Folk

FOLK

7. februar 2019

Keld Koplev

En elsket radiostemme fylder 80. Hvem savner ikke ’Koplevs Køkken’ og ’Krydsfelt’?

Madcauserierne, der ofte blev serveret i skarp venstrefløjssovs, var så lækre, at enkelte endnu så sent som i 2018 blev genudsendt.

Niels Jørgen Steen

Hvem savner ikke Niels Jørgen Steens ’Beatkapel’? Kapelmesteren og pianisten kan heldigvis stadig bookes, hvis man foretrækker sin jazz dynamisk.

80-årsdagen fejres i dag med bigbandkoncert i Huset. Tillykke og tak for toner.

Jeremy Clarkson

Den kontroversielle bilprøvekører anklages nu for homofobiske udtalelser i sit nye tv-show. Clarkson afviser i The Sun:

»Jeg ved, at jeg ikke kan være homofob, for jeg nyder meget at se på lesbiske på internettet.«

Theresa May

I dag tager de en tørn mere, kommissionsformand Juncker og premierminister May. Kan Brexit-forhandlingerne alligevel genåbnes, please?

Et britisk parlamentsflertal for en udtrædelsesaftale kan fortsat ikke skimtes i tågen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu