Klumme

Der var engang en dyb tallerken

Idé til en opfindelse for en ung ambitiøs politiker
15. februar 2019

I Henrik Ibsens Vildanden falder den berømte replik: »Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, tager De også lykken fra det.«

Den klartseende kyniker doktor Relling konstaterer disse visdomsord som kommentar til den utålelige idealist Gregers Werles evindelige fordring om sandheden og kun sandheden. Hjalmar Ekdal, gennemsnitsmennesket og replikkens objekt, lever netop i livsløgnen. Det daglige arbejde som fotograf er i egen opfattelse under hans værdighed, han er jo opfinder. Teenagedatteren Hedvig, der trues af blindhed, påtager sig opofrende det nærsynede slid med retoucheringerne og svækker synet yderligere, mens Ekdal ligger på sofaen – og opfinder. Der er bare det ved det, som han til stadighed beklager: alting er allerede opfundet – selv den dybe tallerken.

Hvad er der mere at opfinde!

Er man ikke opfinder, kan man ikke opfinde, for hvis man kunne, var man opfinder og vidste, hvad man skulle opfinde, hvilket man så hverken er eller kan, hvis man ikke er det. Den selvudråbte kunstner besværger, hvad hun vil være, men aldrig bliver.

Med opfindelser skal der mere til end ideen. Opfindelsen skal kunne sættes i forstandigt omløb. Den, der opfandt hjulet, var begavet, den, der opfandt de tre næste, var genial.

Nogle opfindelser er opfundet flere gange. Romerne opfandt centralvarmen, som gik i glemmebogen og blev genopfundet som princip, men i moderne udgave 2000 år senere. Ligeledes fiskesaucen, der genopstod som ketchup, ovnbagt fladbrød som pizza. Det ene med det andet.

I Danmark opfandt Christian 4. postvæsenet. Det vil sige: Kongen lånte ideen udefra. Ikke desto mindre var initiativet i 1624 starten på et senere offentligt væsen, der stod for pålidelig postbesørgelse – med tiden raffineret med frimærker, indskærpet brevhemmelighed osv.

Senere, og det er ikke så længe siden, blev postvæsenet opgivet og eksisterer i vore dage kun som rudiment af den oprindeligt genialitet – på fire hjul.

På egen hånd i regn og blæst

Skribenten bor i en nordsjællandsk landkommune, hvor pakkepostleveringen nu betjenes af flere tjenester, som kun få civile har overblik over. Det er heller ikke af større betydning, eftersom kunden ikke har noget at skulle have sagt over for disse private posttjenester og ikke ved, hvor i givet fald man skal henvende sig, da ingen jo hverken ved, hvem der besørger posten eller begår fejlene.

Man kan mene, at konkurrencen er slået igennem med disse flere væsener at vælge imellem. Bortset fra at man sådan set ikke kan vælge en skid, blot bagefter konstatere hvilket firma der har afleveret pakken.

Breve er en sag for sig. Dem vender skribenten tilbage til, hvis han ikke har fået en prop, inden klummen er skrevet færdig.

Ved pakkepostmodtagelse udsættes man i foreliggende hjemsogn for fire posttjenester. 1: det gamle snart forsvundne postvæsen, som altmodisch men efterhånden sjældent, uden videre putter pakken i ens brevkasse. 2: pakken kan i overkommelig gåafstand fra hjemadressen afhentes hos den lokale købmand, hvorfra man til gengæld ikke kan afsende postvæsenpakker, og den røde postkasse ved det sikkert snart nedlagte busstoppested for længst er sløjfet: Der er kun postkasse i den større by otte km væk. Eller en kasse to km nede i landsbyen på benzintanken, hvor man således, 3: fra endnu en leverandør kan afhente sine pakker, og hvor bestyreren tager breve med, hvis han alligevel skal til København. Den venlige mand har endnu ikke tilbudt andre destinationer såsom Skjern eller New York. 4: Afhentning af andre pakker sker efter anvisning på en anden tank syv km borte, hvilket betyder, at man for at afhente den seneste bog om det truede klima udleder adskillige kilo CO2, hvis man ikke på egen hånd i regn og blæst spadserer de 14 kilometer som et godt gammeldags postbud.

Jammer, ve og klage, og nettet er der jo og hold nu kæft!

Det er bare det med nettet, at der er ting og sager, man ikke kan sende elektronisk eksempelvis bøger i fast form, samt særlige breve med særlig betydning til mennesker, som selv sender særlige breve og meget andet, der ikke har sin elektroniske gang på jorden.

Opfind postvæsenet

Her kommer nu vederlagsfrit forslaget til den ambitiøse unge politiker, en idé til fri afbenyttelse før, under og efter det folketingsvalg, der formentlig udskrives den dag, statsministeren øjner chancen for at kunne blive hængende for enhver pris.

Unge ambitiøse politiker, lyt!: Opfind postvæsenet!

Drag ud i valgkampen med denne ene idé: at etablere et væsen, hvis opgave det er at modtage, sortere, fordele og udbringe breve og pakker for pålydende trykt på dertil indrettede frimærker. Gør væsenet entydigt og landsdækkende, således som mange kender det fra andre steder, de ældre fra andre tider.

Men det er ikke nødvendigt at henvise til fortiden eller udlandet.

Unge ambitiøse politiker: Tag blot hele æren for opfindelsen. Den er så genial som de tre hjul efterfølgende det første.

Der er ikke belæg for, at noget sådant fungerer skidt. Den påstand er der aldrig ført sandhedsbevis for. Et offentligt postvæsen koster noget på de offentlige budgetter, det er rigtigt, det koster meget, men gevinsten, ikke mindst for dem, der så gerne vil betjenes uden daglige ærgrelser og svigt, er til gengæld ubetaleligt udtryk for de umistelige danske værdier, vi bryster os af.

Initiativet kan blandt meget andet privatiseret gøgl suppleres med Girobanken, vaccineproduktionen og DSB, hvor et nyopfundet offentlig jernbaneselskab bestyrer både skinner, vogne, ledninger og signaler, og togene kører.

Men begynd med posten, unge politiker, bliv berømt og valgt og måske postminister en dag, hvor du modtager udnævnelsen af en rigtig statsminister i et rigtigt postomdelt brev.

Noget sådant kunne blive opfyldelsen af det, der efterhånden er manges livsløgn om et rigtigt postvæsen.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Malan Helge
  • Poul Anker Sørensen
  • Lars Løfgren
  • Olav Bo Hessellund
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Grethe Preisler
  • Tommy Clausen
  • Hanne Pedersen
  • Frede Jørgensen
  • Lars Koch
  • Torben K L Jensen
Flemming Berger, Malan Helge, Poul Anker Sørensen, Lars Løfgren, Olav Bo Hessellund, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Francisca Torrezão, Grethe Preisler, Tommy Clausen, Hanne Pedersen, Frede Jørgensen, Lars Koch og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hov Metz - det du fabler om på din helt egen finurlige måde er jo en fuldstændig re-nationalisering af alle statslige tjenester der er privatiseret siden Anders Fogh Rasmussen med fuld ideologisk overlæg lagde hele den vigtigste indtægtskilde for samfundet - SKAT - i kunstig koma med et skattestop der efterhånden har kostet dig,mig og alle de andre et beløb på størrelse med fjeldabernes olie-fond hvilken er sådan cirka er på syv tusind milliarder kr. oven i en ulovlig krig han (endnu) ikke er draget til ansvar for. Hva´fanden Metz - er du gået hen og blevet revolutionær på dine gamle dage ? MIN støtte har du - ubetinget.

Per Jakobsen, Flemming Berger, Malan Helge, Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark, Poul Anker Sørensen, Egon Stich, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ingolf Bent Skipper, jørgen djørup, Tommy Clausen, Frede Jørgensen og Bjarne Tingkær anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Jeg har selv tænkt på at ryge pot, som min kammerat har tilbudt mig.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ kære Frede
Ryg din pot, og stol aldrig mere på det forhenværende danske postvæsen, for det er ikke mere..

Maj-Britt Kent Hansen

Hvis vi samtidig kunne genopfinde information ved busstoppestederne i Hovedstaden om, hvornår bussen ca. kommer, hvilke stoppesteder der er undervejs på rejsen - ikke blot endestationerne, hvilke zoner det drejer sig om, så var megen forvirring, frustration og forhøjet blodtryk en saga blot.

Apropos posten: Nogle postkasser i København og på Frederiksberg oplyser nu, hvornår tømning finder sted. Der står f.eks.: Fredag. Men det ER fredag, og ved man så, om postkassen ER tømt og man dermed skal vente til næste fredag - eller tømmes postkassen senere fredag?

Ja, den gåde møder mig ofte, når jeg passerer den samme postkasse. Der står næsten altid: Fredag. Og med det intetsigende budskab kan posten jo være adskillige uger undervejs.

Fik for øvrigt for kort tid siden en rudekuvert med et girokort, som jeg måtte tro havde været undervejs siden 23. november, idet indholdet undtagelsesvist var dateret . Og det den 23. november. Så heldig er man langtfra altid. En del post er udateret eller højst dateret med måned og årstal.

Kuverten var en af dem, der er frankeret med et fortrykt PP, men ingen dato. Et lille stempel oplyste, at portoen var blevet kontrolleret. Hvordan man gør det uden beløbsangivelse på kuverten og uden afsenderadresse, ved jeg så ikke. Posthemmeligheden forbyder vel stadig, at brevet åbnes af andre end modtageren.

Jeg er efter voldsomme spekulationer nået frem til, at nogen hos PostNord har siddet og grublet over det samme i to en halv måned. I mellemtiden var jeg selvfølgelig for længst blevet rykket på mail for den manglende betaling.

Gudskelov fungerer DSB stadig, og de holder endda mere end de lover, specielt mellem stationerne, men så er det også bare fordi der er et tog foran, der er bagefter.

Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar