Der er noget tragikomisk over mænd og druer.
Først var det oldtidens symposier, hvor det skulle handle om filosofi og politik, men endte i sex og druk. Så var det Steinbecks depressionsroman Vredens druer, hvor en familie bliver lovet guld og grønne druer i Californien, men ender i død og fortvivlelse. Selvfølgelig var der Brixtofte undervejs, men det står nu i skyggen af Danmarks tidligere statsminister.
Lad os begynde med det tragiske. Den nye krigsudredning gør det klart, at Anders Fogh Rasmussen har manipuleret offentligheden til at tro, at det var masseødelæggelsesvåben og terrorrelationer, der var grunden til, at Danmark invaderede Irak. Ikke at vælte Saddam Hussein. Den vel nok største udenrigspolitiske skandale siden de amerikanske overflyvninger af Thulebasen.
Komikken indtræder så, når man dagen før offentliggørelsen af krigsudredningen i DR2’s tåkrummende og intetsigende Skål for Europaser selvsamme tidligere statsminister gurgle bourgogne i civile sommerskjorteærmer, mens han blankt indrømmer, at han altså ikke kan smage svampe i glasset, som vinkenderen ellers begejstret har lovet ham.
Men så må vi håbe, at Anders Fogh Rasmussen i stedet fornemmer krigens bitre eftersmag.
En eftersmag, som tydeligt fremgår af det skema, som på krigsudredningens side 304, viser Fogh-regeringens systematiske vildledning. Ligesom sådan et skema, der beskriver levertrans bivirkninger.
Bivirkningerne af Irak-invasionen er dog mere katastrofale end levertrans: En ustabil region med borgerkrig, terror og masseflugt til følge. Men vi må jo godt, når USA siger det. Også uden FN-mandat. Hvad er otte soldaters liv mod en plads i George Bush’ NATO-kridthus?
Når det kommer til tragikomik, har vi det med at foretrække komikken. Det er trygt. Og hvad er der også at gøre, når det skete for snart 16 år siden?
Det er ret enkelt. Vi skal genåbne Irak-kommissionen og indkalde de rette under vidneansvar. Det er den eneste måde, vi kan sikre os, at Anders Fogh og resten af de ansvarlige for Irak-deltagelsen smager vredens druer, og komikken for en gangs skyld må vige for tragikken i vores erindring.
Peter B. Hansen, statskundskabstuderende ved Københavns Universitet
Ja!
Som man siger: af hensyn til retsfølelsen!!
Hurra !! Tak for et sviende godt indlæg :-)
I min optik er Anders Fogh Rasmussen politisk i international sammenhæng allerede en marginaliseret person - ingen eller kun få vil røre med en ildrager!
Han kan sagtens komme tilbage i dansk politik, hvis vi ikke passer på.
Husk at langt de fleste danskere er dumme som snot og har cirka samme moralske integritet.
Naturligvis er det ikke nemt at få en formel retsproces som stiller de ansvarlige for bl.a. Irak-krigen i rette ls - og med mulighed for sanktionering. Men endnu mere væsentligt vil det være at få åbnet op for Nyrup-Rasmussen-regeringens og Folketingets svinerier da man i halvfemserne bidrog til destabiliseringen og opløsningen af Jugoslavien, foruden deltagelsen i de ulovlige bombardementer af Serbien. Forbrydelserne mod Jugoslaviens suverænitet og forfølgelsen af serberne, som ikke umiddelbart ville bøje sig for ambitionerne om at gøre Jugoslavien til et markedskapitalistisk kludetæppe, som langsomt kunne indlemmes i EU og NATO, ligger begravet under dyngerne af selektiv historieskrivning og politisk propaganda, mens det er åbenlyst for de fleste at Irak-invasionen fandt sted på et falsk grundlag - og det er af stor vigtighed at vi får skabt oplysning om vores reaktionære udenrigspolitik, som den har udspillet sig i dekader. De højt besungne danske frihedsværdier er, akkurat som de amerikanske og europæiske, skueværdier. Tomme drømmes hoteller.
i rette lys
Krig er noget lort og skal bekæmpes med næb og klør.
Nu må det stoppe. Det er allerede lavet en stor Blair undersøgelse.
1.. Det er urimeligt at kræve, at lille Danmark selv skal lave alle undersøgelser for om sikre, at en handling er berigtiget eller ej. Danmark deltog som en del af vores tilhørsforhold til USA.
2. Se fremad
3. Det er en uskik at blande politik og jura sammen. Konsekvensen er, at demokratiet bliver undermineret.
4. Hævngerrighed er lidt frastødende og ganske uproduktiv.
PS jeg gik med i demosteation med Irak krigen i 1990