Kronik

Jeg har fået nok af bedsteforældre, der opfører sig infantilt

Hvad sker der for den nye generation af alderdomsfornægtende bedsteforældre? Det virker som om mange af mine jævnaldrende aldrig fik leget færdigt, mens de var børn. Og de tager ikke et voksent ansvar for klimaeffekten af deres selvrealiserende globetrotterlivsstil
Selv om det i dag er forbandet svært at opdrive en ledig plet ude på savannen for de mange turistfyldte Landrovere og kamerahold fra National Geographic og alverdens tv-kanaler, drømme mange bedsteforældre i dag om en safaritur, hvor de kan se rigtige vilde dyr i helt øde og eksotiske omgivelser.

Selv om det i dag er forbandet svært at opdrive en ledig plet ude på savannen for de mange turistfyldte Landrovere og kamerahold fra National Geographic og alverdens tv-kanaler, drømme mange bedsteforældre i dag om en safaritur, hvor de kan se rigtige vilde dyr i helt øde og eksotiske omgivelser.

Anders Rye Skjoldjensen

1. marts 2019

I dag er pensionister og bedsteforældre unge mennesker, der tilfældigvis har en bedaget dåbsattest, og mange af dem er derfor travlt beskæftiget med at genopfinde og realisere sig selv.

Ja, nogle af dem har endda haft det motto, at det var bedre at arbejde sig ihjel end at kede sig ihjel, og derfor er det jo dødsens farligt at holde op med at arbejde, hvis ikke man straks erstatter livet i trædemøllen med andre hæsblæsende aktiviteter.

Så hvis pensionen er tilstrækkelig stor, ligger det jo snublende nær at kaste sig ud i forskellige rejseaktiviteter; det være sig gourmetture til Toscana, Himalaya-trekking eller golfrejser til Dubai.

Og den næste rejse er allerede planlagt; det blev en safaritur til Sydafrika. En af bedstefars venner har ganske vist tilbudt, at han kunne låne en ødegård i Småland, hvor man kan komme helt tæt på elg, los, jærv og andre spændende dyr. Men bedstefar mener, at selv om der er tale om smukke dyr, så er de er alt for fredelige og flygter bare, når man nærmer sig, så der opstår aldrig nogen form for suspense eller skarpe situationer ligesom i Afrika.

Nej, bedstefar har altid drømt om at se rigtige vilde dyr i helt øde og eksotiske omgivelser, og selv om det i dag er forbandet svært at opdrive en ledig plet ude på savannen for de mange turistfyldte Landrovere og kamerahold fra National Geographic og alverdens tv-kanaler, så skulle der være gode chancer for at se en løve nedlægge en zebra, mens den spræller for livet. Og selv om det ser makabert ud, så mener bedstefar, at det er noget helt naturligt, der taler til mandens medfødte jagtinstinkt.

Populære destinationer

Jagten på de sublime oplevelser er en never ending story, for det er jo svært at vide, hvad der er ens favoritsted, når man nu ikke har været alle steder. Så det er bare med at komme i gang fra en ende af, for man rejser jo ikke to gange til samme destination. Det ville simpelthen være for tåbeligt.

Og det siger sig selv, at rejsen ikke bare består af en bustur til Harzen eller Moselfloden, hvor man kan være stensikker på at støde ind i hele det danske kakkelbordssegment, og hvor både klimaet og maden er næsten lige så rædselsfuld som hjemme i det kedelige og leverpostejfarvede Danmark, hvor folk bare sidder tavse i S-toget og ser sure og livstrætte ud.

Thailand, Bali og andre fjernøstlige steder er derimod populære destinationer for bedsteforældre og pensionister, for her kan du møde mennesker, der trods omfattende social nød og elendighed er utrolig søde, glade og optimistiske, og det kunne vi sandelig nok lære noget af herhjemme.

Og man er fascineret af den ro, stilhed og fordybelse som de buddhistiske munke udstråler, når de sidder der i deres gule og orangefarvede gevandter og stirrer ud i evigheden som løverne foran Rosenborg og er fuldstændig i trance og i kontakt med højere magter, ja, måske endog deres eget indre. Det er virkelig dybt det her!

Særligt eftertragtet er det at rejse så langt væk fra Danmark som overhovedet muligt, og er man for alvor ramt af rastløshedens plettyfus, så er New Zealand en oplagt destination, selv om klimaet visse steder ikke er så forskelligt fra det danske, og befolkningen fortrinsvis består af efterkommere af indvandrede europæere, når man ser bort fra enkelte folkloristiske indslag af maorier, som optræder for turisterne med stammedans og okkulte ritualer.

Ligeværdige kammerater

Sommetider tager de ungdommelige pensionister deres børnebørn med på de fantastiske globetrottereventyr. De oplevelser må de unge ikke gå glip af, for de kan lige så godt vænne sig til rollen som verdensborgere i en fuldstændig globaliseret verden.

Og husk, hvad H.C. Andersen sagde: »at rejse er at leve«.

Den, der ikke rejser, lever ikke sådan rigtigt fuldt ud – får ikke udvidet sin horisont, men kan risikere at sidde og visne hjemme ved gadekæret og efterhånden blive helt ude af stand til at deltage i vigtige diskussioner om eksempelvis kvaliteten af forskellige tapasrestauranter i Barcelona.

Men bare rolig! Bedstefar har købt sig aflad i form af ekstra miljøtillæg til flybilletterne, så han med sindsro kan fortsætte sine omfattende rejseaktiviteter i sikker forvisning om hans efterkommeres velbefindende på en ren klode.

Skulle børnebørnene nu tilfældigvis ikke være med på de eksotiske rejser, så kan man være ret sikker på, at mellemlandingerne i fædrelandet fordrives i et intenst samvær med poderne, som er deres allerbedste, fortrolige og fuldstændig ligeværdige legekammerater, og man er helt bevidst om, at man ikke skal foreslå dem noget så tåbeligt som et spil ludo, men lever sig i stedet helhjertet ind i ungernes digitale gamerunivers i bestræbelserne på at forbedre sig i World of Warcraft eller Fortnite.

Bedstefar, der ellers ofte besynger de humanistiske værdier, bliver revet med og er efterhånden blevet helt skrap til at lemlæste og tilintetgøre sine digitale modstandere, og han er også fuld af forståelse for, at gameraktiviteter nu betragtes som rigtig idræt og rangerer helt på linje med eksempelvis maratonløb og landevejscykling, for som han siger: det kræver sgu virkelig stor udholdenhed og god kondition at sidde dér og game i timevis.

Og hvis nu bedstefar virkelig er i stødet og overmandes af den herlige følelse, der gennemstrømmer den, der er ramt af den infantiliserede alderdom, så er der også basis for en skateboardtur ud ad Strandvejen med hængerøvsbukser og kasketten omvendt på – sammen med lille Peter, der, selv om han ville finde det pinligt, hvis han mødte nogen af sine klassekammerater, synes, at det er fantastisk at have en bedstefar, der ikke bare sidder og hænger i en stol med en bog eller en avis og spilder sit livs efterår med småsysler i hjemmet eller i sommerhuset og med at hvile i sig selv og fortælle om, hvordan tingene var engang og måske endda historier om sine egne bedsteforældre.

Dvæl ikke

Nej, der er absolut ingen fremtid i at dvæle ved fortiden, for ingen lærer jo noget som helst af historien, og det at hvile i sig selv og søge ro og fordybelse er jo decideret bagstræberisk og frem for alt uproduktivt tidsspilde, ja, man risikerer simpelthen at gå i stå!

Et godt råd til alle, der nærmer sig pensionen, er i stedet at skæve til de positive og glade pensionister i Californien og Florida. Her er det ikke ualmindeligt, at en 85-årig ligner en på 60 på grund af sit strålende humør, positive livsindstilling, sin brune teint og smukke, lange, hvide hestetænder.

Og som de siger over there: man er jo ikke ældre, end man selv føler sig. Og i øvrigt har man så travlt, at man slet ikke har tid til at blive gammel, og sæt nu man gik glip af et eller andet.

Jeg bliver aldrig bedstefar med skateboard. Det overlader jeg gerne til dem, der ikke fik leget færdigt, mens de var børn, for jeg har for travlt med at dvæle ved fortiden, læse bøger og aviser og reparere på mit hus og min ødegård. Og så har jeg en idé om, at det sommetider er bedre at give børn (og også en del voksne) det, de ikke vidste, de gerne ville have, i stedet for det, de forventede.

Og selv om mit syn ikke er, hvad det har været, satser jeg stærkt på ikke at blive hjemmeblind – en form for blindhed, der ellers rammer ret mange på min alder.

Jørgen Hartvig Andersen, 66 år, bedstefar til fire og ejendomsmester

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nille Torsen
  • Tom Andreæ
  • Mette Eskelund
  • Thomas Tanghus
  • ingemaje lange
  • Flemming Berger
  • Gert Romme
  • Johannes Lund
  • Kurt Nielsen
  • Morten Damborg
  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Søren Sommer
  • Ervin Lazar
  • Anne Schøtt
  • Hanne Pedersen
  • lars søgaard-jensen
  • Dina Hald
  • Poul Anker Sørensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Trond Meiring
Nille Torsen, Tom Andreæ, Mette Eskelund, Thomas Tanghus, ingemaje lange, Flemming Berger, Gert Romme, Johannes Lund, Kurt Nielsen, Morten Damborg, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, Søren Sommer, Ervin Lazar, Anne Schøtt, Hanne Pedersen, lars søgaard-jensen, Dina Hald, Poul Anker Sørensen, Maj-Britt Kent Hansen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Jørgen Hartvig Andersen - du rammer hovedet på sømmet!

Hanne Tagø, Carl Jakobsen, Niels Bent Johansen, Martin Sørensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Nørgaard, Kurt Nielsen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Spot on !

Hanne Tagø, Carl Jakobsen, Niels Bent Johansen, Martin Sørensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Kurt Nielsen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Du ar bare været de forkerte steder, Jørgen. Tag til Argentina. Her er du alene sammen med kondorer og høje bjerge. Hvis dine børn og børnebørn ikke vil med, så tag en bog med, sæt dig et solfyldt sted op ad en varm klippe, luk øjnene og nyd det! Og læs din bog i ro og mag. Glem de andre. Du vil opdage at det er ligegyldigt hvad de bruger deres liv på.

Flemming Berger, Helle Søndergaard og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Man kan passe sin have og opdage hvor uendelig meget der er er i det nære og det der er småt. Studerdet og bliv klogere. Nysgerighed overfor omverdenen holder os i live, men afhænger ikke af rejser til den anden side af jorden. Man kan invitere verden til at komme forbi - wwoofing og udvekslingsstudender er et par eksempler der kan åbne horisonten. Og endelig kan vi jo let være online og få indsigt i vores fantastiske verden - ofte meget tættere på end vi kan komme i virkeligheden. Og glem ikke kreative udfoldelser - uanset art kan det let udfoldes hvor du er - alene eller sammen med dem nær dig. Tænk at det er nødvendigt at nogen siger det.

Hanne Tagø, lise zeuthen, Mette Eskelund, Thomas Tanghus, Niels Bent Johansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Kurt Nielsen, Hans Houmøller, Maj-Britt Kent Hansen, Anette Nordvig Rasmussen , Ervin Lazar og Thekla Vedelsparre anbefalede denne kommentar
Niels Balsløw

Måske kan vi bruge Storm P’s slogan
“Tag til Brønshøj i ferien!”

Hanne Tagø, Niels Bent Johansen, Martin Sørensen, Kurt Nielsen, Søren Sommer og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

kom desværre til at skrive min kommentar til et forkert indlæg, men vil så bare lige fortælle at vi er tonsvis af pensionister, der ikke har råd til de rejseudskejelser du nævner, men nøjes med frivilligt arbejde i klimavenlige organisationer som vi trives godt med, også fordi vi får en masse socialt ud af det. Godt nok at du langer ud efter overklassen, men jeg tror at de er bedøvende ligeglade, hvis der er en safaritur indenfor rækkevidde. Det er nok snarere de opreklamerede rejsebureauers tilbud, der skal reduceres.

Viggo Okholm, Anne Mette Jørgensen, Mette Eskelund, ingemaje lange, Niels Bent Johansen, Arne Lund, Kurt Nielsen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Vores trang til at kritisere andre mennesker er vist ubegrænset.
Der er lavet mange stentavler med forbud, siden Moses kan ned fra bjerget.

Ulla Søgaard, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Jens Erik Starup, Henrik Brøndum og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gamle sure mænd er ikke at kimse af. De kan være svært forfriskende. :-)

Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Mette Jørgensen, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Niels Bent Johansen, Rikke Nielsen, Steen Bahnsen, Berith Skovbo, Kurt Nielsen, Hans Houmøller og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg måtte dukke mig helt ned til gulvet for ikke at blive ramt af de spredehagl, der er fyret af her.

Hvad gør man, når man hverken helt kan kan forstå hensigten med kronikken og heller ikke er skyldig i de udpenslede beskrivelser, men passer ind i aldersgruppen?

Jeg har til gengæld kendskab til adskillige i det yngre segment (50 år og nedefter), der passer fuldstændig ind i rejsebilledet.

PS! Jeg hader, som i hader, at blive generaliseret ind i alt muligt.

Ulla Søgaard, Steffen Gliese, Arne Lund, Charlotte Mandel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg er uenig i en af observationerne, der er ligegyldig hvor i verden man stiger in i et S-tog eller en bus, så ser folk lige sure og livstrætte ud. Det er bl.a. derfor jeg ikke gider bruge kollektiv transport, undtagen flyvemaskiner hvor man allesamen sidder og kigger i samme retning og kan blive fri for at se på hinanden.

Marianne Ljungberg

Ironi har danskere skabt....skal vi ikke bare sige direkte at Jørgen Hartvig ikke ved hvad han taler om?

Henrik Ljungberg

Christian De Thurah

Jeg tror såmænd ikke, folk i tog, busser, elevatorer osv. er specielt sure eller livstrætte. De lukker blot af, fordi de har alt for mange mennesker tættere inde på livet, end det er behageligt. Helt naturlig reaktion.
Men bortset fra det: Artiklen er morsom, og den har da også et par gode pointer, men overordnet set tror jeg ikke, børn skal være kede af at have bedsteforældre, der "ikke har fået leget af".

Ulla Søgaard, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Lisbeth Larsen, Charlotte Mandel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Bedsteforældrene leger, og det ville være ok hvis ikke det de legede med er stærkt medvirkende til at der ikke bliver nogen ordentlig fremtid for børnebørnene.
Og, Henrik Brøndum, jeg kan så regne ud at du ikke har nogen, siden du giver "a flying F**k" i at flyve luften tynd...........selvfølgelig KUNNE det også bare være din, for garvede Inf. debatører, velkendte trang til at provokere....

Som bl.a. Karl Aage Thomsen skriver, så er der mindst to slags pensionister. 1) Dem med de solide pesnioner, og som er målgruppen for kronikken. Og 2) De, der blot har den alm. folkepension, og som derfor er nødt til at sætte tæring efter næring. Mange af os i gruppe 2 har givetvis være både øst og vest for alt det sjove, mens tid var. Det er den så ikke mere, og så laver vi noget andet, fx læse, ordne hus & have, tage ud til de gratis glæder med børnebørnene, bruge tid på socialt-politisk arbejde, der dæmmer op for Martin Støjbergs og Ingen Henrikzens gemenheder.
Må jeg bede kronikøren om lidt flere nuancer.

Ulla Søgaard, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Så længe de velhavende pensionister lader sig indbilde, at luftfarten kun udgør 3% af klimasynderne, er de vel lovligt undskyldt 97% af vejen ?

Maj-Britt Kent Hansen

Frede Jørgensen - Kronikskribenten har vel lov til at behandle emnet.

Hanne Tagø, Vivi Bech og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Nej, det er fordi det er satire! Er Jørgen Hartvig virkelig.? Han er en figur skabt til denne falske debat.

Henrik Ljungberg

Bjørn Pedersen

En bedstefar der har fået nok af infantile bedsteforældre skriver kronik hvor han giver udtryk for at være en infantil bedstefar. Det må være den dersens "ironi" de unge taler så meget om! Uha-uha, jeg forstår, jeg forstår... *wink-wink, nudge-nudge*, jeg er med på noderne dér, bred ymer, høj karse, kickflipper vildt og årh-årh-årh-op med håret, maaayn *kaster håndtegn og dapper*.

Det er jo så upostmoderne at skrive dét man faktisk mener uden ironisk distance. Nogle kunne jo tro at man troede på noget...

Grethe Preisler

Rettidig omhu eller Held i sprøjten?

Med 'ødegård i Sverige' og 'parcelhushave i Danmark' har man råd til at harcelere over 'idioterne'. i DK, der ikke nåede at få røven med sig ind i varmen, før Lehman Brothers i USA kollapsede i 2008 og trak jerntæppet væk under fødderne på beboerne i hele 'Den frie vestlige verden' inklusive EURO-skeptikerne i de EUropæiske kernelande fra før jerntæppet gik op mellem beboerne i hhv. Øst- og Vestberlin ...;(

Kurt Loftkjær

Ungdommen og ældrestyrken.

Ungdommelig aktivisme savnes i høj grad. Det samme gælder ældrestyrkens potentielle aktivisme. Aktivisme virker bedst uden for partipolitik, da partierne mere end nogensinde ønsker at styre udviklingen med spin og floskler.

De fleste ældre synes at læne sig tilbage for efter mange år på arbejdsmarkedet for at hellige sig familielivet, rejser og andre behageligheder. I årtier har de ældre fra generationen af ungdomsoprørere sagt og tænkt, at de ikke havde tid til at tænke og sikre vort samfunds landvindinger.

Når man forlader arbejdsmarkedet mhp. en folkepensionisttilværelse, så er der helt nye muligheder for at deltage i arbejdet (kampen) for vores børns fremtid på en klode i krise. Nu er man fri af alle bånd og det stadig mere hektiske liv på arbejdsmarkedet. Man kan på ny genfinde sin gamle ånd, aktivisme og samfundsinteresse og bidrage med at dele sin livserfaring med andre mhp. at sikre, at den kollektive hukommelse bevares.

Siden ungdomsoprøret i 1968 og årene frem til murens fald i 1989 blev der indsamlet en meget stor erfaring og gjort store selverkendelser om systemernes virke med efterfølgende protester og et øjeblik rystede magthaverne på hænderne og ændrede samfundet til et mere åbent samfund med stadig flere ændringer mhp. at styrke det demokrati, som svækkedes i 1930'erne og frem til slutningen af 1960'erne, hvor den kolde krig kulminerede med bl.a. Cubakrisen.

Efter Berlinmurens fald er mange af landvindingerne langsomt men sikkert blevet udhulet og i dag synes et usolidarisk samfund at blive stadig mere fremherskende. Samtidig er det gået tilbage med den kollektive hukommelse, som i dag er erstattet af flygtige fakta, som dag for dag forstyrrer fastholdelsen af vores kollektive hukommelse. En hukommelse som er nødvendig men ikke tilstrækkelig for at komme gennem forestående militære, handelsmæssige og demokratiske kriser i Danmark, EU og resten af verden. Freden i Europa har været en drivende kraft for vores udvikling siden 2. Verdenskrig. I dag synes det at være glemt med de mennesker, som levede i den tid og som nu ikke mere er her.

Få holder avis og mange tror at sandheden ligger på nettet. Aviserne, som vi har kendt dem i mindst 100 år, er inde i en dødsspiral. De færre penge til aviserne betyder stadig ringere tilbud til avislæserne. Det er dårlige nyheder for vort demokrati.

I dag ser jeg mig selv som en del af det, som jeg kalder den uorganiserede ældrestyrke - altså min helt egen styrke. Om nødvendigt énmandshæren. Men helst forenes jeg med ligesindede. Jeg venter på Jer mine jævnaldrende samfundsborgere.

Bedste hilsner Kurt Loftkjær årgang 1952 (uafhængig af partipolitik, formand for DN Gladsaxe)

Kirsten Andersen, Jane Jensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Det bæredygtige samfund søges af en synder

Lad mig indledningsvis slå fast at jeg er en synder mod det bæredygtige samfund - som alle jer andre. Jeg vil gerne gøre mere, men alt der tilbydes er ubetydelige og utilstrækkelige muligheder, hvor jeg ikke ser nogen reel effekt. Mulighederne er rettet mod enkeltpersoner og sælges af liberalister. Vores grundliggende værdier og livsstil står i vejen for de rigtige løsninger. Jeg mener ikke, at jeg og andre skal give op, men jeg mener, at realisme frem for ønsketænkning er nødvendig.

Personligt kan jeg bedre lide ordet bærerdygtig frem for klimavenlig. Hvad kan vores fælles jord og natur bærer! Klimaet er selvfølgelig vigtigt. Men hvad hjælper det, at klimaet holdes stabilt, hvis vi ødelægger vores natur og miljø, reducerer biodiversiteten, bruger alle jordens ressourcer uden tanke for genanvendelse.

Et af de store problemer er, at omstillingerne går for langsomt og opmærksomheden er begrænset til et segment af befolkningen. Hvis det skal lykkes, så er det efter min opfattelse, at der sker en stigende styring af de nødvendige omstillinger.

I 1973 udkom bogen "Grænser for vækst" og siden har en lille håbefuld skare arbejdet på, at enkeltindividet ser lyset og én for én ændre sine handlinger og standse væksten. Det er en smuk tanke, at vi alle hver især ser lyset og handler derefter. Men man skal ikke hører på mange politikere eller læse i dette opslag før man erkender, at det ikke er sikkert, at det nogensinde lykkes at ændre vores grundlæggende holdninger til vækst og ressourceforbrug og herunder befolkningstallet på vores fælles jord.

I årtier har vi talt om økologiske landbrugsvarer. Netop for et par timer siden hørte jeg, at det økologiske landbrug producerer 11 % af den samlede landbrugsproduktion i Danmark. Dvs. 89 % stadig er traditionelt landbrug.

Alligevel må vi hører på alle mulige sympatiske tanker, som reelt ikke rykker på noget inden, at det er for sent. Jeg hører en del, som er positive over for tankerne, udtrykke samme skepsis. Ikke fordi man ikke vil det gode, men fordi de store poster i regnskabet ikke bevæger sig hurtigt nok.

Skal vi føle glæde over, at der tilbydes aflad gennem "salg af billige kompostbeholdere, stadigt mere omfattende affaldssortering, ansættelse af en grøn guide, grøn dag på Genbrugsstationen, mål for andelen af økologi for maden i kommunens institutioner og seniorcentre, og senest med vedtagelse af Gladsaxestrategien med fokus på FN's verdensmål for bæredygtighed." Afladsemner som et flertal i kommunen mener kan flytte os i den rigtige retning.

Står vi overfor blot over for et nyt afladssystem, som måske reelt ikke fører andre steder hen, end man holder gang i et afladssystem, som nogle få profitere af? Et afladssystem hvor præsterne føler sig for hellige og ikke tåler at blive udfordret. Jeg forventer at blive lyst i band af de hellige og i middelalderen var jeg blevet elimineret.

Når vi nogensinde målet "en bæredygtig udvikling" uden, at handlekraftige politikkere valgt af os, styrer udviklingen og fordeler ressourcerne og begrænser menneskehedens videre udbredelse og begrænser menneskehedens videre udbredelse?

De bedste naturhilsner fra en synder, som vil det bedste, men som ikke vil affinde sig med et utilstrækkeligt afladssystem.

De bedste naturhilsner Kurt Loftkjær, formand i DN Gladsaxe

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/go-mejlgade/projektet-go-mejlg...

Meget sarkastisk kronik og i en blanding af forargelse, frelsthed og lur mig lidt misundelse.
Jeg er pensionist nu 73 og har af min kone fået at vide jeg ikke må blive "gammel" altså gå i stå så jeg kan blive gammel.
Økonomisk er rejserne langt uden for vores rækkevidde,så det bliver det nære: en soclal forening med flere generationer, afdelings bestyrelse i boligforeningen, lægge hus til buddhismen, spille og synge med børn i en institution med mangfoldighed. Altså være og stadig være nysgerrig og bl.a. blande mig her med "vise" ord! Ja livet er ikke det værste man har og ja jeg er bedstefar, men nogen er store n.u og den lille lidt langt væk.Håber det beskriver forskelligheder i den sidste trediedel af livet og ikke blev for privat.

Henrik Brøndum

@Troels Brøgger

Faktisk er min klimaskepsis så småt ved at fordampe (jeg er begyndt at kigge på investeringer i Østersøområdet som feriedestination, hvis Middelhavet bliver for varmt), men det er på ingen måde tilfældet med min manglende begejstring overfor godgørere der fremhæver egen væren og bebrejder livsnydere, letsindige og materialister deres levevis.

I disse dage oprulles det i hidtil uset omfang hvilke rædsler den katolske kirkes præstestand har påført tusindvis af børn, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig at klimakirkens farisærer skulle være i stand til at præstere bedre. Måske med undtagelse af, at det ikke kun er børn det går ud over.

Der skal markant teknokratisk og politisk nytænkning til at løse klimaproblemet, der skal en mangeartet indsats til og folk der kan den slags trives dårligt i fromhedens lænker. Selv er jeg i gang med en plan om at flytte Jorden ud i en bane lidt længere væk fra solen hvor der jo er mere køligt, kunne du tænke dig at købe aktier i projektet?

"Vilde dyr i Afrika", - jo...., det var dengang i ungdommen, men i dag er mange nærmest gjort husdyragtige, med alle de mange turistjeeps der kører rundt, side om side med de såkaldte dyrekonservationister af snart sagt enhver slags, for slet ikke at tale om løverne der opdrættes til at blive skudt af "mægtige jægere" - a la "put and take søer" for lystfiskere, men nu udført som "køb og skyd en vild(opdrættet) løve i indhegningen".

Den store spænding optræder når geparden springer op på turistvognen for at kunne se bedre ud over savannen, - og det så sker engang imellem den falder gennem presenningen og ned til turisterne, men af skræk springer op på taget igen.

- Næ....., alderdommen skal bruges som i gamle dage; "på med den synlige alderdomsbesklædning - det sorte sæt tøj til både bedstefar og -mor, og gerne en stok i hånden også, så kender vi dem fra fortiden, - og så skal de holde sig derhjemme og se tv dagen lang.

Alle de ungdomsnarrestreger med at leve livet - fy føj da, ikke glæde sig ved livet, og ejheller glæde sig med børnebørnene, - nej små skridt, som var snørebåndende i skoene bundet sammen, så alle kan se "alderen trykke", - og kun kistens mørke og gravstenene mangler for disse metusalemmer.

- Sådan skal ordentlige gamle åbenbart opføre sig i nutiden, - og de skal gå i sort tøj og være mærket "pensionist - udenfor samfundslivet, - næste station kisten"(!), - ikke så meget sjov i gaden til den tid efter arbejdslivet!

Ens fornemmeste opgave som forældre og bedsteforældre er vel - foruden nærvær og kærlighed - at forsøge at bibringe afkommet i første og anden led nogle gode værdier. Det er et helt forkert signal at sende, at man absolut skal om på den anden side af kloden for at opleve noget og tyder på et rystende fravær af fantasi. Og hvis man absolut vil se vilde dyr, så findes de faktisk i zoos rundt omkring - i dag ikke længere indespærede i bure , i safariparker herhjemme og i resten af Europa etc.
Og det Afrika, Asien m.m. turisterne får at se, er forlængst kultiveret til turistbrug med dyrene og vegetationen som statister.

Jørgen Refshauge

Bravo! Endelig en som tør sige noget om "den evige ungdom" eller "vi er bange for at blive gamle"
Vi er SÅ glade for din kronik. Tak for den og tillykke med at vi er flere pensionister i dk som har ro på vores liv og ser det i øjnene!
Venlig hilsen Lisbet Vincentzen

Troels Brøgger

@Henrik Brøndum
Wow du bliver endnu skarpere når man stikker til dig hva' :) Jeg behøver ikke købe aktier i projektet, jeg bliver jo automatisk flyttet med siden jeg bor på planeten ikke ?.