Læserbrev

Enhedslisten: Vi vil både kæmpe klimakampen i EU og herhjemme

I Enhedslistens klimaplan ligger der også forslag om handling på europæisk niveau. Men for Enhedslisten vil hensynet til klimaet altid veje tungere end hensynet til bureaukratiske EU-regler
20. februar 2019

Alternativets Unge påstår i Information den 15. februar, at Enhedslisten er imod klimaløsninger i EU.

Det er fuldstændigt forkert. Vi kæmper hver dag for bedre europæiske løsninger på klimaudfordringen. Vi vil altid støtte bedre EU-regler på klimaområdet.

I 25 år har Enhedslisten kæmpet i Folketinget for at trække EU’s politik i en grønnere retning. Vi har valgt at stille op til EU-parlamentsvalget, fordi vi sammen med andre grønne kræfter ønsker at fortsætte kampen for den grønne omstilling i EU.

Konkret har vi dannet en fælles valgplatform, Now the People, sammen med partiet Podemos i Spanien, Vänsterpartiet i Sverige og en række andre stærke grønne partier.

I Enhedslistens klimaplan ligger der også forslag om handling på europæisk niveau. F.eks. foreslår vi oprettelsen af en europæisk togfond, der skal sikre et billigt, effektivt og bæredygtigt alternativ til fly. Vi ønsker nat- og lyntog, så man kan sætte sig ind i toget i Danmark og vågne op under solen i Sydeuropa.

Men vi må samtidig forholde os til, at EU’s nuværende regler forhindrer helt nødvendige forslag i den grønne omstilling. Det har Information afdækket i en artikel den 14. februar. Et forbud i Danmark mod salg af benzin- og dieselbiler vil være i strid med EU's regler om varernes fri bevægelighed. EU’s statsstøtteregler risikerer samtidig at stikke en kæp i hjulet for vores planer om støtte til elbiler.

De regler kæmper Enhedslisten for at ændre. Men vi har samtidig også den klare holdning, at kampen i EU ikke må blive en sovepude for den grønne omstilling i Danmark.

Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at Danmark og andre lande har modet til at gå forrest. Også selv om det vil udfordre EU-reglerne. Hvis ikke vi tør det, vil vi i realiteten lade kulsorte regeringer i EU bestemme over Danmarks klimaindsats.

For Enhedslisten vil hensynet til klimaet altid veje tungere end hensynet til bureaukratiske EU-regler. Det håber vi også gælder for Alternativets Unge. For hvad er alternativet?

Nikolaj Villumsen er medlem af Folketinget og spidskandidat til EU-parlamentsvalget (EL)

Hvis Enhedslistens forslag er i strid med EU-retten, er det »ærgerligt«, siger politisk ordfører Pernille Skipper. »Men så må vi prøve at få lavet reglerne om, eller også må vi gå imod dem. Det er nødvendigt at lave et egentligt forbud, for ellers kommer vi ikke i mål,« siger hun.
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Katrine Damm
  • Gert Romme
  • Jes Enevoldsen
  • Werner Gass
  • Ejvind Larsen
  • Poul Anker Sørensen
Estermarie Mandelquist, Katrine Damm, Gert Romme, Jes Enevoldsen, Werner Gass, Ejvind Larsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nogen må altså tage initiativer i Danmark for klimaet. Og hvis Enhedslisten også vil "skubbe på" i den rigtige retning, vil det absolut hjælpe.

Og der er faktisk utroligt mange småting, der kan gøres, og man kan undre sig over. at der ikke bliver lovgivet. Det er således i orden, at alle fossil-brændstof-drevne biler skal bort, men indtil det kan ske, kunne man jo f.eks. forbyde salget af alle de dæk, der bruger mere brændstof end nødvendigt. Og hvad med alle dem. der kører med chips til at tune motorerne med. Eller dem der aldrig tager traileren af krogen. Desuden kan bilfabrikkerne jo sætte bilerne på spareprogram via den faste internetforbindelse de bruger til at opdatere bilernes software.

Find selv på mange flere.

Fint, at EL tager det store udsyn på istedet for valgkampsdetaljer.
Valgkampen bør dreje sig om fælles pres på det europæiske og videre til det globale.

Thomas Andersen

Det er fuldstændigt forkert. Vi kæmper hver dag for bedre europæiske løsninger på klimaudfordringen. Vi vil altid støtte bedre EU-regler på klimaområdet.

Fuldstændig som Enhedslisten også altid vil støtte bedre EU regler når det kommer til øremærket barsel til mænd...

Thomas Andersen

Og hvad er det lige Enhedslisten kæmper for, jo at Danmark skal forlade EU. For så kan vores kulsorte regeringer (for sådanne vil vi nok også have i fremtiden) jo heldigvis blive fritaget for at følge alle miljøtiltag fra EU. Sandheden er jo at rigtig meget miljølovgivning i Danmark kommer på grund af EU lovgivning. Og sandheden er jo at Danmark fint kunne gå endnu længere på rigtig mange områder (f.eks. ved at forbyde round up).

Thomas Andersen - Der er forskel på lokal miljø, og globalt klima.
Miljøet, som drikkevand og dieselos i byerne, kan og skal vi selv varetage, uden at afvente EU.
Klimaet derimod skal vi nødvendigvis samarbejde med EU om.