Kommentar

Drop intelligenstest – dét ville være intelligent

Unge mænd scorer lavere i Forsvarets intelligenstest end tidligere, og det får flere medier til at konkludere, at danske unge er blevet mindre intelligente. Men det er testen, der er uintelligent, ikke de unge. De kan bare noget andet, end testen måler
21. februar 2019

Bogstavsmatricer, talrækker, sproglige analogier og en figurprøve. Det er, hvad værnepligtige testes i til Forsvarets intelligensprøve, skrev Berlingske lørdag i en artikel med det hovedbudskab, at intelligensen hos unge mænd er dalende. TV 2 fulgte straks trop med en artikel samme dag med den foruroligende overskrift »Danske unge bliver mindre intelligente« efterfulgt af et mystisk »og ingen ved hvorfor«.

Sagen er den, at værnepligtige, der er blevet testet i samme prøve siden 1957, har scoret lavere og lavere de seneste 20 år efter ellers at have scoret højere og højere frem til 1998.

Lektor emeritus i psykologi Thomas Teasdale mener, at en overvejende del af prøven stadig fungerer i dag. Han konkluderer, at stigningen frem mod 1998 giver god mening, da uddannelsesniveauet i den periode steg:

»Der kom for eksempel bedre muligheder for særundervisning, de unge gik flere år i skole, og børnehaverne blev mere pædagogisk strukturerede.«

En britisk intelligensforsker, Michael Woodley, har et andet bud på grunden til det, der kaldes faldende intelligens: Mindre intelligente borgere får flere børn end tidligere. Efter min mening en temmelig usympatisk teori, »som flere forskere støtter op om«, som TV 2 skriver.

Samfundsøkonom Ole Røgeberg mener derimod, vi skal lede efter årsagen i det moderne samfund. I dag er unge bedre til andre ting – og hvis det er sådanne miljøfaktorer, der ligger til grund for udviklingen, er han ikke bekymret.

Ingen grund til bekymring

Som Ole Røgeberg ser jeg ingen grund til bekymring. Og festen er ikke slut, som TV 2 i deres artikel nonchalant konkluderer – den er først ved at starte.

I dag er vi i uddannelsessystemet heldigvis mere optaget af, at børn og unge udvikler andre former for kompetencer, og selv om test og prøver for mig at se stadig lader til at fylde for meget af skoletiden, bliver tiden trods alt i mindre grad brugt på at terpe talrækker og bogstavsmatricer end tidligere.

Det er ikke uintelligent. Det er et sundhedstegn.

At se så snæversynet på intelligens, som en sådan test gør, er derimod uintelligent.

Den danske datalogiprofessor, Peter Naur, der som del af sit datalogiske arbejde også undersøgte vrøvlede betegnelser om ’computeres intelligens’ vs. menneskers, bemærkede i 1999, at ’intelligens’ er et fremtrædende eksempel på, hvordan et uheldigt valg af beskrivende elementer kan bringe et beskrivelsesområde på afveje.

Intelligens er et ubrugeligt ord til beskrivelse af menneskers egenskaber, påpegede han – for man kan ikke tale om intelligens som en enkelt egenskab ved hver person, som kan være til stede i større eller mindre mål.

Talemåden støder nemlig på »den empiriske kendsgerning, at et nøjere studium af praktisk talt enhver fremragende personlighed viser, at den samme person, der i visse sammenhænge har handlet i høj grad intelligent, i andre sammenhænge har opført sig tåbeligt«.

I dag har vi i skolen i højere grad fokus på det intelligente i udvikling af mange forskelligartede kompetencer såsom samarbejde, problemløsning, innovation og kommunikation. På udvikling af bløde, dynamiske kompetencer. Hård, statisk, struktureret, forhåndsdefineret viden er ikke tilstræbelsesværdigt.

Brugbar viden

Børn og unge skal i stedet lære at navigere i verden, så de kan finde deres egen vej, som OECD’s Director for Education and Skills Andreas Scleicher udtrykker det. Han påpeger samtidig, at de færdigheder, der er nemmest at teste, også er dem, der er nemmest at digitalisere – endnu et argument for, at det ikke er den slags viden, vi mennesker får brug for i fremtiden.

I 2005 påpegede blandt andre hjerneforsker Kjeld Fredens over for DR, at Forsvarets intelligenstest burde droppes, da den kun måler en lille del af menneskets evner.

Tilbage i 2011 lavede Videnskab.dk en artikel med et lignende budskab som det lørdag om, at værnepligtiges intelligenskvotient er faldet. I artiklen drager man dog også den slutning, at abstrakt tænkning er nedprioriteret i testen – og at abstrakt tænkning i problemløsning samtidig er højere prioriteret i uddannelsessystemet i dag.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Forsvarets test måler det, man har brug for i Forsvaret, selv om jeg har min tvivl. Men når medier tyr til at drage den konklusion, at danske unge således er blevet mindre intelligente og sender det ud på direkte tv som en sandhed – så knækker intelligenskurven for alvor.

Det ville være mere intelligent at droppe intelligenstest – eller i det mindste lave den slags test om, så de afspejler kompetencer, de unge rent faktisk har arbejdet på at udvikle i deres liv, og som de får brug for som borgere i det samfund, de lever i.

Elisa Nadire Caeli, ph.d.-stipendiat, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Ib Gram-Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Henning Kjær
  • Torben K L Jensen
Flemming Berger, Ib Gram-Jensen, Palle Yndal-Olsen, Henning Kjær og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Wow! Nu ved jeg, hvorfor jeg er så uintelligent. Også selvom jeg tog prøven igen som led i et KU-forskningsprojekt for et par år siden - med samme (OK) resultat som for godt 40 år siden. Hvordan er vi dog kommet hertil med den banale ballast?

Wow! Nu ved jeg, hvorfor jeg er så uintelligent. Også selvom jeg tog prøven igen som led i et KU-forskningsprojekt for et par år siden - med samme (OK) resultat som for godt 40 år siden. Hvordan er vi dog kommet hertil med den banale ballast?

Torben K L Jensen

Jeg er skide meget klogere en den test fordi jeg véd den er elitens magtinstrument som religion er for præster. -- "mene-mene - tekel ufarsin" Den blev vejet og fundet for let.

Christian De Thurah

Jeg skal ikke kloge mig på Michael Woodleys eller andres teorier om intelligens, men om de er sympatiske eller ej, er vel næppe relevant?

jens christian jacobsen

"I dag er vi i uddannelsessystemet heldigvis mere optaget af, at børn og unge udvikler andre former for kompetencer, og selv om test og prøver for mig at se stadig lader til at fylde for meget af skoletiden, bliver tiden trods alt i mindre grad brugt på at terpe talrækker og bogstavsmatricer end tidligere." Caeli bør dog være opmærksom på at psykologen Børge Prien, der står bag Forsvarets intelligenstests, allerede i 1947 konstarede, at uddannelse kun spiller en konsoliderende rolle for intelligensen. Både drenge og pigers intelligens er stigende med fædrenes uddannelsesniveau, hvilket formentlig betyder at barnets genetiske intelligens (og fædrenes og mødrenes interesser) er afgørende for uddannelsesvalg og ikke omvendt.

Ib Gram-Jensen

Jens Christian Jacobsen,
Hvis man definerer intelligens som nogenlunde det, man lærer i uddannelsessystemet, og/eller bruger færdigheder, man lærer i uddannelsessystemet (såsom evnen til at manipulere med tal, ord og figurer), som indikatorer på intelligens, så skal intelligensen jo pr. definition stige med uddannelsesniveauet, der også, som du antyder, vil smitte af på næste generation gennem forældrene. Hvad der er genetisk og hvad der er tillært lader sig næppe empirisk skelne fra hinanden. Det er i den forbindelse tankevækkende, at ikke blot er børns "intelligens" stigende med fædrenes uddannelsesniveau, det generelle "intelligens"niveau har også været stigende med det generelle uddannelsesniveau frem mod årtusindskiftet.

Et helt grundlæggende problem er stadig det, der fremgår af artiklen: at det er uafklaret, hvad "intelligens" er, og hvilke færdigheder/kvaliteter, om nogen, der kan fungere som retvisende indikatorer på, i hvor høj grad den er til stede hos forskellige individer - hvis det, som Peter Naur ifølge artiklen har betvivlet, overhovedet giver mening at forsøge at måle dét, eller overhovedet bruge begrebet intelligens. Vil det ikke som foreslået være bedre at måle forskellige (relevante) færdigheder (evner, kompetencer) uden at postulere, at resultaterne viser, hvem der er mere eller mindre "intelligente"?

Christian De Thurah

Jeg ved ikke, om intelligens (så dårligt den end er defineret) er en fast størrelse, eller det er en dynamisk, der kan påvirkes af f.eks. uddannelse, men jeg hælder dog mest til det sidste. Hvad jeg derimod er ret overbevist om, er, at uddannelse øger mulighederne for st score højt i intelligenstests, selv om de, der laver disse tests påstår det modsatte.

Vi mennesker er afhængige af computere og regnemaskiner. Matematik indeholder både logik og abstraktion. Når vi bruger regnemaskine, lærer vi ikke at bruge hovedet. Stavekontrol på computere fratager os ligeledes ansvaret for stavning.

Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen er for ringe. Det første kan artiklens forfatter evt. være med til at gøre noget ved. Pædagoguddannelsen er for ringe og for lidt krævende uddannelse. Adgangskravene burde hæves. Det samme gælder læreruddannelsen.

Disse to grupper er i høj grad med til at influere vores børn. De er sammen med vores børn hele dagen. Det frigør selvfølgelig ikke os forældre fra at varetage vores børns intellektuelle læring og oplysning. Mange forældre taler heller ikke nok med deres børn og børn læser mindre og mindre.

Jeg har haft fornøjelsen af at læse to bacheloropgaver, skrevet af nu færdige pædagoger. Den ene fik 12, den anden 10. Det undrer mig, at opgaver med så ringe sproglig formåen, kunne opnå så høje karakterer. Denne karaktergivning er med til at understøtte amatørisme.

De to opgavers sproglige niveau var ringere end en middelmådig gymnasieelevs opgaveløsning. Lixniveauet på opgaven til 10 lå på ca.1.

Pædagoger passer vores børn. Det er vigtigt, at de ikke er alt for ubegavede. De samme gælder lærere. Det er også vigtigt, at soldater ikke er alt for ubegavede.

Artiklens forfatter taler for, at vi ikke skal bruge IQ tests eller, at de skal ændres. Det kan man selvfølgelig diskutere.

Men det fortæller os trods alt, at vores evner til at tænke abstrakt og kreativt er på retræte. Det burde vi tage alvorligt. IQ i hele den vestlige verden er nedadgående.

Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Ib Gram-Jensen: Ca 80 % af evnen til at knytte forbindelser i hjernebarken er bestemt af dine gener.En undersøgelse fra 2014 kortlagde 1,7 millioner genetiske fixpunkter i kromosomerne hos 2875 børn og sammenlignede dem med resultaterne fra IQ-tests, som børnene havde taget, mens de var syv og 12 år gamle. Analyserne viste en klar sammenhæng mellem intelligens og genetiske fikspunkter. Betydningen af generne steg i øvrig med alderen.
Din forkærlighed for kompetencer løber ind i de samme problemer som du påpeger med fænomenet intelligens. Hvad er kompetencer og hvordan og hvornår måler man dem?

I 1947 havde mange kvinder/mødre ikke en videregående uddannelse. Det er på dette tidspunkt, at flere mænd fik en lang videregående uddannelse.

Børn i Danmark og i Norden blev, for det meste, passet hjemme af deres mødre, indtil i 60erne. Børn var i højere grad selv ude at lege og ikke sammen med en pædagog. De agerede som selvstændige individer, uden indblanding fra voksne. De lærte at løse konflikter, uden indblanding fra voksne. Der var ingen regnemaskiner eller computere, som hjalp med hjemmearbejdet. Det var i øvrigt min mor, der hjalp mig med lektier, hun var den bedst uddannede.

IQesten er oprindelig en måling af en gennemsnitlig amerikansk hvid mands intelligens. Det er måske derfor andre etniske grupper har skoret lavere. Testen er lavet om siden.

Flere undersøgelser mener at have funder ud af, at moderens intelligens er vigtig for drenges intelligens.

Steffen Gliese

Men, Runa Lystlund, forklaringen skal netop findes i den deroute, undervisning og forskning i europæisek og omliggende lande har gennemgået: friheden er opgivet til fordel for en ny tids kasernetænkning, 'fordi man ikke kan have akademisk frihed på masseuniversiteter'. Selvfølgelig kan man det, men det er jo den mest udprægede risiko fra magthaverne, derfor fik vi strømliningen igennem Bolognaprocessen. Denne artikel hoverer og afslører derved, hvor skrækkeligt det står til.
https://www.researchgate.net/publication/278687965_The_Decline_of_an_Aca...'Humboldt's_Last_Warriors'

Ib Gram-Jensen

jens christian jacobsen,
Jeg skal ikke gøre mig klog på den undersøgelse, du henviser til, og værdien af den, men blot bemærke, at nogle specifikke kompetencer eller evner/færdigheder godt kan måles mere eller mindre præcist, som man for eksempel gør det ved forskellige prøver og tests (hvor mange opgaver kan man løse rigtigt inden for et givet tidsrum osv.). Problemet er for det første, at det ikke gælder alle (det kan bestemt diskuteres i det uendelige, hvad der fald ind under begrebet kompetence/evne/færdighed), for det andet, hvordan sådanne målinger oversættes til mål for det lige så svævende begreb intelligens - for eksempel, hvilke kompetencer, der indgår i intelligensen og hvorfor, og hvordan de vægtes i forhold til hinanden. Mere eller mindre måler man noget, man ikke præcist ved (eller er enige om), hvad er, ved hjælp af indikatorer, hvis relevans og vægt er diskutable. Derfor forekommer det at give god mening, hvis man, som det foreslås i artiklen, spørger hvad forskellige mennesker kan, frem for hvor intelligente de er.