, fordi de ikke forstår, hvordan det frie marked fungerer, skriver dagens kronikør.

Thomas Borgen forlod posten som administrende direktør som følge af skandalen om hvidvask, der skabte røre i det politiske landskab og betød, at mange erklærede kapitalismen for syg. Men det er, fordi de ikke forstår, hvordan det frie marked fungerer, skriver dagens kronikør.

Nikolai Linares

26. februar 2019

I 2018 blev ordet ’hvidvask’ kåret som årets ord hos Dansk Sprognævn og i radioprogrammet »Klog på Sprog«. Det forekommer mig ikke mærkværdigt i lyset af årets kontroversielle og anselige skandaler.

Skandalerne udspringer bl.a. af Danske Banks hvidvask af 1.500 mia. kr. og internationale virksomheders skatteunddragelse med hjælp fra CumEx’ og Panama Papers’ skattefiduser. Skandaler, der har skabt naturlig røre i det politiske landskab, hvor et repræsentativt udpluk fra den som udgangspunkt kritiske venstrefløj til markedets forkyndere på højrefløjen har diagnosticeret kapitalismen som syg.

For at redde markedet fra sig selv er den eneste passende reaktion ifølge dem, noget der minder om et akut behov for en stor operation eller aktiv dødshjælp. Socialdemokratiets forslag om offentlige repræsentanter i bankbestyrelser og adfærdskodeks eller Enhedslistens arbitrære revolution gennem oprettelsen af en statsbank er begge et bevis på dette.

Alle forslag er forventelige, for partierne ønsker sig folkets gunst. Det udspringer dog af en fejltolkning af, hvordan det frie marked fungerer.

For markedet er en institution, som i sit stadfæstede eksistensgrundlag er renset for moralske dispositioner.

Selv om en erhvervsøkonomi- og filosofistuderende som jeg selv meget vel ville anse denne frembrusende tendens til at implementere moralske skrupler hos markedet som positiv for mine fremtidige karrieremuligheder, så er tendensen undergravende for samfundets udvikling.

Udviklingen kan komme til at destruere det økonomiske og for den sags skyld filosofiske fundament, kapitalismen er støbt i.

Folkedybet associerer desværre kapitalismen med hensynsløshed, fusk og egoisme.

Af frygt for statsregulering har det derfor fået markedskræfterne til at indføre social- og klimaorienterede bundlinjer. En forventning til markedet, som kommer af en misforstået tilbøjelighed til at anvende det moralske og etiske kompas, som vi forudsætter i den måde, vi omgås hinanden på, og i politiske beslutninger.

Markedet skaber velstand

De frie markedskræfters eneste formål er at skabe velstand, hvilket de bedst er i stand til, hvis virksomhederne kun har øje for at skabe profit.

Det frie marked har ikke bare i Danmark gjort os til en af de absolut mest velstående nationer. Det har også gjort, at vi i verdenssamfundet aldrig har set bedre dage.

Rapporter fra FN, WHO og andre anerkendte organisationer viser, at der i 2018 kun var 8,6 procent, som levede i ekstrem fattigdom, børnedødeligheden var reduceret til 3,9 procent, og analfabetismen blandt unge var faldet til 8,6 procent. Den forventede levealder er nu 72,2 år, og over 80 procent af verdens etårige er vaccineret.

Resultaterne er ikke kommet af politikernes fordeling af velstand. Den er kommet af kapitalismens evne til at skabe velstand gennem produktivitet og teknologisk udvikling, som dermed fordeles enten gennem markedsmekanismer eller staten.

Den individuelle egeninteresse er markedets primære drivkraft, dets dyriske drift. Den står i stærk kontrast til dets positive evne til at løfte kollektivets samlede velstand.

Og velstand er forudsætningen for, at vi overhovedet kan have et sikkerhedsnet for dem, der falder igennem, at vi kan passe de syge, uddanne og oplyse masserne og forske i alt fra sygdomme til klima og miljø.

Afmonterer kapitalismen

På trods af kapitalismens velstandsskabende evne ser politikerne desværre stadig et behov for ikke bare at sætte centrale begrænsninger for markedet gennem statslig regulering og skatter, men også at stille krav om, at virksomheder bør have det omkringliggende samfund for øje, når de træffer beslutninger.

En forventning til markedet, som ikke bare kommer fra forbrugerne, men nu også fra virksomhederne selv, hvor man på ledelsesplan skal have samfundet for øje i alle beslutninger for at undgå statslig indgriben. Om der er tale om kønskvoter, dyrevelfærd, klima og miljø eller det at dy sig fra at udnytte skattefinter.

Nu skal markedet ikke bare tilpasse sig forbrugernes præferencer og statens retningslinjer, men være bannerfører for denne udvikling. Bestyrelser, direktører og andre erhvervsledere skal nu være initiativtagere til at gennemføre altruistiske tiltag, hvor virksomhedens bundlinje skal negligeres.

Denne kulturændring i markedet, hvor man forsøger at inkludere flere bundlinjer end den økonomiske ved tilføjelsen af både sociale og klimaorienterede bundlinjer, er ikke bare en brandslukning fra kapitalismen. Det er en aktiv afmontering af kapitalismens evne til at gøre os rigere og friere.

Moral gør os fattigere

Uanset om der er tale om skattely eller hvidvask, vil markedet i sin søgen efter at maksimere profitten konstant indrette sig således, at man undgår omkostninger ved skatter eller andre begrænsninger ved regulering.

Det er derfor naturligt, at vi oplever, at virksomhederne udnytter svage indretninger og huller i skattesystemer.

Sager om hvidvask og anden skatteunddragelse vil forekomme. Det betyder ikke, at vi skal acceptere dette, men i højere grad erkende vores lovgivnings svaghed og forbedre den frem for at erklære kapitalismen syg.

Markedets naturlige stræben efter at udfordre staters skattelovgivning har nu skabt en situation, hvor folkedybets utilfredshed og politikernes automatreaktioner kan komme til at destruere det fundament, markedet udspringer af.

Implementering af et moralsk kompas i markedet gennem inkluderingen af altruistiske bundlinjer vil for virksomhederne være en ekstra, frivillig skat. En konsekvens som i klassisk økonomisk forstand vil føre til en stigning i priserne, færre ansatte, faldende lønninger og mindsket investeringsevne i eksempelvis forskning eller teknologi.

Det gør os altså fattigere som samfund.

For selv om altruismens øje for vores medmenneskers vilkår er sympatisk, er opfattelsen ude af trit med markedets indretning. Her har central omfordeling ingen værdiskabelse i sig selv, så markedets velstandsskabelse må gå forud for omfordeling.

Uden velstand at fordele vil den centrale omfordelings eksistensberettigelse ikke være til stede. Der er derfor behov for en tydelig distinktion mellem staten og civilsamfundets behov for et moralsk kompas og markedets amoralske indretning med egeninteresse og profit i centrum.

Selv om mange undrer sig eller misbilliger hvidvask og anden skatteunddragelse, kommer det ikke af onde intentioner. Det er et symptom på svag lovgivning, som et marked, vi ikke kan være foruden, naturligt vil udnytte.

Det er en erkendelse, som det ville klæde Folketingets politikere at erkende frem for at søge til populistiske automatreaktioner, som i værste fald kan gøre os fattigere som samfund.

Simon Gardner Mogensen er erhvervsøkonomi- og filosofistuderende og medlem af politisk udvalg, LA Ungdom

Finanstilsynet er nu klar med en række forslag til ændringer, der fremover skal skabe et stærkere tilsyn. Men kigger man i idékassen hos de politiske partier, er der endnu strammere tiltag på vej
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Ervin Lazar
  • Nina Storm Jensen
Michael Friis, Ervin Lazar og Nina Storm Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Preben Wilhjelm skrev for nogle år siden en lille pamflet der vist hed "Krisen og den udeblevne systemkritik

Og sagen er vel er noget af den kritik man kan rette mod markeder og kapital også er "systemisk"

Inden finanskrisen blev der lavet kreditvurderinger som ikke holdt vand. Ejendomsmarkedet var sådan set generelt set overvurderet og der blev solgt derivater på grundlag af værdier i markedet som ikke holdt vand. Og hvad værre var, så blev der givet store lån og kreditter på grundlag af sådanne estimater, hvilket igen betød en gældskrise. da krisen indtraf F.eks. kan man se i en gammel dokumentar som "Inside Job" om Finanskrisen, at den amerikanske statsgæld steg betragteligt i kølvandet på Lehmann Brothers krak.

Og stadig skal kritikken ikke være systemisk - eller der skulle drages en moralsk lære? Tværtom skriver kronikøren skal kritikken begraves eller opgives - for det jo markederne der betinger vores rigdom

Det er meget debat om det nu også forholder sig så, for der er værdi nedfældet i varerne længe inden varerne møder markedet og kilden til profit er vel stadig arbejdet eller hyr?

Selv spekulanterne ved godt, at f.eks. en aktie - eller en ejendoms værdistigning på flere hundrede procent over få år alene skyldes markedet - og at nogle må betale for andres vinding.. I markedet kan værdierne forsvinde som dug for solen på et splitsekund, så opstår værdierne reelt i markedet - og er og det markedet der skal betinge vores rigdom?

Mon ikke de fleste godt kan se, at det spekulative element i kapitalismen udgør et problem når det tager overhånd? Det var evident da finanskrisen brød ud.

Der blev endda handlet credit default swaps hvor man kunne forsikre sig mod tab på værdipapirer man end en ikke selv ejede - og tjene penge på det?

Er det ikke udtryk for en syg kapitalisme, når penge tjenes uden de har kilde i arbejdet, men alene som transaktionsgevinster - eller som følge af værdistigninger i et overophedet ejendomsmarked - og hvor det bliver komplet uigennemskueligt hvad der har basis i realøkonomien?

Jeg har ikke nødvendigvis svaret, men kan dog formulere ovenstående undring.

Randi - Idag læste jeg et større læserbrev i min avis af Alternativets Stine Helles om emnet.
Hun skrev som overskrift : Der må ikke gå fløjpolitik i grøn dagsorden.
Og videre : ...bekymrende, at store ambitioner for den grønne omstilling ....blevet monopoliseret af venstrefløjen... .....antikveret ....klassekamp og socialistisk revolution. Det har vi ikke tid til at vente på.

Og meget andet. Helt mit budskab !

Randi Christiansen

Leo@ - kan du forklare mig, hvor der er "moralprædiken og moralisering" i nedenstående?

"Det er min oplevelse, at vi ikke skal formgive en forvaltningsmodel, vi skal erkende den iboende. Hvis dna bestemt er socialistisk - forstået som en veludviklet evne til at tænke på andre end sig selv."

Randi - Jeg skrev forkert. Citat fra tidligere : " I vil missionere og moralisere. Det ved, vi hvad er. Det samler begrænsede religiøse kredse, som ikke udvirker verdensrevolutionen".
" Randi - Vi står i vores positioner, som da vi for længe siden diskuterede det samme.
Du ville ændre samfundet først i socialistisk retning. Jeg ville tage alle med ind på midten og ordne verden på de nuværende betingelser. Jeg mener det stadig - og at jeg har ret i denne måde at takle situationen.
Vi er alle i samme båd."

Jeg behøver vel ikke uddybe ?

Randi Christiansen

Som jeg tidligere har forklaret dig leo, så vil jeg ikke 'ændre samfundet først i socialistisk retning" men satser simpelthen på, at tiøren falder som i "Det er min oplevelse, at vi ikke skal formgive en forvaltningsmodel, vi skal erkende den iboende. Hvis dna bestemt er socialistisk - forstået som en veludviklet evne til at tænke på andre end sig selv."

" Hvis dna bestemt er socialistisk " eller "ændre samfundet først i socialistisk retning ".
Hvad er forskellen ?
Jeg siger :"... tage alle med ind på midten og ordne verden på de nuværende betingelser"
Forstået sådan, at skabe modtræk mod klimakatastrofen på international plan "straks" - via økonomien, som jeg taler lidt om i tidligere indlæg,
Hvem, tror du, kommer først.

Randi Christiansen

Forskellen er leo, at når tiøren falder, og man indser den funktionelle lovmæssighed, er det så ligetil som at læse en manual. Man skal ikke først forfatte en manual, som der jo altid er delte meninger om.

Erkendelsen af den iboende manual kan hjælpes på vej ved at stille de rigtige spørgsmål som f.eks. 'hvad er fællesejet' og 'hvem tilhører det'. Så er man inde ved samtalens essens om hvorledes, det er mest hensigtsmæssigt at forvalte dette fælleseje.

Før dette er afklaret, vil vi blive ved med at have problemer med uhensigtsmæssig forvaltning - som f.eks. privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcerne. Eet af nyere tids værste tilbageslag ifht hensigtsmæssig ressourceadministration skete, da clinton ophævede glass segal.

Randi - Vi må så være enige om at regulering/forvaltning fra oven er nødvendig - i EU til en start.
Og at den personlige moral og sociale indstilling slet ikke løser problemet.
Det kræver modige og ansvarlige ledere - og ikke demokratiske beslutninger, desværre. Og slet ikke om en helt ny samfundsorden i alle lande.

Jeg må lige tilføje, at en klimavenlig demokratisk beslutning er mulig, forudsat at emnet er en 1. prioritet i valgkamp og stemmeafgivelse og at der er klimavenlige partier på stemmesedlen.
Sådan temmelig teoretisk.

Sider