Kommentar

De farveblinde er ikke progressive, de fornægter racismen

Jeg har svært ved at snakke med hvide mennesker om race. Især dem, der ignorerer min brune kulør for at skabe en usand følelse af harmoni. For de nægter at anerkende den strukturelle racisme
»Racismen er indlejret i vores strukturer. Den er dog svær at få øje på og svær at stille til ansvar. Men den er der. Den er der, når tosprogede elevers ordblindhed overses, fordi man antager, at det skyldes elevens etniske baggrund, når boligansøgere med mellemøstligt klingende navne skal sende flere ansøgninger end dem med danske navne for at få en bolig, og når højtuddannede indvandrere i højere grad vælges fra på arbejdsmarkedet.«

»Racismen er indlejret i vores strukturer. Den er dog svær at få øje på og svær at stille til ansvar. Men den er der. Den er der, når tosprogede elevers ordblindhed overses, fordi man antager, at det skyldes elevens etniske baggrund, når boligansøgere med mellemøstligt klingende navne skal sende flere ansøgninger end dem med danske navne for at få en bolig, og når højtuddannede indvandrere i højere grad vælges fra på arbejdsmarkedet.«

4. februar 2019

Når jeg får artikuleret mine erfaringer med racisme over for hvide venner, kobler de følelsesmæssigt fra. De bliver i stedet indignerede og går uovervejet i defensiven. Man kan mærke irritationen i stemmen, der ihærdigt prøver at afbryde, fordi de mener, at jeg ikke har forstået det.

De fortæller mig, at det ikke handler om min hudfarve og i hvert fald ikke om racisme. Imens mine ord rammer en mur af fornægtelse, konverserer de videre om, at de selv er farveblinde, og at jeg skal være mere tykhudet. Jeg har det svært med at snakke med hvide mennesker om race. Ikke alle, men alle dem, der nægter at acceptere den strukturelle racisme, der er i Danmark.

Forkrøblet farveblindhed

Denne afsværgelse er et resultat af, at de igennem hele deres liv er blevet fortalt, at mennesker med en anden hudfarve ikke er forskellige fra dem selv. Dette resulterer i farveblindhed. Dét ikke at se race giver en følelse af progressivitet. Men det er også lig med en tvungen assimilation, hvor mine brune venner og jeg er tvunget til at assimilere os i en falsk virkelighed om, at det er vores uddannelser, begavelse og præstationer, vi bliver bedømt på – og ikke vores hudfarve.

Vores brune kulør bliver forsætligt ignoreret for at skabe en usand følelse af harmoni. Men det er en løgn, når vi fortæller os selv, at alle – uanset hudfarve – bliver behandlet ens.

Racismen er indlejret i vores strukturer. Den er dog svær at få øje på og svær at stille til ansvar. Men den er der. Den er der, når tosprogede elevers ordblindhed overses, fordi man antager, at det skyldes elevens etniske baggrund, når boligansøgere med mellemøstligt klingende navne skal sende flere ansøgninger end dem med danske navne for at få en bolig, og når højtuddannede indvandrere i højere grad vælges fra på arbejdsmarkedet.

Den farveblinde vil her insinuere, at jeg da ikke ved, om dette skyldes racisme. Men den farveblinde må forstå, at dette ikke er tilfældige sammentræf, og at racisme er mere end en engangshændelse.

Den strukturelle racisme handler om, hvordan du oplever dine omgivelser; det er det hævede øjenbryn, det er den implicitte fordomsfuldhed og de forhastede bedømmelser baseret på antagelser om, hvordan kompetence ser ud. Det er, når en af mine farvede venner et halvt år inde i økonomistudiet får stillet spørgsmålet: »Nåh, du er her stadig?«. Samtidig fastslår FN, at diskrimination og fremmedhad er stigende i Danmark.

De farveblinde accepterer ikke denne strukturelle racisme. Farveblindhed er en idé om, at man skal eliminere alle diskurser om racemæssige strukturer og hierarkier for at eliminere race. Altså bliver der internaliseret en norm om, at det er uforskammet at pointere andres race. Dette forkrøblede syn på race bruges ofte til at få farvede til at tie om deres erfaringer med racisme.

Det hvide privilegium

Farveblindheden blandt hvide skyldes deres manglende evne til at se deres eget hvide privilegium. Det hvide privilegium er, at man som hvid ikke mærker racismens negative konsekvenser. Privilegiet betyder ikke, at hvide har det nemt. Nej, privilegiet består i, at deres hudfarve næsten altid vil have en positiv indflydelse på deres liv.

Når jeg pointerer dette, bliver jeg beskyldt for at være racistisk over for hvide. I stedet for, at debatten skulle handle om den racisme, farvede mennesker møder, handler det om den racisme, hvide oplever. Men omvendt racisme findes ikke.

Racisme hænger unægteligt sammen med magt, og derfor må vi forstå, at der ikke er nok farvede mennesker i magtpositioner i samfundet, der kan udstede racisme mod hvide mennesker på samme niveau, som farvede møder.

For at nedbryde racistiske strukturer må vi se race. Vi må se på, hvem der drager fordele af deres race, og hvem der disproportionalt bliver påvirket af negative stereotyper om deres race.

Jeg har erfaret, at dette syn på race får andre til at se mig som en, der trækker ’racismekortet’. En sur, brun mand, der føler sig krænket og vil indsnævre ytringsfriheden. Derfor har jeg i lang tid bidt mig i tungen for ikke at provokere hvides følelser. Men underminerer det netop ikke ytringsfriheden, når det forventes, at jeg skal være tykhudet over for racisme?

De sidste måneders krænkelsesdebat har skabt debat og bevidsthed om, at der findes problematiske strukturer – mens andre, der går ind for ytringsfrihed, har prøvet at få de krænkede til at holde op med at snakke for at bibeholde status quo.

Jeg er træt af at overbevise iskolde ansigter om legitimiteten i at påpege racisme. Jeg er træt af, at mine erfaringer med racisme trivialiseres eller latterliggøres. Og mest af alt, er jeg træt af at snakke om race med hvide mennesker, der lever i fornægtelse.

Flavio Sabah Saleh er statskundskabsstuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Troels Ken Pedersen
  • Markus Lund
  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Niels Duus Nielsen
  • Frede Jørgensen
David Breuer, Troels Ken Pedersen, Markus Lund, David Zennaro, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Jeg bliver så træt.

Jeg kan ikke afvise, at kulden og et årstidsbetinget underskud af d-vitamin har øvet en vis indflydelse på denne tingenes sørgelige tilstand - min hvide hud tørster efter sol, goddammit!

Dermed sagt er det måske ikke alene Flavio Sabah Salehs mistrøstige debatindlæg, som ganske tømmer mig for kraft og livsmod..? Snarere er der måske tale om en strukturel træthed,
kendetegnende for både årstiden og de faktiske forhold inden for jernindustrien? Om disse forhold så anerkendes i bredere kredse eller ej..

Så træt..

Nå, men til værket:

Flavio Sabah Salehs debatindlæg er en kopi af en kopi af en kopi af et arketypisk standpunkt i den umådeligt og ulideligt fastkørte 'identitetspolitiske' debat, som plager den vestlige kulturkreds i disse år. Intet nyt under den blege vintersol hér:

Udgangspunktet i den 'personlige erfaring'. Lighedstegnet sat mellem opposition og uvidenhed. Udpræget kategorisk tænkning. Italesættelsen af 'magt' som dét centrale begreb i eksistensen. Postulater frem for argumentation.

Bevares, man fristes til at bære over med Flavio Sabah Saleh: Dels er det utvivlsomt ikke helt let at være 'brun' [sic] her under bølgen blå - slet ikke i disse tider - og dels læser han jo statskundskab.

Meget lærer de efter sigende de unge, oplyste hoveder derinde på 'magtfabrikken', men ligefrem 'originalitet' eller 'kreativitet'?

Kætteri!

Nej, man burde bære over med den unge, 'brune' statskundskabsstuderende. Man burde 'bide sig i tungen', udvise lidt overbærenhed.

Men det er svært med overbærenhed. Ikke mindst når man er så træt. Ikke mindst når solen hverken har kraft eller magt til at tvinge selv den mindste stråle ned i kælderdybet. Ikke mindst i denne kolde tid..

Så til helvede med overbærenhed. Til helvede med viljen til at lytte. Til helvede med omsorg og nænsomhed.

Stål mod stål, ikke sandt?

Et par udpluk:

Flavio Sabah Saleh skriver:
"Når jeg får artikuleret mine erfaringer med racisme over for hvide venner, kobler de følelsesmæssigt fra. De bliver i stedet indignerede og går uovervejet i defensiven. Man kan mærke irritationen i stemmen, der ihærdigt prøver at afbryde, fordi de mener, at jeg ikke har forstået det."

Hvilke erfaringer? Det får vi ikke at vide. Blot bedes vi blindt tro på, at Flavio Sabah Salehs 'hvide venner' er 'uovervejede', 'kobler følelsesmæssigt fra', 'bliver indignerede' og 'afbrydende'.

Dine 'venner' lyder ganske utålelige, Flavio Sabah Saleh. Har du overvejet at anskaffe dig nogle andre? Eller om der måske kunne være en anden faktor, som spillede ind?

Flavio Sabah Saleh skriver:
"Dét ikke at se race giver en følelse af progressivitet. Men det er også lig med en tvungen assimilation, hvor mine brune venner og jeg er tvunget til at assimilere os i en falsk virkelighed om, at det er vores uddannelser, begavelse og præstationer, vi bliver bedømt på – og ikke vores hudfarve."

Hvilken løgn er størst? At 'brune' mennesker bedømmes på lige fod med 'hvide' i Danmark? Eller at 'brune' mennesker ikke bedømmes på deres uddannelser, begavelse og præstationer? Ser man verden i sort/hvid, er der sjovt nok svært at få øje på nuancerne..

Flavio Sabah Saleh skriver:
"Vores brune kulør bliver forsætligt ignoreret for at skabe en usand følelse af harmoni. Men det er en løgn, når vi fortæller os selv, at alle – uanset hudfarve – bliver behandlet ens."

Skal jeg sætte mine egne fordomme lidt i spil, vil jeg påpege at det vel kun er en statskundskabsstuderende, som i fuld alvor kan fremsætte sådant nonsens..

Alle bliver ikke behandlet ens!!

Det er et eksistensvilkår, at mennesker behandles forskelligt. Og det ofte af sindsoprivende uretfærdige, irrationelle og henrivende tåbelige - menneskelige, alt for menneskelige - grunde.
Det er et eksistensvilkår! Deal with it!

Som 'brun' er det selvsagt oplagt at stirre sig blind på netop én variant af dette generelle udtryk for menneskelig tåbelighed - 'den strukturelle racisme' - men i samme bevægelse gør man sig så tildels blind for alskens andre 'strukturelle urimeligheder', og ender såmænd gerne med at fremstå en anelse selvoptaget i sit ensidige fokus. Ikke mindst når man med samme åndedræt har den frækhed at beskylde andre for blindhed, og det alene i kraft af deres hudfarve..

Gud fri mig vel!

Mennesker behandler ikke mennesker éns. Det kan man ikke tvinge mennesker til, ser du. Læs dog lidt psykologi, menneske, i stedet for al den pseudo-teori de tvangsfodrer dig med på 'magtfabrikken'. Utopier bygges ikke af tankespind. Vi har kun hinanden at gøre godt med. På godt og ondt.

Flavio Sabah Saleh skriver:
"Den strukturelle racisme handler om, hvordan du oplever dine omgivelser; det er det hævede øjenbryn, det er den implicitte fordomsfuldhed og de forhastede bedømmelser baseret på antagelser om, hvordan kompetence ser ud".

Det er ikke 'strukturel racisme' der beskrives her, men tværtimod ganske almindelig fordomsfuldhed. Fordomme er et uomgåeligt element i den menneskelige kognition (Ulric Neisser), så lad os nu ikke bilde hinanden ind, at en fordomsfri eksistens er en mulighed.

Kunsten er at blive sig sine fordomme bevidst. Så man kan forholde sig nysgerrigt og åbent til dem. Vurdere deres rimelighed. Flavio Sabah Saleh forestiller sig måske, at debatindlæg skåret som det nærværende fremmer en sådan bevidstliggørelse i folk flest. Deri tager han fejl.

Og man kunne såmænd påpege flere urimeligheder i dette ganske trivielle ekko af et debatindlæg: Påstanden om at kun hvide mennesker kan være racister(fordomsfulde). Den for en statskundskabsstuderende pinlige og grundlæggende misforståelse af ytringsfrihedsbegrebet. Det totale fravær af løsningsforslag.

Men jeg er træt, som sagt.

Træt af dette ævl, båret frem af blinde mennesker i en blind kamp om retten til de underprivilegeredes trone, her i dette i grunden så ganske privilegerede land..

Lige om lidt brænder lortet ned. Til den tid sikkert til alles udelte lettelse..

Så bliver man da endelig fri..

Gunilla Funder Brockdorff, Helle Winum, Georg Kallehauge, Bjørn Pedersen, René Arestrup, odd bjertnes, Morten Simonsen, jens christian jacobsen, Nis Jørgensen, Flemming Berger, Mikkel Madsen, Jørn Stjerneklar, Hans Aagaard, Henrik Hansen, Martin Kristensen, Frank Hansen, Runa Lystlund, Mette Poulsen, Emil Davidsen, jens peter hansen, K Thomsen, Claus E. Petersen, David Wedege, Christian Skoubye, Morten Nissen, Karsten Aaen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Torsten

Du fatter ikke en skid - og er det ikke ligemeget om du er træt!

Det her er virkeligheden!

Carina Bøckel, Tommy Clausen, Jan Nielsen, David Zennaro, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hævder du at vide mere om virkeligheden end jeg, Frede Jørgensen?

Hvilken arrogance ;)

Georg Kallehauge, jens christian jacobsen, Flemming Berger, Mikkel Madsen, Hans Aagaard, Frede Jørgensen, Runa Lystlund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Torsten

Den gode hvide mand, der både har forståelse
og mangel på samme!

Carina Bøckel, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Godt skrevet Flavio. Jeg har selv haft de største problemer med at omgås folk med en anden hudfarve. Det hjalp meget, da jeg turde erkende over for mig selv, at jeg var racist, opvokset i en helt hvid verden, der i fuldt alvor troede, at mørke racer var hvide underlegne, ikke blot afrikanere, men så sandelig også sydeuropæere, der oven i købet var katolikker. Hvor den ærefulde blonde pige og de nordiske gude gudeskikkelser, mandomsfulde karske karle, var arvegods, der var med på sidelinjen, når jeg som ung mand begyndte at møde de mørke in vivo.
Først da jeg turde se mine egene racistiske tilbøjeligheder i øjnene, blev møderne nogenlunde normale.
Du har en lang kamp foran dig Flavio. Det er 300 års europæisk finkultur betalt af undertrykkelse, udryddelse og slavegørelse af andre folk, du er oppe imod.
Når du går gennem det smukke gamle København, ser de smukke skulpturer og nyder den fine klassike litteratur og musik, er det dine forfædres blod der har betalt for det.
Hvordan skal vi Europæerer kunne være stolte af vores fortid, hvis vi samtidig skal yde jer retfærdighed?

Carina Bøckel, Jan Nielsen, David Zennaro og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torsten Jakobsen, min anbefaling af dit skriv gælder alene den kunstneriske udførelse; indholdsmæssigt synes vinterdepressionen at have overmandet dig, så du ikke kan se skoven for bare træer. Men det er jo heller ikke dig, der opfordres til at "skride hjem, hvor du kommer fra" på grund af din hudfarve.

En enkelt indvending (jeg har flere): "Alle bliver ikke behandlet ens!! Det er et eksistensvilkår, at mennesker behandles forskelligt". Så sandt, så sandt. Men at protestere mod forskelsbehandling er mindst lige så eksistentielt nødvendigt og som at blive udsat for det.

Når jeg fx bliver behandlet om en bums, bliver jeg automatisk vred, og får umiddelbart lyst til at slå på tæven. Men min opdragelse og almindelige livserfaring gør, at jeg styrer min vrede og i stedet for at gå over til korporligheder giver jeg verbalt udtryk for min utilfredshed, ofte højlydt, hvilket slet ikke så få mennesker har oplevet, når en eller anden idiot fx forsøger at ignorere min tilsyneladende mindreværdige eksistens for at komme foran mig i køen i supermarkedet.

"Shit happens, deal with it!" er noget, man siger til sig selv; at sige det til andre, der står midt i en svær situation, gør kun smerten dybere (selv om det er sandt).

Hvis ikke de forfordelte må brokke sig over at blive forfordelt, hvem skal så påpege uretfærdighederne? Uden formodentlig at ville det, forsvarer du status quo og udgør et virkelig godt eksempel på den farveblindhed, som kronikøren gør opmærksom på.

Marie Lange Hansen, Carina Bøckel, Helle Winum, Benjamin Bjerre, Vivi Bech, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Dalia Bramming, Britta Hansen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Jamen, er det ikke på disse sider, at den hvide vestlige mand, får skyld for mere end 90 % af alle skelsættende begivenheder.

Når et lille mindretal på ca 20 %, således kan stå for mere end 90 % af aktiviterene, så kunne det jo tyde på, at den hvide vestlige mand, har noget at have sine fordomme i!!

Niels Duus Nielsen

Jo, Torben - Nielsen, fordi den hvide vestlige mand faktisk er skyld i mere end 90% af alle skelsættende begivenheder i verden - på godt og ondt, men i de seneste år især ondt.

Marie Lange Hansen, Jan Nielsen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Meget har du budt mig gennem tiden, men ligefrem at benævne mig en "forsvarer af status quo"?!

Jeg er naturligvis dybt krænket ;).

Intet steds hævder jeg, at det ikke er helt på sin plads for vi 'forfordelte' at hæve vor røst i protest mod urimeligheder. Rundet i betydelig grad af Albert Camus som min forestillingsverden er, vil jeg endda gå så langt som til at hævde, at en sådan protest er en moralsk pligt.

Så nej, jeg har ingen indvendinger i forhold til Flavio Sabah Salehs ærinde. Blot finder jeg hans valg af udtryk bedrøveligt, fattigt som det er i sin ganske mangel på rimelighed.

Retfærdigheden er skrøbelig, flakkende. Flikrer, som billedet på et dårligt indstillet TV, vedvarende ud og ind af eksistensen. Manifesterer sig det ene øjeblik, borte det næste..

Problemet er støj. Støjen forstyrrer signalet, overdøver det, forvrænger det. Og der findes næppe en mere fortvivlende og ødelæggende støjkilde, end en berettiget protest fremført med uretfærdige midler. En sådan protest underminerer sig selv. Den styrker 'de uretfærdiges' stilling, og skaber tillige fjender af potentielle allierede.

En sådan protest underminerer sig selv.

Jeg må insistere på nødvendigheden af at forstå den blinde protests skrig, dets årsager og måske endda dets nødvendighed, og samtidig på at nægte at lade det klinge alene og uimodsagt i al dets smertefulde urimelighed.

Det første er nemt. Det sidste svært. For det er ubekvemt sådan at gå i rette med smerten, at påpege dens excesser og dens forblændelser. I visse kredse betragtes en sådan adfærd blot som en mangel på pli og dekorum, mens det i andre kredse endog betragtes som et overgreb.

Så hellere tie stille, ikke sandt?

Til helvede med rimelighed og retfærdighed. Er dét programmet?

Poul Erik Pedersen

Blot en enkelt kommentar, som har været god gammel lærdom: som statskundskabsstuderende har du mulighed for at være medlem af en fagforening. Afhængig af studieretning har du mulighed for at melde dig ind i enten Dansk Magisterforening eller Dansk Jurist og Økonomforbund, tag læserindlægget her under armen og præsenter en rådgiver for det. Prøv om du kan få dit fagforbund til at undersøge om andre, der står i en lignende situation som du, har de samme erfaringer. Og prøv så om du kan få forbundet til at interessere sig for - og gøre noget ved - problemerne.
Pointen er her: det er kun ved fælles handling situationen kan ændres - det er bla. læren fra kampen for kvinders lige rettigheder (og den er ikke slut endnu). God kamp.
mvh. poul.

Carina Bøckel, Helle Winum, Randi Christiansen, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Mette Poulsen, Trond Meiring, Viggo Okholm og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo den sædvanlige minoritetskamp: ikke kampen om at blive accepteret som mere eller mindre lig de andre, men at blive accepteret i sin egen ret. Det var minoritetskampen i 70erne, kampen for retten til forskellighed, men den blev desværre døvet af nyborgerlighedens ideologiske sejre, så alt igen kom til at handle om at blive set som ligeså konform og konventionel som alle andre, hudfarve eller påklædning til trods.

Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Strukturel farveblindhed er en umulighed. Alle registrerer individers særpræg, det være sig hudfarve, køn, alder, påklædning og så videre.

Flavio Saleh:

En nødvendig men svær diskussion igen igen,uanset Torben føler sig træt.
Men Flavio glemmer måske også i sine beklagelser at se ind i eget sind,fordomme og bevæg mønstre
Jeg e ri mine øjne(pudser glorien) meget åben for vores mangfoldighed, men jeg ser også at I nye i vores såkaldt skandinaviske kultur ind imellem eller re tofte fravælger det fællesskab som er en del af vores tradition..Om det så skyldes frygt for den racisme der her beskrives eller afstand fra vores kultur hvor det at køn blander sig frit og det at gå til en koncert,drikke en øl m.v. Jeg bor i et område med mange af anden etnisk baggrund og vi har muligheder for fællesskab i en forening,hvor alkohol ikke forekommer, men ikke en eneste med tørklæde eller mand er endnu dukket op.
Hvad er det der gør at I ikke bare kommer og blander jer? Min tese er at i også ud over det at gøre hvad I kan for at kvalificere jer, uanset skuffelser, bør blive aktive i fritid og sociale traditioner. Jeg tror at det er en af vejene og lad os se om vi hvide så ikke også vil deltage engang imellem blandt jer. Jeg aner så ikke om du er religiøs eller andet. For at slutte det af har vi såkaldt hvide bestemt også et kæmpe ansvar for at menneskelighen sejrer og bestemt så har vi et valg og ansvar for de fordomme vi også har.

Randi Christiansen, Hans Aagaard, Runa Lystlund, Trond Meiring, jens peter hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Skov Poulsen

Flavio mener det re udtryk for racisme, at man skal kunne tale dansk uden accent, hvis man vil klare sig godt. Snak med enhver jyde, der har nået toppen - de har også været nødt til at omlægge deres sprog til rigsdansk.
Flavio er desværre et typisk eksempel på en gruppe unge, der ikke tåler kritik og ser al modstand som et udtryk for diskrimination.

Hans Aagaard, Runa Lystlund og Martin Lund anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Nej, Martin Skov Poulsen, de unge kan godt tåle kritik, de ønsker bare, at der er tale om retfærdig kritik. At kritisere folk for at have accent er en uretfærdig kritik

Og Viggo Okholm, jeg er altså heller ikke typen, der bare dukker op til en eller anden sammenkomst i den boligforening, hvor jeg måske ikke kender et øje. Med mindre jeg bliver direkte opfordret til det! Og min søns generation gider slet ikke samvær, med mindre det har et konkret formål; det har de alt for travlt til.

Torsten Jakobsen, du har en pointe, når du kræver at kritikken skal bestræbe sig på at være støjfri i det omfang, det kan lade sig gøre. Derfor synes jeg, at du skal skelne mellem kritik fra en af dem, diskriminationen går ud over, og så den kritik, som fx jeg kan finde på at fremføre: I mit tilfælde, som privilegeret hvid mand, skal argumenterne være gyldige, da jeg ikke er direkte personligt berørt af diskriminationen. Flavio derimod skal tillades lidt slack, da det er ham, der skal gå og bide fornærmelserne i sig hver eneste dag.

Min egen tilgang til racismekritikken er at vedkende mig mine racistiske træk, og så bevidst forsøge at modarbejde denne mørke side af mig selv. Mit argument er, at vi alle er småracister over for Vorherre, det kommer så at sige med selve eksistensen at være skeptisk over for det/de fremmede og det/de ukendte. Men som civiliserede mennesker skal vi selvfølgelig bekæmpe denne naturlige skepsis/angst/afsky og søge at integrere de mange forskellige kulturer i den fælles, overordnede civilisation.

Ellers er vi jo bare barbarer.

Carina Bøckel, René Arestrup, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Siden neanderthalerne og "hobbitterne" fra Indonesien uddøde, har der kun eksisteret én race af mennesker på jorden. Du er et menneske og ikke en hund, Flavio. Hudfarve er ikke "race".

Racisme er at tro på at der eksisterer mere end én race af mennesker, og at disse racer skulle eksistere i et hierakisk forhold til hinanden med én race i toppen, og andre i bunden. Hvis man ser en person med en anden hudfarve og tænker "Ham skal vi nok ikke ansætte, for hans hudfarve peger i retning af at han nok er lidt kriminel" er der f.eks. en racistisk ide om at man kan aflæse og forudse sociale mønstre og adfærd alene udfra fysiologi. At se på en person der ser ud som om han er fremmed, og antage at han også er det, at han ikke er del af din egen kultur, er dog ikke racisme. Det er tildels en fordom, men det er også ren og skær fornuft og virkelighed, for visuelt set kan du i ethvert givent samfund skelne hvem der er turist eller indvandrer, og hvem der ikke er, alene på baggrund af udseende.

Din "brunhed" kan ikke ignoreres. Det ville jo også være absurd at man ikke skulle anerkende hvis du ser anderledes ud end majoriteten her. Hvis jeg flyttede til et land i Afrika, Asien eller dele af Latinamerika ville jeg også blive bemærket som anderledes. Men du bør ikke definere dig selv, lade dig definere eller kræve at andre definere dig og dem selv, som værende en farve. Ikke at se race, at benægte den slags som forældet pseudovidenskabeligt sludder, er ikke at være farve-blind. Du antager i dit oplæg at andre ser dig som "brun", og hvis du vitterlig er vred over dette, bør du også benægte denne - af andre opfundne - identitet. Du er Flavio Sabah Saleh, du har en personlig historie, og før det en familiehistorie, og du er del af vores samfund. Har du lyst til at være en "brun dansker"? Er det virkelig en "etnicitet" du ønsker at blive del af? Du ønsker at skabe? Skal jeg fremover forestille mig at jeg pludselig har mere tilfælles med en russer eller polak, uanset hans kultur og værdier, alene fordi han deler min hudfarve?

Udenfor Nordamerika, er hudfarve ikke en etnicitet, ikke en kultur. Afrikanere har ikke en fælles "sort kultur", ligesom asiater ikke har en "gul kultur", eller indfødte fra Nord og Sydamerika har en fælles "rød kultur". Og det samme gælder i den grad for europæere.

Jeg anser hverken Matias Tesfaye, Özlem Cekic eller Naser Khader som "brune danskere". De er danskere. De hører til min stamme nu. Jeg anerkender at de ser anderledes ud, jeg anerkender at jeg er nødt til at høre dem, at jeg er nødt til at kunne genkende deres ansigter, for at vide at de hører til. Ser jeg en person, med samme fysiologi som Tesfaye som jeg ikke kan genkende, vil jeg umiddelbart tænke "fremmed", mens jeg umiddelbart vil tænke "medlem af stammen" selvom jeg ser på en russisk gæstearbejder. Indtil de åbner munden.... For jeg ved også at denne måde at tænke på, egentlig ikke adskiller sig nævneværdigt fra da jeg voksede op i et lille samfund på Lolland, hvor man straks blev lidt mistænksom over ansigter man ikke lige genkendte - uanset hvilken hudfarve de så end havde. De selvsamme ansigter der startede ud med at være mistænkelige, blev med tiden alligevel set som naboer, som del af lokalsamfundet. Men det kræver at man ser dem nok til at man genkender dem.

Er den struktur du omtaler, så virkelig en "hvid" struktur, er det hvidheden, dens hvide væsen der bærer strukturen, der er dens primus motor? Historisk set er svaret jo klart nej. Nazisternes anti-slaviske racisme, udryddelsen af hvidhudede jøder, folkemordet på hvide af andre hvide i eks-Jugoslavien.

Nej. At påstå at "hvidheden" er essentiel, er at bekræfte og acceptere racismens væsen: At acceptere at Den Hvide Mand står øverst i racehierakiet og at alle andre er underlegne.

Hvad er det så for en struktur, den du mistolker som værende båret af et krav om "hvidhed"? Det er den samme struktur, der har altid har eksisteret, i alle samfunde, i alle dele af verden, blandt alle mennesker uanset hudfarve, kultur, historie. Det er den struktur man kan kalde "Vores hjem", eller "majoritetens struktur". Hvis jeg flytter til Tanzania, og opfører mig dansk dér, ikke respekterer den lokale kultur, aktivt prøver at overtale andre til at blive mere "danske", så er det den samme struktur jeg ramler imod som den du beskriver, Flavio. Det er samfundet. Om samfundet føler du hører til eller ej.

Oplever jeg racisme i Danmark? Nej. Alene tanken at det skulle kunne ske, er latterlig. Er det dog min "hvidhed", der er mit privilegie? Nej. Det ville være mit "majoritetsprivilegie". Det ville være et "danskhedsprivilegie", hvis vi endelig skal misbruge ordet "privilegie" på den her måde.

Du skal endelig fortsætte med at diskutere og vende dine oplevelser om forskelsbehandling og fordomme, og racisme når det opstår. Men du bør også overveje om hele ideen om "hvid privilegie" kan og bør overføres i målestoksforholdet 1:1 i samfunde, hvor det historisk set ikke er hudfarve (eller det du kalder "race") der bestemmer om du "hører til" eller ej. Hvis f.eks. du overfører til et eritræisk samfund hvor en ghanesisk immigrant slår sig ned og bliver udsat for diskrimination, udsættes han så for eritræreres "sorte privilegie"? Selvfølgelig ikke. Han bliver anset for anderledes fordi han jo ser anderledes ud. Hvis han får børn der ligner ham, vil også de kunne blive udsat for majoritetens "privilegier", fordi de er del af majoritetens struktur (samfundet). Medmindre de, på trods af udseende, netop bliver accepteret som del af strukturen.

David Joelsen, Niels Duus Nielsen, Christian Skoubye, Erik Karlsen, Mette Møhl, Gunilla Funder Brockdorff, Flemming Berger, Jørgen Larsen, Henrik Hansen, Hans Aagaard, Rasmus Knus, Runa Lystlund, Britta Hansen, Trond Meiring og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Well, Niels Nielsen.

Tør man dermed konstatere, at hvor jeg i Flavio Sabah Saleh ser et menneske, der ser du blot endnu en 'vred, brun mand'.?

Ak ja..."The soft bigotry of low expectations"..

Nu er jeg så heldig at kende 8 statskundskabsstuderende og ingen af dem opfører sig som Flavio Saleh beskriver. Han må være meget uheldig med den gruppe han er kommet i. Det er anden gang han beklager sig over sine medstuderende her i Information.

De unge mennesker, som jeg kender på studiet er yderst civiliserede og sympatiske unge mennesker. De kunne ikke drømme om, hverken at nedgøre nogen, (ikke engang selv om vedkommende var fra Jylland), eller være racistiske overfor nogen. Alle disse unge mennesker er kommet i mit hjem også unge af anden etnisk afstamning.

Statskundskab er delt op i mange hold. Flavio Saleh må enten være utroligt uheldig med sit hold, ellers så må han mene, at alle skal opføre sig, som han specifikt mener man skal.

Jeg vil anbefale Sahle at skifte hold eller ligefrem studie og evt. studere, hvordan fattige nordafrikanske unge, får en gratis uddannelse i statskundskab i Marokko og Algier eller flere steder i Nordafrika. Jeg ville anbefale Flavio Saleh at trække fornærmelsesantennerene ind. Det er nok Sahle der må indordne sig. Han er trods alt udlændingen. Sådan er det for alle, der ikke er danskere, eller bare fra Jylland i begyndelsen af studiet. På andet semester, det første år, begynder man som udlænding at få venner, med mindre at man insisterer på at være udenfor gruppen, eller er særdeles usympatisk.

Alle unge, der starter på et nyt studie, må finde deres vej i nye omgivelser, danskere som udlændinge. Sådan er det.

Da jeg var barn og ung var jeg ret nærtagende og troede, at alle var imod mig og bagtalte mig. Dette fik jeg drøftet med min bedstemor. Hun var meget klog dame. Hendes svar var. "Tror du virkelig, at du er så interessant, at alle er på nakken af dig og taler grimt om dig?" Det måtte jeg svare nej til.

Dette svar kunne Flavio Saleh med fordel læse.

Flavio Saleh. Dine venner, som du kalder hvide er nok dødtrætte af din insisteren på at være anderledes og brun. Kan du ikke bare være deres ven, selv om du er brun og de hvide?

Det kan også give bagslag at kritisere venner og medstuderende i et landsdækkende avis. Er du selv så sympatisk og ædel som du kræver af andre? Det burde du starte med at spørge dig selv om.

En sidste ting jeg vil nævne. Er du så dygtig til dansk, at du kan høre forskel på over og undertoner i det danske sprog. Man skal have været i landet i mange år og have omgåedes mange danskere for at forstå tonen. I begyndelsen forstår man ikke, at folk driller bare godmodigt.

Sine Jacobsen, Egon Stich, Flemming Berger, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Glad for, at Bjørn Pedersen kommer ind på det: Der findes kun én menneskelig race.

Jeg tror, det er ret vigtigt, at vi alle er os dette bevidste, ikke mindst også Flavio Sabah Saleh. Ja, der er genetiske forskelle og naturligvis kulturelle, men race er der kun én af. Racismen derimod er naturligvis ikke forsvundet.

Jeg tænker, Bjørn har fat på meget af det rigtige, hvad angår kulturelle forskelle, majoritetstænkning og lignende. Og omvendt racisme? Naturligvis findes denne også - det er blot et spørgsmål, om denne kan gøres gældende på samme måde, når magtforholdene ikke tillader det.

Flavio. Vi er alle og én kommet sydfra, way back then. Derfor er 'vi' hvide. Lige som Torsten har vi alle sammen ikke fået sol nok i rigtig lang tid (jeg tænker her på de sidste par tusinde år). Du og dine 'brune venner' er kommet lidt senere. Og velkommen til!

Det er et meningsløst råd, at du skulle tillægge dig en tykkere hud (det har jeg også fået at vide, og det er ikke lykkedes mig ...). Som nævnt af andre i forum, er der en masse uretfærdigheder i verden og i Danmark, som mennesker lider under. Racismen er (beviseligt) én af dem, og den tager hårdt på dig. Jeg kan følge dine tanker, det var godt, du fortalte om dem, men det må simpelthen ikke være slut her!

Du har dit sprog - brug det!

Thomas T. Jensen

Til dem, som påstår, at der kun er én menneskerace:
Der må være gået lidt rod i jeres klassificering. Andre menneskearter end homo sapiens er uddøde. Som f.eks. neanderthalerne. Men denne sidste menneskeart, homo sapiens, kan man om nødvendigt opdele i brune, sorte, hvide og røde racer, som man tidligere gjorde. Den måde at opdele menneskearten på har fået nye udfordringer i forbindelse med genitikken. Hvor man i 1800-tallet opdelte menneskeracerne meget konsekvent på baggrund af hudfarve, næsestørrelse, ørestørrelse og andre karakteristika, har genetikken gjort menneskehedens forskelle mere flydende. Altså, vi er én manneskeart, men utallige såkaldte racer.

Racismen er en teori om at menneskeslægten på meningsfuld måde kan opdeles i racer, samt at nogle racer qua en overlegen genetik er udset til at dominere andre laverestående racer. En racist er en person, som accepterer denne teori. Man bliver ikke racist af at konstatere, at mennesker er forskellige, ej heller af at have forskellige præferencer, eller ved at behandle mennesker forskelligt.

Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas T. Jensen

Helt rigtigt, Frank Hansen. I 1800-tallet mente man, at racerene hunde var de bedst egnede, og springet var let at føre tankegangen over på menneskearten. Menneskene var bedst, hvis de var racerene, og især den hvide race var pga. tekniske opfindelser andre racer overlegne og havde dermed "retten" til at dominere. Især tømmermændene oven på II. Verdenskrigs ragnarok, fik tankerne hen på, at racisme nok ikke var en god ting. Som sagt, især genetikken har vist sig, at begrebet "race" er en højst diskuterbar måde at dele mennesker op på. Især fordi der ikke er nogen grund til at dele mennesker op overhovedet.

Vore videnskabelige klassificeringer hviler jo på et grundlag, som kan skride, når ny viden findes. I gamle dage sagde man, at racer kan krydses, men arter kan ikke. I dag ved vi, at det ikke passer. Homo sapiens parrede sig sandsynligvis med neanderthaleren, og det er almen viden, at løver og tigre kan krydses, selvom de ikke gør det naturligt i naturen. Derimod krydses heste og æsler til muldyr i høj grad, dog med vekslende fertilitet til følge. Men grænsen mellem art og race er altså flydende. Men at sige, at vi er én menneskerace er nok at tage det for langt. Så ser man bort fra alle regionale objektive forskelle i karakteristika.

Christian De Thurah, Frank Hansen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Alfred Weininger anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen
Hvis vi ikke mener, at vi kan tale og kommunikere med Flavio Saleh akkurat som vi ville gøre med "hvide" unge, så respekterer vi ham ikke. Vi skal vise ham, at vi respekterer ham, det gør vi ikke ved at ynke ham. Jeg har ikke ondt af Flavio Salehs, derimod finder jeg ham irriterende og selvglad, det kunne jeg også finde på at sige til mine kridhvide børn.

Han har lullet sig ind i den forestilling, at det kun er hans brune venner, der forstår ham og når nogen kræver, at han assimileres, er det en direkte fornærmelse mod hans fremmede ophav. Her kommer hans forældre ind i billedet. Jeg har også et svært efternavn og alligevel har jeg klaret mig godt
Flavio og jeg er pokker tage det også kvinde.

Flavio Saleh er på vej til at blive assimileret, det viser hans brok os. Der er ingen nation i verden, der brokker sig så meget som danskere.

Han skal også lære at respektere "hvide". Respekt får man, hvis man er et ordentligt menneske, dygtig, begavet eller flittig, det har intet med farver at gøre. Men racistiske idioter findes alle steder i verden. Jeg er rent ud sagt ligeglad med hans farve. Så kan han kalde mig farveblind. Jeg opfatter denne artikel som et udsagn fra en fornærmet og forkælet ung mand. Han adskiller sig ikke fra andre unge forkælede og fornærmede mennesker.

Derimod kender jeg fra mine første år i Danmark, at det er invaliderende ikke at kunne tale godt dansk. Man bliver ikke taget alvorligt, hvis man ikke taler ordentligt.

Jeg startede med at slå over i engelsk, for så at finde ud af, at de fleste danskere ikke taler særlig godt engelsk. Efter nogle år talte jeg uden accent. Jeg ville lære at tale ordentligt dansk og jeg lærte det.

Hvis Flavio Salehs forældre, har troet, at Flavio Saleh kunne nøjes med at tale dansk i skolen, har de taget fejl. For at lære at tale dansk uden accent og forstå sprogets over og undertoner, kræver det, at man læser dansk og lærer grammatik, at man læser litteratur i tonsvis, at man har danske venner og at man ser dansk fjernsyn og følger med i, hvad der sker i landet. Ved at læse spandevis af litteratur og løse kryds og tværs får man et stort ordforråd.

Viggo Okholm, Frank Hansen, Christian Skoubye, Egon Stich, Anders Berggreen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Trond Meiring og Alfred Weininger anbefalede denne kommentar
Petra Thorgaard

Den unge statskundskabsstuderende har bestemt en pointe i at den påståede farvelblindhed er problematisk. Selvfølgelig ser vi på hinandens farver, udseende i øvrigt og de sociale koder vi hver især bærer udenpå. Det er en illusion at påstå andet. Og her spiller det sjældent positivt ind at have farve på huden. Det strukturelle består i, at vi ikke tænker over den hvide farve, men bemærker og tænker over personer med mere pigment i huden.

Peter Knap, Jan Nielsen, Britta Hansen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Runa Lystlund

Vil du være venlig at verificere på basis af indlægget, at Flavio taler om sine medstuderende?

På forhånd tak.

"Today, a young man on acid realized that all matter is merely energy condensed to a slow vibration—that we are all one consciousness experiencing itself subjectively. There is no such thing as death, life is only a dream, and we're the imagination of ourselves. Here's Tom with the weather."
- Bill Hicks

Britta Hansen.
Du burde måske læse Flavio Salehs tekst en gang til og ligeledes burde du læse hans tidligere tekst skrevet i Information fra efteråret 2018. Flavio Saleh skriver aldeles glimrende dansk. Den sidste tekst viser, at han har tilegnet sig en del fremmedord på studiet.

I efteråret beskrev han i Information, danske studerendes manglende forståelse for div. udlændingehed. Her læste jeg mig til, at han følte sig forhånet af ældre studerende, da han startede på statskunstskabsstudiet. Tutorene bad de nye studerende iklæde sig diverse landes særlige klædedragter. Hvert hold på studiet havde et landenavn. Især blev anvendelsen af mexikanerhatte kritiseret, samt diverse udsagn om Algier, så vidt jeg kan huske.

Bærer man sit liv til torvs, så at sige, må man tåle kritikken fra torvet. Det er i orden at kritisere et bestående system og ens medmennesker, men overdreven selvynk kombineret med selvtilfredshed, manglende selvindsigt og manglende taknemlighed for det korte liv vi får tildelt, er bare trættende. Livet er ganske enkelt for kort for unødvendig indignation. Det er spild af tid. For øvrigt er jeg ikke højreorirnteret Britta Hansen og Frede Jørgensen. Jeg er bare en hærdet udlænding. Jeg er bare en ældre "Flavio."

Randi Christiansen

Racisme - forstået som negative fordomme baseret på racetilhørsforhold - florerer lige som andre negative fordomme blandt menneskenes børn.

Og hvorfor så det?

(Negative) fordomme opstår ud af underskud. Således må kældermennesket forstås. Der er tale om en sygdom. En mangelsygdom.

Lad os da studere denne. Hvad mangler, og hvordan udbedres manglen?

Det er svært at sætte sig ind i, hvordan og hvorfor andre oplever at være udelukket. Dette at sætte sig i den andens sted kan af flere grunde være en vanskelig øvelse. Det må forstås og den, som hævder sig udelukket, bør ikke profitere på sin eksklusivitet : 'du ved ikke, hvad det vil sige at være mig'.

Nok ikke, men lad os da tale om det på en gensidigt respektfuld måde.

Situationen er altså kompleks og bør ikke vurderes overfladisk.

Race er et mystisk begreb, der mest, måske udelukkende, anvendes om menneskeskabte variationer af en art. Race som menneskeligt kendetegn, kan måske tilbageføres til ideen om Gud, der skabt mennesket, overracen, det hvide, og desuden forskellige variationer, underracer, de farvede.

Peter Knap.
Din kommentar passer ikke helt med ideen om Gud i Bibelen. De første ideer om den kristne Gud, stammer fra Mellemøsten. Her ville menneskerne nærmere kalde sig brune end hvide. Gud i islam er også et mellemøstligt fenomen.
"Gud, der skabte mennesket, overracen, det hvide, og desuden forskellige variationer, underrace, de farvede."

Hvis bare vi ikke tog os selv så allerhelvedes højtideligt, ville vi få meget mere glæde ud af mødet med hinanden.

Du betyder ikke en skid, og det gør jeg heller ikke.

Det er vores gerninger, der skaber en lille bølge på livets havoverflade. En bølge som hurtigt flader ud i glemsel og væk for at skabe rum for den næste. Lev med det og i det.

Randi Christiansen
Det er muligvis min kommentar fra 1.29 du referer til og det er muligvis mig du kalder et kældermenneske. Jeg ved det ikke.

Min pointe er, at Flavio Saleh er i sin fulde ret til at kritisere "farveblinde hvide", som han kalder det.

Han har derimod ved at skrive i Information om sine frustrationer, båret sine tanker ud på torvet, eller rettere sagt ud til menigmanden.

Hvis jeg bare havde lullede Flavio Saleh I søvn med velmenende klappen på skulderen, ville jeg ikke betragte ham som min ligemand. Flavio Saleh er en begavet fyr. Det krævede 11.2 at komme ind på statskunstskabsstudiet i 2018, derfor kan jeg godt mene, at han ikke bør bruge tid på at være kronisk forurettet, for det mener jeg er spild af hans tid og det gør ham kun frustreret og ked af det. Det er ikke nogen dans på roser, at være fremmed i et nyt land, men hvis det er det eneste man fokuserer på, så kører man enten sig selv ned, eller andre omkring en. Men jeg finder også hans kommentarer om hvide venner arrogant og nedgørende. Det er måske fordi han er blevet såret mange gange og har behov for at såre andre. Han insisterer på at være anderledes. Han er ikke anderledes i mine øjne. Han skal passe på sine venner og især på de hvide, de brune forstår ham bedre mener han, det er jeg ikke sikker på. De "brune" kan selvfølgelig blive enige om, at vi hvide er "farveblinde" og derved lide i fællesskab. De ændrer bare ikke noget, hvis de ikke bliver del af noget.

Han skriver, at dansk insisteren på assimilation er forkert. Det siger sig selv, at man ikke kan udviske en indvandrers kulturelle hukommelse, men det er immervæk mere udviklende for en, at tillade det land man flytter til at krybe lidt ind i en, ellers bliver man aldrig en del af det samfund man kommer til. Og fordi han studerer statskundskab bliver han nød til at forstå det samfund han lever i, ellers bør han vælge et andet studie. Man kan sagtens bære i sig to kulturer.

Jørgen Larsen, Randi Christiansen, Trond Meiring, Christian Skoubye, Egon Stich og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ah, Runa Lystlund, netop den position at være helt eller delvist udenfor kan være en forfærdelig nyttig position for en kommende forsker.

Grethe Preisler

P.S. Jeg kan hverken døje Pia Kjærsgaard eller Inger Støjberg, og det har ikke noget at gøre med, at de er kvinder, for det er jeg selv, og heller ikke noget at gøre med, at de er hvide, for det er jeg også selv. Ikke desto mindre forbeholder jeg mig stadig retten til at mene, at de er et par lede mokker ... ;o)

Trond Meiring, Steffen Gliese og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar

Runa Lystlund. Du har ganske ret i gudsbegrebets mangfoldighed. Min tanke kredser om den europæiske selvforståelses opfattelse af Gud. Den hvide nobelmand og de ukristelige vilde djævle, de mødte rundt om i verden.

Runa Lystlund

Jeg har på intet tidspunkt påstået, at du er højreorienteret, det må være en forveksling.

Til gengæld havde jeg bedt dig verificere, hvor i ovenstående indlæg det fremgår, at Flavio omtaler sine medstuderende. Det har du ikke formået.

Grethe Preisler

Puds brillerne, Britta Hansen

"Det er når en af mine farvede venner et halvt år inde i økonomistudiet får stillet spørgsmålet "Nåh, du er her stadig" .... etc -. Der er åbenbart ikke det sted, man som "brun mand" kan færdes i det det danske kongerige uden at blive udsat for nedarvet 'strukturel racisme' ifølge førsteårsstuderende Flavio S. Sahleh.

Niels Duus Nielsen

Okay, Runa og Torsten, jeg bøjer mig for det bedre argument: Vi skal selvfølgelig kritisere alle mennesker ud fra de samme kriterier. Ikke desto mindre er der en reel forskel på at være hvid eller sort i dagens Danmark, så jeg fastholder, at vi skal give de sorte lidt slack. På helt samme måde, som vi forsøger at pushe kvinderne gennem glasloftet ved at lade andre kriterier for kvinder gælde, end der gælder for mænd - vel at mærke uden at vi dermed udviser mangel på respekt for kvindekønnet - kan vi i en overgangsperiode tillade lidt positiv forskelsbehandling, når det gælder folk med såkaldt fejlfarve.

Hvis man jævnligt omgås mennesker af anden hudfarve end hvid, vil man vide, at der er sådan en ting som "white privilege". Ønsker man at bekæmpe denne lille racisme, er der efter min ringe mening kun en vej: Affirmative action.

Torsten Jacobsen, Trond Meiring, Runa Lystlund og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Britta Hansen
Jeg bad dig læse artiklen igen, derfor kan du med fordel læse Grethe Preislers udsagn. Desuden kan du læse de i mellem linjerne.

Jeg kender flere statskundtskabsstuderende. Nogle er førsteårstuderende, andre er kommet længere i studiet.

I begyndelsen af studieåret var der en sammenrystningsfest. Her blev de unge 1. årsstuderende bedt om, at klæde sig ud til en fest, af deres tutorer. Temaet var diverse lande og de skulle klæde sig ud i henhold til landene. Det lyder nu helt uskyldigt. Nogle af tutorene var angiveligt drilske overfor de nystartede, ikke bare Flavio Saleh, men alle. Alle blev drillet, ikke bare vores unge mand.

Som sådan indvielser somme tider er, skulle tutorene måske lige vise hvem, der havde gået der længere, og alt skulle dog være i sjov. Vores hovedperson ser ud til at have taget introduktionen meget alvorligt.

Du kan med fordel læse den unge mands første artikeI her i avisen, hvor han udtrykte sig om nogle medstuderendes manglende forståelse/dumhed i forhold til et Nordafrikansk land. Det kan du selv læse.

Vi har med at gøre to kulturer, der krydser klinge. En nordisk løssluppen og en alvorlig muslimsk. Nordiske unge drikker til fester, det gør de færreste muslimer. Hvis jeg skulle have skrevet en artikel, hver gang jeg blev indigneret, på mit studie, var det blevet et digert værk i tyve bind.

Det jeg siger, han må lære at forstå de danske studerende og deres kultur, de er trods alt dem, der har beboet landet i århundreder. Jeg er sikker på, at de allerfleste er venlige og forstående overfor ham. Tænk hvis man skulle skrive en artikel, hver gang man møder et røvhul. Som fremmet kan man ikke altid forlange særbehandling og særlig hensyntagen, så får man i hvert fald meget få venner. Man skal også kunne tåle at blive modsagt og man bliver nød til at blive voksen på et tidspunkt.

Det muligt, at han mener, at hans kultur er bedre end den nordiske og det har han lov til. Han får dog nok svært ved at lave dansk kultur helt om. Han kan da prøve.

Men han er i sin fulde ret at kritisere os hvide medmennesker og fortælle om, at vi ikke lever op til hans standard. Han skal bare ikke forvente, at han ikke får et svar på tiltale.

Grethe Preisler, Trond Meiring og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Runa, jeg henviser ikke til dig. Når jeg taler om 'kældermenneskementalitet', er det fordi, racisme begynder der.

Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Jeg går ikke ind for 'affirmative action': Hvor sympatisk målet end måtte forekomme, så ender det uværgerligt - i det mindste for mig at se - med at ydmyge alle parter.

'Affirmative action' er et 'quick fix' - en utilstrækkelig løsning på et komplekst problem.

En réel løsning er måske udenfor vores rækkevidde. Som James Baldwin i 1960 forudså det. Men den slags mål er efter sigende de mest værdige at stræbe efter:

Author James Baldwin On Being Black In America - 1960
https://www.youtube.com/watch?v=cplZdcp0fQY&t=22m10s

(Det kan betale sig at se hele klippet. James Baldwin vidste ét og andet om 'white privilege' ;)

Runa Lystlund, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Affirmative action er bare et forslag; hvis andre har bedre forslag, er jeg villig til at lytte. Tak for linket, Torsten, jeg har endnu ikke set det, men du plejer at give interessante referencer, så interviewet vil blive set på et eller andet tidspunkt i nat - jeg glæder mig. Lige nu har jeg en aftale med nogle farveblinde polakker på nettet.

:-)

Sider