Kronik

Drop beskyldningerne om grådighed. Markedet skal ikke være moralsk, det skal gøre os rigere

Kapitalismen er ikke syg, markedet har bare en naturlig stræben efter at udfordre skattereglerne. Det er misforstået at kræve, at virksomhederne tager moralsk ansvar, i stedet må vi erkende, at lovgivningen er for svag
Thomas Borgen forlod posten som administrende direktør som følge af skandalen om hvidvask, der skabte røre i det politiske landskab og betød, at mange erklærede kapitalismen for syg. Men det er, fordi de ikke forstår, hvordan det frie marked fungerer, skriver dagens kronikør.

Thomas Borgen forlod posten som administrende direktør som følge af skandalen om hvidvask, der skabte røre i det politiske landskab og betød, at mange erklærede kapitalismen for syg. Men det er, fordi de ikke forstår, hvordan det frie marked fungerer, skriver dagens kronikør.

Nikolai Linares

26. februar 2019

I 2018 blev ordet ’hvidvask’ kåret som årets ord hos Dansk Sprognævn og i radioprogrammet »Klog på Sprog«. Det forekommer mig ikke mærkværdigt i lyset af årets kontroversielle og anselige skandaler.

Skandalerne udspringer bl.a. af Danske Banks hvidvask af 1.500 mia. kr. og internationale virksomheders skatteunddragelse med hjælp fra CumEx’ og Panama Papers’ skattefiduser. Skandaler, der har skabt naturlig røre i det politiske landskab, hvor et repræsentativt udpluk fra den som udgangspunkt kritiske venstrefløj til markedets forkyndere på højrefløjen har diagnosticeret kapitalismen som syg.

For at redde markedet fra sig selv er den eneste passende reaktion ifølge dem, noget der minder om et akut behov for en stor operation eller aktiv dødshjælp. Socialdemokratiets forslag om offentlige repræsentanter i bankbestyrelser og adfærdskodeks eller Enhedslistens arbitrære revolution gennem oprettelsen af en statsbank er begge et bevis på dette.

Alle forslag er forventelige, for partierne ønsker sig folkets gunst. Det udspringer dog af en fejltolkning af, hvordan det frie marked fungerer.

For markedet er en institution, som i sit stadfæstede eksistensgrundlag er renset for moralske dispositioner.

Selv om en erhvervsøkonomi- og filosofistuderende som jeg selv meget vel ville anse denne frembrusende tendens til at implementere moralske skrupler hos markedet som positiv for mine fremtidige karrieremuligheder, så er tendensen undergravende for samfundets udvikling.

Udviklingen kan komme til at destruere det økonomiske og for den sags skyld filosofiske fundament, kapitalismen er støbt i.

Folkedybet associerer desværre kapitalismen med hensynsløshed, fusk og egoisme.

Af frygt for statsregulering har det derfor fået markedskræfterne til at indføre social- og klimaorienterede bundlinjer. En forventning til markedet, som kommer af en misforstået tilbøjelighed til at anvende det moralske og etiske kompas, som vi forudsætter i den måde, vi omgås hinanden på, og i politiske beslutninger.

Markedet skaber velstand

De frie markedskræfters eneste formål er at skabe velstand, hvilket de bedst er i stand til, hvis virksomhederne kun har øje for at skabe profit.

Det frie marked har ikke bare i Danmark gjort os til en af de absolut mest velstående nationer. Det har også gjort, at vi i verdenssamfundet aldrig har set bedre dage.

Rapporter fra FN, WHO og andre anerkendte organisationer viser, at der i 2018 kun var 8,6 procent, som levede i ekstrem fattigdom, børnedødeligheden var reduceret til 3,9 procent, og analfabetismen blandt unge var faldet til 8,6 procent. Den forventede levealder er nu 72,2 år, og over 80 procent af verdens etårige er vaccineret.

Resultaterne er ikke kommet af politikernes fordeling af velstand. Den er kommet af kapitalismens evne til at skabe velstand gennem produktivitet og teknologisk udvikling, som dermed fordeles enten gennem markedsmekanismer eller staten.

Den individuelle egeninteresse er markedets primære drivkraft, dets dyriske drift. Den står i stærk kontrast til dets positive evne til at løfte kollektivets samlede velstand.

Og velstand er forudsætningen for, at vi overhovedet kan have et sikkerhedsnet for dem, der falder igennem, at vi kan passe de syge, uddanne og oplyse masserne og forske i alt fra sygdomme til klima og miljø.

Afmonterer kapitalismen

På trods af kapitalismens velstandsskabende evne ser politikerne desværre stadig et behov for ikke bare at sætte centrale begrænsninger for markedet gennem statslig regulering og skatter, men også at stille krav om, at virksomheder bør have det omkringliggende samfund for øje, når de træffer beslutninger.

En forventning til markedet, som ikke bare kommer fra forbrugerne, men nu også fra virksomhederne selv, hvor man på ledelsesplan skal have samfundet for øje i alle beslutninger for at undgå statslig indgriben. Om der er tale om kønskvoter, dyrevelfærd, klima og miljø eller det at dy sig fra at udnytte skattefinter.

Nu skal markedet ikke bare tilpasse sig forbrugernes præferencer og statens retningslinjer, men være bannerfører for denne udvikling. Bestyrelser, direktører og andre erhvervsledere skal nu være initiativtagere til at gennemføre altruistiske tiltag, hvor virksomhedens bundlinje skal negligeres.

Denne kulturændring i markedet, hvor man forsøger at inkludere flere bundlinjer end den økonomiske ved tilføjelsen af både sociale og klimaorienterede bundlinjer, er ikke bare en brandslukning fra kapitalismen. Det er en aktiv afmontering af kapitalismens evne til at gøre os rigere og friere.

Moral gør os fattigere

Uanset om der er tale om skattely eller hvidvask, vil markedet i sin søgen efter at maksimere profitten konstant indrette sig således, at man undgår omkostninger ved skatter eller andre begrænsninger ved regulering.

Det er derfor naturligt, at vi oplever, at virksomhederne udnytter svage indretninger og huller i skattesystemer.

Sager om hvidvask og anden skatteunddragelse vil forekomme. Det betyder ikke, at vi skal acceptere dette, men i højere grad erkende vores lovgivnings svaghed og forbedre den frem for at erklære kapitalismen syg.

Markedets naturlige stræben efter at udfordre staters skattelovgivning har nu skabt en situation, hvor folkedybets utilfredshed og politikernes automatreaktioner kan komme til at destruere det fundament, markedet udspringer af.

Implementering af et moralsk kompas i markedet gennem inkluderingen af altruistiske bundlinjer vil for virksomhederne være en ekstra, frivillig skat. En konsekvens som i klassisk økonomisk forstand vil føre til en stigning i priserne, færre ansatte, faldende lønninger og mindsket investeringsevne i eksempelvis forskning eller teknologi.

Det gør os altså fattigere som samfund.

For selv om altruismens øje for vores medmenneskers vilkår er sympatisk, er opfattelsen ude af trit med markedets indretning. Her har central omfordeling ingen værdiskabelse i sig selv, så markedets velstandsskabelse må gå forud for omfordeling.

Uden velstand at fordele vil den centrale omfordelings eksistensberettigelse ikke være til stede. Der er derfor behov for en tydelig distinktion mellem staten og civilsamfundets behov for et moralsk kompas og markedets amoralske indretning med egeninteresse og profit i centrum.

Selv om mange undrer sig eller misbilliger hvidvask og anden skatteunddragelse, kommer det ikke af onde intentioner. Det er et symptom på svag lovgivning, som et marked, vi ikke kan være foruden, naturligt vil udnytte.

Det er en erkendelse, som det ville klæde Folketingets politikere at erkende frem for at søge til populistiske automatreaktioner, som i værste fald kan gøre os fattigere som samfund.

Simon Gardner Mogensen er erhvervsøkonomi- og filosofistuderende og medlem af politisk udvalg, LA Ungdom

Finanstilsynet er nu klar med en række forslag til ændringer, der fremover skal skabe et stærkere tilsyn. Men kigger man i idékassen hos de politiske partier, er der endnu strammere tiltag på vej
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Ervin Lazar
  • Nina Storm Jensen
Michael Friis, Ervin Lazar og Nina Storm Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sider